Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu større
24.04.2026
Det største problem på vejen er ikke teknologisk – det er politisk.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Martin Ågerup
Det er sandsynligt, at produktiviteten i for eksempel sundhedssektoren kan øges så markant med kunstig intelligens, at vi ikke får brug for flere, men færre læger og sygeplejersker i fremtiden. Vi vil kunne forbedre sundhedssektorens tilbud til borgerne for markant lavere udgifter end i dag, trods flere ældre. Uden at nogen skal løbe hurtigere, og samtidig med at personalet vil opnå større arbejdsglæde.
I dag anvendes AI allerede i betydeligt omfang i Danmark i det kliniske arbejde. I Region Hovedstaden anvendes et AI-baseret værktøj til at hjælpe lægerne med at screene for brystkræft, hvilket allerede inden for de første to måneder øgede lægernes produktivitet med 30 pct. og reducerede ventelisten. Region Nordjyllands skadeklinikker og akutmodtagelser anvender en AI-løsning til at analysere røntgenbilleder for knoglebrud, hvilket har reduceret ventetiden for patienter, ligesom antallet af klage- og erstatningssager over forkert vurdering af brud er faldet markant. AI bruges i strålebehandling af kræftpatienter i Næstved, hvor teknologien på få minutter kan finde kræftvæv og raske organer og beregne en ny, tilpasset stråleplan, som ellers normalt tager dage. Og AI bruges til intelligent monitorering af vitale værdier i Region Hovedstaden, hvor falske alarmer og komplikationer er blevet reduceret.
I sundhedsvæsenet alene er der mængder af sådanne anvendelsesmuligheder. Nogle vil øge personalets produktivitet. Andre vil reducere behovet for sundhedsydelser via tidlig opsporing, bedre monitorering og undgåelse af fejl.
Af to grunde ligger det største potentiale ligger formentlig indenfor dokumentation og sagsbehandling. For det første bruger læger og sygeplejersker hovedparten af deres tid på det. For det andet, kan kunstig intelligens formentlig klare hovedparten af opgaven. Ifølge en undersøgelse refereret i Ugeskrift for Læger bruger sygehuslæger 31 pct. af deres tid på at dokumentere deres arbejde og kun 25 pct. på den direkte patientkontakt. Det er en uacceptabel situation for både lægerne, patienterne og for skatteyderne, der skal betale lægernes løn.
Hvis vi antager, at kunstig intelligens kan reducere andelen af tid anvendt på dokumentation med 50 pct. og overføre den sparede tid til patienterne, ville det indebære en stigning i lægernes produktivitet med svimlende 60 pct. Det arbejde, som før krævede 160 læger, vil nu kunne udføres af 100 – alene som følge af dette ene ai-baserede værktøj.
Er det realistisk at forvente, at AI kan reducere tidsanvendelsen på dokumentation og sagsbehandling med 50 pct.? Ja, det er faktisk et konservativt skøn. Der findes allerede velafprøvede og velfungerende værktøjer, der »lytter« til samtaler mellem læge og patient, genkender vigtige oplysninger og klassificerer dem, så der automatisk udarbejdes et udkast til den påkrævede dokumentation af samtalen med alt fra beskrivelse af symptomer og sygehistorik til de besluttede tiltag såsom henvisninger, udskrivninger af receptpligtig medicin, osv. – et færdigt udkast til journal, som lægen alene skal læse igennem og godkende. Samtidig bevæger de mest avancerede AI-løsninger sig nu fra ren dokumentation til at anvende “agenter”, der kan foreslå og klargøre næste skridt i patientforløbet. De kan lytte til samtalen mellem læge og patient, udlede relevante handlinger og automatisk oprette udkast til fx recepter, henvisninger, prøver og opfølgning i journalsystemet. Lægen skal alene godkende og signere, før noget bliver sendt eller iværksat. Disse værktøjer findes allerede, og de anvendes af tusindvis af læger i andre lande, primært USA.
Færre fejl
At reducere antallet af fejl er en potentiel gevinst ved kunstig intelligens i sagsbehandlingen, som er stærkt undervurderet. I Danmark har vi en tendens til at fokusere meget på de problemer, kunstig intelligens kan medføre – fx i endeløse diskussioner af bias og såkaldte hallucinationer. Hvis vi stod i en situation, hvor antallet af menneskelige fejl var stort set nul, var det måske til at forstå. Men det gør vi mildest talt ikke. Under tidspres formår læger ofte ikke at få alle vigtige informationer med i patientjournaler fra en kompleks samtale. Tilsvarende kan det være vanskeligt at danne sig et overblik over en patient med en sygehistorik, der måske strækker sig over mange årtier. AI-værktøjer kan fungere som beslutningsstøtte ved at hjælpe sundhedspersonale med at få overblik over lange og komplekse patientjournaler. De kan sammenfatte sygehistorik, fremhæve vigtige fund og pege på mulige diagnoser eller næste skridt.
Det er generelt erkendt, at førerløse biler er langt mere sikre, end biler kørt af mennesker. Sundhedsvæsenet er naturligvis en anden sag. Vi skal ikke have et førerløst sundhedsvæsen. Men AI kan hjælpe læger og sygeplejersker til at blive mere produktive og samtidig træffe bedre beslutninger og begå færre fejl.
Alt i alt er det ikke urealistisk at kunstig intelligens og anden teknologi vil kunne øge produktiviteten så meget, at sundhedsvæsenets nuværende serviceniveau ville koste halvt så meget at levere, som det i dag koster.
Enorme gevinster på vej i uddannelsessektoren
Noget lignende gør sig gældende indenfor sagsbehandling på alle andre af velfærdsstatens områder, såsom ældrepleje, social- og handikapområdet, skatteforvaltning mv. Og uddannelse er et af de områder, hvor potentialet formentlig er størst. Det er min vurdering, at vi ville kunne opnå omtrent samme resultat med en brøkdel af de nuværende udgifter. Hvilken brøkdel er naturligvis usikkert, men til illustration giver jeg gerne et forsigtigt bud: 20-30 pct. Det vil kræve helt nye måder at indrette sektoren på.
Hvordan får vi realiseret potentialet? Det bliver desværre meget vanskeligt. Udover de geopolitiske udfordringer er det måske den største trussel, det danske samfund står overfor. Og faktisk hænger spørgsmålet om teknologi snævert sammen med den geopolitiske diskussion: Et samfund, der ikke formår at omstille sig, så det kan udnytte gevinster ved ny teknologi vil blive et underlegent samfund i alle sammenhænge, også sikkerhedspolitisk.
Her er problemets kerne: Den offentlige sektor er ikke indrettet til at anvende teknologi til at reducere omkostninger og øge produktivitet. Der er ikke – som i den private konkurrenceudsatte sektor – et vedholdende pres fra kunder til at reducere omkostningerne. Faktisk fungerer den politiske logik direkte modsat. Den anerkendte måde at forsøge at forbedre en sektor er ved at øge udgifterne til den – senest i valgkampen i 2026, hvor både Socialdemokratiet og Venstre antog, at problemerne i Folkeskolen kunne løses ved at tilføre ekstra fem milliarder kroner, uden at der er stærk evidens for, at det er tilfældet.
Indtil videre går det den forkerte vej: Produktiviteten på de offentlige sygehuse er faldet så meget siden 2019, at sygehusydelser koster skatteyderne fire milliarder kroner mere om året, end hvis produktiviteten blot havde været uændret. Og mere generelt ser vi ingen tegn på stigende produktivitet i den offentlige forvaltning. Det offentlige har de sidste ti år ansat knap 21.500 ekstra administrative medarbejdere, som årligt dræner skatteborgernes lommer for cirka 13 mia. kr.
Finansministeriet antager, at udgifterne i den offentlige sektor skal vokse i de kommende år i takt med aldringen af befolkningen – baseret på enkel antagelse: Man antager nul produktivitetsstigning i det offentlige. Men de antagelser bør revideres i lyset af de nye muligheder med kunstig intelligens.
En ny regering bør genindføre krav om øget produktivitet i sundhedssektoren og i velfærdsstaten i det hele taget for at skabe incitamenter til at indføre udnytte mulighederne indenfor blandt andet kunstig intelligens. Endvidere bør man overveje, hvordan man kan få hurtigere og større glæde af gode erfaringer fra andre lande. Det kan gøres på mange måder. Man kan fx invitere nogle af verdens mest produktive privathospitaler til at byde på at levere konkrete opgaver i Danmark eller på driften af et eller flere danske sygehuse. ■
En ny regering bør genindføre krav om øget produktivitet i sundhedssektoren og i velfærdsstaten i det hele taget for at skabe incitamenter til at indføre udnytte mulighederne indenfor blandt andet kunstig intelligens
_______
Martin Ågerup er direktør for Skattebetalerne. Han sidder i bestyrelsen for Berlingskes Fond samt Johan Schrøders Fond. Han er økonom og forfatter til fem bøger samt vinder af Fonsmarkprisen 2024 samt Adam Smith Prisen 2024. Martin var 2005-2023 direktør for tænketanken CEPOS og er cofounder af AI-virksomheden Popoulos Analytics.
ILLUSTRATION: København, 20. juni 2018: Patient i MR-scanner på Rigshospitalet [FOTO: Simon Skipper/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
