Kristian Sloth: Hvis Danmark vil løse landbrugets problemer, må eksporten af kød stoppes
02.12.2025
Selv de stærkeste TV 2-afsløringer ændrer ingenting, når den animalske eksport fortsat er motoren bag forurening og elendig dyrevelfærd.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Kommentar af Kristian Sloth, miljøjournalist, debattør og foredragsholder
TV2’s fremragende dokumentar Hvem passer på grisene fik en del danskere op af stolene. Endnu en gang er vi vidner til frygtelige og utilgivelige forhold i svinefabrikkerne. En kynisk produktion, som flere af den animalske industris topfolk er nødt til at bryde loven for at drive. Xxok?
I de seneste 25 år er der lavet flere afslørende dokumentarer om skandaløs dyrevelfærd i staldene. Jeg har selv gennem 20 år lavet en lang række DR-historier om elendig dyrevelfærd og konsekvenserne af den animalske industri. Jeg kan skrive meget om industriens løfter, når forholdene blev afsløret. Jeg kan skrive endnu mere om, hvordan ingen af løfterne blev indfriet. Jeg har set for meget til at tro på, at endnu en dokumentar vil ændre noget.
Landbrugets top skjuler sandheden
Og dog – for der er sket noget nyt. Folk bryder ind i staldene og filmer, hvordan dyrene lever. Aktivister leverer uigendrivelige beviser! Videoerne taler for sig selv. Landbrugets top bryder sig ikke om levende billeder af lidende og døde dyr. Aktivisterne, der bryder ind og filmer, lever livet farligt. En aktivist gennemgik et flerårigt juridisk mareridt og fik en kæmpebøde, efter at han brød ind og filmede i en stald på Lolland.
De nye videoer vist på TV2 er optaget hos nogle af industriens topfolk, og de gør ondt. Man forsøgte sig med et fogedforbud for at forhindre filmen i at blive vist. Et patetisk forsøg på at skjule sandheden.
Og industriens hjælperytter, fødevareminister Jacob Jensen, kommer industrien til hjælp: ”Dyr skal ikke lide. Vi er på vej med skrappere regler, når ulovlighederne bliver opdaget”. Og så gentager hjælperytteren hovedbudskabet fra Axelborg: ”Det er under al kritik at bryde ind på andres ejendom”.
Billigt kød medfører elendig dyrevelfærd
Det er svineeksporten, der er årsagen til mishandlingerne i svinestaldene. Kødet skal være så billigt, at der ikke er råd til at give dyrene et ordentligt liv. Og industrien arbejder på at effektivisere endnu mere. Selskabet Danish Genetics fremavler supersøer og smågrise, der vokser 1.300 gram i døgnet. I Danish Genetics testes svinenes ”genetiske potentiale”, som der står på hjemmesiden. Dyrenes vækst, kødprocent, sygelighed og dødelighed testes. Fra fødsel til slagt indsamles data for at avle videre på de svin, der – som der står – ”skaber den højeste værdi for landmanden”.
Der forskes på livet løs i endnu mere vækst – for enhver pris. En iskold beregning uden mindste hensyntagen til dyrenes velfærd.
Industrien er velpolstret
Den animalske industri er velorganiseret og knaldhamrende dygtig. Samarbejdet er forbilledligt godt i netværket, der blandt andre består af visse politikere, Danish Crown, Arla, DLG, Danish Agro, storbønder og topfolkene på Axelborg.
På Gylle.dk findes en liste over høringssvar fra Landbrug og Fødevarer de seneste tre år. Axelborgs flere hundrede fagfolk og spindoktorer afgav i den periode cirka 400 høringssvar om komplicerede emner. Det er mere end ét høringssvar hver tredje dag året rundt. Og det viser, hvor velpolstret og kampklar industrien er.
Eksporten af kød skal stoppe
Danske dyrefabrikker producerer hvert år op mod 200 mio. dyr, og forureningen er tydelig som aldrig før. 80-90 pct. af den animalske produktion eksporteres, men den kolossale regning for at rydde op hænger danskerne på. Det er derfor eksporten af animalske fødevarer, der skal stoppes, så vi stort set kun laver de animalske fødevarer, vi selv spiser.
Men der er lang vej igen, for industrien skider i vores rede for at bevare positionen som verdens største eksportør pr. indbygger af klodens mest forurenende fødevarer. Og efterhånden kan vi konsekvenserne af den animalske produktion på fingrene: vandmiljø, drikkevand, jord, luft, klima, elendig biodiversitet, fattigt landskab, skandaløs dyrevelfærd, syge naboer, usælgelige boliger. Alle disse problemer og flere til er relateret til dyrene.
For hvert dyr, der fjernes, mindskes problemerne. Hvis vi standser eksporten, så er der ikke længere væsentlige problemer med hverken forureningen, forarmelsen eller dyrevelfærden. Det er en oplagt og utrolig effektiv smutvej simpelthen at droppe eksporten.
Trepartsaftalen svigter sit mål
Men når problemerne tårner sig op lige nu, så er det jo godt, at vi har den grønne trepartsaftale. Nu begynder vi at købe noget af den jord tilbage, der i 1900-tallet blev drænet til landbrugsjord på statens regning.
Trepartsaftalen tager knap 400.000 hektar jord ud af drift, så nu må antallet af landbrugsdyr da falde. Når der er mindre jord til fodermarker, så kan man heller ikke have så mange dyr. Nej. Tværtimod risikerer vi at få endnu flere dyr.
Landbrugets topfolk havde de store smil på ved underskrivelsen af trepartsaftalen, fordi aftalen freder den animalske industri. Landbruget har givet noget i forhandlingerne, men storbønderne beholder deres guldæg – eksporten af kød, levende dyr og mejerivarer.
Landbrugets topfolk havde de store smil på ved underskrivelsen af trepartsaftalen, fordi aftalen freder den animalske industri
_______
Venstres sidespor
Ved et møde for landbrugsjournalister på Christiansborg for nylig talte industriens førstemand i Venstre, Erling Bonnesen, om, hvordan trepartsaftalen var blevet, hvis SF og Enhedslisten havde haft taktstokken.
Bonnesen sagde blandt andet:
”I den situation kan jeg garantere for, at husdyrproduktionen nærmest var blevet udslettet. I stedet står vi nu med en aftale, hvor det klart fremgår, at vi fortsat skal have en stor animalsk produktion herhjemme. Det, der var lagt op til, har vi i Venstre fået drejet ind på et sidespor”.
Her siger Erling Bonnesen det ligeud: Aftalen sikrer, at vi beholder den animalske industri. Der var lagt op til noget andet, men Venstre fik det drejet ind på et sidespor. Med andre ord: Trepartsaftalen endte på et sidespor og får ikke skovlen under kilden til problemerne – det absurd høje antal dyr.
Derfor smiler landbrugets top.
Plads til 10 mio. flere svin
For nylig meldte Danish Crown ud, at der er plads til 10 mio. flere svin, fordi der mange steder ikke gødes så meget, som der må. Nu vil Danish Crown bygge nye svinefarme på for eksempel Sjælland, hvor der nogle steder må gødes mere. Farmene skal leases eller sælges til svinebønder, og Danish Crown har 30 projekter undervejs og har allerede fået 10 byggetilladelser. Kommunale byggetilladelser til 10 nye svinefarme!
Så vi har altså to udtalelser, der udstiller trepartaftalens fundamentale svaghed: Bonnesens ord om, at Venstre har sørget for, at eksporten kan fortsætte og Danish Crowns projekt med 10 mio. flere dyr.
Landbrugslobbyen arbejder stenhårdt på at bevare – og endda udvide – den animalske produktion og dermed øge forureningen. Trepartsaftalen skal mindske forureningen markant, men industrien arbejder på at øge forureningen. Det er en konflikt, der er til at få øje på.
Modstand fra danskerne
Politikerne er oppe mod bomstærke kræfter, og jeg tror som nævnt ikke, at en dokumentarfilm ændrer afgørende på det.
Men der er sket en mentalitetsændring hos mange, for nu er der ingen fisk tilbage i de indre farvande. Det er så tydeligt og nedslående, at flere end nogensinde reagerer mod den animalske eksportindustri.
Desværre godtager alt for mange beslutningstagere landbrugets fortælling om, hvor meget Danmark tjener på den animalske eksport, og hvor vigtig den er for dansk økonomi. Sandheden er, at nogle få bliver rige, mens alle vi andre står tilbage med regningen og et ødelagt land.
Grønne kræfter arbejder hårdt på at trænge igennem til politikerne på Christiansborg. Hovedbudskabet er enkelt: Stop den animalske eksport. ■
Grønne kræfter arbejder hårdt på at trænge igennem til politikerne på Christiansborg. Hovedbudskabet er enkelt: Stop den animalske eksport
_______
Kristian Sloth (f. 1956) er journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm, og var senest Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne. Nu holder Kristian Sloth foredrag om landbruget og om undersøgende journalistik.
ILLUSTRATION: Svinestald, udateret. Billedet er ikke relateret til TV-2-dokumentarens afsløringer [FOTO: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
