Karsten Krogh: Kan Trump holde sammen på MAGA-koalitionen?
17.07.2025
Her et halvt års tid inde i anden regeringsperiode har Trump leveret mere eller mindre, hvad han lovede på den kulturpolitiske front: immigration, køn og kultur, universiteter og medier. Til gengæld halter det økonomiske gevaldigt, og den nyligt vedtagede finanslov, ”Big Beautiful Bill”, ser ikke ligefrem munter ud for en stor del af hans MAGA-vælgere. De er ikke tilfredse med, at Trump dag for dag ser ud til at rykke sig tættere på klassisk republikansk Washington-politik.
Kronik af Karsten Krogh
Siden Donald Trump tiltrådte som præsident 20. januar i år, har der nærmest ikke været en eneste rolig dag i Washington DC. I de hektiske måneder, der er gået, siden Trump tog over, har vi til gengæld fået en bedre fornemmelse for præsidentens politiske projekt: Trump gik til valg på et opgør med Joe Bidens immigrationspolitik, demokraternes identitetspolitik og USA’s udenrigspolitiske aktivisme – herudover hed det, at Trump ville løfte arbejderklassevælgeren økonomisk. De sidste seks måneder har imidlertid budt på både sejre og skuffelser for Trumps ideologiske MAGA-base. De har fået deres kulturkriger ind i Det Hvide Hus – en præsident, der ikke er bange for at gøre op med wokeisme og identitetspolitik i offentlige institutioner – men de er blevet skuffet, når det kommer til Trumps udenrigs- og økonomiske politik.
Grænsen er lukket
En stor del af grunden til Trumps sejr i 2024 handlede om immigration. Trump bebudede under valgkampen, at han ville lukke grænsen til Mexico og deportere udenlandske kriminelle. I november 2024 var 44 pct. af vælgerne enige i, at de fleste illegale immigranter, der bor i USA skulle deporteres, også selvom de ikke havde gjort noget ulovligt. Kun 29 pct. havde den holdning i 2020. (AP) Det er en relativt ekstrem udvikling i det ellers immigrantglade USA, men i Joe Bidens præsidentperiode var det væltet ind over grænsen med udokumenterede immigranter, og det gjorde med sikkerhed emnet til en meget varm kartoffel for demokraterne.
I slutningen af Bidens præsidentperiode fik administrationen lukket en smule ned for indslusningen, og dermed kunne man før valget sige, at man nu havde sat sig for at køre en hård grænsepolitik fremover. Det klingede imidlertid hult for de amerikanske vælgere: I gennemsnit lukkede Bidens administration årligt 2,4 millioner immigranter ind i USA fra 2021 til 2024, og ca. 60 pct. kom til USA illegalt. Det er omkring fem millioner illegale immigranter på fire år, og mange mener, at disse tal er lavt sat. Ifølge New York Times kom der flere immigranter ind i landet på kortere tid, end i 1850’erne i det, der er kendt som det store amerikanske immigrant-boom.
Donald Trump fik med andre ord et stort mandat fra den amerikanske befolkning til at lukke grænsen til Mexico og deportere illegale immigranter, og det har han gjort: Siden Trump kom til magten er der foretaget mere end dobbelt så mange arrestationer af Immigration and Customs Enforcement (ICE), og der er lige nu mere end 50.000 illegale immigranter bag tremmer – det højeste antal nogensinde. 26 pct. er dømte forbrydere, 25 pct. er sigtet for forbrydelser og 49 pct. er af ifølge The Congressional Budget Office betegnet som ”mistænkt for andre forseelser i forbindelse med immigration”.
Antallet af immigranter, der kommer ind i USA, er også faldet måned for måned, siden Trump blev præsident – og det samme er antallet af personer, der har gjort forsøget. 17. juni annoncerede Det Hvide Hus på deres egen hjemmeside, at de den sidste måned ikke havde ladet en eneste af de immigranter, der blev arresteret ved grænsen komme ind i landet. Til sammenligning lukkede Biden-administrationen sidste år i samme tidsrum mere end 62.000 pågrebne immigranter ind i landet. Det er med andre ord blevet næsten umuligt at komme ind i USA fra Mexico – både legalt og illegalt.
Der har imidlertid været protester imod ICE’s arrestationer, især i de større amerikanske byer som Los Angeles, San Francisco, New York og Chicago, men selvom det har set dramatisk ud med billeder af maskerede ICE-agenter og store demonstrationer, har det ikke haft den store indflydelse på amerikanernes holdning til illegale immigranter. Det er nemlig værd at huske på, at de store amerikanske byer generelt har en stor demokratisk majoritet og mange immigranter – så der vil altid være stor modstand mod Trump i disse byer.
Faktisk kan den store modstand mod arrestationer og deportationer i de store byer nærmest hjælpe Trump. Hans republikanske vælgere har nemlig ikke megen fidus til deres fortrinsvis meget venstreorienterede landsmænd fra de store byer, der alligevel aldrig kunne drømme om at støtte republikanerne – så en hård kurs over for illegale immigranter kan godt være en klog værdikamp for Trump at tage.
Ikke desto mindre peger nogle tal på, at Trump ikke kan skrue bissen yderligere på og regne med opbakning fra befolkningen. Ifølge en undersøgelse fra PBS fra juni 2025 siger 54 pct. af befolkningen, at ICE’s aktioner er gået for langt, mens 26 pct. synes, at det er tilpas og 18 pct. ikke mener, at ICE er gået langt nok. Det ser altså ud til, at der er en grænse for, hvor meget Trump kan spænde immigrationsbuen, men indtil nu er amerikanerne ikke utilfredse med, hvad de har set på den front fra Trump.
Antallet af immigranter, der kommer ind i USA, er også faldet måned for måned, siden Trump blev præsident – og det samme er antallet af personer, der har gjort forsøget
_______
Kulturkrigeren har sejret
Mens støtten til den hårde kurs overfor immigration kan ændre sig i det traditionelt immigrantglade USA, har sagen om transkvinder i kvindesport været én lang vindersag for republikanerne både før og efter valget. Og selvom det kan virke som et lille og ikke særlig signifikant emne, har det virkelig ramt en nerve i det amerikanske samfund.
Før valget talte man om, at Trump ville tabe til USA’s kvinder, som man formodede i overvældende grad ville stemme på Kamala Harris. Men 51 pct. af hvide kvinder stemte på Trump, og det er ikke en urimelig antagelse, at mange kvinder valgte Trump, fordi han i højere grad end demokraterne går ind for, at transkvinder (altså biologisk fødte mænd) ikke skal have lov til at konkurrere imod kvinder. Før valget var langt over 50 procent af befolkningen imod transkvinder i kvindelig elitesport. Efter valget er det tal blevet endnu højere, og i dag er mere end 75 pct. af alle amerikanere imod transkvinder i kvindelig elitesport. Mange af disse amerikanere er naturligvis demokrater. Alligevel sørgede demokraterne i Senatet for, at et lovforslag om at gøre det ulovligt for transkvinder at konkurrere i kvindesport blev nedstemt i begyndelsen af marts 2025. Internt i partiet er der stemmer, der taler imod denne stædighed, der overhovedet ikke repræsenterer vælgerne – men når der skal stemmes om tingene, falder alle i geled. Folk som Gavin Newsom, den demokratiske guvernør af Californien, har i en podcast med højrefløjspolitikeren Charlie Kirk tilkendegivet, at han er enig i, at transkvinder ikke bør deltage i kvindesport, men han har alligevel ikke forbudt det i sin egen stat, hvor der er en del transkvinder i kvindesport.
I februar 2024 udstedte Donald Trump et såkaldt præsidentielt dekret ved navn No Men in Women’s Sports.
Kampen mod transkvinder i kvindesport har altså været en stor vindersag for Trump, der ellers ikke var særligt interesseret i den i sin første præsidentperiode.
Før valget var langt over 50 procent af befolkningen imod transkvinder i kvindelig elitesport. Efter valget er det tal blevet endnu højere, og i dag er mere end 75 pct. af alle amerikanere imod transkvinder i kvindelig elitesport
_______
Et opgør med eliten
Trump-administrationen har desuden ført åben krig mod de største amerikanske universiteter, som præsidenten mener er blevet for venstreorienterede. Det er en krig, der deler befolkningen cirka lige op. En lille majoritet er imod Trumps forsøg på at styre universiteterne med trusler om at stække dem økonomisk, hvis ikke de retter ind. Men blandt republikanere er hans trussel om økonomiske sanktioner populære. Omkring 80 procent af de republikanske vælgere står bag ham i denne sag.
Kritikerne af Trumps handlinger siger, at det vil gå ud over vigtig forskning på universiteterne, men andre siger, at universiteterne er blevet alt for dyre og har alt for mange penge i forvejen. Harvard – som er blevet hårdt ramt af den nuværende administration – har fx en enorm privat formue på mere end 52 milliarder dollars, og der er i offentligheden stor utilfredshed med den generelle udvikling af universiteterne i USA, der er blevet ekstremt dyre og svære at komme ind på for den almindelige middelklasse. I en stor undersøgelse om amerikanske universiteter var den største bekymring blandt både demokrater og republikanere helt klart de store omkostninger forbundet med at gå på universitetet. Udgifterne er fordoblet på offentlige universiteter i dette århundrede alene, og de tal er endnu højere på de private universiteter.
Med andre ord: Donald Trump skal overveje at fare med lempe, når han går i krig med de amerikanske universiteter, der er enormt rige og magtfulde i politiske kredse og i pressen. Men der er også en stor utilfredshed med universiteterne, der ses som grådige og elitære – både af demokrater og republikanere, og Trump bliver næppe venner med de store amerikanske universiteter, lige meget hvad han siger. Det passer meget godt med hans vælgerbases holdninger og ønsker om et stort opgør med eliten. Intet er mere elitært i USA end de store amerikanske universiteter.
Donald Trump skal overveje at fare med lempe, når han går i krig med de amerikanske universiteter, der er enormt rige og magtfulde i politiske kredse og i pressen
_______
Økonomisk løftebrud
Mens Trumps ideologiske korstog således har været nogenlunde succesfulde i USA, falder hans økonomiske politik og udenrigspolitik ikke i lige så god jord hos præsidentens MAGA-base. Donald Trump fik ganske mange stemmer fra middelklassen og den lavere middelklasse i USA til valget i november 2024. Men den netop vedtagne Big Beautiful Bill (BBB) har ikke været særligt god for de mindre bemidlede. Det kan blive et problem for Trump fremover.
I sin helhed er BBB en form for forlængelse af Trumps Tax Cuts and Jobs Act fra 2017. Kort sagt, kommer planen til at sænke skatten (især for de rige), sætte støtten markant op til grænsesikkerhed og forsvarsudgifter og til gengæld tage store beløb fra sundhedsforsikringer og -programmer.
Der vil blive allokeret 46,5 milliarder dollars til at bygge en grænsemur mod Mexico, 45 milliarder til at ekspandere og styrke faciliteter til tilbageholdelse af immigranter i fængsler og yderligere 30 milliarder til flere grænsevagter. Med andre ord vil kampen mod illegal immigration fortsætte for fuld styrke.
Pentagon har også fået en stor gave af præsidenten: USA’s allerede meget store militærbudget bliver yderligere forhøjet med 150 milliarder dollars, hvilket betyder, at det for første gang nogensinde rammer en billion dollars. Det er relativt klassisk republikansk politik, men en meget stor skuffelse for mange af de vælgere, der stemte på Donald Trump, fordi de forventede, at han fremover ville føre en langt mere isolationistisk politik og sørge for mindre magt og midler til Pentagon – noget Trump slog meget på i sin valgkamp.
Trump talte så sent som i februar om en aftale med Rusland og Kina om at skære militære budgetter ned til det halve, ”når vi lige får ordnet tingene i Ukraine og Mellemøsten.” Men ligesom mange andre præsidenter før ham, har han måttet overgive sig til det enormt magtfulde Pentagon og har altså nu fået gennemført det højeste militære budget nogensinde i USA’s historie. Det siger alligevel en del.
Mange af de republikanske politikere i Senatet var egentlig bekymret for Trumps ambition om at trække sig ud af alle krige og konflikter. Republikanerne har, ligesom demokraterne, et meget tæt samarbejde med Pentagon, og våbenindustrien, der har nogle af de største lobbyister og kampagnedonorer i USA overhovedet. Men med BBB er Trump tilbage i militærets fold, og de hardcore neocons som Tom Cotton og Lindsey Graham, der stort set altid opfordrer til flere interventioner og konflikter, er tilfredse med Donald Trumps enorme budget til militæret.
Den netop vedtagne Big Beautiful Bill (BBB) har ikke været særligt god for de mindre bemidlede. Det kan blive et problem for Trump fremover
_______
Falsk isolationisme
Mens der er nogenlunde ro i Trumps eget parti, er mange af præsidentens støtter i pressen og i det civile liv faldet fra på det seneste. Mangemilliardæren Elon Musk, der ellers hjalp Trump med at vinde valget, har kritiseret BBB voldsomt og har på det seneste endda talt om at lave et nyt parti – American Party. Stemningen mellem ham og Trump er iskold, og Musk skal passe på med hvor meget, han kritiserer Trump, fordi hans virksomheder – som fx SpaceX – har mange store kontrakter med den amerikanske stat. Trump har med BBB allerede taget en skattefordel væk fra bilejere med elbiler, og det rammer selvfølgelig Musk, men hvis Musk ikke passer på, kan Trump gå endnu længere med andre Musk-projekter.
I pressen har folk som Tucker Carlson, der har en meget stor fanbase og platform, udtrykt skuffelse over, at Trump involverer sig så meget i Mellemøsten og konflikten i Gaza. Især de amerikanske bombninger af Iran er han og mange andre isolationister skuffet over. Tucker Carlson er også en stor modstander af, at USA bliver ved med at støtte Ukraine i krigen mod Rusland – noget mange amerikanere er enige i og håbede på, at Trump kunne stoppe. Carlson var ellers også en stor del af heppekoret, da Trump vandt i november, men han er ikke så entusiastisk længere, efter at det har vist sig, at Trump ikke har været i stand til at stoppe hverken Putin eller skabe fred i Mellemøsten.
En rapport udarbejdet Chicago Global Council Affairs fra marts 2025 viser, at kun lidt halvdelen af alle amerikanere bakker op om fortsat militær og økonomisk støtte til Ukraine. Og blandt republikanere er tallet kun 30 pct. Mange amerikanere mener slet ikke, at USA skal blande sig i krigen mellem Rusland og Ukraine – og det er faktisk både demokrater, republikanere og libertarianere. Under valgkampen talte Trump igen og igen om, at USA gav alt for mange penge til Ukraine – det ville han sætte en stopper for, men det har han ikke gjort. Dermed er USA’s linje tæt på at være tilbage, hvor landet var under Joe Biden og demokraterne.
På det seneste virker det til, at Donald Trump i hvert fald til en vis grad har mistet tålmodigheden med Vladimir Putin og nu har tænkt sig at sende endnu flere våben til Ukraine. Trump taler om, at han vil få europæerne til at betale for disse våben, men under alle omstændigheder ligner han ikke en mand, der er ved at trække sig ud af krigen, som han lovede mange af sine vælgere. I stedet forsøger han at sælge fortællingen om, at USA nu kan tjene penge på krigen. Men spørgsmålet er, om mange af de mennesker, der stemte på ham, fordi de foretrækker et mere isolationistisk USA, køber den fortælling?
Den massive økonomiske støtte til Israel er heller ikke så populær i USA, som den har været tidligere, og mange af Trumps vælgere og støtter havde givetvis håbet på, at Trump ville kunne stoppe Israels bombninger af Gaza eller sikre en våbenhvile. En undersøgelse lavet af Gallup fra marts 2025 viser, at kun 46 procent af amerikanerne støtter Israel i konflikten mod palæstinenserne, mens 33 procent støtter palæstinenserne. Også her er republikanerne og demokraterne meget delte. Hos republikanerne er tallene 75 procent mod 10 procent i Israels favør og 59 procent mod 21 procent i palæstinensernes favør. Det er de laveste tal nogensinde i USA for støtte til Israel.
Både demokraterne og republikanerne ignorerer deres vælgere i spørgsmålet om Israel, men den politiske støtte til Israel har altid været kæmpestor i USA bl.a. pga. den israelske lobby. Mange politikere har gennem årene talt dunder om at frigøre sig fra Israel i deres valgkampe, men når de først er blevet valgt, falder de ind i rækken bag alle de andre.
Hvis man bare lukker Epstein-sagen nu, vil det føles som et løftebrud af de mange MAGA-støtter, der er derude
_______
Men hos mange af Trumps vælgere og uafhængige kommentatorer, som for eksempel nyhedsværten Glenn Greenwald fra den meget populære nyhedspodcast System Update, er den konstante militære og økonomiske støtte til Israel også en stor skuffelse.
Og før man ryster på hovedet af podcastværter som Tucker Carlson, Glenn Greenwald og Saagar Enjeti, skal man lige huske på, at deres shows er kæmpestore og har meget stort publikum i USA. Fx er kritik fra Tucker Carlson ikke noget, Trump kan tillade sig at være helt ligeglad med, fordi en meget stor del af hans vælgere lytter til Carlson på daglig basis.
Det skal også nævnes, at både Tucker Carlson og Glenn Greenwald har reageret meget kritisk på nyheden om, at Trump-administrationen vil lukke efterforskningen om Jeffrey Epstein. Mere hemmelighedskræmmeri fra regeringen er bestemt ikke noget, der huer MAGA-folket derude. Det var jo netop det modsatte, Trump gik til valget på: ikke mere hemmelighedskræmmeri. Og selvom Trump selv ikke nævnte Epstein særligt ofte i valgkampen, så har både hans søn og hans vicepræsident J.D. Vance talt meget om Epstein-sagen. Hvis man bare lukker sagen nu, vil det føles som et løftebrud for mange af de MAGA-støtter, der er derude.
Republikanernes dilemma
Mange republikanere er lige nu fanget i et dilemma: De støtter Trump i store dele af hans værdi- og kulturpolitik, men nu hvor Trump med BBB laver fordelingspolitik på den gammeldags republikanske måde med et gigantisk militærbudget, skattelettelser til de rige og besparelser i middelklassen og for de fattige, begynder der at opstå tvivl om Trump og MAGA-bevægelsen. Var det i virkeligheden bare klassisk republikansk politik i en form for anti-woke forklædning? Mange af de middelklassevælgere, der stemte på Trump, fordi de i årtier er blevet ignoreret af demokraterne og har set deres økonomi blive dårligere og dårligere, vil givetvis blive skuffet, når konsekvenserne af BBB for alvor sætter ind.
Her et halvt års tid inde i Trumps anden regeringsperiode leveret mere eller mindre, hvad han lovede på emner som immigration, køn og kultur, universiteter og medier – altså på den kulturpolitiske front i forhold til de vælgere, der stemte ham ind. Til gengæld halter det økonomiske gevaldigt, og hans BBB ser ikke ligefrem munter ud for en stor del af hans MAGA-vælgere: De er heller ikke tilfredse med, at Trump dag for dag ser ud til at rykke sig tættere på klassisk republikansk Washington-politik. Der bliver ingen borgerkrig i USA, og der er næppe et regimeskifte på vej, men der er ingen tvivl om, at Trump har mistet en del tillid fra mange af sine mest trofaste vælgere de sidste par måneder. ■
Der bliver ingen borgerkrig i USA, og der er næppe et regimeskifte på vej, men der er ingen tvivl om, at Trump har mistet en del tillid fra mange af sine mest trofaste vælgere de sidste par måneder
_______
Karsten Krogh (f. 1972) er cand.mag. fra Aarhus Universitet og har også studeret på Centenary College i Louisiana og University of Texas i Austin. Han har tilbragt en årrække i USA og arbejdet som journalist, højskolelærer, gymnasielærer og kommunikationsmedarbejder.
ILLUSTRATION: Washington D.C., 4. juli 2025: Præsident Trump underskriver – på den amerikanske nationaldag – One Big Beautifull Bill ved plænen foran Det Hvide Hus [FOTO: Molley Riley/Det Hvide Hus]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
