Arne Lohmann: Når man er i krig mod en benzinstation, kan det være en god ide at brænde den ned

03.09.2025

Ukraine har taget den afdøde senator John McCains analyse til sig: Skal man svække Rusland, må man brænde selve benzinstationen ned.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere


Kommentar af Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker, Global Risk Management

For første gang siden annekteringen af Krim i 2014 og invasionen i februar 2022 er Rusland blevet ramt af sanktioner, der faktisk virker. Men glem EU’s 18 sanktionspakker, frosne aktiver og olieprislofter. Det, der virker, er målrettede droneangreb på selve hjertet af den russiske økonomi: olie- og gassektoren.

I august satte ukrainske droner nogle af landets vigtigste raffinaderier i brand. Flammehavene over Volgograd, Samara og Krasnodar blev set verden over og spredt på X og Telegram. Resultatet er køer ved tankstationerne, rationering og reel benzinmangel. Rusland måtte indføre eksportstop og afskrive milliarder i tabte olieindtægter. For første gang mærker almindelige russere krigen i hverdagen, når de står i kø med bilen.

Ukraine har dermed åbnet en ny front. Ikke på slagmarken i Donbas, men direkte i Ruslands økonomiske rygrad.

 

Ukraine har dermed åbnet en ny front. Ikke på slagmarken i Donbas, men direkte i Ruslands økonomiske rygrad
_______

 

McCains profeti

Da “små grønne mænd” besatte Krim i 2014, kaldte den amerikanske senator og krigshelt John McCain Rusland for “en benzinstation forklædt som et land med atomvåben”. Pointen var klar: Ruslands magt hviler på olie og atomvåben fra Den Kolde Krig. Ukraine har taget McCains analyse til sig. Skal man svække Rusland, må man brænde selve benzinstationen ned.

Angrebene kan synes brutale, men de er en direkte reaktion på, at Rusland dagligt dræber civile i Ukraine. Krigen er blevet rykket ind på russisk territorium.

Dronernes sommer

Siden begyndelsen af august har Ukraine gennemført næsten daglige angreb på russiske olieanlæg. Ifølge Reuters blev mindst ti raffinaderier ramt på få uger. Blandt de hårdest ramte var Rosnefts anlæg i Rjazan, Lukoils i Volgograd og Syzran-raffinaderiet i Samara. Angrebene har sat op mod 20 pct. af den samlede russiske raffinaderikapacitet ud af drift. Det svarer til over en million tønder olie dagligt, olie som ikke bliver til benzin, diesel eller jetfuel.

Hvor ukrainske droner i 2024 ofte blev skudt ned, og hvor Biden-administrationen lagde pres på Kyiv for at undgå angreb, der kunne sende de globale oliepriser i vejret og koste en mulig valgsejr, har 2025 været anderledes. Droneteknologien er forbedret. Flere sendes af sted samtidigt, rækkevidden er øget markant og det russiske luftforsvar har vist sig lige så utæt som en Lada i regnvejr.

Ukraine er desuden i stand til at ramme præcist: destillationstårnene, selve hjertet i et raffinaderi. Uden disse er anlægget ude af drift i måneder, måske år. Og hvis man samtidig kan starte brande i tankanlæggene, bliver ødelæggelserne endnu mere omfattende.

 

Angrebene har sat op mod 20 pct. af den samlede russiske raffinaderikapacitet ud af drift. Det svarer til over en million tønder olie dagligt, olie som ikke bliver til benzin, diesel eller jetfuel
_______

 

Når pumperne løber tør

De økonomiske effekter er markante. På råvarebørsen i Skt. Petersborg steg engrospriserne på benzin midt i august til rekordniveau. Flere regioner rapporterede tomme tankstationer. I Fjernøsten nåede prisen enkelte steder 78 rubler pr. liter – omkring 6,25 kroner. Det lyder beskedent, men udgør en stigning på 25 pct. siden januar. For en russisk skolelærer, der tjener under 5600 kroner om måneden, er det et mærkbart slag.

Eksportforbud på benzin betyder, at Rusland går glip af merprisen i forhold til råolie. Det koster Kreml milliarder, mens store mængder olie hober sig op. Næste skridt kan blive et stop for eksport af diesel, som er endnu vigtigere for statsindtægterne. Samtidig er markedet for råolie under pres. USA har pålagt Indien 25 pct. ekstra told på import af russisk olie, og Ukraine har angrebet Ust Luga-terminalen ved Skt. Petersborg, en nøgle for eksporten.

Krigens indtog i hverdagen

I tre et halvt år har Kreml søgt at skærme befolkningen mod krigens økonomiske følger. Fronten lå langt væk, butikkerne var åbne, og tv-billederne viste normalitet. Men køerne ved tankstationerne kan ikke censureres væk.

Spørgsmålet er, om det ændrer holdningen til krigen. Historisk har russere accepteret store afsavn. Men Putins sociale kontrakt har været, at man trods alt kunne leve nogenlunde normalt. Hvis brændstofmangel bliver permanent, kan regimets autoritet gradvist undergraves.

 

Køerne ved tankstationerne kan ikke censureres væk
_______

 

Brændstof til krigsmaskinen

Ruslands hær er helt afhængig af diesel og flybrændstof, og militæret har hidtil været prioriteret.

Raffinaderiangrebene ændrer imidlertid forudsætningerne og skaber flere strukturelle problemer. Logistisk betyder ødelagte anlæg, at brændstof skal transporteres over længere afstande, hvilket øger sårbarheden og presser et i forvejen belastet netværk. Sikkerhedsmæssigt tvinges Kreml til at omdirigere luftværn fra fronten til energiinfrastruktur. Strategisk demonstrerer Ukraine, at Rusland ikke kan beskytte sin egen energiinfrastruktur, og netop denne symbolik underminerer både militær moral og befolkningens oplevelse af statens kontrol.

 

De økonomiske følger er alvorlige. Ruslands olie- og gasindtægter faldt med 18,5 pct. i årets første syv måneder af 2025 sammenlignet med året før
_______

 

Makroøkonomiske rystelser

De økonomiske følger er alvorlige. Ruslands olie- og gasindtægter faldt med 18,5 pct. i årets første syv måneder af 2025 sammenlignet med året før. Budgetunderskuddet nåede i august 4,9 billioner rubler – over 61 mia. USD – allerede 30 pct. højere end planlagt for hele året.

Når jeg skriver, at man kan glemme de vestlige sanktioner, er det naturligvis en sandhed med modifikationer. Sanktionerne rammer stadig økonomien, og Rusland tvinges til at give Indien og Kina betydelige rabatter, når de sælger olie. Ukraine har desuden i flere omgange bombet pumpestationer, der ellers “lovligt” har sendt råolie til de russiske venner i Ungarn og Slovakiet. En import af olie til EU, som sanktionerne ikke har kunnet forhindre, er med få droner blevet standset af Ukraine.



Graf 1: Rusland sælger allerede deres olie med rabat [Kilde: Macrobond. Bloomberg, Global Risk Management].



Figur 2: Rusland er allerede under pres fra høj inflation og rente [Kilde: Macrobond, Global Risk Management].

Mindre eksport og ødelagte raffinaderier vil forværre situationen yderligere. Rublen er allerede svækket markant, inflationen ligger officielt tæt på 10 pct. og er formentlig markant højere i virkeligheden. Renten er 18 pct.

For at finansiere krigen må Kreml trække på reserverne, herunder den såkaldte Nationale Velfærdsfond, etableret i 2008 på baggrund af de daværende store olie- og gasindtægter. Fonden er officielt på over 150 mia. dollars, men de likvide midler er sandsynligvis tættere på 40 mia. Til sammenligning er den norske oliefond tæt på 2000 mia. dollars. Med militæret som første og næsten eneste prioritet betyder lavere energiindtægter mindre velfærd til den enkelte russer.

Reagan må nikke anerkendende i sin grav

Parallellen til Sovjetunionens kollaps er tydelig. Reagan pressede Moskva ud i et våbenkapløb, som økonomien ikke kunne bære. Nu forsøger Ukraine at udmatte Rusland ved at ramme selve fundamentet for statens indtægter.

Droneangrebene kan vise sig at være det berømte strå, der brækkede kamelens ryg. Vi er tilbage ved John McCains profetiske ord – let omskrevet: Når benzinstationen brænder ned, kollapser Rusland. Og mon ikke Reagan nikker anerkendende i sin grav. ■

 

Droneangrebene kan vise sig at være det berømte strå, der brækkede kamelens ryg
_______

 

Arne Lohmann Rasmussen er chefanalytiker og forskningschef hos Global Risk Management, hvor han dækker et bredt udvalg af energimarkeder, herunder råolie, olieprodukter, biobrændstoffer, naturgas, elektricitet, kul og emissioner.

ILLUSTRATION: Mesa i Arizona, 12. december, 2015: USA’s senator John McCain taler sammen med tidligere guvernør Mitt Romney på Dobson High School [FOTO: Gage Skidmore/Wikimedia Commons – CC BY-SA 2.0]

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten