Dennis Kristensen: Tid til at boykotte USA? Aktive borgere har ændret historien før
19.05.2026
Tag ikke fejl: I vores tid har folkelig modstand, protester og ja, forbrugerboykot, virket. Fra Vietnamkrigen over militærkuppet i Chile til apartheidstyret i Sydafrika.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er uden for betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Af Dennis Kristensen
USA trækker i disse år et spor efter sig af militære angreb, forfølgelse, handelskrige, fornærmelser og trusler gennem dét, der noget misvisende er blevet kaldt en ny verdensorden under opbygning.
Europæiske lederes reaktion på præsident Donald Trump 2.0 blev en ubehagelig og tåkrummende oplevelse af smiger og fedteri over for en helt uforudsigelig præsident, som hentede svarene nede på bunden af sit begrænsede ordforråd: “I am telling you, these countries are calling us up, kissing my ass. They are dying to make a deal. Please, please sir, make a deal. I’ll do anything, sir.”
De europæiske lederes fedteri over for Trump vækker mindelser om min ungdom, hvor Gotha Andersen i DR underviste de unge i, hvordan man med flid, fedt og snyd kunne komme ubesværet gennem skoletiden og blive til noget stort.
Heldigvis er vindene begyndt at vende, så vi nu ser en del ledere, der sætter hælene i jorden over for de mest forrykte meldinger fra Det Hvide Hus. I dag er det vel i vores del af verden efterhånden kun NATO’s generalsekretær, der tækkes Trump.
Staternes håndtering af Trumps ind- og udfald er den ene side af mønten og naturligt nok den mest synlige. Den anden side udgøres af os som borgere med de muligheder, vi nu har for at markere modstand mod Trumps fremfærd.
Canadas borgere har vist en ekstraordinær vilje til at boykotte amerikanske varer og USA som feriemål efter Trumps provokation om at gøre Canada til USA’s 51. delstat. I forhold til Grønland er Trump gået fra at erstatte den store prangerpung med truslen om at tage Grønland med militær magt. Det betød, at Danmark – allerede før de europæiske lande fik kollektive bøllebank med toldhammeren – blev truet med, at Grønland ville blive overtaget med magt af en endnu ikke tiltrådt præsident med verdens stærkeste militær i ryggen.
Denne situation var i sig selv en god grund til, at også vi som danske borgere kunne vise USA vintervejen.
Og Trumps ageren efter tiltrædelsen som præsident har motiveret til ikke alene at støtte, at de europæiske stater sætter hælene i, men også til aktiv handling som borgere. De europæiske stater kan handle ved fx at flytte indkøb af militært isenkram til Europa, indgå nye forsvarsalliancer og udvikle alternativer, der kan gøre os fri af de amerikanske tech-milliardærer. Og der er heldigvis tegn på, at denne udvikling bakkes op af en hel del europæiske stater.
Hjemme hos os har vi valgt at boykotte amerikanske varer. At fravælge dagligvarer og anskaffelser, hvor ejerne er amerikanske, er ikke en nem opgave at stille sig selv, men det hjælper at være mange om det. Derfor har vi stor glæde af i dagligdagen og ved større anskaffelser at kunne trække på erfaringerne hos de 117.000 andre medlemmer af Facebook-gruppen “Boykot varer fra USA”, når vi skal finde ikke-amerikanske alternativer.
I Facebook-gruppen er vi mange om opgaven, mange som kan dele viden og erfaringer om identifikation af dagligvarer og it-produkter og alt dét derimellem, som har amerikanske ejere. Samtidig udveksler vi brugbare alternativer fra Danmark, Europa eller det globale syd
At fravælge dagligvarer og anskaffelser, hvor ejerne er amerikanske, er ikke en nem opgave at stille sig selv, men det hjælper at være mange om det
_______
Vietnam, Chile og Sydafrika: Boykot har ændret historien
Jeg er gammel nok til at have oplevet og deltaget i en række folkelige reaktioner mod uretfærdigheder verden over. I vores tid har folkelig modstand, protester og ja, forbrugerboykot, virket.
Da USA havde tropper på vietnamesisk jord i otte år og endte med at måtte indgå en fredsaftale i 1973 med den nordvietnamesiske leder, var det bl.a., fordi presset fra den amerikanske ungdom og resten af verden blev for stort. Også herhjemme blev USA’s krigsførelse mødt af omfattende protester og demonstrationer.
To år efter måtte amerikanerne i al hast forlade Vietnam med helikoptere fra taget af USA’s ambassade, da Saigon blev indtaget af Nordvietnam. Og flere generationer af unge, inklusive min, havde mistet al respekt for USA – og genvandt den ikke i flere årtier efter krigsafslutningen.
I 1970’erne lærte den nu lukkede supermarkedskæde Irma for alvor danskerne at drikke vin, herunder også vin fra Chile. Men da det chilenske militær ved et kup i 1973 afsatte den demokratisk valgte præsident Salvador Allende og indsatte Augusto Pinochet som diktator, indledtes en forbrugerboykot mod Irmas fortsatte import af vin fra diktaturet.
Irma-direktør Børge Olsen, der ikke ville stoppe importen, mente, at det var op til forbrugerne at fravælge chilensk vin, hvis de ønskede at markere modstanden mod militærdiktaturet. Men demonstrationer og påklæbning af boykot-opfordringer på vinflaskerne i butikkerne fik dog til sidst Irma-kæden til at stoppe salget af den chilenske vin.
Mange danske virksomheder handlede med Sydafrika under apartheid. Også dér betød boykotbevægelser, som bredte sig over hele verden fra 1960’erne, indtil apartheid-systemet faldt i 1994, at Brugsen og Irma måtte stoppe salget af sydafrikanske varer. Føtex og ISO fortsatte dog salget i det meste af apartheid-tiden.
De pædagogiske institutioner formåede også at mobilisere en boykot af Lego som følge af virksomhedens involvering i Sydafrika. I pensionskassen for portører fik vi samlet opbakning til et forslag om at frasælge aktiebeholdninger i selskaber med forretningsaktiviteter i Sydafrika.
Boykotbevægelsen blev kombineret med en international kampagne om frigivelse af advokaten og borgerrettighedsforkæmperen Nelson Mandela fra fængselsøen Robben Island.
Alt sammen påvirkede også Christiansborg, sådan at officielle sanktioner kom til at gå hånd i hånd med omfattende forbrugerboykot og boykot af virksomheder, der fortsat var engageret i Sydafrika – ikke mindst Shell, som stædigt fastholdt sin tilstedeværelse i landet.
De verdensomspændende protester og boykotaktioner havde politisk kraft. Apartheidstyret med den sydafrikanske raceadskillelse knækkede i 1994.
Også genoptagelsen af Frankrigs atomsprængninger på stillehavsøen Mururoa i 1995 udløste en international forbrugerboykot af franske varer.
Her blev især den franske vineksport hårdt ramt. I den internationale boykotbevægelse viste danskerne sig at være længst fremme. Ifølge vinbranchen blev de franske vineksportører i praksis udelukket fra det danske marked og havde siden meget svært ved at genvinde tidligere tiders markedsandele, da forbrugerne havde fundet andre alternativer.
Boykotbevægelsen mod varer fra USA når ikke op på niveau med de øvrige boykotaktioner, jeg har medvirket i, men den udgør en start og ikke mindst en mulighed for at tage stilling og handle på egen hånd. Det sidste har for mig en uforlignelig værdi.
Og så viser erfaringerne, at aktive borgere faktisk kan ændre staters holdninger.
De verdensomspændende protester og boykotaktioner havde politisk kraft
_______
Er boykot hykleri og selvskade? Nej!
I en verden, der bliver mere og mere polariseret, bliver det desværre stadig vanskeligere at føre en faktabaseret og meningsfuld dialog. I stedet bliver dialogen ofte erstattet af en skyttegravskrig, hvor argumenter ikke har nogen kraft. Det gælder også dialogerne om, hvorvidt forbrugerboykot mod den galskab, som i stigende grad sætter sig på amerikansk politik, er en god idé.
Men det er naturligt nok, at Donald Trumps danske tilhængere er imod anvendelsen af boykot mod amerikanske varer. Det er i sagens natur en legitim politisk modstand.
En anden typisk indvending mod boykot af amerikanske varer er, at det er dobbeltmoralsk at skrive om boykot på det amerikansk ejede Facebook. Det er dog ikke en indvending mod boykot som sådan, men snarere en indvending mod en form for hykleri.
Jeg har imidlertid i min tid som forbundsformand skrevet mange hundrede indlæg i aviser og tidsskrifter både på anmodning og af egen drift. Og jeg har aldrig fravalgt de aviser eller tidsskrifter, hvis politiske holdninger jeg ikke deler. I stedet valgte jeg at sige, at hvis nogen ville høre eller lægge tryksværte til, hvad FOA mente, så skulle de ikke have lov til at slippe. Målet om åben dialog trumfer.
Jeg betragter på samme måde Facebook som en platform, der muliggør åben dialog. Dermed ikke sagt, at vi ikke bør skifte til en europæisk udgave af platformen, så snart muligheden for alvor byder sig – og hvis trumpismen stadig truer verdensordenen til den tid.
Et tredje argument går på, at forbrugerboykot ikke kun rammer Trumps støtter, men også hans modstandere i USA. Grundlæggende er det rigtigt, at forbrugerboykot ligesom statslige sanktioner rammer alle uden undtagelse. Imidlertid er Donald Trump valgt ved et demokratisk valg og repræsenterer dermed alle amerikanere – på trods af sin opførsel over for det demokratiske parti.
Derfor er det USA, der truer Grønland, svinger toldhammeren, bruger militær magt og sviner alt og alle til, og derfor må en del af svaret i mine øjne blive en generel boykot af varer fra USA.
Naturligvis fylder spørgsmålet om fravælgelse af amerikansk ejede virksomheder – som The Coca-Cola Company – og bevarelse af danske arbejdspladser rigtig meget. Men den kritik må imidlertid bygge på en misforståelse. Hvis man som led i en forbrugerboykot vælger et af de mange ikke-amerikansk ejede, danskproducerede colamærker, så bliver de ligesom Coca-Cola produceret af danske bryggeriarbejdere på danske arbejdspladser i Danmark.
Forskellen er, at der ikke sendes licenspenge til de amerikanske ejere, og det er netop formålet med boykotten.
Boykot-våbenet kan være besværligt at håndtere og kræver, at vi som borgere ikke blot læner sig tilbage og forventer, at politikere tager sig af kampen mod uretfærdigheder og angreb på menneskers rettigheder verden over, men at vi hver især tager stilling.
Hvis vi mener, at Danmark skal reagere, så består vores land ikke alene af Christiansborg, men af os alle sammen. Og så har vi et ansvar for individuelt at handle på lige fod med det statsapparat, som kan agere på kollektivets vegne.
Og de historiske erfaringer med boykot-aktioner viser på den ene side, at det kan tage meget lang tid at skabe opbakning til at handle som borgere, men på den anden side, at boykot kan presse ændringer igennem.
Begge dele gælder også den begyndende boykot af amerikanske varer.
Hvis vi mener, at Danmark skal reagere, så består vores land ikke alene af Christiansborg, men af os alle sammen
_______
Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA.
ILLUSTRATION: Pressefoto taget af Tommy Frost for RÆSON
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
