Vincent F. Hendricks om julegaver i technofeudalismens tid: Hvad du ønsker, skal *de* få
27.11.2025
Selv når det gælder vores julegaveønsker, er vi som brugere produktet.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Af Vincent F. Hendricks
MELLEM JULEFROKOSTERNES fedt, flæsk og klejner-til-vi-segner venter gaveindkøbene. En aktivitet, der tilbagevendende giver alt fra hovedbrud til Halleluja-oplevelser, afhængigt af hvor svært det er at finde den helt rette gave til det forventende afkom, partnere med svært partikulære præferencer, drikfældige onkler, der får den samme flaske fluidum hvert år, kæledyrene i terrariet, der ikke engang ved det snart er jul – og hvem der i øvrigt ellers måtte figurere på listen. Men i de seneste år er den julegave-logistik-eksercits blevet behændigt afhjulpet af online-tjenester, der ikke bare bekendtgør, hvad julegaveaspiranterne måtte ønske sig, men hvad deres venner og deres venner også ønsker sig. Det hele praktisk og effektivt anlagt, så man med et enkelt klik kan erhverve sig disse erkendtligheder. Fri er man for at gå i fysiske butikker og skal heller ikke længere afholde yderligere udgifter ved at invitere på gløgg, æbleskiver eller kandiserede æbler, når man alligevel var på julegaveindkøb i det idylliske oplyste og pyntede byrum. At købe julegaver kan nu gennemføres med et minimum af social interaktion fra sofaen, hvor der kan scrolles gennem ønskerne så hurtigt som var de potentielle dates på Tinder.
Al denne lyksalighed fordi det, der startede som en slags opslagstavler er blevet sociale platforme. Det er overvågningskapitalisme iscenesat til årstiden: Brugerne er produktet, annoncørerne er kunderne. Onlinetrafikken, engagementet og datahøsten driver disse tjenesters opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel.
Fra opslagstavle til social platform
Ønskeskyen kalder sig ”Danmarks mest populære ønske- og huskeliste”. En tjeneste, der oprindeligt startede som en slags primitiv opslagstavle for personlige ønskelister til begivenheder som fødselsdage, bryllupper – og ved denne tid – jul. Disse lister kunne så igen deles med venner og familie via mail, sms eller Facebook. Efterhånden er funktionsporteføljen blevet udvidet betragteligt, således at man som bruger, foruden at oprette og dele digitale ønskelister, kan gemme produkter fra webshops med et klik. Gavegiverne kan tilsvarende reservere ønsker for at undgå dubletter. Der kan oprettes flere separate lister til forskellige formål, således, at man ikke sammenblander moster Odas provinsielle – og ærlig talt småborgerlige – julegaveønsker med den liste man netop har oprettet til sig selv af mondæne indretningsønsker som Oda ikke engang kan stave til. Man kan listerne hos venner og influencers – som dem jeg netop konsulterede, da jeg genererede min helt egen smagfulde liste af boligduppeditter til privaten.
Det stopper imidlertid ikke her, for nu findes funktioner på disse julegaveønskeplatforme, der åbner for decideret social interaktion brugerne imellem. Således kan man arbejde sammen med andre, fx en ægtefælle, om at oprette og redigere ønskelister til fælles begivenheder som bryllup eller konfirmation. Man kan ydermere gøre brug af gavegeneratoren der fremstiller gave- og ønskeforslag baseret på, hvad andre brugere med lignende alder og køn typisk ønsker sig. Det hele er så let og friktionsfrit – og fordi jeg kan bruge Ønskeskyen på såvel computer som mobil, findes der ikke et tidspunkt, hvor jeg ikke er i kontakt med mine ønsker. Jeg kan vælge om min profil skal være privat eller offentlig og selvfølgelig markere særligt attraktive gaver med en stjerne, så de skiller sig ud, og min tilkomne ikke skal være et sekund i tvivl om, hvad jeg regner med fra vedkommende.
Al data er kreditinformation! Hvad er du værd som forsikringstager? Som medarbejder, leder, partner, vælger, patient
_______
Statusopdateringens kulturhistorie
Udviklingen fra opslagstavle til social platform er typisk for nettet. Hvorfor? Follow the money … igen, igen. Sociale platforme tog for alvor fart omkring årtusindskiftet. Ved at udnytte menneskers behov for anerkendelse og identitet i sociale netværk har de været i stand til at perfektionere personlig online markedsføring baseret på brugergenereret indhold.
Centralt står her fænomenet “statusopdateringen”, som i praksis har udviklet sig til at blive en teknologisk hybrid mellem søgemaskiner og former for offentlige rum. Det interessante ved den er, at den på én gang er rettet mod alle og ingen. På én måde fungerer statusopdateringen som at stille sig op på en ølkasse i det offentlige rum og bekendtgøre, at man fik rejer til frokost eller lige har løbet 5 kilometer. Gjorde man således på Rådhuspladsen ville det naturligvis få en til at fremstå som idiot. Men på sociale platforme forholder det sig ganske anderledes. I starten vidste ingen, der så opdateringen, hvor mange, der ellers havde set den. De var ikke rettet mod nogen bestemt – ’kun’ mod alle, der gad lytte. Så selvom ingen i dit netværk måske interesserede sig for, hvad du fik til frokost, eller hvad du havde af ønsker til jul, kunne de alle komme til at tro, at andre i jeres fælles netværk interesserede sig for budskabet.
I dag er det helt anderledes. Nu kan viden deles og koordineres på måder, der er overordentlige centrale for menneskelig overvejelse, beslutning og handling. Tilbage til Ønskeskyen: Med feedback-loops i form af reservationsmuligheder og anbefalingsalgoritmer som alle kan se, ved jeg, at du ved, hvad jeg ønsker mig i julegave. Og du ved, at jeg ved, at du ved… og netværket ved det. De influencers, jeg bliver inspireret af, kan også følge med.
Med andre ord, der er blevet etableret fællesviden og fuld transparens om gaveønskerne, hvilket igen muliggør effektiv koordinering af indkøb uden fejlkøb og dubletter. Den eneste udgift, man som bruger skal afholde, er afgivelsen af ens egen opmærksomhed – samt selvsagt: Data om éen selv og ens netværk. i den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel er netop opmærksomhed og data alt. De er vejen til en ny og ultrapotent form for ressource – cloud kapital.
Cloud kapital og technofeudalisme
Grækenlands tidligere finansminister, økonomen Yanis Varoufakis, diskuterer i sin bog Techno Feudalism: What Killed Capitalism (2024) netop begrebet cloud kapital. En ny form for kapital i den digitale økonomi, der består i fusionen af computerinfrastruktur (servercentre, fiberoptik mm), stordata om brugerne, analyser heraf (baseret på kunstig intelligens) og digitale plaforme, der koordinerer og kontrollerer økonomisk aktivitet. Ejerne kaldes cloudalister, og deres magt er ikke baseret på at eje fabrikker eller land men de digitale platforme og den digitale økonomi, som samfund i stigende grad organiserer sig igennem.
Ifølge Varoufakis er cloud kapital en decideret historisk nyskabelse fordi den på én og samme tid fungerer som: Et produktionsmiddel (idet den organiserer arbejdsstyrken, ressourcerne, logistik, forbruget og endda den sociale interaktion) og en metode til adfærdsændringer (fordi datadreven algoritmisk arkitektur både forudser og former brugeradfærd). Sidstnævnte giver ejerne og af sådanne systemer en hidtil uset magt – de besidder et centraliseret planlægningsredskab, der på trods af, at de store tech-platforme fremstår som markedsbaserede, opererer som var de private kommando- eller planøkonomier, der anvender cloud kapital til intern planlægning af produktion og forbrug.
Ejerne af fx Ønskeskyen er ikke cloudalister i Varoufakis forstand, men blot vor tids versioner af feudalismens vasaller, der udvikler apps, tjenester eller andre ikke-produktionsbaserede løsninger til alt fra hotelreservationer, billejemuligheder over datingvarehuse til – julegaveønsker. I stedet for at du som virksomhed skal finde kunderne., lader du dem finde dig –det gør de gennem deres sociale interaktioner, mens du selv bedriver datahøst og stordataanalyser om deres adfærd. Bevares, der formidles kontakt mellem brugere og disse ydelser, men det ER afgivelsen af opmærksomhed og data, der er det værdifulde råmateriale, som muliggør ikke alene forudsigelse af brugerbehov men kan give råd til adfærdsmodifikation inden brugerne overhovedet er bevidste herom.
HUSK PÅ, at det i den omsiggribende globale digitale økonomi og i technofeudalismens tidsalder gælder, at AL DATA ER KREDITINFORMATION. Hvad er du værd som forsikringstager? Som medarbejder, leder, partner, vælger, patient? Som menneske og borger i et liberalt demokrati? Vi tænker ikke over det, når vi i al beskedenhed ønsker os en oplevelse med familien, en kummefryser til garagen, et slumretæppe til de kolde vinteraftener på sofaen eller den sidste nye Balanciaga-taske eller Moncler-jakke.
Modehuse som netop Moncler og Balanciaga har fået nye kunder i kartoteket. Børn og unge udgør et stort og voksende kundesegment på trods af den eksorbitante prissætning af disse virksomheders produkter. Der er nemlig social anerkendelse at hente i at bære deres produkter. Anerkendelsesøkonomien er rykket ind på børne- og ungdomsværelse – i form af en transparent børs på de sociale platforme, hvor der er både penge og prestige på spil.
Børn og jul har alle dage været uløseligt forbundet til hinanden med konnotationer som glæde, forventning og uskyld. Men som Børns Vilkår forklarer i deres skærmguide til Ønskeskyen: “Fx forklarer 14-årige Ea, at ”man har en konto, og så skal man være venner med andre folk. Det er ligesom andre sociale medier, og så kan de gå ind og kigge på ens ønskelister”. Kan man se, hvad andre ønsker sig i år, kan det være afgørende for hvad man selv ønsker sig – sådan er sammenligningskultur og social påvirkning skruet sammen – for børn og unge men også for alle andre. Fordi nogle har flere midler til at få realiseret deres ønsker end andre, kan Matthæusprincippet måske blive relevant igen: Pludselig kan man føle sig mindre værd end de andre frem for at blive inspireret af dem.
Datahøsten vil bestå helt uafhængigt af om selv de største har megalomani eller mindreværd. Så hvad du ønsker, skal *de” nok få. Glædelig jul! ■
Al data er kreditinformation! Hvad er du værd som forsikringstager? Som medarbejder, leder, partner, vælger, patient
_______
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Vincent F. Hendricks (f. 1970), dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger, herunder bl.a. Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet, NOK OM MIG senest Det helt nødvendige, og er en afholdt foredragsholder. ILLUSTRATION: Et julepyntet København 2025 [foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
