Ota Tiefenböck: Rusland står ikke overfor et nederlag i Ukraine. Så måske burde EU’s ledere faktisk høre, hvad Orbán siger, før de dæmoniserer ham?
18.07.2024
Ganske forudsigeligt bliver Viktor Orbáns selvbestaltede fredsmission genstand for de europæiske lederes kritik. Burde den samme kritiske sans ikke også rettes mod EU’s nuværende strategi – om flere våben til Ukraine, fortsættelsen af krigen og stigende oprustning?
Opinion af Ota Tiefenböck
EU’S ENFANT TERRIBLE forarger igen. Ungarns premierminister Viktor Orbán har umiddelbart efter overtagelsen af EU-formandskabet den 1. juli indledt en række officielle besøg. I løbet af kort tid besøgte han Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, Ruslands og Kinas præsidenter Vladimir Putin og Xi Jinping, og senest torsdag i sidste uge USA`s forhenværende og måske kommende, præsident Donald Trump.
Orbáns aktiviteter har udløst voldsom kritik fra Europa-Kommissionens formand Ursula Von der Leyen, EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, og en lang række europæiske ledere, herunder Danmarks statsminister Mette Frederiksen. På X skriver hun: “Premierminister Viktor Orbáns besøg i Moskva er dybt bekymrende. Orban taler ikke på vegne af EU. Der er intet at tale om, så længe Rusland bliver ved med at angribe Ukraine”.
Orbán har besvaret kritikken med ro. “Jeg bliver kritiseret for at være Putins ven, men i virkeligheden er jeg fredens ven. Jeg forhandlede med Putin, fordi jeg leder efter den hurtigste og korteste vej til at stoppe denne krig,” sagde Viktor Orbán i et interview i det schweiziske ugeblad Weltwoche og fortsatte: “Fred er et moralsk spørgsmål. Jeg tog beslutningen velvidende, at det vil afstedkomme reaktion fra de vestlige ledere. Men jeg er overbevist om, at det er den eneste måde… at det er min pligt, for jeg er den eneste vestlige leder, der både kan tale med Kiev og Moskva”. Han understregede, at han ikke tager kritikken fra de mange vestlige ledere personligt. ”Jeg er ligeglad. Freden er vigtigere. Glem ikke, at der i den tid, vi taler her, dør mindst et dusin unge mænd ved fronten.”
DER KAN GODT STILLES SPØRGSMÅLSTEGN ved timingen af Viktor Orbáns besøg, umiddelbart efter overtagelsen af EU-formandskabet. Det er klart, at Orbáns besøg i Moskva og Kina bryder den påståede enhed, EU gerne vil udvise i forhold til krigen i Ukraine. Det er naturligvis vand på Putins mølle og som sådan ikke i vestlig eller ukrainsk interesse. Men det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Orbán aldrig har sat spørgsmålstegn ved, at det er Rusland, der er aggressoren i krigen.
Men at kaste et kritisk blik på Orbán kræver dog, at vi kaster det samme kritiske blik på den politik, NATO og EU fører – at vi stiller de samme kritiske spørgsmål til den. Hvad er egentlig strategien ved en fortsat eskalering af krigen, som indtil videre ikke har frembragt andet end hundredetusindvis af døde, stigende ødelæggelse af Ukraine og stigende udgifter til hjælp til Ukraine og militær oprustning? Tror de europæiske ledere virkelig på, at atommagten Rusland kan besejres på slagmarken, således, at de mange tabte menneskeliv er det værd at fortsætte krigen? At Ukraine med langt færre menneskelige ressourcer kan besejre et land, der har langt flere indbyggere og dermed flere soldater til rådighed? Går vejen til fred gennem krigen? Og er eskalering af krigen overhovedet en taktik en forsvarsalliance som NATO og EU, skal benytte?
Dertil kommer endnu et sæt af spørgsmål: Skulle det utænkeligt ske, at Rusland blev besejret, hvad forventer vores ledere så vil ske i Rusland? Hvem vil fx få kontrollen over landets atomvåben? Det er spørgsmål, hvor vores politiske ledere og ikke mindst medierne og de eksperter, de benytter, burde belyse og udvise den samme iver, som de udviser, når de kritiserer Orbán.
FAKTUM ER, AT HOVEDPARTEN AF DEN EUROPÆISKE BEFOLKNING, dog med undtagelse af Estland, ikke tror på en ukrainsk sejr. I hvert fald, hvis man tager en meningsmåling lavet af European Council of Foreign Relations (ECFR) og analytiker Ivan Krastev, ofte citeret af europæiske medier, seriøst.
Den seneste udvikling ved fronten, herunder det seneste angreb på et børnehospital, viser desuden, at flere våben til Ukraine og samtidig mangel på fredsinitiativer formentlig ikke vil bringe andet med sig end stigende brutalitet. Sådan som Viktor Orbán også advarer om i den tyske avis Bild. ”De næste to-tre måneder bliver mere brutale, end vi regner med. Der er flere våben, og russerne er mere beslutsomme, så styrken af konfrontationen, antallet af døde vil være mere brutalt end i de sidste måneder, selvom den foregående periode også var ganske brutal”.
Der skal formentlig ikke tages helt let på hans advarsel, da det står ganske klart, at begge sider af konflikten synes at være opsatte på en militær løsning. Seriøst skal man også tage Orbáns advarsler i en kommentar i det prestigefyldte magasin Newsweek. Her fastslog han, at NATO står over for et vendepunkt, da alliancen, efter hans mening, afviger fra sin oprindelige fredsmission og tyr til aggressive handlinger. NATO blev skabt for at sikre fred, og enhver bevægelse i retning af krig er i modstrid med alliancens kerneværdier, siger han og tilføjer: “Hvis alliancen vælger konflikt i stedet for samarbejde og krig i stedet for fred, vil den begå selvmord,” skriver den ungarske premierminister.
Den europæiske enhed omkring krigen i Ukraine er langtfra så stålfast, som det kan fremstå i medierne
_______
VIKTOR ORBÁN HAR FORMENTLIG RET I, at han er den eneste EU-leder, der i hvert fald på nuværende tidspunkt er i stand til at tale med både Rusland og Ukraine. Det er ligeledes vigtigt at bemærke rækkefølgen af Orbáns besøg – nemlig at han FØRST besøgte Volodymyr Zelenskyj, muligvis for at sondere, hvor langt Ukraine er villig til at gå i en eventuel fredsplan. De seneste udmeldinger kan nemlig tyde på, at også Zelenskyj kan være mere indstillet på en fredsplan for Ukraine og muligvis opgive sin tidligere helt ufravigelige linje i forhold til Rusland. Zelenskyj meddelte mandag, at Moskva burde være repræsenteret ved det næste topmøde for at sikre varig fred i Ukraine. Zelenskyj mildner således sin holdning – tidligere han sagt, at det kun ville være muligt at invitere Rusland til forhandlinger, hvis russerne forlader det besatte område i Ukraine.
Den europæiske enhed omkring krigen i Ukraine er langtfra så stålfast, som det kan fremstå i medierne. Orbán er nemlig ikke den eneste europæiske stemme, som ønsker at stoppe levering af våben til Ukraine og arbejde på fredsforhandlinger med Rusland. Slovakiets premierminister Robert Fico, Bulgariens præsident Rumen Radev og den slovenske oppositionsleder Janez Jansa har alle givet udtryk for, at vejen til fred i Ukraine, ikke går gennem mere våben og mere krig. Det samme mener befolkningerne i Ungarn, Slovakiet, Bulgarien – men også i Italien og Grækenland, jvf. ECFR’s undersøgelse. Senest har en række betydningsfulde personer, herunder Storbritanniens og USA`s tidligere ambassadører i Rusland, Sir Anthony Brenton og Jack Matlock, i et åbent brev i Financial Times opfordret til en våbenhvile i Ukraine. “Vi opfordrer verdens ledere til at lancere eller støtte et sådant initiativ. Jo længere krigen fortsætter, jo mere territorium vil Ukraine tabe, og jo mere vil presset vokse for at eskalere til det nukleare niveau, står der bl.a. i brevet.
Den type initiativer vil vi formentlig se flere af i den kommende tid. Dertil kommer, at USA`s kommende præsident med stor sandsynlighed kommer til at hedde Donald Trump – og han har som bekendt allerede for længe siden har varslet, at han vil standse krigen i Ukraine. Denne valgløfte vil han formentlig gøre alt for at leve op til, uanset omkostningerne for Ukraine.
Set i det lys er Orbáns fredsinitiativ måske ikke så malplaceret, som det umiddelbart lyder.
ENHVER HANDLINGS SUCCES MÅLES PÅ RESULTATERNE, og det foreløbige faktum, efter mere end to års krig, er desværre ikke kun hundredtusinder døde, millioner på flugt, Ukraine i ruiner, sandsynligvis uigenkaldeligt tabt Krim, den russiske hærs fremgang, meningsløse handelssanktioner, stigende inflation og fornyet kold krig. Det er også de europæiske befolkninger, som skal finansiere Ukraines drift og stigende militære udgifter.
Det har alt sammen – paradoksalt nok – styrket Putin. Og det har skruet op for Kinas tilknytning til Rusland, foræret BRICS-landene større magt og ikke mindst: Forringet EU`s konkurrenceevne. Det eneste foreløbige vinder i krigen, det er våbenindustrien, som til gengæld har kronede dage.
Derfor burde de europæiske ledere lytte til Orbán, ikke fordi han nødvendigvis har ret eller fordi hans seneste fredsinitiativ med sikkerhed er den rette vej at gå. Snarere fordi en fri og åben debat kan føre til omtanke og sætte fokus på andre løsningsmuligheder.
Ensretning – herunder dæmoniseringen af alle, der mener noget andet end den officielle vestlige linje i forhold til krigen i Ukraine – kan føre til forblændelse. Fri debat og meningsudveksling er ikke blot en af demokratiets vigtigste grundsubstanser, det er også, hvad Europa har været kendt for gennem sin lange historie. Derfor burde vores politiske ledere tage Orbáns initiativ seriøst, selvom de er uenige.
Det seneste initiativ – hvor Europa-Kommissionen meddelte, at den på grund af udviklingen siden begyndelsen af det ungarske EU formandskab vil boykotte ministrenes uformelle møder og kun sende embedsmænd til møderne i Budapest – er i hvert fald den helt forkerte vej at gå. ■
Ensretning – herunder dæmoniseringen af alle, der mener noget andet end den officielle vestlige linje i forhold til krigen i Ukraine – kan føre til forblændelse
_______
Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er journalist og politisk kommentator med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus. Han dækker landene for flere danske medier og er derudover chefredaktør ved nyhedssitet Mr.East. ILLUSTRATION: Victor Orbán til møde i EU 14. december 2023 [foto:EU]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
