Aaja Chemnitz: Vores fremtid afgøres hverken i Washington eller København, men i Nuuk

14.01.2026

Det er op til den grønlandske befolkning selv at beslutte Grønlands fremtid.

Kommentar af Aaja Chemnitz, MF, Inuit Ataqatigiit

Når verdens største stormagt taler om køb, annektering eller overtagelse af Grønland udfordrer det grundlæggende principper i den internationale retsorden. Det er ikke alene en trussel mod Grønland, men for alle lande, der er afhængige af, at folkeretten faktisk gælder.

Folkeretten blev netop til på baggrund af erfaringerne fra de mørkeste kapitler i verdenshistorien, hvor krig, magtmisbrug og systematiske overgreb var hverdag. Formålet var at etablere fælles spilleregler, der beskytter staters suverænitet og befolkningers rettigheder, særligt ved ulige magtforhold.

Derfor er det afgørende, at vi står fast på de principper, der udgør fundamentet for den internationale retsorden. Det gælder uanset om det handler om Grønland, Palæstina eller Venezuela. International ret kan ikke håndhæves selektivt. Gør vi det, mister vi troværdighed og risikerer en verden, hvor magt erstatter ret, og hvor mindre samfund bliver brikker i stormagters spil.

Grønland er ikke til salg

Den amerikanske præsident har gentagne gange udtrykt ønske om at købe Grønland. Senest har der i medierne floreret rygter om et tilbud på op til 100.000 dollars pr. borger.

Lad mig sige det klart og utvetydig. Grønland er ikke til salg og har aldrig været det. Vores fremtid afgøres hverken i Washington eller København, men i Nuuk. Det er op til den grønlandske befolkning selv at beslutte Grønlands fremtid.

I sidste uge gik de 5 partiledere i Grønland sammen om en fælles udtalelse. Budskabet var klart. Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere. Det afspejler en klar folkelig holdning. En meningsmåling foretaget i forbindelse med sidste års valg viste at 85 pct. af den grønlandske befolkning ikke ønsker at udtræde af rigsfællesskabet for at blive en del af USA.

Vi ønsker ikke at erstatte én afhængighed med en anden. Vores politiske mål er øget selvbestemmelse og på sigt selvstændighed. Dette ønske er forankret i Selvstyreloven og i international ret, og det skal respekteres. Ethvert samarbejde med Grønland bør tage udgangspunkt i netop dette.

 

En meningsmåling foretaget i forbindelse med det seneste valg viste 85 pct. af den grønlandske befolkning ikke ønsker at udtræde af rigsfællesskabet for at blive en del af USA
_______

 


Et samarbejde baseret på ligeværd

Grønland ønsker fortsat et tæt og konstruktivt samarbejde med vores allierede. USA er en vigtig partner i Arktis, og vi anerkender de legitime sikkerhedsinteresser, som de har i regionen. Vi deler trods alt kontinent med amerikanerne og deres sikkerhed er også vores sikkerhed.

Lad os være ærlige. Danmark har i en årrække underprioriteret forsvaret af Grønland, men det er et område, hvor der nu bliver handlet. Sammen med den danske regering har vi netop indgået aftaler om betydelige investeringer i nye kapaciteter i Grønland, herunder i øget overvågning, nye skibe og satellitter. Et gennemgående princip i aftalerne har været fokus på dual use. Investeringerne skal ikke alene styrke forsvaret, men også komme den grønlandske befolkning til gavn gennem bedre beredskab, infrastruktur og samfundssikkerhed.

Når vi har så stort et fokus på dual-use gør vi det for at skabe legitimitet og fordi samfundsudvikling hænger sammen med sikkerhed. Det er nødvendigt fordi Danmark i årtier har underinvesteret i det grønlandske samfund, og netop det skal der rettes op på, hvis vi skal have et ligeværdigt samarbejde i fremtiden.

Sammenhold om principper

I en tid med øget international opmærksomhed på Arktis er sammenholdet i rigsfællesskabet vigtigere end nogensinde. Der findes mørke kapitler i vores fælles historie, som har sat dybe spor i den grønlandske befolkning. Disse kapitler må hverken ignoreres eller relativiseres, men anerkendes åbent og følges op af reelle undskyldninger. Et målrettet forsoningsarbejde er en nødvendig forudsætning for at genopbygge tilliden og et godt samarbejde.

Det er samtidig afgørende at fastholde, at et fremtidigt forhold mellem Grønland og Danmark kun kan bygge på ligeværd og fuld anerkendelse af Grønlands ret til selvbestemmelse. Vi ønsker samarbejde, dialog og fælles løsninger på de udfordringer, som vi står overfor. Det er altid vigtigt at det sker i respekt for den grønlandske befolknings ønsker.

I en verden præget af øget usikkerhed er respekt for international ret og retten til selvbestemmelse ikke blot et valg, men en nødvendighed. Det er et principielt spørgsmål om, hvilken verden vi ønsker at leve i. ■

 

Samtidig er det nødvendigt at være ærlig om, at Danmark i en årrække har underprioriteret forsvaret af Grønland. Det er et faktum
_______

 


Aaja Chemnitz Driefer (f. 1977) er en grønlandsk politiker fra Inuit Ataqatigiit og har været medlem af Folketinget siden 2015, senest genvalgt i 2019.

ILLUSTRATION: Illulissat, Grønland, 1. august 2025. Fjelde og isbjerge ved Illulissat. [FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix]


Apropos denne artikel:

John Foley inden Løkkes møde i Det Hvide Hus: Vi må ikke tage fejl af USA’s ambitioner for Grønland

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Står Iran foran en ny revolution?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe før Løkkes møde i Washington: Hvor ender magtspillet om Grønland?

Maj Thorsen: Det er hårdt at være syg og på offentlig forsørgelse. Med to aftaler gør politikerne det endnu mere ubarmhjertigt

Rasmus Elling: Jeg forestiller mig ikke, at den islamiske republik består

Peter Birch Sørensen i RÆSON SØNDAG: Resten af verden synes ganske enkelt ikke at tage EU’s klimakamp alvorligt