Morten Sodemann om AI i sundhedsvæsnet: Patienten overlevede, men hvad nu, hvis lægen ikke gjorde?

11.05.2026

Når information bliver fri, bliver dømmekraft værdifuld. Når alle kan generere medicinsk rådgivning, bliver tillid den knappe ressource. Og tillid er det eneste, sundhedsvæsenet ikke kan automatisere. Læger kan ikke holdes i live med kunstig intelligens.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Morten Sodemann

Der er en grund til, at folk nu stoler mere på tilfældige indholdsskabere på sociale medier end på sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet udvikles hele tiden til at kunne håndtere større mængde data, patienter og opgaver uden at blive for langsomt – eller bryde sammen. Imens har influencere på sociale medier udviklet sig til at kunne skabe større opmærksomhed og dermed indflydelse. Og et eller andet sted midt i processen mistede sundhedsvæsnet grebet om situationen. Når et system mister sin autoritet, fylder svindlere og forenklede løsninger hurtigt tomrummet.

Man kan se det overalt. Wellness-influencers, der sælger sikkerhed, styrke og sundhedskompetencer. Virksomheder der skaber værdi ud af den forvirring, der skabes af ufiltreret sundhedsinformation. AI-virksomheder, der lover diagnoser uden at skulle stå til ansvar. Sundhedsstartups, der ved mere om salgs- og marketingsomkostninger end biomedicin.

Mistillid til sundhedsvæsenet, forstærket af hyperinformation på sociale medier, skaber nye markedsmuligheder. Samtidig fremstår sundhedsvæsenet for mange som langsomt, tungt og uinteressant, mens en chatbot kan levere hurtige, venlige og tilsyneladende præcise svar. Man skal ikke tage fri fra arbejde, forklare sig over for en travl læge eller kæmpe for at blive taget alvorligt. Det er bekvemt, for chatbotten siger dig aldrig imod. Og netop derfor er det så attraktivt.

AI vil ændre sundhedsvæsenet mere, og hurtigere, end de fleste læger er klar over. Læger er af sind konservative, men er også til fals for en smart gadget eller en nem måde at komme gennem dagen på. Derfor kommer AI-presset fra to fronter. Presset for forandring udefra, fra de raske velstillede og de kompetente patienter, vil være svært for politikerne at overhøre. Her vil der komme krav om, at sundhedsvæsnet tager det til sig. Hurtigt. Indefra vil de se store dele af deres arbejdsliv blive præget af digitale støttepædagoger til diagnose, triage, dokumentation, kommunikation, kodning, selv behandlingsvalg, so i vid udstrækning vil blive automatiseret. Robotter kommer til at udføre de teknisk sværeste operationer, og de skriver selv deres journalnotater. Mange tænker, at læger bliver et uinteressant benspænd. Andre tænker, at det er sidste udkald, hvis læger vil bevare betydning og troværdighed.

Når information bliver fri, bliver dømmekraft værdifuld. Når alle kan generere medicinsk rådgivning, bliver tillid den knappe ressource. Og tillid er det eneste, sundhedsvæsenet ikke kan automatisere. Den fejl, pro-teknologiske ledere i sundhedsvæsnet begår, er at antage, at sundhedsvæsenet primært er et informationsproblem. Det er det ikke. Behandling er et troværdighedsproblem. Et koordinationsproblem. Et menneskeligt problem. Patienter ønsker ikke bare svar. De ønsker en person, der er ansvarlig for svarene.

 

Patienter ønsker ikke bare svar. De ønsker en person, der er ansvarlig for svarene
_______

 

Læger betyder noget, fordi de befinder sig i krydsfeltet mellem videnskab, etik og konsekvens. De er stadig dem, samfundet forventer vil træffe beslutninger, når meget står på spil. Derfor er læger i en sårbar, men vigtig position lige nu. Hvis læger lader robotter og sprogmodeller gøre det beskidte besværlige tankearbejde for sig – hvad sker der så med dem? Spørgsmålet er ikke kun, om vi tillægger maskiner for meget bevidsthed, men også om vi er begyndt at tillægge mennesker, herunder læger, for lidt bevidsthed. Vi skal ikke frygte kunstig intelligens i sig selv, men hvad den gør ved os. Vi begynder allerede at tænke, tale og interagere som sprogmodeller. Et studie viste, at forekomsten af typiske begreber anvendt af sprogmodeller er eksploderet i videnskabelige artikler. Et studie i Nature viste, at forskere, der anvender AI, skriver langt flere artikler end andre, men emnerne bliver færre og færre og mere forudsigelige – kunstig intelligens er og bliver sprogstatistik. Men det er en tendens, der startede for over 30 år siden fx via fondsstøtte, længe før AI, men nu forstærket af AI.

Da man begyndte at arbejde med tankerne om talegenkendelse i de første elektroniske patientjournalsystemer, så man, at sprogmodellen blev dårligere og dårligere, fordi mange læger enten var ordblinde eller elendige til at stave. Og da de stoler på egne evner i enhver henseende, så rettede de korrekt sprog til ukorrekt sprog. Et dansk studie har vist, at kunstig intelligens på sygehuse påvirker centrale funktioner ved (uformelt) at omfordele ansvar og kommandoveje. Det skaber en stribe benspænd og fejl, der skal håndteres af personalet, før AI overhovedet giver mening. Kunstig intelligens har ingen gaffa-tape eller pytknap og kan ikke tilpasse sig nye kontekster.

Antropic, der står bag Claude, analyserede i en artikel – med den foruligende titel ”Who’s in charge?” – 1,5 millioner menneskelige interaktioner med chatbotten. De fandt, at Claude kunne forstyrre menneskers virkelighedsopfattelse og få dem overbevist om at foretage drastiske sociale handlinger. Hvorfor? Claude bakkede loyalt op om personers ensidige opfattelser og hjalp dem med at skrive hadefulde beskeder, klager eller negative analyser. Chatbots er sleske venner, der smigrer og taler os efter munden – samtidig med at de fratager os magten over os selv og den virkelighed, vi lever i. Forskerne fandt desuden også, at Claudes evne til at ændre mennesker virkelighedsopfattelse var blevet forstærket fra 2024 til 2025.

En anden undersøgelse viste, at chatbots uhæmmede smigreren gør os meget følsomme for vildfarelser, virkelighedsflugt og vrangforestillinger – som fx at italesætte os, som er man virkelig dygtig læge eller svært syg patient med sjælden sygdom, selvom intet af det er korrekt. Smiger virker lige så hurtigt som kokain. Vi vil have mere.

Kigger vi specifikt på lægers måde at arbejde og tænke på, så er der virkelig god grund til at tænke sig om, før det ikke længere er muligt. AI påvirker vores måde at huske på; hvordan vi lagrer viden og informationer; og hvordan vi får fat i det igen. Nok får vi kloge svar af AI, men vores egen viden, vores adgang til den i hukommelsen, og ikke mindst brugen af den, bliver forringet. Kort sagt: Ved at bruge AI, bliver vi dårligere til at vurdere de svar, AI giver os.

At skrive er at tænke. Når man skriver med hånden, aktiverer det langt flere centre i hjernen, end når man skriver på en computer. At skrive er en aktiv og kompleks tænkeproces. Dokumentation er ikke bare en bevidstløs registrering, men en måde at reflektere, strukturere erfaringer og forbinde viden, kontekst og faglig vurdering på.

AI kan gøre mennesker mentalt mere passive og standardiserede i sprog, tale og handling. AI svækker intuition, kritisk tænkning, kreativitet og empati.

Gradvist kommer vi til at tænke et ”systemsprog”, hvor vores faglighed kan blive påvirket af AI’s måde at formulere sig på. Og AI er allerede i gang med at industrialisere middelmådighed i tanke, tekst og tale. Den store krise er ikke kun skrivekunstens død, men også læsningens endeligt, hvor evnen til at sprede sig viralt erstatter dybde og synlighed erstatter tanke. Men vi må ikke overgive os.

Forhåbentlig er mennesker stadig klogere end computere lidt endnu. Digital dovenskab kan blive vores død. Læger kan ikke holdes i live med kunstig intelligens. Patienten overlevede, men hvad nu, hvis lægen ikke gjorde? Hvem skal så gøre AI klogere på vores helbred? ■

 

Læger kan ikke holdes i live med kunstig intelligens. Patienten overlevede, men hvad nu, hvis lægen ikke gjorde? Hvem skal så gøre AI klogere på vores helbred?
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. Bogen ’Pandemiernes pariaer’ udkom d. 25. april på forlaget Samfundslitteratur.

ILLUSTRATION: Eget pressefoto.

Apropos denne artikel:

Thomas Aastrup Rømer: Den næste undervisningsminister bør tage skolen tilbage fra økonomerne, droppe testkulturen og genoprette de selvstændige seminarier. Det haster!

Halime Oguz: Debatten om danskhed er blevet et teaterstykke. Imens forhandler vi vores fælles værdigrundlag væk

Bertel Heurlin i RÆSON SØNDAG: USA’s krige skaber dyb bekymring i Beijing. Frygten er, at nu kan alt ske

Lars Struwes ugeanalyse: Europa lever nu i permanent konflikt. Men tænker stadig, som var det fredstid

Peter Lautrup-Larsen: Løkkes manøvre er ikke kun et alibi for at vende tilbage til Mette Frederiksen igen. Så tager vi ham ikke alvorligt nok

Anders Puck Nielsen i Interviewserien: Ukraine mener, de har fundet nøglen til at få afsluttet krigen på deres præmisser