Jesper Olsen: Lad ’Den sorte svane’ punktere myten om Danmark som verdens mindst korrupte land
30.05.2024
Jeg blev ikke spor overrasket, da jeg så TV’2’s spektakulære dokumentar ‘Den sorte svane’. Den bekræftede alt det, som jeg kan se fra de data, jeg har til rådighed. Men måske skulle vi denne gang prøve noget nyt og ikke være for hurtig med at placere aben. For der er også en elefant i rummet: Den danske selvforståelse.
RÆSON Opinion af Jesper Olsen, Formand for Transparency International Danmark, Ekstern lektor i offentlig ret
’Den sorte svane’ er i fuld gang med at blive forvandlet til en abe. Spørgsmålet er bare på vis skulder, den skal sidde? Sådan kan man godt få fornemmelsen, når man følger den offentlige debat i kølvandet på TV2’s spektakulære dokumentarserie.
Udover de klassiske standardreaktioner med den politiske tro på vidundermidlet ’strengere straffe’ er der rigtig mange, der har travlt med at placere aben hos advokatstanden. Advokatsamfundet slås for sig. De er klar med de hårde sanktioner. Og når man ser på de advokater, der medvirker, er det svært ikke at få tanken om, at det er det rigtige sted at starte. Advokaterne nyder efter lovgivningen en særlig betroet tillid, som nogen her har misbrugt til egen vinding.
Spørgsmålet er bare som altid: Er det klogt at kaste en hel branche under bussen? I alle brancher er der brodne kar. Jeg plejer altid at sige, at hvis vi ikke hører om dem, har vi en helt anden udfordring. For så er det måske ikke bare skjult, men bliver bevidst holdt skjult. Jeg har derfor også med tilfredshed noteret mig, at formanden for Advokatrådet har taget ansvaret på sig og stiller sig forrest i, at man ikke må stå tilbage med noget ugjort.
Det er ikke første gang, der har været en dokumentar eller en stor afsløring. Men måske skulle vi denne gang prøve noget nyt og ikke være for hurtig med at placere aben. For der er også en elefant i rummet. Den danske selvforståelse. Sådan noget kan ikke forekomme i ’verdens mindst korrupte land’, som mange danskere ser os selv.
Transparency International udgiver hvert år et globalt indeks, hvor Danmark stabilt ligger i toppen. Og selvom vi aldrig har sagt, at man kan bruge placeringen til at sige noget om det faktiske niveau af korruption, så har disse internationale rankings det med at skabe billeder. Især når de passer godt ind i vores nationale selvforståelse.
Listen siger noget om udlandets opfattelse af Danmark. Det generelle billede bekræftes af mange andre undersøgelser, som bl.a. EU Kommissionens statistiske kontor hvert år udarbejder. Men i alle disse tal indgår der også tal der viser, at korruption forekommer. At bestikkelse forekommer. At der er en opfattelse af, at man skal have gode politiske kontakter for at kunne drive virksomhed. Det får bare ikke ret stor opmærksomhed, fordi tallene alt andet lige er relativt små. Derfor mangler vi også den rygende pistol, hvis vi skal opnå politisk handling.
’Den sorte svane’ er i fuld gang med at blive forvandlet til en abe. Spørgsmålet er bare på vis skulder, den skal sidde?
_______
Lidt populært plejer jeg at forsvare mig med, at man jo heller ikke holder op med at gå til tandlæge, blot fordi man har 0-huller. Men hvis man holder op med at gå til tandlæge, så kan man risikere pludselig at stå med en større tandlægeregning.
Det er præcis derfor, vi skal bruge ’den sorte svane’ til at se på, om der er behov for at justere vores syn på økonomisk kriminalitet i almindelighed og korruption og hvidvask i særdeleshed.
Det er ikke mange år siden, at hvidvask blev kåret som årets ord. Årsagen var sagen fra danske bank. Den sag er på mange måder god at lære af. Hvorfor udså de kriminelle sig Danske Bank? En bank fra et velordnet land som Danmark vækker alt andet lige mindre opmærksomhed end havde penge kommet via en bank i Palermo. Helt naturligt blev aben den gang placeret på bankerne.
Hvorfor kunne sagen ske? Var man ikke opmærksomme eller var det i virkeligheden en god forretning? Uanset hvad fik myndighederne deres andel gennem betaling af skat af bankens overskud. Og endelig var der et enormt behov for at stramme reglerne, samtidig med at bankerne oprustede på hvidvaskområdet og hellere har sendt en indberetning for meget end for lidt til politiet. Af frygt for at sidde med aben næste gang. Og mens tiden gik forsvandt ansvaret også lige så stille. Fordi ansvarsreglerne er bundet op på enkeltpersoners handlinger og ikke ansvaret for systemfejl.
Det nemmeste – og mest bekvemme – vil være at behandle denne sag som alle andre. Som en række af godt nok mange enkeltsager. Anmelde dem til politiet. Finde dem der skal klynges op, så vi kan komme videre.
Det løser bare ikke problemet. For ja, det er ikke kun noget der forekommer i Sydeuropa. Og ja, folkene i den kriminelle underverden er lige så magelige som alle andre, så hvis man kan flytte sine aktiviteter over i andre sektorer, der vækker mindre opsigt og hvor man stresses mindre af myndighederne, jo bedre. Det er i virkeligheden langt farligere samfundsmæssigt end da de blot ernærede sig ved narkokriminalitet.
Ja, der er også korruption i Danmark. Og ja, det kan være advokater, myndighedspersoner eller personer tæt på det politiske, der er involveret. Det er der ikke noget unaturligt i. For ingen er immune. Men det kræver politisk mod.
Nogle af de hvidvaskregler, som blev indført efter Danske Bank sagen, er ved at tage livet af foreningsdanmark. Hvad der ude i de små foreninger ikke bruges af tid og kræfter på dokumentation for at have en bankkonto, kan næsten tage modet fra selv den mest idealistiske ildsjæl.
En af de beslutninger, som jeg har rystet på hovedet af, er, at man ikke gik langt hurtigere til værks med udfasningen af 1.000 kr.-sedlerne. Der blev givet et frit lejde til en kæmpestor statsanerkendt hvidvaskoperation. For mennesker, der får udført sort arbejde, har også stemmeret.
Hvis man anerkender fænomenet, så risikerer det jo også at komme tæt på de politiske partier. Og her tænker jeg ikke kun på erhvervsmanden fra Køge. Da jeg så dokumentarens unge erhvervsmand med fakturafabrikkerne, kom jeg til at tænke på den artikelserie Frihedsbrevet udgav op til folketingsvalget i 2022. Her ringede en ligeledes lyshårede ’champagnedreng’ – godt nok under sit borgerlige navn – rundt til partierne og tilbød dem valgkampstøtte på betingelse af, at det kunne blive anonymt, og man derfor skulle omgå grænsen på 22.000 kr. Det spektakulære ved den artikelserie var ikke, at de stort set alle sagde ja og omgåelsen dermed blev dokumenteret. Det var, at ingen gjorde sig den ulejlighed at tjekke, hvem manden var. Havde de gjort det, håber jeg at de havde sagt nej, uanset det er dyrt at føre valgkamp.
Der er altid risikovillig kapital. Der er altid et tilbud, der er for godt til at være sandt. Og det er netop, fordi det på bunden er et dårligt tilbud. Det er simpelthen langt fra alle penge, der er værd at samle op.
Muldvarmen i TV2–dokumentaren bliver spurgt til hendes egen overvejelser om sit tidligere virke. Alle gør det, lyder svaret. Det kan man vælge at høre som den klassiske ’tyv tror hver mand stjæler’.
Mange har reageret med forargelse på, hvordan tonen med wienerbrød og hyggelig kollegial snak er på kontoret. Som om den skulle være anderledes her end på alle andre kontorer. Det er deres arbejde. De er professionelle ud i det, de har gjort til deres forretning, og selv her skal man trives på kontoret.
At ’alle gør det’ kan også være den måde, man retfærdiggør sine forkerte handlinger overfor sig selv. Hvem af os kan helt sige sig fri for elementer af skolegårdslogikken, når de andre må; så må jeg også. Og hvem har lyst til at være hykler og gå foran. Det er alligevel mit håb, at vi kommer til at tale om Den sorte svane længe. Ikke mindst fordi den er så tydeligt og berettiget forarger så mange.
Jeg blev ikke spor overrasket, da jeg så dokumentaren. Den bekræftede alt det, som jeg kan se af mønstre ud fra de data jeg har til rådighed. Jeg fik nærmest indtrykket af en undervisningsfilm fra Statens filmcentral i sin kliniske fremstilling i ikke alt for grynede billeder.
Og hvad bygger jeg det på? Statistikken fra politiet over antallet af indberetninger til hvidvasksekretariatet. Estimatet på at niveauet af hvidvask er 68 mia. kr. i Danmark. At alt for mange af de indberetningspligtige slet ikke er oprettet. Men også ude i det virkelige liv. Jeg ved det er anekdotisk men meget illustrativt. Den butik på Strøget i København, hvor der var længst kø, den dag Danmark genåbnede efter den første corona nedlukning, var en butik, der sælger dyrt letomsættelige mærkevarer. Det var, som om der selv i en meget kort periode havde hobet sig en hel del penge op, der skulle en tur i vaskemaskinen.
Så lad den sorte svane punktere myten om Danmark som verdens mindst korrupte land. Og lad os så få den rolige snak om, hvad det er for nogle handlinger, vi skal tage individuelt og som samfund. For ellers sidder aben nu bare på skuldrene af advokaterne og venter på den næste dokumentar, så den kan skifte plads. Hvem bliver den næste? ■
Lad os så få den rolige snak om, hvad det er for nogle handlinger, vi skal tage individuelt og som samfund. For ellers sidder aben nu bare på skuldrene af advokaterne og venter på den næste dokumentar, så den kan skifte plads. Hvem bliver den næste?
_______
Jesper Olsen (f. 1970) er cand.jur, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet. Han har tidligere været sekretariatschef i Region Hovedstaden og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
ILLUSTRATION: Jesper Olsen [FOTO: Mathias Svold/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
