Lars Bangert Struwe: I et opsigtsvækkende interview forsøger Zelenskyj at komme Trump forkøbet. Men en våbenhvile er ikke altid vejen til en varig fred

01.12.2024

Et interview, der er gået verden rundt, viser at Zelensky har ændret politik i forhold til den10-punkts fredsplan, han fremlagde tidligere på året. Nu efterlyser han våbenhvile med et forslag, der mest af alle skal påvirke (folkene omkring) Trump.

Af Lars Bangert Struwe

I ET OPSIGTSVÆKKENDE interview med Sky News har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj nu lanceret tanken om en våbenhvile. Der er ikke tale om en fredsplan, men om et stop af kamphandlingerne. Dette kan på sigt medfører en fredsaftale, men dette er ikke sikkert. Først skal våbnene tie – så kan man derefter forhandle om fred, synes budskabet at være.

Derved taler Zelenskyj ind til Trumps tanker om, at der allerede inden han tiltræder som præsident kan der være – en midlertidig – fred i Ukraine. Dét vil kunne give Trump mulighed for at sige, at han har holdt sit løfte – men det vil også vise, at Zelenskyj ikke har overgivet sig, og at der kan være lang vej til en endelig fred. For våbenhvile og fredsaftale er på ingen måde det samme og rummer en række forskellige scenarier efterfølgende.

Igennem de seneste lidt over 100 år har vi set en række fredsforhandlinger, der er startet med en våbenhvileaftale. Det skete f.eks. ved afslutningen på Første Verdenskrig. Her stoppede våbnene med at skyde den 11. november 1918 kl. 11. I løbet af 1919 fik man så forhandlet en fred på plads. Men Anden Verdenskrig sluttede først, da Nazityskland måtte overgive sig betingelsesløst i maj 1945.

Ligesom nogle af Trumps folk peger Zelenskyj på muligheden for at fastfryse konflikten. Det skete mellem Nord- og Sydkorea, der indgik våbenhvile i 1953, uden nogensinde – endnu – at indgå en fredsaftale. Det sammen gælder med f.eks. Cypern.

Men hvem skal stå langs en 800 km lang front og sikre, at de to stater ikke kommer i kamp med hinanden igen?

 

Hvem skal stå langs en 800 km lang front og sikre, at de to stater ikke kommer i kamp med hinanden igen?
_______

 

Zelenskyjs forslag bygger på et enkelt krav: Reelt NATO-medlemskab. Dette skal sikre Ukraine suverænitet, men kun dække de ikke-besatte områder. Derved ville NATO garantere Ukraine mod yderligere angreb fra Rusland. Samtidigt ønsker Zelenskyj, at NATO ville anerkende Ukraines internationalt anerkendte grænser. Det vil sige inklusiv det ikke- og det besatte Ukraine inklusive Krim. Kommer Ukraine ind under NATO-paraplyen, er det Zelenskyjs tanke at man så senere vil kunne forhandle de besatte områder tilbage ved hjælp af diplomati.

Med denne plan for en våbenhvile vil Zelenskyj opnå flere ting på én gang. Han kommer Trumps ønske om fred i møde, samtidigt imødekommer han et stigende ønske om fred i egen befolkning. Her er der sket en naturlig nedslidning – om end Ukraine næppe ønsker fred for enhver pris og derfor ikke vil overgive sig til. Zelenskyj presser også både USA og Europa med kravet om optagelse i NATO. Mange vil være imod en hurtig ukrainsk optagelse. Og da alle medlemmer af NATO skal stemme for – som forløbet om tyrkernes blokering af det svensked medlemskab illustrerede – kan det blive svært. Ikke desto mindre kan kravet af Ukraine blive brugt som et forhandlingsobjekt overfor for Europa og USA.

Slutteligt spiller Zelenskyjs interview bolden over til Rusland, der nu skal komme med en plan, der matcher, hvad man tænker både i USA og i Ukraine.

Vi ser både Ukraine og Rusland kæmpe hårdt inden Trump træder til, for at stå stærkest muligt o forhandlingerne. De kommer efter al sandsynlighed til at inkludere Ukraine, Rusland og USA. Der er næppe andre stater, der kan forhandle en fred på plads, da et vigtigt element for Rusland er ophævelse af økonomiske sanktioner.

TID ER LIGE NU en afgørende faktor. Trumps tiltræden er det ene vilkår. Ruslands økonomi og svingende militære produktion den anden. Den tredje er Ukraines sandsynligvis vigende udholdenhed og manglende militære forsyninger, der dog kan blive styrket af egen våbenproduktion finansieret udefra.

Trump ser både sig selv som manden, der er i centrum, i rollen som den store forhandler. Dette synes Zelenskyj at have forstået. Han har også forstået, at Trumps administration og rådgivere ikke er enige om deres Ukrainepolitik. Derfor presser Zelenskyj på for at forhandle direkte med Trump: Han vil undgå, at hoffet omkring Trump blander sig. Det er efter al sandsynlighed– lige i dette tilfælde – smart. Zelenskyj understreger derfor også, at de to mænd havde et godt og konstruktivt møde i New York med Trump – og vil bygge videre på dette.

Man skal se Zelenskyj’s udspil på baggrund af de ting, der er blevet meldt ud fra generalløjtnant Keith Kellogg – for han er netop blevet udpeget som Trumps særlige rådgiver i Ukrainekrigen. I et oplæg fra april 2024 fra America First Policy Institute kritiserede Kellogg Bidens politik: Biden burde have lytte mere til Rusland, og derved undgået krigen, men da krigen kom, skulle USA til gengæld med det samme have støttet Ukraine med alle våben med det samme. Man skulle ikke langsomt have frigivet våbnene og man skulle ikke have lagt restriktioner på dem.

Frigivelsen af ATACMS til langtrækkende angreb på russisk territorium mener Kellogg er et skridt i den rigtige retning. Han vurderer, at det giver Trump en mulighed for forhandling og for at true både Ukraine – og Rusland. Der er med andre ord en balance i hans anlayse: Der skal skabes fred, men Ukraine skal bestå. Hvis Rusland ikke accepterer en fred, får ukrainerne våben, og hvis det derimod er Ukraine, der ikke vil acceptere en fred, får de ingen.

Zelenskyjs udspil skal ses som et forhandlingsoplæg, der nu skal diskuteres i USA, i Rusland – og i Europa. Her hos os understreger udspillet det centrale spørgsmål: Hvad kan Europa levere, der kan styrke Ukraine, før forhandlingerne begynder? ■

 

Trump ser både sig selv som manden, der er i centrum, i rollen som den store forhandler. Dette synes Zelenskyj at have forstået
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) arbejder med strategi og politisk analyse. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Præsident Zelenskyj i centrum under NATO-topmødet, 12. juli 2024 [foto: NATO]

Apropos denne artikel:

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden

Sjúrður Skaale: Selvstændighed og fællesskab behøver ikke være modsætninger. De kan endda styrke hinanden

Øjvind Hesselager: Vil den digitale Bermuda-trekant – Trump, Zuckerberg og Musk – opsluge kongeriget Danmark?

David Munk-Bogballe: Når borgerlige politikere tør stå ved sig selv, er danskerne klar til at belønne dem med deres tillid

Andreas Sugar: I den nye verden bliver det ikke let at være lille