Maj Thorsen: Det er hårdt at være syg og på offentlig forsørgelse. Med to aftaler gør politikerne det endnu mere ubarmhjertigt

12.01.2026


En barsk kontanthjælpsreform har sat folk på gaden, og et skandaløst forslag om at genoptage 5.000 førtidspensioner sætter grundlæggende borgerrettigheder på spil. Hvis jeg var politiker, ville jeg begynde at bekymre mig for, hvor meget danskerne vil finde sig i.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver og debattør/foredragsholder.

Det er decideret nedslående at træde ind i 2026, når det drejer sig om beskæftigelsesområdet. Tilhører man gruppen af de stærke ledige uden helbredsmæssige problematikker, skal man ikke være bekymret, men er man blandt de mange tusinde syge og sårbare borgere, der hvert år træder ind ad jobcentrets hovedindgang, så er der grund til stærk bekymring. 

I en længere periode havde den politiske retorik ellers bedret sig ift. borgere uden for arbejdsmarkedet, men dén honeymoon-periode er definitivt ovre nu. Det er bl.a. takket være den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i juli 2025. Her fik tusindvis af yderst sårbare borgere sat kontanthjælpen ned og oplevede dermed yderligere økonomiske kvaler af en ydelse, der i forvejen var ganske lav. DR kunne berette, at nogle borgere i Fredericia fik sat kontanthjælpen ned med mere end 3.000 kroner, og generelt var der tale om så stor nedgang i ydelsen, at mange relevante organisationer advarede om, at folk risikerede at blive hjemløse. 

Desværre blev bekymringerne som sædvanligt tilsidesat af politikerne bag reformen. 

Efterfølgende har det desværre vist sig, at kritikken fra eksperterne har holdt stik, hvilket også har fået flere kommuner til at gå i pressen med opråb om flere borgere, der er røget på gaden – helt som forudset. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har bemærkelsesværdigt nok afvist kommunernes udtalelser og i øvrigt klandret kommunerne for at ikke at udnytte de tilskudsordninger, der er.        

Også SF og De Radikale har efterfølgende kritiseret den reform, de selv var en del af, med udtalelser om, at meldingerne om hjemløse kommer helt bag på dem. Jeg står dybt forundret tilbage med tanke om den omfattende kritik, der var af lovforslaget, inden det blev vedtaget. Ingen kunne være i tvivl om de alvorlige konsekvenser ved vedtagelse af denne lov. 

Det har senere vist sig, at de pågældende tilskudsordninger ikke er egnede til at holde hånden under de mange, som risikerer at ryge ud af deres bolig eller er røget på gaden, da ordningerne ikke er egnede til akutte situationer, hvor en borger er i risiko for at blive hjemløs. Og på den måde må jeg konkludere, at Dybvad Beks kritik af kommunerne står svagt tilbage. Det ændrer dog desværre ikke på det faktum, at flere sårbare og udsatte borgere er blevet smidt ud af deres bolig – alene fordi de ikke er i stand til at gå ud på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv på grund af deres helbred. 

 

Ingen kunne være i tvivl om de alvorlige konsekvenser ved vedtagelse af denne lov
_______

 


For faktum er, at langt de fleste på kontanthjælpsydelsen er alvorligt hæmmede af kroniske sygdomme såvel fysiske som psykiske. Og der findes ikke den undersøgelse, der påviser, at det hjælper på helbredet at blive truet på sin økonomi, som det er sket med den nylige kontanthjælpsreform. Tværtimod presser det mange så meget, at deres helbred forværres yderligere, og arbejdsmarkedet dermed ryger endnu længere ud af billedet.       

Der gemmer sig endda formodentlig et stort mørketal i forhold til borgere på kontanthjælp, der er så belastede af et dårligt helbred, at de er berettiget til at blive afklaret til en førtidspension. Det værdiger politikerne ikke ét blik, og det er der sandsynligvis én årsag til: udlændingepolitik.   

Udlændingepolitikken hiver de udsatte med i faldet

Det har været tydeligt i en del år, at vores beskæftigelsespolitik afhænger ganske meget af de politiske vinde, der blæser ift. udlændinge, som står uden for arbejdsmarkedet. Og her er kontanthjælpsreformen ingen undtagelse. Beskæftigelsesminister Dybvad Bek bekræftede så sent som i oktober 2025 om reformen, at der var ”noget udlændingepolitik i den”. 

Jeg vil tillade mig at tage Dybvad Beks udtalelse skridtet videre og konkludere, at der er tale om rigtig meget udlændingepolitik i den nye reform. Det handler grundlæggende om at sænke ydelsen så meget, at så mange ikke-vestlige borgere som muligt skræmmes fra at træde ind over den danske grænse og søge offentlig forsørgelse. Og i den proces er det åbenlyst ligegyldigt for politikerne, hvor mange pæredanske borgere der så ryger med i faldet. 

 

Det har været tydeligt i en del år, at vores beskæftigelsespolitik afhænger ganske meget af de politiske vinde, der blæser ift. udlændinge, som står uden for arbejdsmarkedet
_______

 


Helt konkret har vi for nyligt set politikernes ubegrundede udfald imod ikke-vestlige borgere på førtidspension, da regeringen samt flere forligspartier i december 2025 vedtog en aftale om genoptagelse af 5.000 førtidspensionssager. Målgruppen er førtidspensionister, der er registreret som indrejste, og som bor i større almene boligområder, hvor mange af beboerne er langt fra arbejdsmarkedet.  

Udfaldet kom bl.a. fra Dansk Folkepartis Nick Zimmermann, som ikke holdt igen med sine udtalelser om, at der foregår ”systematisk snyd og humbug med tilkendelser af førtidspensioner. Uden noget som helst belæg for den påstand, men det plejer heller ikke at betyde så meget for Dansk Folkeparti.   

Jeg tvivler stærkt på, at der er lovhjemmel til sådan en manøvre. For at kunne genoptage en allerede tilkendt ydelse, skal der ligge en konkret og individuel vurdering til grund for det, og det kan man næppe kalde en massegenoptagelse af 5.000 sager, alene fordi partierne bag loven systematisk mistænker mennesker med anden baggrund end dansk for at være fyldt med løgn.   

Herudover er det selvfølgelig stærkt problematisk, at genoptagelsen vedrører mennesker med især ikke-vestlig baggrund. Den hensigt har politikerne ikke lagt skjul på. Derfor bør denne sag også prøves ved retslige instanser, men før vi ser udfaldet af en eventuel sag, er førtidspensionssagerne nok for længst blevet genoptaget. 

Alt det her har i øvrigt givet anledning til en del bekymring og decideret frygt blandt førtidspensionister generelt, som nu frygter at deres sag også skal genoptages på sigt. Og Det Konservatives Folkepartis Dina Raabjergs udtalelser om, at de 5.000 førtidspensionssager kun er begyndelsen, har kun bidraget til frygten. 

Retssikkerheden synes at være på spil. Sjovt nok forsvinder denne grundlæggende borgerrettighed som dug for solen, når det kommer til udlændinge, men den risikerer altså også at ramme andre målgrupper, hvoraf nogle er blandt de liberale partiers kernevælgere. 

Når der her i 2026 skal være folketingsvalg, så tror jeg, at politikerne skal begynde at være lidt bekymrede for, om deres hårdhændede udlændingepolitik, som går ud over ganske mange helt almindelige etniske danskeres hverdag, kan give bagslag. Jeg tror, at det er begyndt at gå op for mange, at danskere – også ude fra de pæne villakvarterer – kan risikere at komme på overførselsindkomst, som fx kontanthjælp eller en førtidspension.  

De finder sig i hvert fald ikke i at få deres retssikkerhed brudt pga. politikernes usaglige ageren. Det ville jeg som politiker seriøst tage med i mine overvejelser, inden der næste gang skal stemmes om usaglige lovforslag.■

 

Retssikkerheden synes at være på spil
_______

 


Maj Thorsen (f. 1974) er privatpraktiserende socialrådgiver og debattør/foredragsholder.

ILLUSTRATION: København, 26. september 2025: Ministeroverdragelse i Beskæftigelsesministeriet. Ane Halsboe-Jørgensen (S) overdrog posten til den nuværende beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S). [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]