Bjarne Andreasen: Hvorfor er verden ikke på den anden ende over Sudan?

01.09.2025

I Sudan udspiller sig en af verdens største – og mest oversete – humanitære kriser. Det er svært at forstå, at hele verden ikke er på den anden ende over den elendighed, som millioner af mennesker kæmper for at overleve.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere

Af Bjarne Andreasen, Regionalchef i Afrika for Røde Kors i Danmark

I Sudan udspiller sig en af verdens største – og mest oversete – humanitære kriser. Mere end to års brutal konflikt mellem den sudanesiske hær (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) har tvunget næsten 12 millioner mennesker på flugt. De fleste internt fordrevne, mens mange andre har søgt tilflugt i nabolandene, hvor familier overlever under de værst tænkelige forhold.

Halvdelen af befolkningen lider under katastrofal fødevaremangel, sundhedssystemet er nærmest kollapset, og børn og voksne står uden helt basale sundhedsydelser. Ifølge UNICEF fungerer under en fjerdedel af sundhedssystemet i de hårdest ramte områder, hvor sygdomme som malaria og kolera er ude af kontrol.

Det er desværre hverken nyt eller pludseligt opstået. Det er konsekvenserne af års ignorering, kiggen-den-anden-vej og fokus på de kriser, der er tættere på hjemme. For os, der bor i området, udvikler katastrofen sig foran os hver eneste dag. Det er svært at forstå, at hele verden ikke er på den anden ende over dels den elendighed, millioner af mennesker kæmper for at overleve, dels den trussel for stabiliteten i hele regionen, den udgør.

Sammenlignet med Ukraine og Gaza modtager Sudan kun en brøkdel af det internationale samfunds opmærksomhed og støtte – og det på trods af, at krisen her er mindst lige så presserende og alvorlig og har store konsekvenser for hele regionens stabilitet, flygtningestrømme og menneskeliv på den helt store skala.

 

Sammenlignet med Ukraine og Gaza modtager Sudan kun en brøkdel af det internationale samfunds opmærksomhed og støtte – og det på trods af, at krisen her er mindst lige så presserende og alvorlig
_______

 

Afgørende humanitær hjælp

Midt i kaos er Sudanesisk Røde Halvmåne en af de få humanitære aktører, der fortsat når frem til lokalsamfund over hele landet – ofte under ekstremt vanskelige og farlige forhold. Røde Kors i Danmark har i årtier stået skulder ved skulder med søsterorganisationen i Sudan – et samarbejde, der i år runder 40 år – og alene i første halvår af 2025 har Røde Kors været med til at nå flere hundredtusinder mennesker med hjælp. Indsatserne spænder fra nødhjælp med mad og basale fornødenheder til behandling af kroniske sygdomme og psykosocial støtte til børn og voksne, der lever i konstant fare.

Men det siger sig selv, at denne hjælp er utilstrækkelig. Trods krisens omfang er Sudan én af verdens mest underfinansierede nødhjælpsoperationer. Bureaukrati og krig gør det svært at få personale, penge og nødhjælp frem, og den internationale opmærksomhed er begrænset. Sudan bliver ofte kaldt en glemt krise – ikke fordi verden ikke ved, hvad der foregår, men fordi fokus er andetsteds.

Den fornuftige tilgang

Den manglende opmærksomhed har alvorlige konsekvenser. Millioner står uden adgang til hjælp, og risikoen er, at krisen forværres yderligere med sult, nye flygtningestrømme og dyb, langvarig ustabilitet.

For Danmark og Europa er Sudan alt andet end en fjern konflikt. Landet grænser op til syv andre, hvoraf flere i forvejen er skrøbelige. Konflikten har allerede sendt millioner på flugt til nabolandene, lande med meget begrænsede ressourcer som Sydsudan og Tchad. Hvis konflikten fortsætter, risikerer vi en destabilisering af hele regionen.

Samtidig vil flere sudanesere søge sikkerhed uden for Afrika – også mod Europa. At hjælpe mennesker dér, hvor de er, er både den humane og den fornuftige tilgang.

Hvis vi i Danmark og Europa vil tage ansvar, kræver det tre ting:

1. Flere penge: Fleksibel og langsigtet støtte, som matcher de reelle behov
2. Bedre adgang: Gennem diplomatisk pres på krigens parter, så humanitære organisationer kan nå sikkert frem
3. Reelle fredsforhandlinger: Gennem diplomatisk pres ikke bare på krigens partner, men også på de lande som forsyner dem med våben

Sudans befolkning udviser en bemærkelsesværdig styrke og værdighed midt i ufattelige lidelser. Vores svar må matche deres modstandskraft. Det er ikke nok at udtrykke bekymring; solidaritet skal omsættes til handling – humanitært og politisk.

 

Sudan bliver ofte kaldt en glemt krise – ikke fordi verden ikke ved, hvad der foregår, men fordi fokus er andetsteds
_______

 

Bjarne Andreasen (f. 1971) har været regionalchef i Afrika for Røde Kors i Danmark siden september 2023 og er bosat i Addis Ababa i Etiopien, hvor Røde Kors i Danmarks regionalkontor holder til. Før det bl.a. regionalchef for Europa og Asien. Har været i Røde Kors i Danmark siden 2015.

ILLUSTRATION: Khartoum i Sudan, 28. april 2025: Mænd på motorcykel passerer ødelagte militærkøretøjer i den krigshærgede hovedstad [FOTO: AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Udsolgt i 2023, 2024 og 2025. Vidensfestival 2026 er med bl.a. Stefan Hermann, Peter Øvig, Peter Viggo, Josefine Klougart, Rane Willerslev, Anja C. Andersen og Zinini Elkington

Peter Møller Thomsen: USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi begynder og slutter på den vestlige halvkugle. Ikke i Kyiv, ikke i Taipei

Theresa Scavenius: Regeringen bevæger sig støt fremad mod en overvågningsdystopi

Jakob Matthiesen: Er Jermaks fald en sejr eller et tilbageslag for Ukraines kamp mod korruption?

Lars Struwe: Før 2022 forstod de færreste Ruslands krigsplaner – nu står Europa i samme situation

På vej i 2026: Foredrag med Peter Viggo Jakobsen i Aarhus og København