Jens-Erik Mai: Før diskuterede vi algoritmer, men med AI-baserede søgemaskiner er vi på vej mod et endnu mere radikalt internet

08.06.2026

I årtier har søgemaskiner hjulpet os med at finde viden. Nu fortæller de os i stigende grad, hvad vi skal vide. Overgangen fra links til svar er overgangen til, at søgemaskiner bliver førsteordens epistemiske autoriteter. Og det er farligt for den demokratiske samtale.

Af Jens-Erik Mai, Professor i Information, Københavns Universitet

I snart 30 år har vi vænnet os til, at når vi vil vide noget, så søger vi efter information på Google. Vi har vænnet os til, at Google giver os en liste over links til dokumenter, som vi så selv skal læse, sammenligne og tage stilling til, for at finde svar på det, vi leder efter. Søgemaskinen fungerer på den måde som en vejviser. Den peger os hen mod kilder, som vi derefter selv må vurdere for relevans og troværdighed. Men det er nu ved at ændre sig radikalt.

I dag får vi ikke længere blot links til sider eller dokumenter, når vi søger information. ChatGPT, Gemini, Claude, Perplexity og Googles AI Overviews producerer formuleringer, forklaringer og anbefalinger, som direkte svar på vores spørgsmål. Søgemaskinen er ikke bare en formidler mellem os og dokumenterne, men en autoritet i sig selv.

Det udgør en politisk og demokratisk udfordring. For når søgemaskiner går fra at henvise til viden til selv at formulere den, ændrer det vores forhold til tillid, tvivl, demokratisk samtale og autoritet.

Fra andenordens til førsteordens autoritet

Den ’traditionelle’ søgemaskine (fx Google og Bing) er det, man kalder en epistemisk autoritet. Informationsforskeren Patrick Wilson har beskrevet denne type autoritet som “authority on authority” – altså en autoritet om autoriteter. Det vil sige, at den ikke i selv er en autoritet på det emne, brugeren søger information om, men derimod er en autoritet i forhold til at afgøre, hvilke kilder der bør konsulteres for at få viden om emnet. Eller hvilke dokumenter der er relevante til et spørgsmål.

 

Søgemaskinen er ikke bare en formidler mellem os og dokumenterne, men en autoritet i sig selv
_______

 


”Hvad er årsagerne til politisk polarisering?” kunne være et spørgsmål, man eksempelvis var interesseret i. Svaret fra den traditionelle søgemaskine vil her være en række dokumenter: forskningsartikler, aviskommentarer, analyser og rapporter, som brugeren derefter selv må læse, sammenligne og vurdere. Søgemaskinen producerer ikke selv et svar, men organiserer adgangen til kilder og autoriteter.

På mange måder minder søgemaskinen her om en bibliotekar. Bibliotekaren fungerer som en autoritet ved at pege på relevante bøger og kilder om et emne, men bibliotekaren er ikke nødvendigvis selv ekspert på emnet. Hverken bibliotekaren eller søgemaskinen er epistemiske autoriteter på selve spørgsmålet; de hjælper brugeren med at finde frem til de autoriteter, der kan være det. I den forstand fungerer traditionelle søgemaskiner som andenordens epistemiske autoriteter.

Men når søgemaskiner og chatbots som ChatGPT Search, Perplexity eller Googles AI Overviews giver et direkte svar på brugerens spørgsmål, fungerer systemet ikke længere primært som en guide til andre kilder. Den er en autoritet på samme måde som en ekspert er en autoritet. Med andre ord bevæger søgemaskinen sig fra at være andenordens epistemisk autoritet til at blive førsteordens epistemisk autoritet.

Når vi spørger en læge om sygdom, en jurist om lovgivning eller en forsker om klimaforandringer, forventer vi et kvalificeret svar frem for blot at blive henvist videre til relevante dokumenter. Og det er denne rolle, AI-medierede søgemaskiner nu indtager.

Tvivlens forsvinden

Når vi søger information, søger vi dybest set autoriteter. Vi spørger: Hvem ved noget om dette? Hvem bør jeg stole på? Og ikke mindst: Hvem har retten til at definere, hvad der tæller som et godt svar?

Nogle gange søger vi information om spørgsmål med klare og entydige svar. Det er det, vi kalder ’lukkede spørgsmål’. Spørgsmål som: Hvornår faldt Berlinmuren? Hvem opdagede penicillin? De lukkede spørgsmål er lukkede i den forstand, at vi som samfund har afgjort, hvilket svar der tæller som korrekte.

 

Når AI-systemer producerer sammenhængende svar uden tydelige sprækker, forsvinder oplevelsen af, at der kunne være andre måder at forstå spørgsmålet på
_______

 

Men mange af de spørgsmål, der præger moderne samfund, er ’åbne spørgsmål’. Hvad er årsagerne til stigende mistrivsel blandt unge? Hvordan bør kunstig intelligens reguleres? Hvad er den bedste måde at håndtere stress på arbejdspladsen? Hvad er en retfærdig klimapolitik? Disse spørgsmål har ikke ét korrekt svar. De er åbne i den forstand, at de kræver fortolkning, diskussion, perspektivering, og der er flere muligheder for gode, korrekte og velovervejede svar.

I den traditionelle søgemaskine er relationen mellem bruger, søgemaskine og kilde relativt tydelig. Søgemaskinen organiserer adgang til dokumenter og peger på mulige videnskilder. Men det er problematisk, når AI-medierede søgemaskiner leverer direkte svar i et sprog, der fremstår autoritativt og afklaret. For det reducerer synligheden af tvivl. Den tyske AI-forsker Nora Lindemann beskriver det som en ”forsegling af viden”. Når AI-systemer producerer sammenhængende svar uden tydelige sprækker, forsvinder oplevelsen af, at der kunne være andre måder at forstå spørgsmålet på.

Det har konsekvenser for demokratiet. Demokratiske samfund er afhængige af, at borgere møder forskellige perspektiver, oplever uenighed og udvikler evnen til at forholde sig kritisk til konkurrerende svar. Hvis teknologiske systemer i stigende grad serverer glatte og færdigpakkede svar, risikerer vi at svække netop de intellektuelle vaner, som et demokratisk offentligt rum kræver.

Epistemisk autoritet i AI-alderen

Debatten om sociale medier har i årevis handlet om filterbobler: idéen om, at algoritmer viser os mere af det, vi allerede er enige i. Men AI-baserede søgemaskiner peger mod noget endnu mere radikalt.

AI-medieret søgning udfordrer den demokratiske samtale. Når søgemaskinen selv producerer et direkte svar, forskydes autoriteten fra kilderne til søgesystemet. Brugeren møder noget, der ligner en autoritativ syntese af kilderne. Og det betyder, at spørgsmålet om epistemisk autoritet ikke længere kun handler om, hvilke kilder vi kan stole på. Det handler også om, hvilken epistemisk status vi giver de systemer, der producerer svarene.

Det er netop derfor, overgangen fra andenordens til førsteordens epistemisk autoritet er så afgørende. For det ændrer relationen mellem bruger, viden og autoritet. Filosoffen Christoph Jäger beskriver epistemisk autoritet som noget, der ud over at levere korrekt viden ideelt set også hjælper mennesker til forståelse. En god epistemisk autoritet understøtter udviklingen af dømmekraft og indsigt. Det er her, den egentlige samfundsmæssige betydning af AI-medieret søgning ligger.

De AI-baserede søgemaskiner signalerer en stor forandring. De giver direkte svar på brugernes spørgsmål, og det betyder, at vi i stigende grad begynder at opleve dem som nogen, der ved noget. Nogen, som bliver tillagt førsteordens epistemisk autoritet. Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvordan vi mennesker orienterer sig i viden, uenighed og usikkerhed. ■

 

Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvordan vi mennesker orienterer sig i viden, uenighed og usikkerhed
_______

 


ILLUSTRATION: Washington D.C., 20. januar 2025: Alphabet-direktør Sundar Pichai og tech-entreprenør Elon Musk kigger på deres telefoner under præsident Trumps indsættelsesceremoni [FOTO: Shawn Thew/EPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Jesper Olsen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er problemerne for det danske demokrati

Edward Ashbee: Efter kort tid er jeg allerede begyndt at tvivle på, om Andy Burnham kan levere de nødvendige resultater

Lars Bangert Struwes ugeanalyse: Sjældne jordarter er kun begyndelsen, når det kommer til Europas strategiske afhængigheder

Carsten Bach: Pengene er ikke længere Forsvarets største problem. Det er de alt for langsommelige beslutninger

Jesper Olsen: Zelenskyj har en (u)demokratisk sommertradition, han gerne må lægge fra sig

Nicolai Kolind: Politikerne skylder de faldne soldater sandheden om Afghanistan