Niels Bjerre-Poulsen: Harris kan give Demokraterne præcis det, Biden manglede: En chance for at bryde valgkampens momentum
22.07.2024
“Det Demokratiske parti overbeviste Biden om, at der ikke lå en begivenhed i efteråret, som kunne bryde det momentum som valgkampen var gået ind i: Alt tydede på, at Trump ville vinde. Så medmindre han ville gå over historien som den, der satte det amerikanske demokrati over styr, så havde han, som jeg ser det, ikke andre muligheder end at trække sig.”
Interview af Christian Bach
RÆSON: Er det en overraskelse, at Biden trak sig i går?
Jeg havde regnet med, at han trak sig. Jeg kunne ikke se at han havde nogen anden mulighed end at trække sig, selvom der hele tiden kom meldinger om, at han stejlede. Det helt afgørende at forstå er, at der var et momentum, som skulle brydes, og det var grunden til, at han havde den tidlige TV-debat mod Donald Trump. Biden kunne se, at alle meningsmålinger, alle fokusgrupper ville sige, at den store bekymring var hans alder, og at han virkede svækket. Debatten mod Trump skulle mane tvivlen i jorden, men den gjorde det modsatte. Så det blev stort set umuligt efterfølgende at argumentere for, at det var en enlig svale. Den debat cementerede mange vælgeres opfattelse af, at han var for gammel og for alderssvækket.
Da han allerede havde alle de delegerede der skulle til for at vinde, så var den eneste løsning at han trak sig. Presset var bag lukkede døre, men det blev mere og mere for åbne døre i den sidste tid. Det blev lækket, at der var samtaler med ledende Demokrater om Joe Bidens kandidatur – men i sidste ende skulle det fremstå som hans egen beslutning. Nu bliver han jo hyldet af Demokrater for den uselviske handling, han har foretaget. Vi ved godt at han blev presset til det, men det var stadig hans egen beslutning.
Det Demokratiske parti overbeviste ham om, at der ikke lå en begivenhed i efteråret, som kunne bryde det momentum som valgkampen var gået ind i. Alt tydede på, at Trump ville vinde. Så medmindre han ville gå over historien som den, der satte det amerikanske demokrati over styr, så havde han, som jeg ser det, ikke andre muligheder end at trække sig.
Alt tyder på, at man har brudt det føromtalte momentum. Der kan gå alle mulige andre ting galt, men jeg tror ikke, vi kan bruge tidligere meningsmålinger som stiller Kamala Harris overfor Trump som nogen rettesnor for, hvordan valgkampen udvikler sig nu. Der er frigivet en enorm entusiasme på den Demokratiske side, efter de stort set har været helt nede i kulkælderen. Og det tror jeg også formentlig kommer til at afspejle sig i de fremtidige meningsmålinger.
Jeg tror ikke, vi kan bruge tidligere meningsmålinger som stiller Kamala Harris overfor Trump som nogen rettesnor for, hvordan valgkampen udvikler sig nu
_______
RÆSON: Det Republikanske Parti har i deres valgkamp fokuseret meget på Bidens politik, og i særdeleshed hans fremtoning og alder. Kommer vi til at se et Republikansk parti, der skal finde på nye ting til deres kampagne? Hvad vil det betyde for dem, at Biden selv trækker sig, og at det er Trump, der nu er den ‘gamle’?
Det kan man se i bunkevis af X-opslag. Fortællingen er vendt, og pludselig er Trump den ældste kandidat ved et amerikansk præsidentvalg nogensinde. Det, som det Republikanske parti baserede deres en stor del af deres kampagne på, er nu blevet en medicin, som de selv kommer til at smage. Biden kunne skabe en kontrast til Trump når det gjaldt empati og politisk erfaring, hvor Harris kan tegne nogle andre kontraster – her er alderen helt klart en af dem.
Det store strategiske valg for Demokraterne er, hvorvidt det er et problem, hvis Kamala Harris bliver kåret til præsidentkandidat uden kamp. I amerikansk politik talte man i gamle dage om kandidater, der var valgt i ‘a smoke-filled room’, hvor der sad nogle partibosser som traf beslutningen. Det var argumentet i begyndelsen af det 20. århundrede for at have primærvalg og åbne processer, hvor det var vælgerne, der valgte kandidaten. Der er nok nogen, der er bekymret for, at det ikke ser sådan ud. Så de ser måske gerne, at der i hvert fald er noget, der ligner en kamp – og der ER andre kandidater.
Men jeg tror ikke, vi kommer til at se en åben borgerkrig. Kamala Harris har alle fordele. Blandt andet har hun jo omgående adgang til de penge, som er samlet ind til Biden-Harris-kampagnen. Hun har opbakning fra Joe Biden. Hun har fået opbakning fra en lang række ledende Demokrater, eksempelvis Bill og Hillary Clinton.
Pressen har indtil nu fokuseret meget på de få, som ikke åbent har støttet hende. Eksempelvis Barack Obama, som siger, at han ser frem til at støtte den, der ender med at være partiets kandidat. Noget lignende har du hørt fra Demokraternes leder i senatet, Chuck Schumer, og fra Hakeem Jeffries, lederen i Repræsentanternes Hus. Jeg tror ikke at det er fordi, de er modstandere af Kamala Harris. Jeg tror det er fordi, de gerne vil have, at man har konturerne af en slags primær-valgkamp, hvor det er muligt for andre kandidater at stille op. Men jeg har ikke set nogen af de andre mulige kandidater, som åbent har sagt: “jeg har tænkt mig at udfordre Kamala Harris”. Så jeg tvivler på, at der kommer en åben strid med mange afstemningsrunder på partikonventet.
Jeg tror, at vi får statsanklageren at se over for Donald Trump – hun kommer til at være betydeligt mere hård i filten, end Joe Biden har kunnet være i valgkampen
_______
RÆSON: Tilbage i 2020 blev Kamala Harris’ kampagne kritiseret af amerikanske medier for at være upræcis og dårligt struktureret. Tror du, at hun har fået en større politisk modenhed efter 4 års embedsperiode? Er det en ny Harris vi kommer til at se i den næste tid, nu hvor hun træder ud af Joe Bidens skygge?
Ja, hun kommer helt klart til at træde ud af Bidens skygge. Jeg synes, at jeg havde meget store forhåbninger til hende dengang, og så synes jeg, at hun var lidt ‘underwhelming’. Hun var ikke så imponerende, som jeg havde forestillet mig, særligt med hendes baggrund in mente. Både den tid, hun var senator, men før det også som statsanklager i Californien. Hun havde ry for at være hård – i mange kongreshøringer osv. Og jeg tror, at vi får statsanklageren at se over for Donald Trump – hun kommer til at være betydeligt mere hård i filten, end Joe Biden har kunnet være i valgkampen. Hun har, for mange, været skuffende som vicepræsident, men en stor del af det er grundet vicepræsident-embedet i sig selv.
Nogle af de mest aktive vicepræsidenter, vi har set, har været erfarne politikere, som blev vicepræsidenter for uerfarne præsidenter. Al Gore, vicepræsident for Bill Clinton, der kom som guvernør fra Arkansas. Dick Cheney, vicepræsident for George W. Bush, som kom fra en post som guvernør i Texas. Og i høj grad også Joe Biden – Barack Obama havde været senator i en relativt kort periode. Med Kamala Harris har man haft den omvendte situation: Man har haft en af USA’s mest erfarne præsidenter i Joe Biden. Hun skulle ikke være den, der hjalp en outsider med at forstå, hvad der foregår i Washington.
I begyndelsen blev hun sendt på nogle meget utaknemmelige opgaver – fx at forhandle med landene i Mellemamerika for at begrænse strømmen af folk, der søgte til USA’s sydlige grænse for at bede om asyl. I de seneste måneder har hun dog ikke sat en fod forkert. Hun har været et stærkt kort i et af de spørgsmål, som virkelig skal mobilisere Demokratiske vælgere, nemlig abortspørgsmålet. Hele opgøret med den social-konservative dagsorden, der er blevet præsenteret i Project 2025, udarbejdet af Heritage Foundation – foruden abort fx prævention. Der har hun været klart aktiv, og det bliver helt sikkert hendes force i valgkampen.
RÆSON: Er Trump og Harris endnu større modpoler end Biden og Trump – eksempelvis på emner som abort, hvor Biden i visse tilfælde har haft en mere tilbagetrukken holdning end Harris, grundet hans katolske baggrund?
Biden overlod abortspørgsmålet til Harris, så hun har frontfigur på det spørgsmål. Det interessante ved Biden er, at da han selv var vicepræsident, hvor Obama var meget tilbageholdende når der blev diskuteret homoseksuelle ægteskaber. Her var det Biden der gik ud i 2011 og udtrykte sin støtte til homoseksuelle ægteskaber. På visse punkter har Biden været langt mere progressiv end den progressive fløj i det Demokratiske parti havde troet på forhånd, fordi han var valgt som midter-kandidaten. På mange af de identitetspolitiske spørgsmål har han været meget fleksibel og åben over for ting som fyldte meget for partiets progressive fløj . Men vi kommer til at se Harris som en fremtrædende stemme når der fx debatteres abort, som er en af hendes mærkesager.
Hvor står Demokraterne i talende stund? Kan de på de 106 dage, der er tilbage, nå at skaffe nok tillid fra vælgerne?
Argumentet vil være, at der er et stort reservoir af vælgere der har tilbageholdt deres støtte, fordi de har haft store bekymringer for Bidens alder. Man har talt om det, som kaldes double haters, altså vælgere, som hverken brød sig om Trump eller om Biden, og synes, at de gerne have et andet valg. Det har de fået nu.
Der har også været bekymring for, om Joe Biden fik en mindre andel af sorte vælgere, end det Demokratiske parti har brug for, for at vinde. Der er grund til at tro at det kan forandre sig med Harris som kandidat.
Så overordnet set tror jeg, at der er en opdæmmet energi blandt Demokratiske vælgere, som med Kamala Harris i spidsen kan bryde det nedadgående momentum for partiet i valgkampen. Ikke bare i præsidentvalget, men også ift. valgene til kongressen, senatet, og guvernørposterne. Det Demokratiske parti kunne komme til at opleve en egentlig nedsmeltning. Det, Joe Biden ikke kunne gøre, var at pege på et eller andet i efteråret, der ville ændre den udviklingstendens. Og der har man i hvert fald muligheden nu med en helt ny situation – kortene er nu blevet omfordelt. ■
De såkaldte “double haters” ville have et andet valg. Det har de fået nu
_______
Christian West Bach (f. 2000) er studerende ved Syddansk Universitet (cand.mag i Journalistik). Han har en bachelor i Amerikanske Studier, og interesserer sig for amerikansk politik, samfundsforhold og litteratur [foto: Vælgermøde [Allison Joyce/EPA/Ritzau Scanpix] + Walter/Ritzau Scanpix]