Anton Krogh: Det mest interessante ved Mandamis valgsejr er hverken hans SoMe-kampagne eller vilde holdninger. Det er hans vælgere
05.11.2025
En ny værdipolitisk akse ændrer vores klassiske opfattelse af højre og venstre. New Yorks nye, kommende borgmester viser tendensen, der er ved at udfolde sig i hele Vesten.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Kommentar af Anton Leopold Krogh, politisk rådgiver i LA
Den 34-årige Zohran Mamdani har på bemærkelsesværdig vis vundet borgmestervalget i New York.
Både hans person og kandidatur har tiltrukket opmærksomhed. Han har ført en nyskabende og eminent kampagne, som os, der arbejder med politik, kun kan være misundelige på.
Til gengæld har han sagt nogle ret absurde ting som da han kom med besynderlige konspirationsteorier om sammenblandingen mellem politiet i New York og den israelske hær. Eller da han skrev, at “Queer liberation means defund the police” – eller ikke kunne tage afstand fra udsagnet “globalize the intifada”.
Men det mest interessante ved Mamdamis valgsejr er hverken hans SoMe-kampagne eller vilde holdninger. Det er vælgerbasen bag.
Mamdanis valgsejr er udtryk for en bredere tendens i vælgerhavet, der lige nu er i gang med at udfolde sig. Ikke bare i USA, men også her i Europa.
Der er tale om en grundlæggende omvending af de traditionelle politiske skillelinjer, vi altid har brugt som genvej til at forstå politik.
Venstrefløjens vælgerkoalition bestod, som vi traditionelt tænker den, af arbejderklassen, underbemidlede og minoriteter – højrefløjen af de vellønnede, husmændene og virksomhedsejere. Sådan er det som bekendt ikke længere.
Vælgere, der tidligere trofast stemte på Demokraterne i USA, er i dag Republikanere. Det gælder både arbejdervælgere og rustbæltesegmentet, men også minoriteter og migranter. Trumps valgsejr er et klokkeklart eksempel på denne tendens: Han klarede sig langt bedre blandt latinoer og afroamerikanere i 2024 end i både 2016 og 2020.
Bevægelserne i vælgerhavet er til at tage og føle på. De omstyrter de traditionelle politiske skillelinjer
_______
Diploma divide er et begreb, amerikanske analytikere og valgforskere har brugt til at beskrive tendensen:
De højtuddannede stemmer i stigende grad på Demokraterne. De bor også i stigende grad i storbyerne. Republikanerne klarer sig bedre blandt vælgere uden universitetsuddannelser, der bor uden for de store byer. Tendensen kan spores flere årtier tilbage, men særligt de sidste 5-10 år har den taget til.
Samme mønster ser vi også i Danmark, hvor Socialdemokratiet bløder arbejdervælgere. Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance formår til gengæld at tiltrække flere og flere,
I dag kan Enhedslisten, der ellers fører sig frem som arbejdernes og fagforeningernes kammerater, kun mønstre sølle fire procent af arbejdervælgerne. Det er på niveau med Det Konservative Folkeparti, der ellers har tradition som et velhaverparti.
Bevægelserne i vælgerhavet er til at tage og føle på. De omstyrter de traditionelle politiske skillelinjer.
Mamdani kunne netop vinde i en by som New York, fordi uddannelsesniveau og urbanisering trumfer gamle skillelinjer.
Kampagnen, som han førte, var spækket med arbejderretorik Han laver videoer om leveomkostninger og går til valg på ”affordable housing”. Men hans valgsejr blev skabt af veluddannede, velhavende og overvejende hvide vælgergrupper. I hvert fald hvis valgresultatet ligner de målinger, vi hidtil har set, og som vi så ved primærvalget i juni.
En tidligere måling viste, at han stod til at få 57 pct. af de hvide vælgere, men kun 26 pct. af de sorte og 35 pct. af de latinamerikanske vælgere. Og kigger man på uddannelsesniveauet, er det også de højtuddannede, han tiltrækker. 57 pct. af vælgerne med en videregående uddannelse støtter Mamdani – kun 23 pct. af dem uden støtter ham. Det var også kun blandt lavindkomstgruppen, at modkandidaten Cuomo stod stærkere end Mamdani.
Luksusholdninger
Der er mange gode bud på, hvorfor Mamdani og den nye venstrefløj klarer sig bedre hos velstillede vælgere end lavindkomstvælgere.
Men tillad mig at fremhæve én: luksusholdninger.
Luksusholdninger er idéer eller forslag, der giver status til overklassen, mens de påfører lavere sociale lag omkostninger. Begrebet er opfundet af den amerikanske sociolog Rob Henderson, der observerede det i sin tid på Yale University.
Et godt eksempel er, når Mamdani foreslår at ’defunde politiet’. Han foregiver at hjælpe ressourcesvage, men forslaget rammer netop de fattige områder hårdest. Det er populært blandt eliten – men ikke blandt dem, der betaler prisen.
Eller når han foreslår at fastfryse huslejen. Det signalerer de rigtige værdier, men huslejeregulering skaber ikke flere betalelige boliger – tværtimod gavner reguleringen primært højindkomsthusholdninger, der allerede bor i lejeboliger. Holdningen giver social status hos den progressive elite, men dens skadelige effekt berører ikke dem.
Det interessante ved Mamdanis valgsejr er, at mange af hans holdninger og forslag – særligt de mere progressive af slagsen – ikke er populære blandt dem, han hævder at kæmpe for. Til gengæld er de populære blandt den progressive elite.
Derfor understeger Mamdanis popularitet i New York også den amerikanske venstrefløjs sårbarhed. Hans platform kan få flyvehøjde hos den urbane elite, men ikke i hele landet.
Journalist og forfatter Ezra Klein, der også er selverklæret Demokrat, har længe agiteret for, at Demokraterne burde ændre strategi. Han mener, at de fra 2012-2024 bevægede sig langt til venstre på en række områder, der er populære blandt den urbane, veluddannede venstrefløj, men som der er bred folkelig modstand imod.
Luksusholdnings-segmentet ser også ud at at blive større. Dels fordi en større andel af ungdomsårgangene tager en universitetsuddannelse. Dels fordi flere flytter til storbyen. Men også fordi segmentet ser sig selv som i opposition til den voksende højrebølge.
Spørgsmålet er, om de bliver talstærke nok til at modsvare den enorme mængde vælgere, der flygter mod højre, fordi de føler sig kørt over af globaliseringen og indvandringen – og af en rivende udvikling i storbyen, de ikke mærker i deres eget liv. Dét bliver et af de mest interessante politiske spørgsmål at følge de næste år – både i Danmark, Europa og USA. ■
Det interessante ved Mamdanis valgsejr er, at mange af hans holdninger og forslag ikke er populære blandt dem, han hævder at kæmpe for
_______
Anton Leopold Krogh (f. 1997) er politisk rådgiver i Liberal Alliance.
ILLUSTRATION: Brooklyn i New York City, 4. november 2025: Zohran Mamdani på scenen efter at have vundet borgmestervalget [FOTO: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
