Eva Smith: Opgør med konventionerne? Retssikkerheden for den enkelte dansker kan forsvinde, før vi ser os om
28.12.2025
Begynder Danmark først at røre ved bestemmelserne, vil andre lande heller ikke holde sig tilbage.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er et debatformat, skrevet af bl.a. politikere. Serien bringes udenfor betalingsmuren – så den kan læses af alle. Det er netop muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et helt års abonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at læse mere
Kommentar af Eva Smith
Jeg har nøje studeret DF’s hjemrejseudspil. Det har undertitlen: Dansk fortid – dansk fremtid.
Tillad mig at opholde mig lidt ved dansk fortid:
I 1945, da den gru og umenneskelighed, der havde udspillet sig i de tyske koncentrationslejre, blev kendt, var den umiddelbare reaktion dyb forfærdelse og undren. Hvorledes kunne et sådant helvede have udspillet sig midt i Europa? Og så i Tyskland, et gammelt kulturland, der var kendt for sine digtere og store komponister? Hvis noget sådant kunne ske i Tyskland, kunne det ske alle vegne. Landene så hinanden i øjnene og sagde: Aldrig mere.
Aldrig mere skal en sådan råhed og umenneskelighed få lov at ske. Det var på dette grundlag, FN blev skabt. Visionen var, at ret skulle erstatte magt. Der skulle udarbejdes en beskyttelse for det enkelte menneske.
Man startede med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget den 10. december 1948 af FN’s generalforsamling. Artikel 1 begynder således: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.”
Derefter fulgte en række konventioner, ikke mindst FN’s flygtningekonvention af 28. juli 1951.
Den var af særlig betydning, fordi det nu var kommet frem, at mange lande havde lukket af for jøder, der – ikke mindst efter krystalnatten – søgte flugt fra Hitlers Tyskland. Konventionen skulle beskytte flygtninges rettigheder og sikre, at de fik de universelle rettigheder, der var fastlagt ved erklæringen om menneskerettigheder. Danmark underskrev Flygtningekonventionen som det første land i verden, og det har jeg altid været stolt af.
Danmark fulgte op med meget liberale regler, som over årene er blevet strammet mere og mere. Holdningen til konventionsflygtninge (personer, der befinder sig i FN’s flygtningelejre) er et godt eksempel.
I begyndelsen tog Danmark de flygtninge, der var mest nødlidende: Enlige kvinder med børn, syge personer osv. Jeg husker, hvordan vi så ned på lande som USA og Canada, der udvalgte personer med en god uddannelse som læger og ingeniører, der kunne være til gavn for modtagerlandet.
Men vi er vendt på en tallerken. Dels tager vi næsten ingen konventionsflygtninge, selv om vi har forpligtet os til det. Dels er vi også begyndt at fiske personer med gode uddannelser. Den officielle begrundelse er, at sådanne personer vil være lettere at integrere.
Endvidere har Socialdemokratiet under Mette Frederiksen meldt sig under fanerne til den stramme udlændingepolitik, og vi har set en skærpet konkurrence mellem DF og Socialdemokratiet om den strammeste politik.
Men med det seneste udspil fra DF er det – håber jeg – lykkedes at give Socialdemokratiet baghjul.
Hjemrejseudspillet behandler den såkaldte remigration, som tager udgangspunkt i, at der er for mange – især muslimer – i Danmark. Dansk Folkeparti mener, at de udgør en fare for danskerne som folk. At de etniske danskere vil blive fortrængt af de ”fremmede”. Nu har etniske danskere ofte en forfader eller to, der er tysker, hollænder, svensker eller noget helt andet. Selv skal jeg ikke mange generationer tilbage, før jeg møder hollændere – og endda en roma. Og Messerschmidt: Lyder det ikke lidt tysk? Men det er da rigtigt, at mange af os er af bondeæt og har lyst hår og blå øjne.
Men lad os se på forslaget:
Punkt 1 er en revision af tildelte statsborgerskaber. DF vil gennemgå alle tildelte statsborgerskaber fra de sidste 20 år. Er de tildelt på et forkert grundlag, skal de annulleres. Jeg minder om, at Højesteret i en dom for kort tid siden opregnede de tilfælde, hvor man ikke kunne ophæve et tildelt statsborgerskab, hvor myndighederne havde begået en fejl. Kriterierne var blandt andet, at personen havde haft statsborgerskabet i en længere periode, at personen havde været i god tro, og at den pågældende havde indstillet sin tilværelse på det. Jeg gætter på, at i den beskedne gruppe af personer, der ved en fejl er blevet tilkendt dansk statsborgerskab, vil der være en del, der opfylder Højesterets kriterier.
Hvis personen ikke har et andet statsborgerskab, kan man slet ikke tage det danske fra denne, fordi vedkommende så bliver statsløs. Og hvor skal personen så sendes hen, når ingen lande vil modtage? I orbit med et evigt kredsløb?
_______
Dertil kommer, at hvis personen ikke har et andet statsborgerskab, kan man slet ikke tage det danske fra denne, fordi vedkommende så bliver statsløs. Og hvor skal personen så sendes hen, når ingen lande vil modtage? I orbit med et evigt kredsløb?
Endvidere foreslår man, at de, der har erhvervet dansk statsborgerskab de sidste 8 år, skal ”genbekræfte” deres statsborgerskab med en fornyet danskprøve og fornyet indfødsretsprøve. Kan man ikke bestå prøverne, vil statsborgerskabet blive annulleret.
Mener DF virkelig det? Efter alle de besværligheder og store krav, der stilles til ansøgerne, og de endelig når i mål og får statsborgerskab – så skal det ”genbekræftes” efter 8 år – og annulleres, hvis man ikke består prøverne! Skal disse mennesker da aldrig have fred og tryghed? Det fremgår ikke helt, hvad der så skal ske med mennesker, der ikke består indfødsretsprøven, men det lyder ikke, som om man kan gå tilbage til sin permanente opholdstilladelse og så begynde at bestige bjerget en gang til. Det lyder nærmest, som om man straks skal sendes ”hjem”.
Det vil sige, at en 40-årig familiefar med kone og børn i Danmark (der er danske statsborgere) skal forlade landet, fordi han ikke ved, om Svend Tveskæg i år 1000 erobrede England eller Polen. Er det rimeligt? Er det retfærdigt? Er det ikke snarere meget kynisk? Og hører kynisme til de smukke gamle danske værdier, som DF vil tilbage til? Og hvordan forholder en sådan handlemåde sig til ”vore grundlæggende danske forestillinger om ret og uret?”
Man forstår godt, at DF skriver, at hvis dette er imod nogle konventioner, skal disse opsiges eller begrænses. Man tænker bl.a. på statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen, som Danmark ingen fordele nyder af.
Det skriver man nok så frejdigt: Nej, kære DF, det nyder Danmark ingen fordele af – men disse konventioner er heller ikke skrevet, for at de skal være til fordel for et fredeligt og velordnet land som Danmark. De er faktisk skrevet, for at et overskudsland som Danmark skal hjælpe nødstedte mennesker, der uskyldigt står i en situation uden statsborgerskab. Via konventionerne har vi forpligtet os til at hjælpe medmennesker i nød. De ulykkelige jøder, der bankede på Danmarks dør i 1939, men blev sendt væk, havde nok heller ikke været en fordel for Danmark at lukke ind. Men mener DF ikke, at vi skulle have åbnet døren? Tusinder af jødiske liv kunne være reddet, hvis verden i 1938 havde haft en flygtningekonvention.
DF’s næste nedslag handler om at gøre livet i Danmark så besværligt for muslimer som muligt. Helt ærligt, er det ikke lidt småligt? Tag forslaget om, at der skal serveres frikadeller i daginstitutioner. Fra et pædagogisk synspunkt er det vigtigt, at alle børn spiser det samme. Så lad dog institutionerne servere kyllingefrikadeller eller helt lade være, så muslimske og jødiske børn også kan være med. Børnene får kun ét måltid i institutionen. Alle kan stopfodre dem med frikadeller og flæskesteg til aftensmad.
Et andet forslag går på, at børn ikke skal have mulighed for at slippe for religionsundervisning i skolen. Den regel har intet med muslimer at gøre. Sådan var det, da jeg gik i skole for 75 år siden.
Er smålighed og ensrettethed også blandt de gode, gamle værdier, som DF vil tilbage til?
_______
Og lukning af muslimske skoler? Vi har i Danmark Rudolf Steiner-skoler, grundtvigske friskoler, jødiske skoler og mange, mange flere. Det er svært at finde et sagligt argument mod muslimske skoler alt den stund, at selv hvis DF får sin vilje, og vi smider mange muslimer ud, vil der stadig være rigtig mange tilbage. Er smålighed og ensrettethed også blandt de gode, gamle værdier, som DF vil tilbage til?
Det tredje nedslag handler om personer, der er idømt udvisning pga. kriminalitet. DF mener, at de nuværende centre skal omdannes til fængsler, fordi det menes at fremme lysten til at rejse hjem. Men nogle af dem kan ikke rejse hjem. Enten fordi de risikerer tortur eller måske dødsstraf, eller fordi hjemlandet ikke vil modtage dem. De skal så tilbringe resten af deres liv i et fængsel. Et smukt gammelt dansk ord er barmhjertighed. Det forbindes også ofte med den kristne tro. Men det synes ikke at være en del af DF’s gamle danske værdier.
DF har også fremsat et lovforslag. Det drejer sig om udlændinge med opholdstilladelse, hvor familien er kommet til Danmark via familiesammenføring. De skal kunne udvises med familien, hvis de eller et familiemedlem begår gentagen kriminalitet eller deltager i organiseret kriminalitet. Det fremgår ikke, hvor alvorlig den pågældende gentagne kriminalitet skal være. Vil det også gælde, hvis en teenager begår tyveri i Netto eller kommer i slagsmål i en skolegård? Betyder det så, at hele familien skal forlade Danmark? Jeg minder om det førnævnte ord: barmhjertighed.
DF vil endvidere forbyde familiesammenføring for personer, der ikke er født med dansk statsborgerskab. ”Asylansøgere vil ikke længere kunne bruge sig selv som rambuk i et forsøg på at flytte hele familien til Danmark.” Må jeg minde om, at det ikke er let at få asyl. Skal de personer, der slipper gennem nåleøjet, og fx ikke kan vende hjem, fordi de har protesteret mod regimet (som måske er muslimsk) og derfor risikerer forfølgelse, fængsling og tortur, leve uden deres familie måske resten af livet? Synes DF virkelig, at det er ret og rimeligt? Og at en sådan afgørelse er et udtryk for vores stolte forfædres opfattelse af ret og uret? Jeg minder igen om det smukke gamle ord: barmhjertighed. Alt i alt en blandet landhandel. Og der er mange flere forslag. Alle er de båret af nogle værdier, som jeg tvivler på, at alle DF’s medlemmer og vælgere er enige i. Og derfor er det meget svært at forstå, at alt dette skulle resultere i et bedre Danmark. Jeg troede, en af de fornemste danske værdier var tolerance, men DF har tilsyneladende en helt anden opfattelse. Måske skulle vi starte med at blive enige om, hvad de danske værdier er, og så tage diskussionen om remigration derfra?
For nyligt har også partiet Venstre fisket i rørt vande. Man vil ophæve statsborgerretskonventionen for at sikre, at udlændinge, der har begået kriminalitet, mister deres danske statsborgerskab og udvises. Flere eksperter har påpeget, at det vil berøre et forsvindende lille antal personer i Danmark – og behjertede personer er da også kommet Venstre til hjælp ved at pege på, at det er meget vigtigere at gå efter ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. Denne konvention har uddybet grundlovens lidt vage bestemmelse om individets frihed og retssikkerhed, og dermed skabt et bedre samfund for danskerne og alle, der bor i vort land. Og begynder et land først at røre ved bestemmelserne, vil andre lande heller ikke holde sig tilbage. Og inden vi ser os om, har den enkelte dansker mistet den retssikkerhed, som menneskerettighedskonventionen har givet os.
Konventionens bestemmelser bliver gennemført ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol – et unikt instrument, der beskytter borgere mod deres egen regering. Adskillige danske borgere har nydt godt af den også på områder, hvor grundloven ikke beskytter dem. Det gælder fx psykiatriske patienter, der bæltefikseres for længe eller mennesker, der har været part i retssager, der har varet i årevis.
Lad os glæde os over, at det politiske flertal hidtil har fredet konventionerne, der blev til i en tid, hvor vi troede på, at verden ville lade sig lede af FN. I den urolige tid, vi nu går ind i, har vi mere end nogensinde brug for konventionerne. ■
Begynder et land først at røre ved bestemmelserne, vil andre lande ikke holde sig tilbage
_______
Eva Smith (f. 1942) er dr.jur. og professor emerita ved Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Eva Smith [FOTO: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
