Klaus Krogsbæk: Regeringsgrundlaget er fyldt med sociale løfter – betingelsen er bare, at alle skal løbe endnu hurtigere
05.06.2026
Firkløverregeringen lover at gøre samfundet mere socialt og grønt. Betingelserne er til gengæld, at vi skal arbejde mere, producere mere og styrke vores konkurrenceevne.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Klaus Krogsbæk
Det nye regeringsgrundlag præsenterer sig som et bredt reformprogram for børn, velfærd, sundhed, natur, boliger, grøn omstilling, teknologi og sikkerhed. Det lover mere tryghed, mere lighed, mere bæredygtighed og mere national handlekraft.
Men det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvad regeringen vil. Det er, hvordan det skal finansieres.
Regeringens finansieringslogik er klar: Løfterne er konkrete, mens pengene i vidt omfang skal findes senere gennem reformer, effektiviseringer, finanslove og en endnu ikke fremlagt 2035-plan. Kun enkelte indtægtskilder nævnes direkte. Resten gøres afhængigt af mere arbejde og højere produktivitet.
Dermed fremlægger regeringen ikke blot et udgiftsprogram, men en reformpolitisk fordring. Det er grundlagets egentlige motor. Man lover sociale forbedringer, men pantsætter dem i fremtidig vækst. Man lover bedre velfærd, men vil finansiere den gennem højere beskæftigelse, øget arbejdsudbud, kunstig intelligens og en styrket privat sektor. Og man lover grøn omstilling, men gør den til et spørgsmål om blandt andet forsyningssikkerhed. Velfærden bliver på den måde ikke et værn mod de mekanismer, der i forvejen presser mennesker og institutioner. Den gøres afhængig af, at de samme mekanismer leverer endnu mere.
Indhold og finansiering kan ikke skilles ad
Det afgørende er, at regeringen ikke siger: Her er pengene. Den siger i stedet: Her er de mekanismer, der i fremtiden skal skabe pengene.Der skal skabes et større økonomisk råderum. Arbejdsudbuddet skal øges. Den strukturelle beskæftigelse skal løftes. Kunstig intelligens skal frigøre tid og årsværk. Erhvervslivets byrder skal lettes. Danmark skal være rigere i 2035. Først derigennem kan de mange løfter få deres økonomiske grundlag. Derfor er det misvisende at behandle finansieringsspørgsmålet som en svaghed ved siden af regeringsgrundlagets indhold. Finansieringen er en del af selve indholdet. Den viser, hvad staten kræver af samfundet.
Det afgørende er, at regeringen ikke siger: Her er pengene. Den siger i stedet: Her er de mekanismer, der i fremtiden skal skabe pengene
_______
Her viser regeringsgrundlaget sin indre spænding. Det taler om børn, trivsel og tryghed. Men denne omsorg vil det finansiere gennem en skærpet mobilisering af den arbejdskraft, de teknologier og de virksomheder, der skal gøre Danmark stærkere i konkurrencen. Mennesket bliver anerkendt som sårbart, men samtidig behandlet som en ressource, der skal bringes bedre i anvendelse. Barnet skal trives, men også lære mere. Den syge skal have hjælp, men også hurtigere tilbage i funktion. Den offentligt ansatte skal aflastes, men også indgå i AI-drevet effektivisering. Den ældre medarbejder skal have fleksibilitet, men også fastholdes længere.
Velfærden skal være en hjælp til mennesker. Men i regeringsgrundlagets finansieringslogik bliver dens produktive funktion stadig mere central: Den skal holde mennesker, institutioner og arbejdskraft i stand til at levere mere.
Grundlagets indre spænding bliver særlig tydelig, når regeringen med den ene hånd både vil øge velfærdsudgifterne, investere i grøn omstilling, sænke fødevaremomsen, udvide vederlagsfri tandpleje. Og med den anden hånd sænke af afskaffe skatter. Noget kan finansieres gennem blandt andet nye skatter på teknologi og arv. Men samlet set er der tale om mere end et almindeligt finanslovsregnestykke. Der skal reformer til, og her træder prioriteringen frem. Erhvervslivet får forbedrede rammer her og nu. Befolkningen får løfter om forbedringer, men løfterne gøres afhængige af fremtidige reformgevinster.
Befolkningen får løfter om forbedringer, men løfterne gøres afhængige af fremtidige reformgevinster
_______
Oprustningens regning
Forsvarsspørgsmålet skærper kun spændingen endnu. Regeringen beskriver nemlig en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor russisk aggression, amerikansk usikkerhed og europæisk afhængighed begrunder oprustning, strategisk autonomi og et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Derfor vil den fortsat have udgifterne til forsvar og beredskab op på mindst 5 pct. af BNP i 2030, hvoraf 3,5 pct. skal gå til Forsvaret. Samtidig understreges det, at et kommende ”eftersyn” af investeringerne ikke må forsinke oprustningen eller reducere de planlagte udgifter.
Oprustningen fremstilles som nødvendig sikkerhed. Men den har også en social og økonomisk pris. Den lægger beslag på fremtidigt råderum, presser prioriteringerne og gør velfærden endnu mere afhængig af, at økonomien kan levere mere. Dermed bliver forsvarspolitikken ikke en ydre ramme om regeringsgrundlaget. Den bliver også en del af dets indre logik
AI er det nye navn for effektiviseringer
Kunstig intelligens spiller også en særlig rolle i grundlaget. Den fremstilles både som en mulighed og en nødvendighed. Den offentlige sektor skal anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet, og udrulningen af AI-løsninger skal sættes op i tempo.Det lyder teknologisk neutralt. Men i finansieringslogikken får AI en bestemt funktion: Den skal frigøre tid og årsværk, øge kapaciteten og gøre det muligt at levere mere uden tilsvarende flere hænder.
Det er rationaliseringens gamle løfte i ny teknologisk form. Før hed det effektivisering og afbureaukratisering. Nu hedder det AI. Men spørgsmålet er det samme: Skal teknologien frigøre mennesker fra unødvendigt slid, eller skal den gøre institutionerne i stand til at levere mere inden for strammere økonomiske rammer? Regeringsgrundlaget hælder mod det sidste. AI præsenteres ikke først og fremmest som demokratisk frigørelse, men som styrings- og kapacitetsværktøj for en stat, der vil have alle sine løfter til at gå op i samme regneark.
Ansvarlighed – men over for hvem?
Alt dette samles i ordet “ansvarlighed”. Regeringen vil ikke love uden at finde finansiering. Den vil ikke sætte økonomien over styr. Den vil skabe et nyt prioriteringsrum. Men ansvarlighed betyder her ikke ansvar over for de behov, der allerede findes i samfundet. Det betyder ansvar over for statens samlede konkurrence-, forsynings- og handleevne.
Den centrale pointe er derfor, at regeringen ikke lover velfærd som et værn mod konkurrencens pres. Den lover velfærd på betingelse af, at Danmark bliver endnu bedre til at konkurrere. Finansieringen er med andre ord ikke bare et hul i regeringsgrundlaget. Den afslører grundlagets logik: De sociale løfter skal betales ved at løbe stærkere.■
De sociale løfter skal betales ved at løbe stærkere
_______
Klaus Krogsbæk (f. 1957) er fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen og aktiv i Forbyd Atomvåben. Han er mangeårigt medlem af Socialdemokratiet og desuden medlem af det tyske SPD. Han betegner sig selv som demokratisk socialist og europæisk føderalist.
ILLUSTRATION: Finansminister Peter Hummelgaard (S) ved ministeroverdragelse i Finansministeriet. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
