Matthew Savil i RÆSON KOMPAKT: Ukraines overraskelsesangreb i Kursk kan resultere i en kortsigtet gevinst – med langsigtede konsekvenser

21.08.2024

Meget tyder på, at ukrainerne har indsat nogle af deres mest effektive mekaniserede enheder og trukket tropper fra øst omkring Donbas, fordi de var på et højere beredskabsniveau. Dette kunne resultere i en kortsigtet gevinst, men med en langsigtet konsekvens.

RÆSON KOMPAKT af Matthew Savil, Director of Military Sciences ved tænketanken RUSI

Det kan tage uger eller endda måneder at afgøre succesen af Ukraines operation i Kursk, fordi det afhænger af de omkostninger, som ukrainerne betaler, sat op mod de gevinster, de opnår. At tage territorium i sig selv er en af de mindst meningsfulde målemetoder. Det har klart løftet Ukraines morale og sendt et stærkt signal til det internationale samfund om, at ukrainerne stadig er i stand til at gå i offensiven og overraske russerne, som langt fra er uovervindelige. Men vi må se, om det oversættes til mere støtte, fjernelse af restriktioner eller hurtigere international træning og udstyrsleverancer.

Den største risiko ved Ukraines indtrængen i Kursk er, hvis ukrainerne vælger at konsolidere og holde erobret territorium, hvilket forlænger frontlinjen (hvor russerne allerede har en personalemæssig fordel) uden evne til at forstærke og forsvare mod russiske modangreb, eller hvis det fx udtynder deres forsvar andre steder. Hvis flybaser inde i Rusland fx ikke konsekvent bliver ramt, vil russisk luftmagt kunne bruge glidebomber (som vi har set ved kampene i Donetsk) mod ukrainske styrker, selv hvis de er gravet ned omkring russiske landsbyer. Medierapportering i løbet af den sidste uge og informationer på sociale medier tyder på, at ukrainerne har indsat nogle af deres mest effektive mekaniserede enheder og trukket tropper fra øst omkring Donbas, fordi de var på et højere beredskabsniveau. Dette kunne resultere i en kortsigtet gevinst, men med en langsigtet konsekvens.

Selvom ukrainerne har vendt den offentlige fortælling om at være på defensiven, virker det usandsynligt, at de ønsker at opretholde en stor indtrængen i flere måneder; de vil skulle træffe en beslutning om, hvornår det er bedst at bytte det terræn, de har erobret, og til hvilket formål. Mere eksplicit har ukrainerne bundet deres operation i Kursk til formålet med at tvinge Putin til at gå i forhandlinger eller afslutte krigen – fx erklærede Zelenskyj i denne uge, at operationen kan give Ukraine en bufferzone i Sumy-regionen. Dette øger indsatsen og kan resultere i, at de forpligter sig til en position, der ikke længere er bæredygtig. Selvfølgelig kan det være en del af Zelenskyjs kommunikation, mens målet snarere er at tvinge russerne til at ændre deres taktiske disposition (fx omkring Kharkiv) eller presse russerne til at omfordele flere styrker til at forsvare Rusland, men ikke desto mindre bliver ambitiøse mål offentligt sat.

Meget afhænger af den indsats, som Rusland lægger i at skubbe de ukrainske styrker ud. Putin kan måske beslutte, at han er mindre bekymret over situationen i Kursk, hvis han kan fortsætte med at lægge pres på offensiven i Donetsk omkring Pokrovsk, hvor russerne gør fremskridt. Så kunne russerne forsøge at begrænse de ukrainske fremskridt, mens de rykker frem andre steder, hvilket generelt ville begrænse værdien af ukrainernes felttog i Kursk, men selvfølgelig med den pris, at Rusland har vedvarende ukrainsk tilstedeværelse på russisk territorium. Men binder de ukrainerne fast i Kursk, kunne Ukraine lide et langsomt tab af personel og udstyr, som de kunne tænke sig at beholde til operationer i 2025. ■

 

Binder de ukrainerne fast i Kursk, kunne Ukraine lide et langsomt tab af personel og udstyr, som de kunne tænke sig at beholde til operationer i 2025
_______

 

Matthew Savil er Director of Military Sciences ved den sikkerhedspolitiske tænketank RUSI.

ILLUSTRATION: Sumy-regionen, 11. august 2024: Ukrainske soldater nær grænsen til Kursk [FOTO: Viacheslav Ratynskyi/Reuters/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Rikke Wetendorff Nørgaard: Europa må bruge Trumps taktik, hvis vi skal have en plads ved bordet og sikre vores sikkerhed

Klaus Krogsbæk efter München: USA brød borgfreden i Vestens indre relationer – men afslørede også hykleriet i de ydre

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Amerikanerne søger tre svar fra europæerne om Ukraine. Hvad vil vi svare?

Jesper Olsen: Når kryolitstøvet har lagt sig, er der behov for en alvorlig samtale om genren: TV-dokumentar

Craig Calhoun: Vi er nødt til at tage alvorligt, hvor ødelagte de liberale demokratier var inden Trump

Jacob Kaarsbo: Det er ikke Putin, men europæerne, der er problemet for Trump. Derfor kan vi stå over for et stort transatlantisk brud