Tilmeld dig det daglige nyhedsbrev

Login

Jens Marquard Sørensen: Resten af verden står til at blive gidsel i århundredes amerikanske magtkamp

18.11.2026


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – takket være vores abonnenter: Magasinet (grundlagt 2002) er nemlig totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge)

Efter jordskredssejren til Demokraterne vil vi opleve, at USA fører to forskellige udenrigspolitikker og to forskellige sikkerhedspolitikker på samme tid. Det bliver en slingrekurs, hvor ingen uden for USA kan være sikre på, hvilken amerikansk politik der gælder i morgen.

Kommentar af Jens Marquard Sørensen

“Indenrigspolitikken former udenrigspolitikken,” sagde en analytiker fra den britiske efterretningstjeneste MI6 engang til mig. Hvis man kan tage det for gode varer, har USA netop indgået en skilsmisse med sig selv.

Amerikanerne har valgt to politiske institutioner, der står i direkte opposition til hinanden. Trump og Republikanerne kontrollerer Det Hvide Hus og den føderale regering, mens Demokraterne har statskassen i Repræsentanternes Hus og laver lovene i Senatet.

Og vi i Europa skal ikke tolke Demokraternes sejr, som om USA er vendt tilbage. Vi kan i stedet forvente en amerikansk slingrekurs.

Ingen leder og ingen enhed

Trump vil have sin vilje gennemført, og det har ikke ændret sig. Han er og bliver en slyngel, der ser regler, etik og god tone som noget, der gælder for svage mennesker. Han vil ikke lade sig binde af, at Demokraterne nu har flertal i Kongressen. Hverken forfatningen, loven eller traditionerne vil stoppe ham. Derfor vil USA fortsat være en destabiliserende kraft på verdensscenen.

Joe Biden startede sit præsidentskab med stort flertal i begge kamre, men lige meget hjalp det: Demokraterne var splittede og kunne ikke blive enige om hverken kurs eller destination. Alle de store muligheder for at reformere deres udenrigspolitik og det amerikanske samfund endte i magtopgør. Den historiske mulighed blev forpasset.

 

Demokraterne virker snarere som en debatklub med rig mulighed for at splitte sig selv
_______

 

Den nye Kongres er delt på to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, og de demokratiske medlemmer består af både religiøse som James Talarico, socialliberale som Jon Ossoff fra Georgia, liberale, som er den største gruppe, socialdemokrater som Alexandria Ocasio-Cortez og sågar en muslim som Abdul El-Sayed (uden at det er grundlaget for hans politiske ståsted). Set med europæiske øjne er det mange politiske partier, der tilsammen udgør ét parti: Demokraterne.

De har ikke en entydig leder, og der synes ikke at være politisk enhed. Demokraterne virker snarere som en debatklub med rig mulighed for at splitte sig selv. Modsat dem står et republikansk parti, der stadig er samlet under Trump.

På sociale medier kan man allerede se MAGA-influencere, der undskylder for Trump og deres præsidents opførsel under forventningen om, at hans tid er ved at være forbi. Vi skal dog nok heller ikke forvente meget mere end en kongres, der siger undskyld til verden. Men den nye demokratiske kongres vil trods alt betyde, at der igen kommer en samvittighed i amerikansk politik. En samvittighed, som både det amerikanske folk og den frie verden har savnet.

Men det er vigtigt at forstå, hvad det betyder i praksis. Vi kan reelt komme til at opleve, at USA fører to forskellige udenrigspolitikker og to forskellige sikkerhedspolitikker på samme tid. Den ene dag kan vi høre Trump rase mod EU og true med at ændre det transatlantiske forhold og være Putins forlængede arm. Dagen efter kan Kongressen indgå aftaler om eksempelvis mere grøn energi og internationalt samarbejde. Og dagen efter igen kan Trump udstede et dekret, der trækker amerikansk politik i den stik modsatte retning.

Det bliver en slingrekurs, hvor ingen uden for USA kan være sikre på, hvilken amerikansk politik der gælder i morgen. Det er en intern magtkamp om, hvem der bestemmer USA’s retning. Og den kamp vil resten af verden blive tvunget til at leve med.

Verden vil dermed at blive gidsel i en amerikansk magtkamp, mellem Kongressen og Det Hvide Hus, hvor den ene halvdel af USA forsøger at trække i én retning, mens Trump trækker i en anden. Aftaler kan blive indgået og derefter tilsidesat. Løfter kan blive givet og trukket tilbage. Og allierede kan opleve, at den amerikanske politik ændrer sig, uden at de selv har ændret noget som helst.

MAGA vil splitte USA yderligere

Min vurdering er, at Trump nu bliver holdt oppe af sine støtter i administration som J.D. Vance, Marco Rubio samt Stephen Miller. De vil indse, at falder Trump, falder de selv. Jeg tror, det for mange af dem kan det medføre fængselsstraf eller i det mindste betyde, at deres politiske karrierer er forbi, når og hvis Trump går af som præsident. MAGA-bevægelsen er derfor ikke sat skakmat. Tværtimod vil den kæmpe for sin egen overlevelse. Og ansættelsen af Miller er bekræftelsen af den strategi.

 

Verden vil dermed at blive gidsel i en amerikansk magtkamp, mellem Kongressen og Det Hvide Hus, hvor den ene halvdel af USA forsøger at trække i én retning, mens Trump trækker i en anden
_______

 

Trump har både mulighed for og vilje til fortsat at udfordre de amerikanske demokratiske institutioner. Den politiske kontrol med den føderale administration er i stigende grad samlet omkring Det Hvide Hus. Og Højesteret har desuden styrket præsidentembedets magt gennem principielle afgørelser som Trump v. United States (1. juli 2024), der gav præsidenten immunitet mod strafferetlig retsforfølgelse, og Trump v. CASA (27. juni 2025), der begrænsede domstolenes mulighed for at blokere præsidentens beslutninger.

Sandheden i de amerikanske medier har stadig trange kår. Og udlægningen af verden og Amerika vil nu, for at Trump kan blive ved magten, blive endnu mere ekstrem. Det kan udvikle sig til noget næsten mytisk, hvor historierne om den fantastiske Trump kommer til at overskride, hvad vi normalt ville kunne forestille os. Valget af Miller spiller også ind i dette.

Det betyder, at Europa og den frie verden nu vil se et endnu mere ekstremt USA. Hvor Trump vil banke løs på Iran, mens en samvittighedsfuld Kongres forsøger at forhandle. Det vil splitte USA endnu mere.

Den frie verden har svigtet amerikanerne

Frihedsgudinden blev decideret skændt gennem de seneste to år. Og ikke en eneste leder i verdens andre demokratier løftede et øjenbryn. Ingen sagde fra og ville forsvare det amerikanske folk. Ingen så, ingen hørte og ingen talte Trump imod på verdensscenen. Det vil sent blive glemt af det amerikanske folk, at de stod helt alene og forsvarsløse over for Trump.

Derfor skal vi ikke forvente, at forholdet bliver normalt nu. Ingen demokratiske politikere vil uden videre tro, at Europa eller andre demokratier vil hjælpe dem. Hvor det sidste århundrede var Amerikas århundrede, er dette århundredet, hvor USA har brug for hjælp. USA reddede verden fra to verdenskrige og stod fast under hele Den Kolde Krig. Amerika tog sig af demokratierne som sine egne børn, på godt og ondt må man sige.

Men den frie verden har opført sig som forkælede børn, der var sure, da far blev syg. Ingen hjalp USA mod første eksempel på, at en diktator ville have magten. Hvis Amerika skal redes, må Kongressen støttes i deres ret til at være folkets parlament. Ellers er USA tabt, og forholdet til amerikanerne vil muligvis ikke kunne redes.

Det var klogt gjort af vores regering og diplomati at stå fast på, at USA var en vigtig allieret. Men amerikanerne vil ikke glemme, at vi ikke forsvarede dem som folk. Alle ledere i den frie verden gør derfor klogt i at sige fra over for Trump nu, hvis de ikke vil blive husket som dem, der stod som tilskuere til vanrøgten af Amerika. ■

 

Hvor det sidste århundrede var Amerikas århundrede, er dette århundredet, hvor USA har brug for hjælp
_______

 

Jens Marquard Sørensen er fhv. formand for Lederne Søfart og tidligere delegationsleder ved FN (IMO), har en omfattende baggrund inden for geopolitik og maritime operationer. Uddannet med en master i statskundskab, international politik og freds- og konfliktforskning fra Lund Universitet, samt som sætteskipper fra Marstal Navigationsskole og befaren skibsassistent fra Skoleskibet Danmark, har han sejlet i Nordatlanten og Arktis med både den danske og norske flåde bl.a. på Thetis klassens ved Grønland.

ILLUSTRATION: Washington D.C., 5. november. Præsident Trump underskriver et præsidentielt dekret to dage efter midtvejsvalget [Foto: Molly Riley/The White House].