22.05.2026

“Vildledning” er det, der førte til Brexit. Og det, der muligvis kan føre folkeforføreren Farage til regeringskontorerne. I Danmark ses det ved, at nogen vil løse de høje energipriser ved at sænke afgifterne på olie og benzin og importere endnu mere. Det vil intet hjælpe; det hæver blot priserne yderligere og gør os mere afhængige.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er uden for betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Stine Bosse, MEP, Moderaterne

Vi lever heldigvis i frie samfund i det meste af Europa. Samfund, hvor initiativ belønnes, hvor private virksomheder er omdrejningspunktet for vores velstand, og hvor markederne, deres størrelse og kompleksitet igen og igen viser os, hvorfor EU blev skabt, hvordan vi skaffer os velstand, og dermed hvordan vi får råd til velfærd.

I den moderne socialistiske tanke er revolutionen død. Demokratiet er en grundpille, og gamle idéer om statsejerskab er for længst overhalet af en progressiv tænkning, hvor ejerstrukturer kan tænkes i flere dimensioner og former, men hvor “drivet” i den liberale idé lever stærkt som en væsentlig forudsætning for succes.

På samme måde ved den moderne liberale tænker, at markedet kræver velstand. Et stærkt erhvervsmiljø kræver købedygtige kunder – jo flere, des bedre. Og dermed en vis distribution af velstanden. Desuden kræver et sundt erhvervsliv stabile og fredelige samfund, hvor spændinger undgås, som følge af for store forskelle mellem rig og fattig. En stor og solid middelklasse er stabiliserende for både borgere og virksomheder.

De konservative elementer i sunde samfund vil altid støtte traditioner, minder og stærke bånd til historiske elementer. Sundt og godt. Og hvis det er rummeligt, kan vi i samfund, hvor folk kommer til, blive beriget af “nye måder”. Som da juletræet, adventskransen, halloween og kebab kom til Danmark. Danmark er stadig Danmark – stærkt og med nye dimensioner i sammenhængskraften.

Der, hvor samfundene i dag udstilles som skrøbelige og usammenhængende, er, når vi møder den yderligtgående nationalkonservatisme. Den vil udelukke. Ekskludere. Som når for eksempel unge med indvandrerbaggrund vil udelukke sig selv fra vores fællesskab ved at tale om “haram”, eller når strømninger ikke indser, at det er naturligt at ønske sig andet end svinekød.

Helt galt for samfundenes styrke og sammenhængskraft i en stadig mere sammenhængende verden går det, når nogen vil “rense” samfundet. Forbyde sig til demokrati og friheder. Dén går ikke. Uanset hvem der er afsender. Yderligtgående bliver det, når der skal dikteres, hvad der er ret og vrang.

Naturligvis gælder loven. Vores besluttede regler for adfærd. Alt andet bliver anarki, kaos og ufrihed. Samfundets regler stammer ikke fra Gud – uanset hvilket navn Gud er givet. Vores indre religiøse liv kan fint styres af leveregler fra Koranen eller Bibelen. Men alt fra færdselsregler til strafferet er noget, vi i frie demokratier beslutter sammen.

Cirklens kvadratur er fuldendt, og vi ser alle yderligtgående kræfter mødes i det totalitære og ufrie. Det helt store dilemma kommer i mødet mellem de frie, demokratiske og tolerante kræfter og det modsatte. Skal nazisme, fascisme og kommunisme forbydes? Skal sharia forbydes? Skal vi agere udemokratisk for at beskytte demokratiet?

Studiet fandt sted i realtid under Anden Verdenskrig – her så vi tydeligt, at kræfter, der bor i alle mennesker, kræver, at vi tøjler dem. Derfor fik vi menneskerettigheder, konventioner og artikel 2 i Den Europæiske Unions traktat.

Alle, der ikke ser værdien i de rammer for samfund og borgere, som er rodfæstet her, vil på et eller andet tidspunkt falde i den sorte og totalitære gryde.

For moderne liberale, konservative og socialister vil balancer hen over en midterakse i flere dimensioner være den sikre vej. Sikker i forhold til frie samfund, sikker i forhold til velhavende samfund og endelig sikker i forhold til velfærdssamfund.

Her er ingen “vildledning”. Her er store kompromiser, modige beslutninger og solide aftaler, som borgere og virksomheder kan regne med.

“Vildledning” er det, der førte til Brexit. Og det, der muligvis kan føre folkeforføreren Farage til regeringskontorerne. Mandens bedste bud på en løsning for det hastigt forvitrende sundhedsvæsen i UK er total overgivelse til USA’s model – inklusive kontrakter med store amerikanske hospitaler. Først ledte han landet ud i fattigdom, nu vil han sælge vragresterne.

Det må vi aldrig lade ske i Danmark eller resten af EU. Vi er stærke sammen, og vi har alt at tilbyde vores borgere. Og mere og mere, hvis vi arbejder tættere sammen: sikkerhed, velstand og velfærd.

Tænk, at lande står i kø for at være med. Ja, Ukraine er gået i krig for at kunne leve efter vores samfundsopskrift. Andre stormagter tager land – eller truer med det. Det behøver vi ikke.

 

Verdenshistorien trumfede dansk politik. Men selv ikke i den situation blev udenrigspolitik et hovedtema
_______