Pia Olsen Dyhr (SF): Hvad Netanyahu gør i Gaza lige nu, sker kun på grund af frit lejde fra Trump-administrationen
10.09.2025
Nødhjælpssystemet er udtænkt sammen med USA, der nu angiveligt har planer om at gøre Gaza til et Middelhavsparadis uden palæstinensere og forhandler med afrikanske lande om at tage imod palæstinenserne. Det er moralsk depraveret.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Af Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Rædslerne i Gaza vil ingen ende tage. Vi står nu formentlig på tærsklen til et opgør med Hamas i Gaza by, der også vil ramme civile i uhørt skala. Enorme områder er allerede jævnet med jorden. Flygtninge – uden mulighed for at forlade Gaza – skubbes rundt fra snart den ene del, snart den anden del af området. Manglen på mad, medicin, lægehjælp og tag over hovedet rammer hundredtusinder. Det har stået på i måneder, og bliver kun værre. Børn lider og dør. Det må stoppe.
Tilrettelæggelsen – eller mangel på samme – af humanitær hjælp til børn og civile i Gaza har for længst overskredet enhver anstændighed. Det er et moralsk kollaps for Israels regering. Uanset svigt hos FN’s organisationer eller andre, så er det Israels ansvar, som den ene krigsførende part, at sikre civilbefolkningen mod unødig lidelse. Er det fair, at vi ikke har samme forventning til Hamas? Nej. Men nødhjælpssystemet er udtænkt sammen med USA, der nu angivelige har planer om at gøre Gaza til et Middelhavsparadis uden palæstinensere og forhandler med afrikanske lande om at tage imod palæstinenserne. Det er moralsk depraveret.
Med den uhørte brutalitet Israels regering har lagt for dagen i Gaza – og i stigende grad også på Vestbredden, hvor ulovlige bosættelser, angreb og mord på palæstinensere kun er taget til – har Israel åbenlyst – og med god grund – mistet sympati og opbakning i verden. Det burde være åbenlyst for begge parter i konflikten, at palæstinensernes livsvilkår er uholdbare, og at Israel ikke kan være tjent med at gøre sig selv til paria-stat. Mellemøsten vil være et bedre sted uden Hamas – men så sandelig også uden Netanyahu og hans regering.
Siden det forfærdelige og brutale Hamas-terrorangreb på Israel 7. oktober 2023 er krigen kun taget til i styrke. Israels gengældelse har ikke bare været nådesløb overfor Hamas, Hizbollah og Houthierne, men også terrormilitsernes hovedsponsor, Iran, er blevet hårdt ramt. Israel har også løbende angrebet mål i Syrien og Libanon, og alt tyder på at premierminister Netanyahu har tænkt sig at fortsætte. Men mål og midler er altid en afvejning. Det samme er omkostningerne. Lige så legitim nedkæmpelsen af terrororganisationerne er, lige så disproportional er indsatsen blevet, når så mange civile ofres i processen.
Og ja, Hamas gemmer sig kujonagtigt blandt civile og tvinger dermed tabstallene op. Og ja, Hamas kunne og burde frigive de resterende israelske gidsler i dag og nedlægge våbnene og afskrive sig retten til at lede Gaza nogensinde mere. Det burde de. Det er da også, hvad Den Arabiske Lige, EU og mange andre har krævet i den såkaldte New York-deklaration. Hamas er en gennemført modbydelig islamistisk terrororganisation. Det ændrer bare ikke på, at titusindvis af civile ofre – heraf mange børn – gør et forsvar for den israelske regerings kurs umulig. Uanset hvor chokeret man måtte være over angrebet den 7. oktober 2023, og hvor meget man ønsker gidslerne fri.
Tilrettelæggelsen – eller mangel på samme – af humanitær hjælp til børn og civile i Gaza har for længst overskredet enhver anstændighed. Det er et moralsk kollaps for Israels regering
_______
Det er én af mest fortvivlende konflikter i verden, og palæstinenserne er ikke blot ofre for skiftende israelske regeringers overgreb, men så sandelig også for Hamas’ – og for deres naboer i regionen, særligt Iran og Qatar, der kynisk har brugt og instrumentaliseret palæstinensernes sag. Lande som Libanon og Jordan har gjort sig en række dårlige erfaringer med både PLO, PFLP og Hamas. Og Hamas, der er et udspring af Det Muslimske Broderskab, er uønsket i hele regionen. Præstestyret i Teheran har siddet på distancen og sendt penge og våben til en sag, der ikke kan vindes hverken militært eller gennem terror, men som har sået gift og had i årtier.
Jeg forstår udmærket, at Israel gerne vil have nedkæmpet Hamas og Hizbollah – og sat en stopper for pengestrømmen fra Iran til terrorbevægelse, hvis eneste mål er Israels ødelæggelse. Men det er åbenlyst løbet af sporet for Netanyahu, der efter alt at dømme også bruger krigen som sin egen livsforlængende politiske strategi for at holde sig ved magten. Prisen? Titusindvis af civile palæstinensere, heraf fortvivlende mange børn, har mistet livet. Af Gazas befolkning på et par millioner har kun få det samme tag over hovedet, som de havde den 8. oktober 2023. Det er åbenlyst uholdbart. Og jeg håber inderligt, at Netanyahu og hans regering bringes for en international domstol – ligesom Hamas-lederne, der sidder i luksuseksiler på behørig afstand af deres fællers lidelser, bør retsforfølges og have indefrosset alle midler.
Vi bevidner en full-scale katastrofe. Det mener mange israelere i øvrigt også. Se blot på de mange demonstrationer i Israel, hvor der kræves våbenhvile og gidslerne hjemkomst. I disse måneder lægges grunden for ubærlig megen fremtidig terror, radikalisering, antisemitisme og nye krige. At USA’s administration ikke skrider ind, er fortvivlende. For sandheden er, at kun USA ville kunne bremse Netanyahu. Hvad Netanyahu gør, sker kun på grund af frit lejde fra Trump-administrationen.
Men vi i de demokratiske lande, med udstrakt frihed og gode livsbetingelser, må ikke forfalde til at agere, som om vi lever i krigszoner. Det gør vi ikke. Vi kan ikke lade elendigheden og hadet fra Gaza brede sig til Danmark – eller Europa for den sags skyld. Jeg har dyb respekt for, at titusindvis går på gaden i sympati med civile palæstinensere. Men jeg har ingen sympati for Hamas-hyldest. Jeg forstår vreden over Netanyahu og hans regering. Men jeg kan ikke acceptere den antisemitisme, der er fulgt i kølvandet, også her i Danmark.
Lige så vigtigt det er at få sat en stopper for blodsudgydelserne og lidelserne i Gaza – lige så uacceptabelt er det, at vores demokratiske samtale i Danmark skal forurenes med had, antisemitisme og vilde beskyldninger. At dén ene dagsordens overtagelse af snart sagt ethvert politiske spørgsmål og enhver kulturel begivenhed. For det går ikke, at alting skal handle om Gaza, og uanset tragedien on-the-ground, så kan vi ikke tillade, at alle andre vigtige spørgsmål bliver desavoueret af dét ene spørgsmål. Vi har stadig en klimakrise, en krig i Ukraine og en sultkatastrofe i Sudan. Listen er desværre alt for lang.
Jeg er dybt bekymret over situationen i Gaza – og en tostatsløsning, selv om vi siger det igen og igen besværgende, synes længere væk en nogensinde. Men som dansk folkevalgt har jeg også både et ansvar og en voksende bekymring, der handler om vores egen demokratiske og politiske kultur: Vi ikke kan tillade, at en konflikt i Mellemøsten, som Danmark har uendelig lille indflydelse på, bliver anledning til en radikalisering af vores demokratisk arvegods, som nedbryder vores politiske samtale gennem antisemitisme eller chikane af mennesker, der mener noget andet eller tillader sig at have et andet og mere nuanceret synspunkt på konflikten. Det hjælper ingen i Gaza, men det nedbryder noget værdifuldt i Danmark. Dét går bare ikke.
Uanset hvor forståeligt ønsket om at stoppe Hamas én gang for alle er, så må presset på Israels regering øges massivt, så vi får stoppet nye, massive blodsudgydelser i Gaza by. Og så må den danske regering benytte den kommende FN-generalforsamling til at stemme ja til en anerkendelse af Palæstina. ■
Mellemøsten vil være et bedre sted uden Hamas – men så sandelig også uden Netanyahu og hans regering
_______
Pia Olsen Dyhr (f. 1971) er formand for SF.
ILLUSTRATION: Pressefoto af Pia Olsen Dyhr [FOTO: SF]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
