28.04.2023

I dagens brief ser vi nærmere på Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyjs telefonopkald, og vi ser også på perspektiverne for den ukrainske forårsoffensiv.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over krigen, dens kontekst og dens konsekvenser

Hvad talte Xi og Zelenskyj om? For første gang siden krigens start talte Kinas præsident Xi Jinping med den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj over telefon onsdag. Opkaldet har været varslet siden Xi Jinpings besøg hos Putin i Moskva i marts, men blev ikke fulgt op før i denne uge. Zelenskyj beskriver opkaldet som “langt og meningsfyldt”, mens kinesiske medier efterfølgende kunne berette om, at Xi i telefonopkaldet havde lovet at sende en særlig delegation med henblik på fredsforhandlinger til Ukraine. Du kan læse hele nyheden samt analysen her hos CNN.

Ifølge Politico lovede den kinesiske præsident, at man ikke ville ‘smide benzin på bålet’, men understregede desuden, at tiden nu var moden til at søge en politisk løsning på krigen. Xi understregede også, at Kina hverken er part i eller årsag til krigen i Ukraine, hvad der ifølge iagttagere er en slet skjult reference til den amerikansk ledede NATO-udvidelse. Læs hele nyheden hos Politico her.

 

Davidson vurderer, at timingen for opkaldet skal ses som damage control oven på sidste uges ramaskrig udløst af den kinesiske ambassadør i Paris, der offentligt såede tvivl om de tidligere sovjetiske staters suverænitet
_______

 

Kinesisk damage control eller udsigt til forhandlinger? Flere iagttagere har vurderet, at den kinesiske fredsmæglerposition skal ses som netop kun det: en positionering. Den danske senioranalytiker hos Tænketanken Europa, Jacob Kaarsbo, pointerer eksempelvis, at Kina endnu har til gode at anvise, hvordan man vil leve op til erklæringer om og støtte til Ukraines territoriale integritet. Andre, som The Guardians Taiwan-korrespondent Helen Davidson, vurderer, at timingen for opkaldet skal ses som damage control oven på sidste uges ramaskrig udløst af den kinesiske ambassadør i Paris, der offentligt såede tvivl om de tidligere sovjetiske staters suverænitet. Udtalelsen vakte stor kritik i de europæiske lande, og ambassadøren blev ligeledes sat på plads fra de kinesiske myndigheders side, da det kunne så tvivl om Kinas tilstræbte neutralitetsposition. Davidsons artikel, der citerer en række analytikere, lufter dog også den mulighed, at Xis opkald skal ses i lyset af, at den ukrainske modoffensiv venter lige om hjørnet, hvilket kan betyde, at partnerne inden længe skal samles forhandlingsbordet – og der vil Kina sikre sin plads. Du kan læse hele analysen hos The Guardian her.

Er den ukrainske modoffensiv begyndt? I sidste uge kunne flere medier, herunder tænketanken Institute for the Study of War, berette om, at ukrainske styrker havde krydset Dnipro-floden ved Kherson. Det skabte en masse spekulation om, om ukrainernes længeventede modoffensiv var begyndt, men ifølge ISW er Ukraines offensive aktiviteter begrænset til målrettede bombardementer af russiske troppekoncentrationer og logistik på den anden side af bredden.

Hvornår indledes modoffensiven? Ifølge NATO’s generalsekretær Stoltenberg har Ukraine trænet og udstyret ni brigader, og han understregede i går, at ukrainerne var en stærk position. Stoltenberg fortalte også, at 98 pct. at de vestlige landes donerede kampkøretøjer er leveret til Kyiv. Det skriver ISW i deres rapport fra i går, som du kan læse i sin helhed her.

Set på den materielle side burde ukrainerne altså med andre ord være rede til at påbegynde modoffensiver, men vejrforhold og en lang række andre faktorer spiller også ind. Navnlig regnvejret og den mudrede jord er ifølge den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur, hovedårsagen til, at ukrainerne endnu ikke har påbegyndt deres modoffensiv. Det udtalte han den 23. april til den estiske avis ERR, efter det overståede Rammstein-møde, der samler allierede om støtte til Ukraine. Han forudsiger derfor, at der vil gå mindst en måned, før den ukrainske forårsoffensiv begynder. Den nyhed kan du læse her. Endelig har den ukrainske forsvarsminister, Oleksij Reznikov, i dag udtalt til journalister i Kyiv, at forberedelserne er ved vejs ende og udtaler i en kryptisk vending, at Ukraine er ”klar i en global forstand”. Det kan du læse her hos Politico.

Rusland fyrer dele af lederskabet i militæret. Ifølge ISW er den russiske militære ledelse ved at udskifte lederposter, der knytter sig til logistik, tropper og vedligeholdelse. Det har bl.a. resulteret i fyringen af viceforsvarsministeren Mikhail Mizintsev, der stod i spidsen for belejringen af Mariupol i begyndelsen af krigen. Samtidig beretter ISW om, at russerne ikke yderligere har gjort fremskridt i Bakhmut efter de sidste par ugers inkrementelle fremskridt. Ukrainerne har derfor stadig fodfæste i et mindre stykke af den yderste og vestligste del af byen.

Den ukrainske modoffensiv kommer ikke til at ende krigen. Ifølge militæranalytikeren Michael Kofman bliver det store spørgsmål, hvad planen er efter offensiven. For selvom det går godt for ukrainerne, forventer han ikke, at modoffensiven kommer til at ende krigen. Han vurderer dog samtidig, at jo længere Ukraine venter, jo bedre chancer har de for succes på slagmarken. For tid betyder træning og bedre udstyr, så ved ikke at forhaste modoffensiven for at imødekomme de vestlige forventninger, øger ukrainerne deres chancer. Du kan høre Kofmans analyse i podcasten War on the Rocks her.

Vi vender tilbage i næste uge, hvor vi vil følge ukrainernes aktiviteter på slagmarken nøje. ■

 

Ifølge militæranalytikeren Michael Kofman bliver det store spørgsmål, hvad planen er efter offensiven. For selvom det går godt for ukrainerne, forventer han ikke, at modoffensiven kommer til at ende krigen
_______

 

ILLUSTRATION: Kyiv, 26. april 2023: Zelenskyj under sit telefonopkald med Xi [FOTO: Presidential Press Service Handout/EPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Premiere 25/2: RÆSON LIVE AND WORLDWIDE med Vincent Hendricks, Katherine Richardson og Clement Kjersgaard

Lars Koch om nedlukningen af USAID: Det virkelige blodbad finder sted langt fra Washington

Hvem ejer fremtiden? Svend Brinkmann, Ghita Nørby og Clement Kjersgaard i Arena Randers

Mikkel Vedby Rasmussen med fem spørgsmål om Ukraine, der venter Europa: Skal europæiske soldater patruljere grænsen mellem Ukraine og Rusland?

Aaja Chemnitz: Det er udtryk for populisme, at Siumut vil udskrive folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed

Aynne Kokas: Vi kommer ikke til at kunne modvirke den skade, sociale medier har forrettet på demokratierne, men vi kan forsøge at afbøde den. Det er det bedste, vi kan gøre