Nyt fra RÆSON: RÆSON søger ansv. chefredaktør

Nyt fra RÆSON: RÆSON søger ansv. chefredaktør

18.10.2015

.

RÆSON SØGER: ANSV. CHEFREDAKTØR

Fuldtidsstilling med fuld løn: 35 timer/ugen
Periode: Ansættes efter aftale i en kontraktperiode på 6 måneder
Tiltrædelse: 1. december 2015 eller 1. januar 2016 (bemærk: ansættelsen indledes med en prøveperiode på 2 måneder, derefter kontraktansættelse. Deltid vil være en mulighed i starten, hvis redaktøren i denne periode har andre forpligtelser)
Opgaver: Redaktionel ledelse af alle RÆSONs aktiviteter – det trykte magasin, website, undervisningssystem, koncerence/arrangementsprogram samt bøger
Kompetencer: Journalist med viden om politik, eller samfundsvidenskabelig kandidat (fx cand.scient.pol.) med interesse for medier
Du er: Engageret, energisk, grundig, nysgerrig, vidende, vedholdende
Erfaring: Både nyuddannede og erfarne opfordres til at søge
Send kortfattet ansøgning samt CV til: redaktionen@raeson.dk, att. udgiver Clement Kjersgaard senest mandag 2. november (flyttet fra 26/10)
Spørgsmål om jobbet? Skriv til os: redaktionen@raeson.dk

OM RÆSON: RÆSON er et totalt uafhængigt mediehus, grundlagt i 2002 af Clement Kjersgaard, der fortsat er bladets udgiver. Magasinet har siden oktober 2002 drevet dette webmagasin, der i 2007 blev suppleret af en trykt udgave (2007-2013 udkom bladet to gange om årligt, siden 2013 er det udkommet 4 gange årligt) der sælges i kioskerne over hele landet. RÆSON står bag et stort antal arrangementer (bl.a. Vidensfestival) og bøger (senest bl.a. “Verdens Magter” og “Mellemøsten i krig”). I 2015 har magasinet lanceret et undervisningssystem for samfundsfag. Bladet drives af 1 fuldtidsmedarbejder, flere deltidsansatte samt et stort netværk af freelancere og frivillige. Det modtager ingen støtte, hverken offentlig eller privat, men finansieres gennem sine aktiviteter (blad- og bogsalg samt arrangementer).