Niels Klingenberg: Hvis Trump laver en aftale med Putin – hen over Ukraine, udenom FN og bagved Europa, så taler vi om et jordskælv, som vil sætte alt i bevægelse, og ikke stoppe dér

15.08.2025

Mens München 2025 ikke mundede ud i en katastrofal aftale, som mange frygtede, ser det ud til, at den nu kan være på vej.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere

Kommentar af Niels Klingenberg Vistisen

I dag skal Trump mødes med Putin til et planlagt topmøde i Alaska. Alle frygter, at de laver en studehandel, som måske nok kan afslutte den russiske krig i Ukraine, men hvor Rusland får de landområder, de har erobret – og måske mere til. Rygterner siger, at de også får de områder, hvor ukrainerne har bygget stærke forsvarslinjer – særligt i Donetsk og Luhansk – hvilket vil fratage Kyiv mulighederne for at forsvare sig mod et nyt russisk storangreb. Det er uklart, om Zelenskyj overhovedet er inviteret, men én ting er sikkert: Bliver der lavet en aftale mellem Trump og Putin, som tildeler Rusland områder i Ukraine for at afslutte krigen, så er det det virkelige skred og skifte i vores sikkerhedspolitiske verdensorden, siden februar 1945 og Jalta-konferencen. Betydningen af dette kan næsten ikke overdrives.

I februar i år skrev jeg i en kommentar i Ræson, at München-konferencen i marts 2025 var meget værre end den i München i 1938. Ved sidstnævnte konference fik Hitler lov til at tage Sudeterlandet fra Tjekkoslovakiet i en beskidt studehandel, som Storbritanniens premierminister Chamberlain gik med til, fordi han ville købe tid til at opbygge et militær, der kunne tage kampen op mod Nazityskland. Han vidste med andre ord, at krigen var på vej. Her i 2025 er styrkeforholdet anderledes: Når Trump er eftergivende overfor Rusland, kan det ikke være for at købe sig tid eller undgå krig. Så hvorfor gør han det? Motiverne kan være dystre og mørke, og perspektiverne er det i høj grad. Og mens München 2025 ikke mundede ud i en katastrofal aftale, som mange frygtede, ser det ud til, at den nu kan være på vej.

 

Bliver der lavet en aftale mellem Trump og Putin, som tildeler Rusland områder i Ukraine for at afslutte krigen, så er det det virkelige skred og skifte i vores sikkerhedspolitiske verdensorden, siden februar 1945 og Jalta-konferencen. Betydningen af dette kan næsten ikke overdrives
_______

 

Selvom europæiske statsledere ofte gentager det, ændrede verden sig ikke grundlæggende sikkerhedspolitisk med Ruslands storinvasion i Ukraine 24. februar 2022. Heller ikke da Rusland annekterede Krim i 2014, for den slags var sket før, bl.a. i Georgien.  Det var krig, uprovokeret angreb, ondt og grimt, men det ændrede ikke grundlæggende ved verdensordenen.

Nej, skiftet kommer kun, hvis USA laver en aftale med Rusland – hen over Ukraine, udenom FN og bagved Europa. Så taler vi om et tektonisk skred, et jordskælv, som vil sætte alt i bevægelse, og ikke stoppe dér. Det vil være en situation, hvor stormagter reelt handler med mindre landes territorier, deler verden mellem sig og aftaler indflydelsessfærer. Det vil reelt så alvorlig tvivl om mindre landes selvbestemmelsesret under selve FN-charteret. En sådan aftale er nemlig ikke set siden Jalta-konferencen i februar 1945, hvor verden blev delt, og vores nuværende sikkerhedspolitiske orden – inklusiv Den Kolde Krig, FN & sikkerhedsrådet – blev grundlagt.

Grænser er ikke blevet flyttet og fastlagt på samme måde, siden dengang sejrherrerne delte verden mellem sig i ruinerne efter Anden Verdenskrig. Den store sejr var De Forenede Nationer, som præsident Roosevelt fik på plads, men siden da har verden været fastlåst først i Den Kolde Krig, og sidenhen efterdønningerne af den – men det sikkerhedspolitiske fundament har bestået.

Alaska 2025 kan blive som en dystopisk Jalta-konference, hvor præsident Roosevelt i venskab med Stalin deler verden mellem sig, mens andre bare kan se til. Putin ser helt sikkert sig selv i rollen som en Stalin – en sejrherre i den store fædrelandskrig på toppen af verden – og med magt til at bestemme over de små stater i sin sfære, som det skete i Østeuropa bag jerntæppet. Til gengæld er det tydeligt, at Trump ikke ser sig selv som en Roosevelt med ambitioner for verdensfred og forenede nationer.

Ligesom aftalen i München i 1938 gav Nazityskland den del af Tjekkoslovakiet, hvor de stærke forsvarslinjer lå, er det foreslået, at Rusland skal have det i Ukraine. og det muliggjorde Tysklands angreb på Tjekkoslovakiet i 1939. Den analogi og konsekvenserne er lige så klar som i 1938: indenfor ét år kommer der endnu et angreb på et forsvarsløst Ukraine, som det skete mod Tjekkoslovakiet.

Efter en eventuel aftale om dele af Ukraine, vil det nu være muligt for stormagter at lave aftaler om territorie og suveræne stater. Stormagter, der før var i ideologisk konflikt med hinanden, men som nu arbejder sammen. Hvor efterlader det Taiwan? Ukraine vil kun være begyndelsen.

I 1938 sagde man om Chamberlain, at han valgte vanæren – og ville få krigen. Vælger Trump vanæren i Alaska, får han også krigen. ■

 

I 1938 sagde man om Chamberlain, at han valgte vanæren – og ville få krigen. Vælger Trump vanæren i Alaska, får han også krigen
_______

 

Niels Klingenberg Vistisen (f. 1979) er historiker, cand.mag, og bl.a. tidligere senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter og Hærkommandoen.

ILLUSTRATION: Berlin, 13. august 2025: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj sammen med Tysklands forbundskansler Friedrich Merz efter møder med europæiske og amerikanske ledere [FOTO: Ebrahim Noroozi/AP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten