Yuval Levin: Afskaf primærvalgene. De giver magten til et mindretal af ekstreme vælgere

27.07.2024

”Langt de fleste primærvalg er lukkede valg – det er kun registrerede Republikanske vælgere, der kan stemme til de Republikanske primærvalg og ligesådan hos Demokraterne. Samtidig er det kun de mest engagerede vælgere, der rent faktisk stemmer til de her valg: Ca. 20 pct. Det betyder, at det er et mindretal af ekstreme vælgere, der bestemmer. I åbne primærvalg, hvor alle vælgere – uafhængigt af partitilhørsforhold – kan stemme, bliver det endnu mere vilkårligt og underligt. I flere stater med åbne primærvalg har vi set, at Demokratiske vælgere stemmer på Donald Trump, fordi Trump – i højere grad end en moderat kandidat – formår at mobilisere den Demokratiske vælgerbase til et præsidentvalg. De tror, at en Demokratisk kandidat har lettere ved at vinde over Trump end en mere moderat kandidat. Før hvert valg spørger vi grundlæggende de skøreste vælgere i USA, hvem de gerne vil have som præsident.”

Sådan lyder det fra Yuval Levin (f.1977) – politolog, forfatter og forsker på The American Enterprise Institute, grundlægger af og fast skribent på det konservative tidsskrift National Review og tidligere embedsmand i Bush-administrationen.

Interview af August Østergaard Nilsson og Felipe Oscar Bonilla Branner

Hvad er idéen bag primærvalgene?
Primærvalgene er en nyere opfindelse, som Demokraterne indførte i midten af 1970’erne efter et turbulent konvent i 1968. Ideen var, at man ville få større demokratisk legitimitet ved at inddrage befolkningen. Men den demokratisering har haft en uintenderet effekt. Problemet er, at den gennemsnitlige amerikanske vælger ikke stemmer til primærvalgene, så det ender med at være en meget lille men ekstremt dedikeret gruppe af Demokrater og Republikanere, der beslutter, hvem der skal på valgsedlen til præsidentvalget. Og i dag er der primærvalg før et hvilket som helst valg i USA: både til kongressen, senatet, guvernørposter osv. Før i tiden valgte partierne kandidaterne til deres konventer: Det var et internt partianliggende, hvor medlemmerne af henholdsvis Det Republikanske og Demokratiske Parti valgte den kandidat, de mente bedst afspejlede partiets værdier og holdninger. På den måde fik man en kandidat, som et flertal i partiet kunne stille sig bag, frem for i dag hvor det kun er 20 pct. af de mest yderliggående vælgere, der stemmer.

Men ér det ikke udemokratisk, at lade professionelle politikere – ikke folket – vælge kandidaten?
I USA er partiernes formål at danne ramme om politisk professionalisme. Ideen er, at professionelle partimedlemmer vælger den bedst egnede kandidat – den kandidat, de mener har evnerne til at lede landet. I dag har man udliciteret partiernes vigtigste opgave til en fuldstændig vilkårlig vælgerbase.

Hvad betyder det for det amerikanske demokrati?
Det betyder, at forskellene bliver trukket ekstra tydeligt op. Dem, der stemmer til de her valg, er ekstremister på hver deres fløj. Så det vil sige, at alle de moderate amerikanere kun har mulighed for at stemme på ekstreme kandidater. De folkevalgte har et større incitament til at føre politik, der henvender sig til de vælgere, der stemmer til primærvalgene frem for gennemsnitsvælgerne i den valgkreds, de er valgt ind for. Det betyder, at både politikken og de politiske budskaber bliver mere ekstreme – og med lav grad af folkelig appel.

 

I dag har man udliciteret partiernes vigtigste opgave til en fuldstændig vilkårlig vælgerbase
_______

 

Bidrager primærvalgsystemet til den polarisering, USA oplever lige nu?
Absolut. Der er selvfølgelig flere forklaringer: nyhedsmediernes bias og sociale medier er også gode forklaringer, men primærvalgene spiller afgjort en rolle i den polarisering, USA oplever lige nu. Dem, der stemmer, foretrækker ideologisk renhed frem for samarbejde og kompromis.

Bidrager selve det amerikanske valgsystem også til en polarisering? Flertalsvalg i enkeltmandskredse (’First Past the Post’) gør vel, at der ikke er noget incitament til at føre valgkamp i stater, man ved, man har tabt på forhånd. Er det ikke et problem?
Nej, det mener jeg ikke. Når en kandidat er kommet over 50 pct. af stemmerne i en stat, giver det ikke mening at vinde med mere – og de fleste stater er sikre Republikanske eller Demokratiske. Derfor ligger fokus på at overbevise de uafklarede vælgere i svingstaterne, og de befinder sig ofte på den ideologiske midte. Så de politiske budskaber bliver automatisk modereret for at henvende sig til de moderate vælgere.

Hvad er så løsningen?
Primærvalgene skal afskaffes. Der er ikke noget forfatningsmæssigt, der tvinger partierne til at vælge deres præsidentkandidat på denne her måde – det er helt og aldeles op til partierne selv at bestemme.

I din seneste bog skriver du meget om den amerikanske forfatning, og hvordan forfatningen har et forenende potentiale. Hvad mener du med det?
Alt for mange amerikanere ser forfatningen som et 235 år gammelt legalt dokument, der ikke indeholder andet end ren jura. På højrefløjen ser man Den Amerikanske Forfatning som et sæt af rettigheder, der beskytter borgeren mod staten, og på venstrefløjen ser man forfatningen som en forældet ramme for samfundet, der besværliggør effektiv politisk handling. Det, der kendetegner både højrefløjens og venstrefløjens forståelse af forfatningen, er at den er noget rent systemisk. Men Den Amerikanske Forfatning er meget mere end det. Det er i ligeså høj grad et sæt af idéer og en oplysningstanke, som The Founding Fathers lagde til grund for hele det amerikanske projekt. I forfatningen ligger der en idé om forening på tværs af politiske skel og en tro på, at de folkevalgte igennem deliberation og forhandling kan finde det nødvendige og det rigtige kompromis. Den idé har det svært i dag. Når vi diskuterer, hvilken rolle forfatningen skal spille, bliver vi nødt til at kigge på – ikke bare hvad der rent juridisk står – men også på den ånd og det tankegods, der ligger til grund for de rent juridiske formuleringer og de forfatningsbestemte institutioner. Der er behov for en velfungerende social orden og en fredelig og ordentlig måde at finde kompromiser på, selvom man er uenige. Hvis ikke vi har det, så lammer det os som samfund. Så juraen i forfatningen er vigtig – absolut – men hvis ikke vi honorerer ånden i det juridiske dokument, kan vi ikke have et velfungerende politisk system.

I Danmark er vi rigtig glade for en teolog, der hedder Hal Koch. Koch siger, at demokrati – i højere grad end en styreform – er en livsform, hvor samtalen er det vigtigste. Er problemet, at den demokratiske samtale er forstummet i USA?
Vi er rigtig gode til at være enige. Men vi kan slet ikke finde ud af at være uenige. Politikere taler ikke længere med hinanden – kun om hinanden. Det giver god mening, når man tænker på, at det kun er de mest rabiate politikere, der kan vinde et primærvælg. Men vi bliver nødt til at genlære evnen til at være uenige. Sammenhold (unity) er ikke det samme som enighed (unanimity) – sammenhold handler om at kunne handle sammen. Vi behøver ikke være enige om alting, men vi skal være enige om, hvordan vi handler sammen. ■

 

Juraen i forfatningen er vigtig – absolut – men hvis ikke vi honorerer ånden i det juridiske dokument, kan vi ikke have et velfungerende politisk system
_______

 

ILLUSTRATION: Fans af Bernie Sanders til vælgermøde med den Demokratiske senator under hans kampagne i 2016 [foto: Gage Skidmore]

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten