Liselotte Odgaard om Arktis: Ruslands bedste chance for at affyre missiler, der bliver opdaget for sent, er gennem det grønlandske luftrum – og det kan USA selvfølgelig ikke leve med
27.07.2024
“Det er gået op for USA, at Rusland ikke kommer til at nedtrappe deres engagement i Arktis – heller ikke selvom de er dybt begravet i en krig i Ukraine – fordi Arktis er så vigtigt økonomisk og militært for dem. Og hvis prisen for at være til stede er et tættere russisk samarbejde med Kina, som længe har bejlet til en større tilstedeværelse i Arktis, så er det det, der bliver sat i værk.“
Interview af Christian Bach
For nogle dage siden præsenterede USA sin nye strategi i Arktis. Den indebærer, at der skal
bruges flere ressourcer på bl.a. at styrke overvågningen i området, og øge samarbejdet med andre NATO-lande. Hvor store er spændingerne?
Vi er ved at være i en situation som man kan kalde strategisk normalisering i Arktis. Det vil sige, at relationerne mellem stormagterne Rusland, Kina og USA er nogenlunde det samme som i resten af det nordatlantiske område. Det er relationer, der bliver præget af strategisk konkurrence med det amerikanske alliancesystem på den ene side, og Rusland og Kina på den anden side, og hvad deraf følger af optrappet spændingsniveau.
I den officielle udtalelse fra viceforsvarsminister Kathleen Hicks nævner hun, at indsatsen er sat i værk for at beskytte “vitale nationale interesser”. Hvilke interesser er der tale om – både for Rusland og USA?
Det er gået op for USA, at Rusland ikke kommer til at nedtrappe deres engagement i Arktis. Heller ikke selvom de er dybt begravet i en krig i Ukraine, fordi Arktis er så vigtigt økonomisk og militært for dem. Og hvis prisen for at være til stede er et tættere russisk samarbejde med Kina, som længe har bejlet til en større tilstedeværelse i Arktis, så er det det, der bliver sat i værk. Rusland har brug for Kina –økonomisk, men også teknologisk til at digitalisere og udbygge den maritime vandvej langs deres store arktiske kystlinje. Mange af olie- og gasressourcerne i Rusland bliver også udvundet der, og det er noget af det, de tjener penge på nu. De har omlagt en stor del af eksporten til Kina. Derudover er der også mineraler, som er en vigtig strategisk ressource i dag. Der er fiskeindustrien, som også er ekstremt vigtig, og hvor Kina også er dybt involveret i at udvinde og processere de ressourcer. Der er uenigheder om, hvor meget det konkret betyder for russisk økonomi, men et godt bud vil være omkring 15 procent af Ruslands BNP. Nu svinger det nok lidt, men det er i hvert fald ikke en region, der er ligegyldig.
Militært kan man sige, at Ruslands muligheder for at ramme USA med atombærende missiler primært ligger i Arktis. Det er der forskellige årsager til, men en væsentlig årsag er den utilstrækkelige overvågning i det grønlandske luftrum. Ruslands bedste chance for at affyre missiler, der bliver opdaget for sent, er gennem det grønlandske luftrum – og det kan USA selvfølgelig ikke leve med. Rusland stationerede cirka to tredjedele af deres atomdrevne og atombevæbnede ubåde ved Kolahalvøen, som ikke ligger langt fra den norske grænse. Det er altså Ruslands ‘second strike capability’, som gør, at de kan svare igen på et atomangreb fra amerikansk side.
Lige nu er situationen, at Norge ikke har de isforstærkede krigsskibe med anti-ubåds- og anti-luft udrustning der skal til, for at opspore og forfølge de russiske ubåde fra Barentshavet ved Kolahalvøen, forbi Svalbard, og over til den østgrønlandske kyst og ned under isen der og videre gennem strædet mellem Grønland og Storbritannien ud i Atlanterhavet. Rusland kan også gemme ubådene i de grønlandske fjorde.
Jeg var med til public forum under NATO-topmødet i Washington, D.C. –og her blev det sagt, at der vil komme et ‘roundtable’, som formentlig vil finde sted på flådebasen i Norfolk. Og der vil man jo givetvis føre de her diskussioner videre omkring hvem der skal investere i hvad – herunder diskussionen om hvorvidt Danmark og Norge skal investere i krigsskibe til Arktis.
Pointen er, at hvis USA begynder at lave patruljeringsarbejde i nærheden af Norge eller Grønland, og derfor også relativt tæt på Rusland, så vil det virke eskalerende for et Rusland, der også er meget nervøst, og gerne vil beskytte deres ubåde og andre kapabiliteter stationeret ved Barentshavet. Det er ekstremt vigtigt for dem. Hvis amerikanerne begynder at patruljere i farvand, der ikke er amerikansk, vil det virke eskalerende og måske afføde et modsvar fra Rusland som de vestlige Arktis-nationer ikke ønsker.
Rusland står også i den situation, at Kina er ved at overhale Rusland i rummet. Kina har allerede en bedre satellitovervågning i Arktis end Rusland – også selvom Rusland er en arktisk nation. Det er derfor meget vigtigt for Rusland at dele data med Kina – et land, der har en interesse i, at Rusland kan blive ved med at udgøre en trussel mod USA og dets allierede i Europa.
Kina er ved at overhale Rusland i rummet. Kina har allerede en bedre satellitovervågning i Arktis end Rusland – også selvom Rusland er en arktisk nation. Det er derfor meget vigtigt for Rusland at dele data med Kina – et land, der har en interesse i, at Rusland kan blive ved med at udgøre en trussel mod USA og dets allierede i Europa
_______
Hvad kan det betyde, hvis Kina fremover kommer til at kunne sætte dagsordenen for deres alliance?
Jeg tror, at Kina vil afholde sig fra at sætte dagsordenen i forhold til Rusland. De har meget forskellige geostrategiske interesser – og det er ikke altid at Kina bryder sig om det, som Rusland foretager sig. Jeg tror bestemt ikke, at Kina er glad for krigen i Ukraine. Men det viser også, at Kina ikke bare kan trække Rusland rundt ved næsen. Rusland er derfor, efter min opfattelse, en stormagt i sig selv, fordi de implementerer deres egne interesser og får lande især i det globale syd for at ændre deres økonomiske, politiske og strategiske adfærd. Og det har de gjort gennem efterhånden mange år og er villige til at bruge hård magt, hvor Kina typisk veksler økonomisk magt til politisk indflydelse, og i udgangspunktet ikke mener, at det er hensigtsmæssigt at bruge krig som instrument til at påvirke verdenssituationen. Men selvfølgelig har Kina relativt større indflydelse på russiske aktiviteter i Arktis, fordi de spiller en større rolle for Ruslands handlemuligheder i dag og i de kommende år.
Men har Kina ikke en ambition om at få stor indflydelse i Arktis?
Kina har deres egen dagsorden i store dele af verden, og det har de sådan set også i Arktis. Som sagt tror jeg ikke, at Kina sigter mod en permanent militær tilstedeværelse, men det afhænger jo igen af, hvad der sker i relation til NATO. De forstår godt, at for Rusland i Arktis er det en rød linje, at Rusland bevarer kontrollen. De presser selvfølgelig Rusland på prisen på olie og gas. Så på den måde udnytter de jo Rusland – ligesom når Indien køber billig olie og gas.
Men når det så er sagt, så forstår Kina godt, at Rusland ikke ville være tilfreds med det, hvis de selv begyndte at operere på egen hånd i Arktis. Det er faktisk en reel mulighed, fordi Kina jo selv i dag bygger isbrydere, og råder over heavy-lift-skibe som kan bruges til transport af meget tung last (som fx skibe, der skal i dok til reparation). De har tidligere ønsket deres egne reparations- og genforsyningsfaciliteter i Ruslands arktiske havne, men det tror jeg ikke kommer til at ske. Simpelthen fordi grænsen for Rusland går der, hvor Kina begynder at operere uafhængigt. Og hvis Kina presser Rusland for hårdt med egne krav, så kan de ikke få Rusland til at gøre, hvad de gerne vil have, de skal gøre – hvilket er at udgøre en trussel med hård magt over for USA og dets allierede i Arktis.
Så det afhænger jo af, hvordan relationen udvikler sig, om Kina vil gå så langt i at dele ressourcer med Rusland. Og der er vi nok ikke endnu, tænker jeg.
Men det er lige blevet annonceret at det statslige atomagentur Rosatom, og et kinesisk shippingfirma, åbner en containerrute, der skal fungere hele året rundt langs den russiske kystlinje. Det viser, at de tager den økonomiske side af sagen alvorligt. Og alting er potentielt ‘dual use’ [udstyr, der kan bruges både til militære og civile formål, red.] – og det er muligt fx at have våbensystemer på et containerskib under dæk, som vi ikke kan se. Det har altså ikke bare et økonomisk formål, men også et potentielt militær-strategisk formål. På samme måde kan vi ikke vide, om Rusland har våbensystemer med i deres Search and Rescue-fartøjer i Arktis, som vi stadig samarbejder med.
det er lige blevet annonceret at det statslige atomagentur Rosatom, og et kinesisk shippingfirma, åbner en containerrute, der skal fungere hele året rundt langs den russiske kystlinje. Det viser, at de tager den økonomiske side af sagen alvorligt
_______
For nogle dage siden blev den nye Icebreaker Collaboration Effort (ICE) offentliggjort. Den indebærer, at USA, Canada og Finland kan få bygget nye isbrydere til Arktis, så de bedre kan beskytte og forsvare sig selv. Ifølge flere nyhedsbureauer har USA i talende stund kun to isbrydere, mens Rusland har 41, hvoraf syv er atomdrevne. Når man i Det Hvide Hus begynder at sammenligne sig med Rusland på den måde, er det så et udtryk for, at man antager, at Arktis kun bliver mere højspændt i fremtiden?
Ja, det vil jeg mene. Og det er der også god grund til at tro, netop fordi det er så væsentligt en del af Ruslands økonomi og geopolitiske dagsorden, og fordi Kina også har investeret i udvindingen af Ruslands arktiske region. I 2022 begyndte Kina og Rusland også at lave flådeøvelser tæt på Alaska, hvilket Hicks også nævnte i sin tale for nylig. Det er en klar indikation af, at spændingsniveauet stiger i området, og at det russisk-kinesiske samarbejde udgør en større og større udfordring for det amerikanske fastlands sikkerhed.
USA og Canada har tidligere ‘spillet med musklerne’ i Grønland – for eksempel sidste år, hvor de nye F-35-kampfly indgik i en øvelse omkring Thulebasen. Opfattes disse øvelser som provokationer i et russisk perspektiv?
Øvelser er blandt andet designet til at vise fjenden hvad man kan. Så ja – det har jo været et signal til Rusland og Kina om, at ’vi opruster og vi optrapper’. Vi ser også, at Pituffik-basen har skiftet navn til Pituffik Space Base, som indikerer, at rum-domænet også har betydning for USA. I rumdomænet samarbejder USA med civile firmaer som fx SpaceX, som kan hjælpe med overvågning i Arktis, hvilket også cementerer optrapningen af aktiviteten i Arktis.
Dansk forsvar har p.t. ikke de kapabiliteter der skal til for at opspore atombevæbnede russiske ubåde og da Grønland udgør en del af Rigsfællesskabets patruljeringsområde så peger pilen på os samt på Norge
_______
Da Grønland også er en del af det arktiske område, er det her naturligvis en sag, der er relevant for os. Hvad bliver Danmarks rolle i det nye samarbejde?
Der er jo spørgsmålet om overvågning af Grønland og grønlandsk nærområde. Det er en diskussion, man allerede har taget hul på forhandlingerne omkring. Så det er jo ikke sådan, at der er noget nyt i det. Grønland har ønsket kystbevogtningsskibe fordi de er mindre eskalerende end krigsskibe, som USA nok vil efterspørge at Norge og Danmark anskaffer sig.
Dansk forsvar har p.t. ikke de kapabiliteter der skal til for at opspore atombevæbnede russiske ubåde og da Grønland udgør en del af Rigsfællesskabets patruljeringsområde så peger pilen på os samt på Norge. USA vil også gerne have flere overvågningsstationer i Grønland foruden Pituffik. Og så kommer spørgsmålene om hvem der skal drifte dem, hvad de skal kunne, hvor meget kontrol skal USA have, og så videre.
Hvad kommer der til at ske i den næste tid? Kan vi blive klogere ved at kigge på de topmøder der er planlagt i den næste tid?
Der kommer nok ikke til at ske så meget på topmøderne, fordi NATO ikke kan blive enige om en Arktis-strategi. Men når USA annoncerer ICE-pagten på NATO-topmødet i Washington, D.C., så er det for at sige, at NATO-landene kommer til at prioritere det her område. Jeg synes at det er sigende, at USA alligevel fremhæver denne alliance på topmødet, også selvom det ikke er NATO-issue. Det samme indikerer det annoncerede ‘roundtable’ af NATO-lande. NATO-landene kommer til at prioritere området selvom NATO ikke har en strategi for det eller styrkemål for særlige Arktis-kapaciteter. ■
NATO-landene kommer til at prioritere området selvom NATO ikke har en strategi for det eller styrkemål for særlige Arktis-kapaciteter
_______
Christian West Bach (f. 2000) er studerende ved Syddansk Universitet (cand.mag i Journalistik). Han har en bachelor i Amerikanske Studier, og interesserer sig for amerikansk politik. ILLUSTRATION: Heimdalgletjseren, fotograferet 13. oktober 2015 [foto: NASA]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
