Thomas Aastrup Rømer: 13 forslag til en humanistisk skærmpolitik
30.12.2024
Skolen bør være et afsondret, frit og humanistisk sted; et sted, som gør unge digitalt inkompetente, så de som voksne bedre kan se på tingene i deres rette lys.
Denne artikel bringes i RÆSONs serie om dannelse, uddannelse og demokrati. Se overblikket over artiklerne her.
Kronik af Thomas Aastrup Rømer
Spørgsmålet om digitalisering, pædagogik og kunstig intelligens optager sindene. Men emnet diskuteres mest i kausale termer. Fx om mere skærm fører til mere eller mindre trivsel, eller hvordan man skal gøre børn digitalt kompetente. Eller om man skal kritisere skærmen som sådan eller blot specifikke former for brug af den?
Jeg vil med udgangspunkt i en form for filosofisk-politisk fortolkning af situationen argumentere for, at problemerne er langt større end som så. Det handler ikke om kausalitet og kompetencer. Det handler snarere om, at ”skærmen” er udtryk for en stor anti-humanistisk ideologi. Det handler om det, jeg kalder for ”Den store skærm”. Hvis det er korrekt, så er svaret et langt mere omfattende opgør med digitaliseringens indhold og effekter, end man hidtil har diskuteret. Til sidst har jeg derfor tretten friske forslag.
Menneske mellem fødsel og død
Vi ankommer til verden som krop, skudt ud af en anden krop. Fra krop til krop. Vi forlader også verden som krop. Dybt under jorden i en kiste. Ergo: Vi kommer til verden alene som krop, og vi forlader verden alene som krop.
Imellem disse store poler, fødsel og død, imellem disse to ensomme stykker kød, foregår der så en helt masse andet. Vi bliver til et fællesskab af dem, der har noget til fælles, altid med fødsel og død i omegnen. Det er menneskets storhed og tragedie. En slags olympiade. En blanding af antikkens grækere og engelske gentlemen. Herfra udvikler forsamlingerne sig. Fødsel og død og liv hænger sammen. Det er en slags syntese mellem Hannah Arendts natalitet (fødthed), Heideggers eksistens til døden og Nietzsches kritiske vitalisme.
I gamle dage, og heldigvis også stadigvæk rundt omkring, udspandt livet sig ude i den fælles verden. På fabrikken, i skolen, på legepladsen og på marken. I dag sidder alle foran skærmen. De små fællesskaber, hvor man lærte ting og sager i både glæde og sorg, afløses af et globalt fællesskab, en kæmpeskærm, som suger os ind i en anden verden. Eller endnu værre faktisk: som er et opgør med verden, som bliver øde og uprøvet.
Nu har vi i stedet fået jordangst, overvågning og grænseløshed. Den værst tænkelige situation for den nye generation – og for mennesket som sådan
_______
Denne nye verden er et mix af tre sammenhængende processer: For det første efterkrigstidens rumteknologi, dvs. at forsøget på at forlade jorden. For det andet Den Kolde Krigs behov for overvågning, som blev forstærket efter 9/11. Og for det tredje den globale økonomis grænseløshed, som udviklede sig efter murens fald. Vi får det, som den amerikanske sociolog, Shoshana Zuboff, har kaldt for ”overvågningskapitalismens tidsalder”.
Nu har vi i stedet fået jordangst, overvågning og grænseløshed. Den værst tænkelige situation for den nye generation – og for mennesket som sådan. Tænk at Berlinmurens lykkelige fald kunne bidrage til dette omfattende miserable. I dag er det ikke mere nødvendigt at gå i butikker, besøge venner, gå på arbejde eller i banken. Og det vil heller ikke være nødvendigt at gå i skole. En fysisk skole bliver blot en adspredelse. Skolen bliver også suget ind i skærmen. Og det samme gælder resten af uddannelsessystemet og mange andre faglige områder. Fælleden er i gang med at blive tømt for liv.
Den nye diskurs findes også i statens organer. Både Økonomisk Råd, Dansk Erhverv og statens centraladministration arbejder seriøst med disse angreb på samfundets faglige processer. Og KL legede allerede i 2018 – i sit transhumanistiske skrift ”Teknologispring” – med tanken om at sætte robotter til at skifte ble på børn i vuggestuen Og på Aarhus Universitet er der store og helt ukritiske satsninger på anvendelsesorienterede undersøgelser af algoritmernes muligheder. Forfaldet finder endda sted på det gamle humaniora, som i dag hedder ARTS. I Aarhus er universitetets idé i filosofisk opløsning.
Man ser for sig, hvordan lærerne ender som online-konsulenter i didaktisk programmering. Man kan gennemføre digitale undervisningsprogrammer, få on-linehjælp, gennemføre og registrere prøver og straks se, hvordan man ligger sammenlignet med de andre, som også er flimrende skærmshots i Den store skærm. Man kan også skrive opgaver og få vejledning og evalueringer via nettet, og man kan se og optage hinanden på webcam. Kort sagt: Man kan ordne det hele med en lille telefon hjemme fra sin seng. Man behøver slet ikke stå op. Og i USA overvejer man endda at proppe algoritmerne og telefonen ind i hjernen. Elon Musk – den måske virkelige sejrherre ved valget i november – kalder det for neura-link.
Vi fødes og dør som ensomme kroppe, mens det digitaliserede, overvågede og grænseløse liv har glemt kroppene. Hvor er vi egentlig henne?
_______
Kropsglemsel
Corona-nedlukningens overgreb på forsamlingens traditioner, dvs. på menneskets liv på jorden, har naturligvis forstærket disse processer.
Er det ikke, som om afstanden mellem på den ene side den måde, hvorpå vi ankommer til og forlader verden, og så på den anden side den måde, hvorpå vi er i verden, vokser og vokser? Vi fødes og dør som ensomme kroppe, mens det digitaliserede, overvågede og grænseløse liv har glemt kroppene. Hvor er vi egentlig henne?
Det er ikke kun mennesket, der er under opløsning. Også stederne og tingene ændres til algoritmer og robotlignende enheder, til et stort MIT-ID. Om få år er både lærer og elev og kundskabsmateriale omdannet til dele i en stor maskine. En maskine underviser en maskine, mens lærer og elev er en slags konsulenter for maskinernes kommunikation. Et eksempel er, når eleverne opfordres til bruge AI til eksamensopgaver, som det pt sker på Aarhus Universitet, og man har også foreslået, at bedømmelsen foretages af AI. Det giver ”retfærdighed” i de maskinelle statistikker. Dermed er både elev og lærer maskinificeret.
Vi opsluges af skærmenes indbyggede forklaringer. Vi bliver en del af et grænseoverskridende og fjernt fællesskab, som ligger i lommen, og som er på vej ind i kroppene. Vi bliver repræsentanter for et og samme globale it-legeme, Den Store Skærm.
Skole og uddannelse er de steder, hvor kroppene bør få noget til fælles i stedet for blot at være kødklumpende omgivelser for skærmens og algoritmernes tekniske og polemiske kommunikationssystemer
_______
Og hvem ved? Måske en dag vil dette digitale legeme bemægtige sig både fødsel og død. I så fald har vi effektueret den såkaldte transhumanisme, hvorefter menneskets vilkår er defineret ved teknologi. Det ville betyde humanismens død. Herfra kan vi vinke farvel til fornuft, frihed, følelser og kropslighed, og dermed også til alle samfundets bærende institutioner. Vi er gået fra fjernsynets adspredelse til algoritmen i kroppen, som dermed bliver en slags nostalgisk rest.
Kroppen hører til livet på jorden. Uden kroppen og dens fødsel og død forsvinder jorden under vores fødder, og uden jord og krop kan mennesket ikke forsamles og komme til syne under den ”åbne himmel”, som det hedder i grundlovens paragraf 79, der handler om forsamlingsfrihed. Kroppene er sprogets og åndens sted.
Skole og uddannelse er de steder, hvor kroppene bør få noget til fælles i stedet for blot at være kødklumpende omgivelser for skærmens og algoritmernes tekniske og polemiske kommunikationssystemer. Skolen bør være et afsondret, frit og humanistisk sted; et sted, som gør unge digitalt inkompetente, så de som voksne bedre kan se tingene i dets rette og humanistiske lys.
13 forslag til en humanistisk skærmpolitik
Denne problematiske tilstand betyder, at man bør sætte langt kraftigere ind med at begrænse skærmenes ekspansive og grænseløse overvågningsmagt. Her er tretten forslag til en politik for mobiler, internet og SoMe, som skal løsrive skærmen fra Den store skærm og dermed redde både krop og tænkning og dermed faktisk også “skærmen”:
1. For at erhverve sig en mobil med indbygget internet, skal man være fyldt 18 år. Alle køb skal registreres i et offentligt system. Man kan tage inspiration fra proceduren ved køb af biler.
2. Mobiltelefoner med indbygget internet forbydes i skoler, på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. En undtagelse er dog kunst- og designskoler.
3. Der er almen og fri adgang for alle til brug af klassisk pc og af tablets af en vis størrelse (må ikke kunne være i en stor lomme).
4. Aula, nationale test og lignende kommunikations- og evalueringssystemer nedlægges.
5. Der oprettes et obligatorisk fag, “Teknologi, menneske og samfund” på alle grund- og ungdomsuddannelser. Her drøftes de nye maskiners teknik samt deres humanistiske og sociokulturelle forklaring. Faget er ikke anvendelsesorienteret, og der lægges ikke op til nogen tværfaglighed. Ved sidstnævnte restriktion undgår man, at de andre fag omdannes til ”digitale kompetencer”.
6. Kunstig intelligens forbydes i alle pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge, herunder ved eksaminer og prøver. Overholdes dette ikke, straffes en skoleelevs forældre med bøde, og den voksne studerende bortvises fra studiet i et år. Undervisning via skærme forbydes også.
7. For at oprette en profil på et socialt medie, skal man være fyldt 18 år.
8. Facebook, X, TikTok, Google mv. forbydes i deres nuværende form. Forbuddet eksekveres ideelt set af EU, men ellers må det ske nationalt. Lidt på samme måde som grænsekontrollen i sin tid.
9. De europæiske lande opretter i fællesskab dels en fælles søgemaskine og dels et socialt medie under følgende ramme:
– Ingen reklamer
– Ingen algoritmer
– Begrænset mulighed for at scrolle
– Ingen indbyggede overvågningsmuligheder eller cookies
– Ingen like-funktion
– Ingen afhængighedsskabende teknologi
10. Disse to europæiske systemer – en søgemaskine og et SoMe – oprettes af de europæiske stater udenom EU. Det sociale medie kan benyttes mod et månedligt abonnement, der omtrent svarer til prisen på et avisabonnement, fx 250 kroner om måneden. Søgemaskinen er gratis.
11. Der nedsættes et uafhængigt råd bestående af europæere med særlig kendskab til og erfaring med ytringsfrihedens, humanismens, forfatningernes og trykkefrihedens principper. Der sidder også folk fra relevante sundhedsfag. Der er ingen økonomer. Dette råd udarbejder en form for digital forfatning og står for de to mediers nærmere udvikling. Et lignende råd etableres nationalt. EU og staterne kan kun tilkendes tekniske funktioner ift. drift.
12. Det nye sociale medie kan også bruges af ikke-europæiske medier, grupper og aviser, men kun efter godkendelse fra det pågældende europæiske råd. Den europæiske søgemaskine søger globalt, frit og lige.
13. Alle universiteter pålægges at etablere et stort pædagogisk filosofisk fakultet, som er garanteret fuld videnskabelig frihed, og som opfordres til at lave kritiske analyser af transhumanistiske tendenser. Dette fakultet skal have mindst samme størrelse som det pågældende universitetets tekniske og naturvidenskabelige fakulteter tilsammen. ■
Man bør sætte langt kraftigere ind med at begrænse skærmenes ekspansive og grænseløse overvågningsmagt
_______
Thomas Aastrup Rømer, f. 1963, er cand.scient.pol., seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt og tilknyttet fagekspert ved Center for Karakterdannelse. I mange år var han lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. Han har bl.a. udgivet bøgerne ”Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering” (2022) og ”Pædagogikkens to verdener – 2. reviderede udgave (2024). Han har modtaget adskillelige priser for sit arbejde, heriblandt Trykkefrihedsselskabets pris, Sapphoprisen.
ILLUSTRATION: Pressefoto
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
