Palle Sørensen: Uden USA i den grønne omstilling kan Danmark risikere at miste sit globale marked
13.09.2025
Trumps modstand mod vind og brint rammer ikke kun Ørsted – men hele Danmarks satsning på grønne løsninger.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Kommentar af Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit
Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump ikke er stor fan af grøn omstilling.
Allerede i sin første præsidentperiode trak han USA ud af Parisaftalen. Under den seneste valgkamp lød råbet “Drill, baby, drill” på hans rallies, og siden han igen er kommet til magten, har han ihærdigt forsøgt at lukke alle energiprojekter, der ikke lugter af fossile brændsler. Argumenterne er ofte absurde – fra påstande om, at vindmøller er farlige for hvaler til, at de giver kræft.
Senest har en ordre fra Trump-administrationen ramt Ørsted, som nu tvinges til at sætte et 80 pct. færdigt havvindsprojekt på pause. Om projektet overhovedet får lov at blive færdiggjort, er uvist. Det er noget nær katastrofalt for fremtidige projekter. For hvem tør bygge vindmølleparker eller solcelleanlæg i USA, når man fra den ene dag til den anden risikerer at miste milliarder? Ikke mange, er mit bud.
Rammer en dansk styrkeposition
Når man sammenligner dansk økonomi med vores naboers, minder økonomierne utroligt meget om hinanden. Men to ting skiller sig ud i dansk økonomi: medicinalindustrien og vindmølleproduktionen. Sidstnævnte er et af de bedste eksempler på, hvordan langvarig politisk prioritering kan skabe en global styrkeposition – og samtidig levere en konkret løsning på klimakrisen.
Vindmølleindustrien har haft massiv fremgang de seneste årtier. I 2000 stod vindrelaterede produkter for ca. 6 pct. af industrivirksomheders omsætning. I slutningen af 2010’erne var andelen steget til godt 17 pct., men de senere år er den faldet ret betydeligt og lå ved udgangen af 2024 kun på ca. 12 pct.
Vores hjemlige ambitioner er ikke bare isoleret til vind. Danmark vil også være førende inden for fx vedvarende brintproduktion, CO2-lagring i undergrunden og biogas – løsninger, der nu bliver vanskeligere at afsætte på det amerikanske marked. I hvert fald så længe Trump er ved magten.
Hvem tør bygge vindmølleparker eller solcelleanlæg i USA, når man fra den ene dag til den anden risikerer at miste milliarder? Ikke mange, er mit bud
_______
Sparker til industri, der ligger ned
Det har været nogle svære år for de grønne virksomheder. Trump er en faktor, men faktisk ikke den væsentligste på den korte bane. De senere år har aviserne været spækket med historier om grønne virksomheder i problemer: Better Energy under restrukturering, elektrolysevirksomheden Green Hydrogen Systems er gået konkurs, batteriproducenten Northvolt er gået konkurs, og biogasproducenten Biocirc rystes af intern uro og store underskud.
Årsagerne er selvfølgelig mangfoldige og komplekse, men man kommer ikke uden om, at inflationskrisen og de dertilhørende rentestigninger trækker i den helt forkerte retning.
Grønne energiløsninger er kendetegnet ved at være ekstraordinært kapitaltunge og kræver store initiale investeringer up front. De løbende driftsomkostninger er til gengæld meget mindre end for fx et gasfyret kraftværk, der skal købe gas for at holde gang i turbinerne. Når renterne så skyder i vejret, forskydes balancen desværre mod de gamle og klimabelastende teknologier, der kræver mindre kapital. Resultatet er, at havvindprojekter igen kræver statsstøtte – men statens lommer er ikke uendeligt dybe, og det fører til mindre støtte til andre grønne teknologier, herunder fx til grøn brint, der ellers skulle aftage noget af al den grønne strøm, vi vil producere i fremtiden.
Tager vi derfor et kig i krystalkuglen, er der desværre ikke meget, der peger i retning af, at 2010’ernes rekordlave renter vender tilbage lige foreløbig. Faktisk peger meget på, at renterne vil stabilisere sig tæt på de nuværende niveauer.
Det er i den kontekst, at Trumps krig mod de grønne løsninger gør ekstra ondt: At skære så stort et marked ud af ligningen for en industri, der i forvejen har det svært, gør naturligvis ondt værre.
Et skridt i den forkerte retning – også globalt
Trumps politik underminerer ikke kun effekten af vores hjemlige klimapolitik.
For når et meget lille land går forrest i at begrænse sine udledninger og bruger et betydeligt milliardbeløb på at fremme konkrete grønne løsninger, er håbet, at de løsninger, vi udvikler herhjemme, kan bruges i udlandet. Kort sagt: Klimaeffekten af at reducere vores egne udledninger er lille, men vores løsninger har et stort potentiale til at gøre en forskel globalt. Den logik falder dog til jorden, hvis et så stort og forurenende land som USA ligefrem aktivt fravælger produktet – netop fordi det er grønt.
Men det mest triste for klimaet er selvfølgelig de langsigtede konsekvenser. Klimakrisen er på papiret til at løse, men det kræver international koordinering. Problemet er, at den kortsigtede gevinst ved at begrænse sine egne udledninger er relativt lille, hvis alle andre fortsætter med at udlede CO₂ i atmosfæren. Et klassisk free rider-problem. Og hvem vil støtte op om globale løsninger på problemstillingen, når verdens største økonomi melder sig ud? Ikke mindst når det er Vesten, der klart har udledt flest drivhusgasser i atmosfæren fra industrialiseringen og frem til i dag.
En fremtid med udsigt til mindre klimahandling rammer os altså her og nu. Det gør det sværere for grønne selskaber at overbevise om, at efterspørgslen er lige om hjørnet. Kapitalen tørrer ud, færre projekter bliver realiseret – og dermed bremses udviklingen. Derfor er Trumps krig mod grøn omstilling ikke kun et amerikansk anliggende. Den forværrer situationen både for danske virksomheder, for Europas grønne satsning og – i sidste ende – for klodens klima. ■
Trumps krig mod grøn omstilling forværrer situationen både for danske virksomheder, for Europas grønne satsning og – i sidste ende – for klodens klima
_______
Palle Sørensen (f. 1986) er cheføkonom i Nykredit, hvor han analyserer de store linjer i dansk økonomi og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.
ILLUSTRATION: West Mifflin, Pennsylvania, 30. maj 2025: USA’s præsident Donald Trump holder tale om en partnerskabsaftale med U.S. Steel og Nippon Steel på U.S. Steel Corporation-Irvin Works [FOTO: Daniel Torok/Det Hvide Hus]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
