Peter Lautrup-Larsen: Forsvarsforliget var Vanopslaghs første test som de borgerliges leder
03.05.2024
Når Vanopslagh vælger – og det gør han vel – at offentliggøre sin kandidatur til statsministerposten i spidsen for en blå regering, vil et af de første spørgsmål til ham givet være: ”Hvad så med den kvindelige værnepligt?”
Af Peter Lautrup-Larsen
Begejstringen er til at overse. Godt nok har regeringen med støtte af et bredt flertal i Folketinget indgået et stort forsvarsforlig, der supplerer tidligere beslutninger. Nu skal Danmark opruste med en hast som aldrig før – i de kommende år med samlet mere end 100 milliarder kroner oven i det, der var tænkt for få år siden. Putins krig mod Ukraine og en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa koster også statsfinanserne i Danmark. Men de fleste danskere har næppe registreret det som andet end ventet. En nødvendighed.
Normalt ville et storforlig være en sejr for regeringen i almindelighed og forsvarsminister Troels Lund Poulsen i særdeleshed. En medvind, som formanden for det kriseramte Venstre har mere end brug for. Men det bliver ikke det nye forsvarsforlig, som vender vælgerflugten fra regeringspartierne i meningsmålingerne.
Modtagelsen er meget langt fra den stemning af pligt hos alle og ikke kun på Christiansborg, som regeringen prøvede at fremmane i sit regeringsgrundlag fra december 2022. Det var her, hvor danskerne med en ekstra arbejdsdag skulle yde deres bidrag til fædrelandets forsvar med en følelse af stolthed og opofrelse i krisens tegn, når store bededag blev afskaffet. De flere arbejdstimer skulle være en slags samfundspligt, fordi situationen krævede det.
Dengang pustede den daværende forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sig således op. Betingelsen var et ja til at fjerne helligdagen, hvis andre partier end regeringen ville med i et nyt forsvarsforlig. Kravet blev dog hurtigt opgivet, da folkestemningen pressede en anden fortælling igennem anført af fagbevægelsen om brud på den danske model. Nok holdt flertalsregeringen fast i sit forslag, men bortset fra De Radikale stemte alle andre forligspartier fra oppositionen nej. Sammenkædningen med forsvaret er for længst endt i den store glemmebog. Men selv i regeringspartierne og deres hær af spindoktorer erkender man, at det var her deres popularitetskurve for alvor begyndte at knække.
Pligtens kald
Meget bedre gik det ikke for statsminister Mette Frederiksen, da hun erklærede, at danskerne godt kunne glemme alt om at forlade samlebåndet ved fyraftenstid klokken 16, fordi ”russerne går ikke hjem. De forsætter”. I dag må vi forstå på hendes forsøg på at præcisere udtalelserne i forbindelse med 1. maj, at det blev misforstået og taget ud af en sammenhæng. Der var nu ikke meget at høre forkert. Statsministeren har nok snarere taget fortrydelsesparagraffen i anvendelse. Heller ikke ved samlebåndet følte flertallet af danskere, at pligten kaldte.
I stedet blev en anden pligt det store stridspunkt i de partipolitiske forhandlinger: nemlig værnepligten og ikke mindst, at den i ligestillingens navn nu også skal omfatte kvinderne. To forligspartiers – Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne – principielle modstand truede en tid hele øvelsen frem mod et nyt forlig. De særlige aftaleregler i Folketinget gav kun plads til et veto fra et enkelt parti. To var ét for meget og kunne blokere for enigheden om alt det andet indtil efter næste folketingsvalg, der kan komme så sent som i det tidlige efterår 2026.
Allerede der vil Vanopslagh have forklaringsproblemer, som vil skabe slør i hans og Liberal Alliances valgkamp. Der er ingen gratis omgang i den sag
_______
Den slags drama har det med at stjæle billedet, og det gjorde det også her. Nok betyder det nye forsvarsforlig ikke kun et trecifret milliardbeløb til nyt militært isenkram, etablering af en ny tung hærenhed på 6.000 mand, der under indtryk af en genopstået kold krig skal kunne sættes ind i Polen og de baltiske lande mod russiske angrebsstyrker og dertil en udvidelse af værnepligten fra fire til 11 måneder. Men alligevel. Forliget vil i de kommende år mere blive husket for uenigheden om formentlig kun et par hundrede kvinder tvunget i trøjen for at nå de besluttede 6.500 værnepligtige om året, når de frivillige er talt op.
Nu blev det hele klaret med delaftaler, hvor Vanopslagh og Støjberg er med til at bruge milliarderne på forsvaret, men uden ansvarets beg på fingrene for ligestilling også i forsvaret. Men især Liberal Alliances formand bør nok erindre sig den historiske sammenligning, at Helle Thorning-Schmidt i 2011 måtte gennemføre den dagpengereform, som hun og Socialdemokraterne ellers havde været inderligt imod. Det var prisen for at blive statsminister med støtte fra De Radikale, som stadig var en del af flertallet bag den. Det kom til at dominere hele den efterfølgende regeringsperiode og kostede sandsynligvis hende magten i den sidste ende.
Vanopslaghs løftebrud?
Når Vanopslagh vælger – og det gør han vel – at offentliggøre sin kandidatur til statsministerposten i spidsen for en blå regering, vil et af de første spørgsmål til ham givet være: ”Hvad så med den kvindelige værnepligt?” En ambition om statsministerposten eller regeringsdeltagelse indebærer en tvungen accept af den efter valget, når flertallet bag værnepligten uden om ham består. En regering med ham som statsminister eller deltager kommer til at lægge navn til, når den kvindelige værnepligt træder i kraft 1. januar 2027.
Det vil afsløre sig som en illusion at påstå noget andet. Allerede der vil Vanopslagh have forklaringsproblemer, som vil skabe slør i hans og Liberal Alliances valgkamp. Der er ingen gratis omgang i den sag.
Det er allerede begyndt med et interview om netop det med Ekstrabladet 2. maj. Her er Vanopslaghs svar: ”Det bestemmer jeg jo ikke. Hvis vi tiltræder de andre partiers forlig om værnepligt ved at gå i regering, så må vi jo respektere deres vetoret”. Politikersproget kan oversættes til: ”Jo, jeg ved godt, det er et slag i luften”.
Naturligvis er det helt legitimt at prioritere en uenighed så meget, at man ikke vil være med. I Vanopslaghs tilfælde det principielle, at han som svoren liberalist vil have personlig frihed og ikke mere tvang. I det magtpolitiske spil på Christiansborg er det bare en sikker taber, hvis man sideløbende går til valg på at være et regeringsbærende parti.
De Konservative var på vej ud i tilsvarende problemer i 2016, da partiet endte med at stå uden for forsvarsforliget dengang, fordi den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov krævede flere nye F-35 fly end de 27, flertallet var enige om. Men ingen nåede rigtigt at opdage det, før daværende statsminister og Venstreformand Lars Løkke Rasmussen dannede VLAK-regeringen og De Konservative alligevel måtte tilslutte sig forliget for at få ministerposter.
Resultatmæssigt er det svært at se andre selvstændige større aftryk fra ham på forsvaret end det veto, der forsinker indførelsen af den kvindelige værnepligt
_______
Vanopslagh må trøste sig med Churchills ord: ”Jeg har mange gange måttet æde mine ord i mig igen, men i det store hele har det været sund og nærende kost”. Spørgsmålet er blot, om det er nok i dag, hvor medier og vælgere i modsætning til midten af forrige århundrede retter opmærksomheden stift mod alt, der blot ligner løftebrud.
Under alle omstændigheder er der tale om Vanopslaghs første store forhandling som blå bloks ukronede konge. Ét er de nuværende 15 mandater, men han kommer ikke uden om titlen som det borgerlige Danmarks førstemand med Venstre på katastrofekurs og Liberal Alliance tæt på fordobling i meningsmålingerne, så hans parti nu med afstand er blå bloks største.
Resultatmæssigt er det dog svært at se andre selvstændige større aftryk fra ham på forsvaret end det veto, der forsinker indførelsen af den kvindelige værnepligt. Samtidig er der gang i sladderen bag Christiansborgs tykke mure, hvor anonyme forhandlere fra andre partier bruger ord som amatør om hans ageren. Det bliver suppleret af dog navngivne politiske modstandere, der på de sociale medier driller Vanopslagh med, at hans manglende vilje til indflydelse på netop spørgsmålet om værnepligtige endte i flere, end regeringen selv havde lagt op til.
Den slags er altid svært at bedømme for udenforstående og er reelt dårlig stil. De uskrevne spilleregler på Christiansborg tilsiger således, at det, der sker ved forhandlingsbordet, bliver ved forhandlingsbordet. Uanset hvad, så viser det mere end så meget andet, at Vanopslagh nu bliver betragtet som ”en farlig mand” på strandhugst i mange af de øvrige partiers vælgerkorps. Selv negativ omtale er en slags målestok for, at han nu er alt andet end ligegyldig.
En bunden opgave
I sig selv var forliget en bunden opgave efter Putins angreb på Ukraine den 24. februar 2022, og de øgede milliardudgifter er ikke i sig selv nogen overraskelse. Det hele gled så meget lettere ned, fordi finansieringen var til at overse. Det øgede råderum, når danskernes pensionsalder siden 2006 pr. automatik bliver højere og højere med stigende gennemsnitlig levealder, og et bogholderkneb på den såkaldte strukturelle saldo klarer, at finde det trecifrede milliardbeløb til forsvaret. Det kan godt være, at den eksisterende budgetlov med grænser for underskuddet på statsfinanserne bliver brudt om ti år, men så må politikerne klare det til den tid. Naturligvis kan man med god grund hævde, at milliarderne til forsvaret nu ikke i stedet kan bruges på at forbedre velfærden, men det politiske flertal undgår besværlige og splittende forhandlinger for at spare sig til milliarderne ved at skære ned andre steder end ved såkaldte effektiviseringer i forsvaret selv. Og regeringen behøver heller ikke bryde løfterne om skattelettelser.
Forliget betyder samlet set, at Danmark hurtigere når NATO-målet om et forsvar på mindst to procent af vores bruttonationalprodukt – også når man holder støtten til Ukraine ude af regnestykket. Om det er nok om et par år, er en anden sag, når Donald Trump i den amerikanske præsidentvalgkamp nu taler om tre procent og ikke de to som et krav til de europæiske landes bidrag, hvis USA stadig vil garantere vores sikkerhed. Men det afgør de amerikanske vælgere og ikke de danske.
Milliarderne står endda ikke alene. Lidt i skyggen af Christiansborg-forhandlingerne udarbejdede politiet for et par uger siden en pjece med gode råd til 200 amerikanske soldater, der netop har deltaget i en NATO-øvelse ved Roskilde. Her bliver de ifølge Sjællandske Nyheder advaret mod de mange cyklister og får at vide, at danskerne er direkte, taler godt engelsk og ikke mindst, at vi har en samtykkelov, hvor der skal siges ja til seksuelle tilnærmelser, der ellers er et nej.
De amerikanske soldater er forløber for andet amerikansk militær og materiel, som skal udstationeres på de tre danske flystationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg og under en krise måske endda på Bornholm, sådan som regeringen har aftalt med USA. Med Mette Frederiksens ord glæder vi os til det: ”Det vil man jo også kunne høre, når man går ned og handler i Brugsen i de tre byer”.
Hvis endelig vi skal tale om at afskrække Putin, er den amerikanske tilstedeværelse nok så væsentlig som pligtens forlig om forsvaret med nye hærenheder, længere værnepligt og flere kvinder i trøjen. Men sådan er der så meget. ■
Hvis endelig vi skal tale om at afskrække Putin, er den amerikanske tilstedeværelse nok så væsentlig som pligtens forlig om forsvaret med nye hærenheder, længere værnepligt og flere kvinder i trøjen. Men sådan er der så meget
_______
Peter Lautrup-Larsen har mere en 40 års erfaring på Christiansborg. Han var pressechef i Det Radikale Venstre 1986-90. Derefter skrivende politisk journalist i 10 år, inden han fra 2000 blev ansat på TV2 som reporter og politisk analytiker. Han gik ved årsskiftet på pension efter som sidste opgave at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Peter Lautrup-Larsen er i dag en flittig foredragsholder og klummeskriver om de 40 år og aktuel politik.
ILLUSTRATION: Forsvarsministeriet, 30. april 2024: Alex Vanopslagh taler til pressen ifm. præsentationen af forsvarsaftalen [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
