Christian Bülow (DF): Vesten bør tage ved lære af Israels kamp for sikkerhed og frihed

14.07.2025


Som Tysklands kansler Merz præcist udtrykte det: Israel udfører Vestens beskidte arbejde. Og det virker.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Christian Bülow, medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Forestil dig et Mellemøsten, hvor Iran og dets allierede får frit spil. Hvor Hizbollah, Hamas, Houthierne og andre iransk-støttede terrorgrupper får dominans over hele regionen. Forestil dig konsekvenserne for Europa, for Danmark, for USA – hvis denne såkaldte ’modstandsakse’ får magten. Det ville være en direkte trussel mod den vestlige verdens sikkerhed. Men heldigvis er der nogen, der tager kampen op – men det er ikke Danmark, Tyskland eller Frankrig. Det er Israel.

En kamp, der rækker ud over egne grænser

Israel står i frontlinjen i kampen mod præstestyret i Iran og dets netværk af paramilitære proxyer. Når israelske kampfly rammer mål i Libanon, Syrien, Yemen og Irak, gør de det ikke blot for deres egen overlevelse, men også for vores. Israel udfører det arbejde, vi i Vesten hverken har vilje eller mod til – de tager kampen op, før truslen banker på vores dør. Som Tysklands kansler Merz præcist udtrykte det: Israel udfører Vestens beskidte arbejde. Og det virker.

Den såkaldte ’modstandsakse’, som omfatter Hizbollah, Hamas, Houthierne, Islamic Resistance i Irak og en lang række iransk-støttede militsgrupper, har én ting til fælles: et erklæret mål om at bekæmpe den vestlige verdensorden, udslette Israel og destabilisere vores samfund indefra. Disse grupper har ikke blot været aktive i Mellemøsten. Der er dokumentation for, at flere af dem har haft celler og terrorplaner i Danmark og resten af Europa. Danmark har været mål – og vil være det igen – hvis denne alliance får styrke.

Men i 2025 står Iran svagere end nogensinde før. Hamas er presset i Gaza, Hizbollah har lidt enorme tab og er i politisk krise i Libanon, Houthierne er svækket i Yemen, og deres syriske partner Bashar al-Assad er blevet væltet. Iran, som i årevis har fungeret som omdrejningspunkt for en aggressiv regional strategi, ser sin magt erodere. Det er resultatet af målrettet, risikovillig og konsekvent israelsk strategi.

 

Iran, som i årevis har fungeret som omdrejningspunkt for en aggressiv regional strategi, ser sin magt erodere. Det er resultatet af målrettet, risikovillig og konsekvent israelsk strategi
_______

 

CRINK – den globale trussel mod Vesten

Men kampen mod Irans regime og deres proxyer i Mellemøsten er blot én frontlinje. Den bredere strategiske udfordring er, at Iran ikke står alene. Den seneste konflikt med det iranske præstestyre skal ses i et større billede, der indgår i en farlig, voksende alliance med Rusland, Kina og Nordkorea – ofte kaldet ’CRINK-alliancen’. Disse fire regimer deler ikke nødvendigvis ideologi, men de deler en fælles interesse: at svække Vesten og undergrave den liberale verdensorden.

CRINK-alliancen udgør i dag den største samlede trussel mod Vestens sikkerhed og værdier. Iran forsyner de øvrige med destabiliserende netværk i Mellemøsten; Rusland bringer krigen til Europas grænser og udfordrer NATO’s sammenhold; Kina underminerer den økonomiske orden og opruster militært i Taiwanstrædet; og Nordkorea fortsætter sin aggressive atomudvikling og raketprogrammer i Østasien. Det er en alliance, der kombinerer militær, økonomisk og ideologisk krigsførelse – og som i stigende grad handler koordineret.

Set i dét lys bliver Israels indsats i Mellemøsten endnu vigtigere. Når Israel svækker Irans militære kapacitet og proxy-struktur, rammer de i realiteten hele CRINK-alliancens sydflanke. Israels kamp i Mellemøsten er en frontlinje i en langt større kamp mellem frihed og undertrykkelse, mellem demokrati og tyranni.

 

Israels kamp i Mellemøsten er en frontlinje i en langt større kamp mellem frihed og undertrykkelse, mellem demokrati og tyranni
_______

 

Peace through Strength

Midt i denne globale kamp har præsident Donald Trump bragt et alternativt, men effektivt perspektiv: Peace through Strength. En tilgang, der i europæiske ører ofte lyder konfronterende, men som i praksis har vist sig at være præventiv og stabiliserende. Trump forstår, at blødt diplomati ikke skræmmer præstestyret i Teheran. Deres sprog er magtens sprog. Og derfor er det nødvendigt, at Vesten – med USA i spidsen – taler samme sprog, hvis vi vil undgå krig.

Trumps præventive angreb på iranske atomanlæg og hans støtte til Israels operationer viste, hvordan handlekraft kan føre til stabilitet. Efter USA’s engagement blev der skabt ro i konflikten mellem Iran og Israel. Denne ro blev opnået, ikke ved eftergivenhed, men ved at vise, at angreb har konsekvenser.

Trump opnåede flere ting med ét træk: Han viste, at USA stadig er en uundværlig aktør på den internationale scene, han signalerede støtte til sine allierede – især Israel – og han demonstrerede, at fred også kan skabes gennem styrke. Kort tid efter sikrede han en fredsaftale mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda – og i NATO blev hans krav om øgede forsvarsudgifter imødekommet. I stedet for at tale Vesten ned, valgte han at tale den stærk. Det har båret frugt.

Det israelske forarbejde har i denne forbindelse været altafgørende. Ved at neutralisere store dele af Irans luftforsvar og missilkapacitet skabte de en situation, hvor USA kunne engagere sig med minimal risiko. Det er et eksempel på, hvordan et dedikeret allieret kan bane vejen for transatlantisk handlekraft – og hvordan mod og beslutsomhed skaber muligheder for både nationale og internationale gevinster.

Det er på tide, at vi i Europa og Danmark lærer af dette. Vi må forstå, at styrke ikke er en modsætning til fred – det er en forudsætning for den.

 

Trumps præventive angreb på iranske atomanlæg og hans støtte til Israels operationer viste, hvordan handlekraft kan føre til stabilitet
_______

 

Atomvåben – den røde linje

Alt dette leder os til det mest kritiske punkt: Iran må aldrig få atomvåben. Præstestyret i Teheran har både viljen og intentionen om at erhverve sig sådanne våben – ikke kun som afskrækkelse, men som redskab til dominans og overlevelse. Et atombevæbnet Iran ville være en katastrofe for hele regionen – og dermed for Europa og Danmark. De vil ikke længere være presset, men uantastelige. De vil kunne agere aggressivt i regionen og sikre deres eksistens mod ydre pres. For dem er atomvåben den ultimative sikkerhedsgaranti.

Derfor må der findes en løsning på Irans atomprogram nu. Helst gennem diplomati og forhandlinger – men hvis dét viser sig umuligt, så må andre midler tages i brug. Præstestyret forstår kun én form for kommunikation: magt. Hvis Iran opnår nuklear kapacitet, vil de føle sig sikre bag en atomparaply og eskalere støtten til terrorister og oprørsgrupper. I dag kæmper de for overlevelse – med atomvåben vil de kæmpe for ekspansion.

Danmarks ansvar

Vi i Danmark bør ikke være passive tilskuere, men reagere på at vores allierede kæmper vores kamp. Vi bør støtte Israel og USA – ikke blot i ord, men i handling. Det gælder også på europæisk plan. Europa bør arbejde for en permanent løsning på Irans trussel, og samtidig bidrage til normaliseringen mellem Israel og Saudi-Arabien. Trumps Abraham Accords viste, at fred mellem Israel og arabiske stater er mulig. En ny regional orden, hvor Israel, Saudi-Arabien og Vesten står sammen, er nøglen til stabilitet. Derudover skal Danmark og andre europæiske lande droppe snakken om at suspendere handelssamarbejdet med Israel.

Israel kæmper ikke kun for sig selv. De kæmper for os. For demokratiet. For friheden. For sikkerheden i en verden, der er truet af mørke kræfter, både i Teheran, Moskva, Beijing og Pyongyang. I alt det har Israel en afgørende rolle at spille, når det kommer til Teheran.

Vi skylder dem mere end diplomatiske floskler. Vi skylder dem opbakning, anerkendelse og reelt samarbejde. Vores fremtid afhænger af, at Israel ikke kæmper alene. ■

 

Israel kæmper ikke kun for sig selv. De kæmper for os. For demokratiet. For friheden. For sikkerheden i en verden, der er truet af mørke kræfter, både i Teheran, Moskva, Beijing og Pyongyang
_______

 

Christian Bülow (f. 1999) er medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og tidligere landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom. Han er kandidat til både Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget i Københavns Storkreds.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 7. juli 2025: USA’s præsident Trump og Israels premierminister Benjamin Netanyahu taler sammen i Det Hvide Hus [FOTO: Daniel Torok/Det Hvide Hus]