Mitchel Oliver: De fattigste betaler prisen for elitens luksusholdninger
04.08.2025
Den sociale kapital akkumuleres på Østerbro og i Gentofte, hvor man med omkostningsløs dydssignalering flasher sit medlemskab af den moderne adel. Regningen? Den sendes til Brøndby og Nakskov.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Mitchel Oliver, chefredaktør på Modstrømmen og kommunikationskonsulent i Dansk Folkeparti
Jeg har altid haft en svaghed for de gamle københavnerfacader. Ikke de nymalede, der lugter af andelsforening, cykelkælder og fællesmøder om affaldssortering, men de gamle – med de høje vinduer, hvor gardinerne inde bag ruderne falder tungt, og hvor en krystallysekrone giver udtryk for, at her bor man ikke blot for at sove, men for at leve civiliseret.
I dag er lysekronen ikke nødvendigvis forsvundet, men den har fået selskab af en ny tids dydssignalering. Et lille, rektangulært skilt i vinduet, hvorpå der kan stå Refugees Welcome eller Don’t leave us alone with the Danes. Disse former for eksplicitte tilkendegivelser – ikke de åndssvage skiltene i sig selv, men selve holdningerne bag dem – er adelsmærket for en ny, dekadent borgerlighed.
Det er, hvad sociologen Rob Henderson kalder luxury beliefs – luksusholdninger: standpunkter, der hæver afsenderens sociale kapital. De koster afsenderen intet – til gengæld har de enorme konsekvenser for dem, der ikke har råd til at have lige så politisk korrekte holdninger.
Tillad mig at forklare.
Engang flashede man primært sin overlegenhed med materielle goder. I dag viser man sit sociale adelskab ved at udtrykke bekymring for en fjern verden, man i virkeligheden ikke gør noget for at hjælpe. Men der findes ingen dyd uden byrde. Og heri ligger vor tids dekadence. For luksusholdningerne er netop kendetegnet ved, at de aldrig rammer afsenderen selv – prisen skal betales, men regningen ender et andet sted.
Når man kræver flere kvoteflygtninge, er det ikke ens egne børn, der går i den folkeskole i Brøndby Strand, der mærker konsekvenserne af indvandringen. Når man afskaffer skolekarakterer i den politiske korrektheds navn, er det ikke ens egne børn, der mister den sin eneste flugtvej ud af sin sociale arv. Når man inviterer tusindvis af mennesker fra Mellemøsten og Afrika – hvoraf en betydelig andel af dem, viser sig at være kriminelle – er det ikke på Østerbrogade, udrejsecentret placeres, når de skal sendes hjem igen.
Dét er den stille kynisme bag luksusholdningerne: Den sociale kapital akkumuleres på Østerbro og i Gentofte, mens regningen sendes til Brøndby og Nakskov.
I dag viser man sit sociale adelskab ved at udtrykke bekymring for en fjern verden, man i virkeligheden ikke gør noget for at hjælpe. Men der findes ingen dyd uden byrde. Og heri ligger vor tids dekadence
_______
I Danmark har luksusholdningerne antaget fire velkendte former, som luksusborgerne særligt de sidste par år har taget til sig.
Den første luksusborger er migranthumanisten. Borgeren, der har små skilte i vinduet, de store ord på Facebook og ingen nære konsekvenser i nabolaget. Det er den velmenende akademikerfamilie, der kræver åbne grænser, men hvis største multikulturelle oplevelse er en tur i Torvehallerne.
Den anden luksusborger er den privilegieblinde. Borgeren, der selv er medlem af den øvre middelklasse og vil afskaffe skolekarakterer, nationale tests og ethvert krav om disciplin i klasseværelset. Hvis egne børn kan klare sig i fred og ro på privatskolerne og takket være på hjemmebibliotekets rygstøtte, mens drengen fra en dysfunktionel folkeskole på Lolland mister sin eneste meritokratiske redningsplanke.
Den tredje luksusborger er klimaadelen. Borgeren, der kører Tesla, men gør en dyd ud af at fortælle, at de købte bilen, før Musk blev Republikaner. Det er dem, der betaler 100 kroner mere for, at flybillen kompenserer for dets klimaaftryk, så de kan svine atmosfæren med god samvittighed. De skælder også ud på landbruget, men bliver radiotavse, når man forklarer dem, hvor meget CO₂ deres avokadoforbrug koster.
Den fjerde luksusborger er kulturrelativisten. Den der mener, at det er mondænt at forsvare religiøse særhensyn og tale om mangfoldighedens skønhed, mens de selv lever i kvarterer, hvor mangfoldigheden højst strækker sig fra arkitekt til advokat.
Disse fire søjler – og de borgere der bekender sig til dem – bærer tilsammen den moralske facade, hvorpå den danske danske urbane overklasses hviler sit selvbillede. Man kunne næsten kalde det en ny borgerlighed, blottet for pligt; en form for postmoderne salonkultur, hvor man nyder fordelene ved samfundet uden at bære byrderne.
I 1800-tallets København var det anderledes – her vedstod borgerskabet civilisationens byrde. Man vidste, at ens velstand forpligtede. Man kunne ikke stille sig op på sin balkon og erklære godhed uden at følge den med handling.
I dag er meget reduceret til overfladiske vinduesskilte og moraliserende Instagram-opslag. Hvem husker ikke, da de politisk korrekte fik en kollektiv hjerneblødning og postede den der sorte firkant med en strøm af tilkendegivelser på Instagram, der skulle symbolisere sympati for Black Lives Matter; og dermed for aktivistens forening, der dagligt praktiserede racisme?
Det værste er ikke hykleriet i sig selv. Det er de nære og helt konkrete konsekvenserne for dem, der ikke har råd til denne dekadente moral og de luksusholdninger, der følger med den. Drengen i Tingbjerg, som må gå i skole i et farligt område, mens debatten på P1 kredser om, hvorvidt indvandrervold i virkeligheden er en konsekvens af strukturel racisme. Eller den enlige mor i Høje-Taastrup, som sender sin søn ud i et nabolag med bandeopgør og knivstikkerier, mens Zetland-læsere over en cappuccino på en fortovscafé i Gentofte – langt væk fra hverdagsvolden – bliver enige om, at det nok er bedst med et multikulturelt samfund.
Der er nogle, der betaler prisen for, at andre kan føle sig gode. Luksusholdningerne er ikke bare gratis for afsenderen; de er enormt dyre for modtageren. Der er reelt tale om en form for socialdarwinisme: De stærke har travlt med at hæve deres sociale kapital med politisk korrekte signaler og en påtaget godhed, mens de svage må leve med konsekvenserne.
Vi lever nu i et Danmark, hvor vores moralske habitus er blevet løsrevet fra det egentlige, praktiske ansvar. Hvor eliten kan købe sig fri af enhver konsekvens og alligevel høste anerkendelsen for sin godhed. Vi har vendt den gamle borgerlige dyd på hovedet: Den, der har mest, bærer nu mindst.
Findes der noget mere ironisk end at høre advokaten fra Frederiksberg kræve åbne grænser, mens han betaler overpris for at bo i en gade, hvor ingen med tørklæde eller på integrationsydelse nogensinde får råd til at flytte ind? Eller den veluddannede klimaaktivist, der flyver til Bali for at finde sig selv, mens tredjeverdenslande betaler prisen for hans CO2-aftryk?
Det, der engang var en civilisation, båret af den stille pligt, er ved at blive et samfund, båret af holdninger, der mest af alt er til pynt. Og bag pynten gemmer sig en iskold kynisme, som kun de privilegerede har råd – og tilsyneladende også samvittighed – til at praktisere. Vi glemmer, at civilisationen hviler på den ubekvemme pligt.
Sandheden er, at et samfund ikke kan leve af luksusholdninger. Civilisationen bæres af den ubekvemme pligt. Af at den, der har mest, enten vælger at bære den tungeste byrde, eller som minimum ikke bare lader som om. ■
Sandheden er, at et samfund ikke kan leve af luksusholdninger. Civilisationen bæres af den ubekvemme pligt. Af at den, der har mest, enten vælger at bære den tungeste byrde, eller som minimum ikke bare lader som om
_______
Mitchel Oliver (f. 1998) er chefredakør på Modstrømmen og kommunikationskonsulent i Dansk Folkeparti.
ILLUSTRATION: Eget pressefoto.
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
