02.03.2024

SØREN PAPE POULSEN er død. Kun 52 år gammel. Christiansborg er i chok. Han var måske nok en politisk modstander for de fleste. Ikke alle synes altid om ham som konservativ. Men som menneske og kollega havde han næppe fjender.

Jeg kan ikke huske året og heller ikke emnet. Men første gang, jeg hørte navnet Søren Pape Poulsen omtalt med respekt og forventning var på et konservativt landsråd. Jeg sad i samtale med et par af partiets folketingsmedlemmer, da en forbipasserende fik dem op af stolene: ”Nu taler Søren”.

Dengang var han borgmester i Viborg, men de fleste konservative vidste, han var værd at høre på. Alligevel kom det som en stor overraskelse, da han sådan nærmest som en feberredning på målstregen blev partiets formand i 2014. Det var mere ventet, at det blev den konservative borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler. Men han sagde – endog meget sent i processen – nej.

Et par måneder efter under en timelang samtale med Søren Pape på hans kontor på 2. sal i Christiansborg var jeg lige ved at tro, at han havde fortrudt. Det var tydeligt, at han ikke rigtig brød sig om det politiske spil bag de tykke mure. Politisk spin, rænkerne og personfikseringen. Det brede resultatorienterede samarbejde fra kommunalbestyrelsen i Viborg var en verden til forskel. Alligevel blev det til næsten 10 år.

Søren Pape Poulsen lærte næppe at elske Christiansborg. Hans værste anelser blev givet bekræftet, da han lod sig lokke eller måske endda presse til at erklære sig som statsministerkandidat før sidste valg. Nedturen må have tæret på ham. Hans privatliv blev gennemtrawlet og hans politik latterliggjort. Den efterfølgende skilsmisse var forsidestof. Det havde den næppe været, hvis han var blevet i Viborg.

Sandsynligvis var hans lykkeligste tid, da han var justitsminister i VLAK-regeringen med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Her var sager at håndtere, som mindede om borgmestertiden, uanset at regeringen konstant var ved at gå op i limningen med Liberal Alliance som dens interne opposition. De fleste med dagligdag på Christiansborgs gange husker givet Papes skæve smil, når han blev bedt om at kommentere de næsten daglige trakasserier. Det var ikke derfor, han var blevet landspolitiker. Men han måtte leve med det.

Naturligvis strømmer det ind med mindeord fra venner og fjender i politik. De er naturligvis altid velmente, men ikke altid helt ærlige. Det er de her. Søren Pape Poulsen var respekteret for sin personlige integritet og for hans ”mindset”. Nemlig, at han var i politik for at skabe resultater og ikke kun for at appellere populistisk til vælgerne. ■

 

Naturligvis strømmer det ind med mindeord fra venner og fjender i politik. De er naturligvis altid velmente, men ikke altid helt ærlige. Det er de her
_______

 

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik