Fannie Agerschou-Madsen om danske virksomheders involvering i NEOM: Det er med til at legitimere det saudiske styre
08.04.2024
”Saudi-Arabien er blevet mere frit i forhold til sociale rettigheder, men det er det bestemt ikke i forhold til politiske rettigheder. Det er dét, der er paradokset. Det gør også, at rigtig mange danske virksomheder har svært ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til Saudi-Arabien, fordi der både sker en positiv forandringsproces og en øget undertrykkelse af menneskerettighedsaktivister.”
Interview af Naja Westphal
RÆSON: Vi skal snakke om den forandring, Saudi-Arabien har gennemgået de seneste år under ledelse af Mohammed bin Salman. Kan du indledende forklare, hvem han er?
AGERSCHOU-MADSEN: Mohammed bin Salman er kronprins i Saudi-Arabien og bliver anset som kongerigets de facto leder. Han er søn af kongen Salman, og han er ung. Derfor bliver han set som symbolet på det nye Saudi-Arabien og repræsenterer fortællingen om forandring i kongeriget. Hvor mange af de andre prinser har studeret i udlandet, har han taget sin uddannelse i Saudi-Arabien.
I 2015 blev han udnævnt til både forsvarsminister og minister for økonomi og udvikling, hvor han også blev ansigtet på Vision 2030. Det er et reformprogram, der blev præsenteret i 2016, og som handler om at diversificere den saudiske økonomi væk fra olieafhængighed. Bin Salman bliver af mange set som en meget karismatisk leder.
I en global nordeuropæisk-amerikansk kontekst, bliver han ofte kædet sammen med mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, men inden da var han enormt populær i Europa og USA. Han rejste rundt, nærmest på en PR-tur, og der var store vestlige portrætter af ham, som forbandt ham med den nye ledelse og de moderne visioner i Saudi-Arabien: Kvinder skulle ud på arbejdsmarkedet, og man skulle gøre op med det konservative omdømme, som Saudi-Arabien har haft igennem mange år. Efter mordet på Khashoggi ændrede hans ry sig, og han blev kendt som en koldblodig morder.
Det er meget tydeligt, at bin Salman er en sindssygt ambitiøs leder. Dem, jeg har talt med i Saudi-Arabien, siger også, at han er virkelig micro-managing. Han har virkelig styr på alt, hvad der foregår i alle investeringsprojekter. Når der skal bygges noget nyt, er det ham, som vælger det endelige projekt. Han er bestemt ikke kun en kransekagefigur.
Hvordan hænger forandring og nye visioner i Saudi-Arabien sammen med hans lederstil?
Det er på mange måder et paradoks. Saudi-Arabien har gennemgået en stor forandring, herunder en liberalisering af det offentlige rum. På mange måder har mange fået det meget bedre: Der er flere sociale rettigheder, og der er sket et brud med den strenge opdeling af kønnene og kontrollen med det offentlige rum.
I 2016 fik det religiøse politi taget deres autoritet fra sig. Det havde kæmpestore konsekvenser for almindelige saudier, som frygtede det religiøse politi. I 2018 fik kvinder lov til at køre i bil, og i 2019 ophævede bin Salman den lov, som bestemte, hvad for noget tøj kvinder skulle have på. Men samtidig er det blevet markant hårdere at være kritiker af regimet.
Man kan i høj grad karakterisere forandringen i Saudi-Arabien ved, at det er en autoritær ledelsesstil med top-down-styring. Der er en liberalisering, men den er helt og aldeles statsstyret. I forhold til sociale rettigheder er Saudi-Arabien blevet mere frit, men det er det bestemt ikke i forhold til politiske rettigheder. Det er dét, der er paradokset.
Det gør også, at rigtig mange danske virksomheder har svært ved at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til Saudi-Arabien, fordi der både sker en positiv forandringsproces samtidig med, at der er øget undertrykkelse af menneskerettighedsaktivister.
Materialiseringen af idéen om det nye Saudi-Arabien har en kæmpe symbolsk værdi, fordi den skaber legitimitet hos befolkningen
_______
Nu kommer du selv ind på danske virksomheder, som skal forholde sig til Saudi-Arabien. Det skyldes blandt andet det store projekt NEOM, som flere danske virksomheder er involverede i. Kan du forklare, hvad det går ud på?
NEOM skal være en futuristisk megaby med robotter og flyvende taxaer. Det er på en måde materialiseringen af Vision 2030. Idéen er, at projektet skal tiltrække udenlandske investorer og være en drivkraft i at reducere den saudiske økonomis afhængighed af olie. Samtidig er NEOM et politisk symbol på, hvordan Saudi-Arabien kommer til at se ud i fremtiden.
Helt konkret er det inddelt i forskellige slags byer: Der er den lange ørkenby, The Line, som har været meget i medierne. Så er der Oxagon, som primært skal ligge på vandet ude ved kysten, og som danske Bjarke Engels Group er mastermind bag. Sidst er der Trojena, som er et område oppe i bjergene, der skal bruges til skisport, og Sindalah, som er et luksusresortområde.
Materialiseringen af idéen om det nye Saudi-Arabien har en kæmpe symbolsk værdi, fordi den skaber legitimitet hos befolkningen. NEOM er også præsenteret som et område, der både skal skabes og køres helt på grøn energi. Det skal være drevet på solceller, og der skal ikke være nogen biler i byerne, kun offentlig transport. Derudover skal det være en kognitiv by (cognitive city), hvor det hele skal køre på kunstig intelligens. Det er super sci-fi futuristisk.
Men den mørke side af NEOM er overvågning og det potentiale for undertrykkelse, der ligger i kunstig intelligens, når den bruges af en autoritær stat. Det er en hyperdigitalisering af samfundet, hvor alle har en digital identitet, der er overvågning overalt, og ansigtsgenkendelse er tænkt ind i byplanlægningen. Sikkerhedsdirektøren i NEOM har udtalt, at det ikke forventes nogen kriminalitet i området, fordi det hele vil være præventivt modvirket. Og det hænger selvfølgelig sammen med den massive overvågning af borgerne, der kommer til at være.
Men det er alt sammen pakket ind i en dagsorden om grøn omstilling.
Nu nævner du graden af overvågning og kontrol i projektet. Har der været andre kontroverser forbundet med NEOM?
Først og fremmest har der i grundlæggelsen af det område, hvor NEOM skal være, boet nogle saudiske befolkningsgrupper, som blev bedt om at flytte. Dem, der ikke havde lyst til at flytte, er blevet smidt ud. Der er også en mand, der er blevet slået ihjel. Derudover er det et kæmpe anlægsarbejde, hvor det primært er migrantarbejdere, og de har rigtig dårlige arbejdsforhold og næsten ingen rettigheder.
Der er selvfølgelig også debatten om green washing. Noget af det, som er allermest forurenende og belastende for naturen, er, når der skal bygges noget nyt. Her taler vi om at anlægge et område, som er på størrelse med Belgien. Så mange er kritiske over for, om NEOM egentlig er bæredygtigt. Men det skal jo siges, at NEOM ikke er etableret endnu, så det eneste, vi kan kigge på, er, hvilke forestillinger de har.
Saudi-Arabien har investeret 500 mia. dollars i NEOM, og som du siger, er projektet slet ikke færdigt. Mange er skeptiske over for, om det overhovedet kan blive det. Hvorfor er Saudi-Arabien villige til at risikere så meget?
Som jeg ser det, forestiller Saudi-Arabien sig, at det kommer til at være et område som Dubai – et centralt knudepunkt for verdenshandel. De håber på, at det vil tiltrække turister, hvilket vil skabe arbejdspladser til saudiske borgere. Derudover er NEOM i høj grad med til at skabe politisk legitimitet internationalt.
Jeg tror også, at det handler om at tiltrække de klogeste hoveder fra hele verden for at finde ud af, hvad fremtidens olie er. Olie har været vigtigt for Saudi-Arabien rent geopolitisk, og hvis de kan finde opskriften på, hvor energi vil komme fra i fremtiden, kan de positionere sig geo- og magtpolitisk på sigt også.
Grundlæggende skal man jo også spørge sig selv, om vi som land kun vil være til stede i, handle eller dyrke sport med lande, som har samme etiske standarder omkring menneskerettigheder, som vi selv har. Så kan vi næsten ikke handle med nogen
_______
Hvilke konsekvenser vil det have for Saudi-Arabien, hvis projektet fejler?
Det kan godt være, de ikke når at få bygget alt inden for tidsrammen – det er ret usandsynligt, at NEOM står færdigt i 2030. Men bare dét, at det er gået i gang, betyder, at det er en succes. Det er lykkedes at skabe en fortælling om det fremtidige Saudi-Arabien. Det gør bin Salman med alle de initiativer, han starter op. Han skaber drømmeverdener, som den saudiske befolkning skal købe ind i.
Danske virksomheder som Bjarke Ingels Groups (BIG) og transportvirksomheden DSV er involverede i NEOM. DSV har indgået et logistiksamarbejde til en værdi af 70 mia. kr. med Saudi-Arabien, mens BIG er hovedarkitekten bag byen Oxagon i NEOM. Hvilke etiske overvejelser, hvis nogen, er der i forhold til deres involvering?
Det er et dilemma, som har mange forskellige niveauer. Vi har en officiel dansk politik om, at vi handler med Saudi-Arabien. Men der er en udfordring for danske virksomheder, fordi der er nogle særlige omstændigheder ved lige præcis Saudi-Arabien, som også hænger sammen med den måde, Saudi-Arabien bliver set på i den offentlige debat. Ved at indgå i NEOM er de, til en vis grad i hvert fald, med til at legitimere det saudiske styre. På den anden side er de med til at understøtte en udvikling, som rigtig mange saudier er glade for. Det er en dilemmafyldt situation.
Grundlæggende skal man jo også spørge sig selv, om vi som land kun vil være til stede i, handle eller dyrke sport med lande, som har samme etiske standarder omkring menneskerettigheder, som vi selv har. Så kan vi næsten ikke handle med nogen. Det er i virkeligheden udtryk for, at der i verden er flere autokratier end der er demokratier.
Man kan også godt være en lille smule kritisk overfor, at det i langt højere grad er Golflandene, som får på puklen frem for andre lande, som også har store problemer med menneskerettigheder, men alligevel flyver lidt under radaren, som fx mange asiatiske lande. Måske er det fordi, der er så mange penge i Golfen, som for rigtig mange mennesker lidt er sådan en sort boks. Man forstår ikke rigtig, hvad der sker i de her lande. Saudi-Arabien har indtil 2019 været lukket for turister, medmindre man tog på pilgrimsfærder. Så det handler i høj grad også om, at folk ikke rigtig ved, hvad det er for nogle lande.
FN’s menneskerettighedseksperter har faktisk tilskyndet firmaer involveret i NEOM til at sikre sig, at de ikke er medskyldige i menneskerettighedsovertrædelser. Hvordan kan danske virksomheder sikre sig det?
Det er meget svært. Først og fremmest fordi fagforeninger ikke er tilladt i Saudi-Arabien, så det er ikke muligt at have nogen, der repræsenterer arbejdernes rettigheder. Regimet siger selv, at de overholder menneskerettighederne, men det er rigtig svært at kontrollere. Særligt fordi systemet er indrettet sådan, at du måske kan stille krav til dem, du laver en aftale eller indgår et samarbejde med, men de kan hyre underleverandører, som ikke lever op til de krav. Så det kræver, at en virksomhed har helt styr på deres underleverandører og stiller nogle meget specifikke krav – fx et krav om ikke at have for mange underleverandører.
Der har ikke været meget omtale fra firmaerne selv om deres involvering i NEOM: DSV har udsendt en kortfattet børsmeddelelse, mens BIG hverken har be- eller afkræftet deres engagement. Hvorfor tror du, det forholder sig sådan?
Jeg tror, mange virksomheder frygter, at det udvikler sig til en shitstorm. De er tilbageholdende, fordi de er nervøse for at ende med forklaringsproblemer. Der er mange dilemmaer om, hvor meget promovering virksomhederne skal lave, og der er måske heller ikke enighed internt. Derudover vil de saudiske myndigheder ikke have, at virksomhederne offentliggør projekter, før de er rimelig langt i processen. Så jeg vil mene, at den manglende omtale fra virksomhederne ligger et sted derimellem.
Er der fra Saudi-Arabiens side en signalværdi i, at der er vestlige firmaer, som investerer?
Det er der helt sikkert. Der kommer noget symbolsk kapital med skandinaviske virksomheder. Derudover er der rigtig mange skandinaviske virksomheder, som er dygtige på de områder, saudierne efterspørger, fx bæredygtigt byggeri og grøn omstilling. Det gælder også i forhold til at forandre det offentlige rum fra at være der, hvor biler kommer frem og tilbage, til at være et sted, hvor mennesker har lyst til at være.
Hvad siger det om Vestens generelle udfordringer i en tid, hvor vi både hæver demokratiets fane, når det fx gælder handel med Rusland, samtidig med at vi samarbejder med og investerer i autoritære regimer som Saudi-Arabien?
Der er mange, der synes, det er dobbeltmoralsk. Det samme gælder i forhold til Israel og Gaza: Vi har travlt med at fordømme nogle regimer, men ikke andre. Og vi fordømmer kun dem, som ikke er vores tætte venner. Der er mange, som fremfører argumentet om, at det mindsker Vestens internationale legitimitet, fordi den regelbaserede verdensorden, hvor menneskerettighederne er universelle, bliver udhulet. ■
Ved at indgå i NEOM er de, til en vis grad i hvert fald, med til at legitimere det saudiske styre. På den anden side er de med til at understøtte en udvikling, som rigtig mange saudier er glade for. Det er en dilemmafyldt situation
_______
Fannie Agerschou-Madsen (født: 1986) er Ph.d.-studerende på Danmarks Institut for Internationale Studier og på Roskilde Universitet. Hun har en baggrund i Mellemøststudier fra Københavns Universitet. Hendes forskning er primært fokuseret på Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, hvor hun særligt interesserer sig for sociale bevægelser, økonomiske reformer og den grønne omstilling.
ILLUSTRATION: Kunstnerisk illustration af den planlagt 120 kilometer lange The Line, som er en del af NEOM-projektet i det nordlige Saudi-Arabien, 18. juli 2022 [FOTO: Balkis Press/Abaca/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
