Kristian Sloth: Der er krig mellem regeringen og landbrugets top. Men folkestemningen er ikke til at tage fejl af
17.09.2026
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – takket være vores abonnenter: Magasinet (grundlagt 2002) er nemlig totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge)
I årtier er det lykkedes den magtfulde landbrugslobby at afværge ethvert forsøg på at reducere den kolossale animalske produktion. Men denne gang er det anderledes. Nu står folket bag protesten, og folkestemningen er ikke sådan lige at vende.
Kommentar af Kristian Sloth
Svinevalget udløste en historisk konflikt mellem politikerne og landbruget. Der er krig, og den raser lige nu. Uanset hvordan krigen ender, bliver forholdet mellem Christiansborg og Axelborg aldrig det samme igen.
Politikere reagerer på folkestemninger, og det var folket, der fik pendulet til at svinge. Billeder af frygtelig dyremishandling fra stalde tilhørende en række af landbrugets topfolk fik selv blå vælgere til krumme tæer. Det var nu alligevel for galt.
Også drikkevand og fedtemøg blev store emner i valgkampen, og den ”grønneste regering nogensinde” lægger nu op til et markant opgør med det animalske landbrug, der i sidste ende er skyld i forureningen og i dyremishandlingen.
Sandheden er krigens første offer
Landbrugstoppen er rystet og presset på alle fronter, men dens velpolstrede og vidt forgrenede lobbymaskine er i fuld gang med mobiliseringen. Alle fodfolk er sendt i marken til demonstrationer og stormøder, og en hær af frontsoldater er bevæbnet med forkerte data og falske rygter for at forplumre diskussionen.
En af de mest sejlivede myter er, at næringsstoffer fra spildevand og kloakoverløb har afgørende betydning for iltsvind og fedtemøg, og at landbruget får en alt for stor del af skylden for sammenbruddet i vandmiljøet. Andre vilde påstande er, at forureningen kommer fra opvasketabletter og golfbaner, og at kvælstoffet falder ned med regnvandet. Og så er der den med, at danskernes mad er i fare, hvis landbrugsproduktionen reduceres.
Politikere reagerer på folkestemninger, og det var folket, der fik pendulet til at svinge
_______
Sludder og vrøvl. Det er for længst dokumenteret, at cirka 90 pct. af det menneskeskabte kvælstof, der ledes fra land til vand, kommer fra landbruget. Og danske bønder eksporterer cirka 90 pct. af den samlede kødproduktion, så der er rigeligt at reducere af, uden at det påvirker danskernes mad.
Den ene løgn og vildfarelse efter den anden, men det er en fast del af landbrugstoppens strategi at sprede misinformation og halve sandheder for at afspore debatten.
Landbrugets sidste og eneste skud i bøssen
Det er ikke landbrugets fodfolk, der kæmper for at undgå forandringer. Generalerne i Landbrug & Fødevarer på Axelborg er selv i fuld gang med at lave damage control. Landbrugstoppen har taget sit eneste og kraftigste våben i brug. Den sætter en kæp i hjulet på danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt, Trepartsaftalen.
Aftalen skal omlægge en sjettedel af landbrugsjorden til skov og natur og reducere landbrugets udledning af kvælstof og klimagasser. Da den blev indgået i 2024, kaldte formanden for Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, aftalen for ”en sejr for landbruget”.
Det er nemlig især den dårligste sjettedel af landbrugsjorden, der skal købes af staten og omlægges til natur. De resterende fem sjettedele kan fortsat bruges til dyrkning af foder til dyrene, der er storbøndernes guldæg. Aftalen piller ikke ved antallet af dyr, der er hovedårsagen til forureningen. Derfor er den en sejr for landbruget.
Det lykkedes også for Axelborg at få det gjort frivilligt, om bønderne overhovedet vil sælge deres jord til staten. Dermed fik Landbrug & Fødevarer en alvorlig klemme på politikerne, og det er dét våben, lobbyorganisationen bruger nu.
Regeringen vil nu også stramme kravene til dyrevelfærd og sprøjtning med gift. Disse områder har intet med Trepartsaftalen at gøre, men landbrugstoppen blander det hele sammen og truer med at kuldsejle den historiske aftale, hvis regeringen gør alvor af sine planer.
Nægter pludselig at sælge jord
Axelborg kan i realiteten vende tommelfingeren op eller ned for Trepartsaftalen. Bønderne kan være velvillige eller modvillige. Hvis bønderne ikke vil sælge jord til staten, så dør den frivillige aftale.
Før valget skred de lokale forhandlinger om salg af jord fint fremad. Bønderne var velvillige, men da regeringen varslede de nye krav til dyrevelfærd og sprøjtegift, fik piben en anden lyd. Formand Søren Søndergaard trak sablen og stillede sit ultimatum: Stop med at stille nye krav, for ellers stopper det lokale spor. Med andre ord truede formanden med at gøre bønderne modvillige, hvis politikerne ikke trak sig tilbage.
Og det er præcis det, der er sket. Regeringens general, minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen, står fast på, at der skal ske noget drastisk, så nu har landbrugets lokale folk en række steder sat forhandlingerne om jordsalg på pause, som de kalder det.
Nu hænger hele Trepartsaftalen i en tynd tråd, som landbrugstoppen til enhver tid kan klippe over, hvis politikerne stiller for høje krav. Krigen er brudt ud, og forude venter nye slag på nye slagmarker.
Sprøjteforbud og grisefirepart
Regeringen har indledt et så markant opgør med den animalske eksportindustri, at det kun kan ende med et frontalsammenstød. Der skal indføres sprøjteforbud på de grundvandsdannende områder – et areal ca. på størrelse af Lolland.
Bønderne kræver erstatning for den mistede ret til at bruge giftsprøjten, men regeringen vil kun kompensere dem, der rammes allerhårdest. Regeringen regner med at bruge seks mia. kr., men Axelborg regner med, at staten skal erstatte med 20 mia. kr.
Det lykkedes også for Axelborg at få det gjort frivilligt, om bønderne overhovedet vil sælge deres jord til staten. Dermed fik Landbrug & Fødevarer en alvorlig klemme på politikerne, og det er dét våben, lobbyorganisationen bruger nu
_______
Tallene illustrerer, hvor hårdt fronterne er trukket op. Dyrevelfærd bliver en anden kommende slagmark. En såkaldt grisefirepart skal forhandle sig frem til nye regler om bedre forhold for grisene, men avancen på det billige, uforarbejdede grisekød til eksport er så lille, at enhver væsentlig fordyrelse af produktionen vil lægge industrien i graven.
Landbrugets forhandlere vil givetvis inkludere nogle af de topfolk, der er politianmeldte for dyremishandling, efter at aktivister brød ind i deres stalde og filmede de frygteligste forhold. Blandt dem er landbrugets topfigur, svineproducent Søren Søndergaard, og formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen. Med andre ord: Personer, der er politianmeldt for dyremishandling, skal forhandle med staten om markant bedre dyrevelfærd.
Venstre bløder
Venstre er nok krigens største offer. Partiet forsøger at balancere mellem by og land, men store jordejere og landbrugsindustrien har stærke bånd til det gamle bondeparti.
Så stærke bånd, at fem Venstre folketingsmedlemmer med den tidligere direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade i spidsen, stemte imod partilinjen og imod gødskningsloven, der begrænser bøndernes ret til at forurene vandmiljøet.
Venstre står forpjusket tilbage, og guderne må vide, hvad partiet siger til sprøjteforbuddet og dyrevelfærden.
Axelborg svigtede landmændene
Andre ofre i krigen er de mange landmænd, der vitterligt blev overraskede over styrken af den kritik, der nu vælter ned over deres erhverv og dem selv.
Det har længe været skriften på væggen, at der måtte komme et markant opgør med den store kødproduktion, fordi den forurener så kolossalt meget. Forarmer landskabet. Mishandler dyrene. Skader trivslen på landet.
Venstre står forpjusket tilbage, og guderne må vide, hvad partiet siger til sprøjteforbuddet og dyrevelfærden
_______
Men Landbrug & Fødevarer så ikke skriften på væggen. Topfolkene på Axelborg bøjede sig ikke det mindste mod samfundets ønsker men brugte kræfterne på at benægte fakta og forsøge at give andre skylden. Det viser sig at have været en forkert strategi, for nu rammer de nye krav den jævne landmand meget hårdere, end hvis landbrugstoppen i tide havde tænkt nyt og anderledes.
Landbrug & Fødevarer magtede ikke at vejre folkestemningen, og taberne er de mange landmænd, der nu rammes af en hammer, de ikke så komme. De kan med rette føle sig svigtede af Axelborg, og det kan på sigt føre til et internt opgør i dansk landbrug.
Det er alvor denne gang
Indtil regeringsgrundlaget kom på bordet, troede jeg ikke på, at svinevalget ville føre til et markant forandret landbrug. Jeg har alt for ofte set, hvordan Landbrug & Fødevarer lykkedes med at udskyde og forhale og opnå frivillige aftaler, der aldrig blev overholdt.
Men regeringsgrundlaget viser, at det er alvor denne gang. Aldrig tidligere har vi set så radikale planer om at forandre dansk landbrug. Landbrugets sædvanlige ministerium, Fødevareministeriet (tidl. Landbrugsministeriet), nedlægges. Der ses ikke længere gennem fingre med lovbrud. Dyrevelfærden forbedres markant. Eksporten af levende dyr søges standset. Landbrugets skatte- og støtteforhold kulegraves. Stop for udvidelser af svineproduktioner. Og meget mere.
Tiltag, der vil gøre det umuligt at drive en rentabel konventionel svineproduktion i Danmark. Og tiltag, der vil give danskerne et landbrug, der fylder meget mindre og forurener meget mindre.
Overfor det står en ekstremt velorganiseret lobbyorganisation og en stribe hovedrige storbønder, der vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at beholde deres lukrative produktion af billigt, uforarbejdet kød. I sidste ende bliver det folkestemningen, der afgør krigens gang. Og lige nu er den ikke på landbrugets side. ■
Regeringsgrundlaget viser, at det er alvor denne gang. Aldrig tidligere har vi set så radikale planer om at forandre dansk landbrug
_______
Kristian Sloth (f. 1956) er journalist med særligt fokus på klima, miljø og biodiversitet. Han arbejdede i 25 år som undersøgende journalist i DR Nyheder. Han er medskaber af en række dokumentarfilm og var senest Lead Campaigner for Greenpeace Danmarks landbrugskampagne. Nu holder Kristian Sloth foredrag om landbruget og om undersøgende journalistik og er flittig debattør og meningsdanner inden for landbrug, klima og miljø.
ILLUSTRATION: København, 22. marts 2026. Demonstrationen på Rådhuspladsen mod svineproduktion [Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_.jpg)
