05.09.2015

Indtil nu har EU’s fokus været forfejlet. Fordeling af en brøkdel af flygtninge efter kvoter er ikke meget andet end småkradseri i overfladen. Det er på høje tid, at vi zoomer lidt ud og kigger på situationen oppefra.

KOMMENTAR af Ulla Tørnæs, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

BILLEDERNE og tallene taler deres tydelige sprog. Familier bliver revet fra hinanden, og børn og unge mennesker omkommer i deres desperate kamp for at nå det forjættede land – Europa. I Tyskland forbereder man sig på at modtage op mod én million flygtninge og migranter. Situationen er tragisk, og den viser desværre med al tydelighed, at den hidtidige politik fra EU’s side har slået fejl, og at løsningerne skal findes ad andre veje.

Midt i september mødes EU’s ansvarlige ministre til krisemøde for at forsøge at finde fælles svar. Forhåbentlig betyder det nye svar. For indtil nu har EU’s fokus været forfejlet. Fordeling af en brøkdel af flygtninge efter kvoter er ikke meget andet end småkradseri i overfladen. Det er på høje tid, at vi zoomer lidt ud og kigger på situationen oppefra. Det er deroppefra, at vi kan få øje på de langsigtede løsninger.

Europa kan umuligt give tag over hovedet til alle de mennesker, der ønsker at komme hertil. Derfor vil det være utopisk at love en lys fremtid og et job i Europa
____________________

 

VI HAR ALLE set de grufulde billeder – og hver eneste dag kommer der flere til. De går lige i hjertet, men uanset hvor godt vi vil hinanden det, så er der stadig en realitet, som vi bliver nødt til at se i øjnene. Dansk Flygtningehjælps mangeårige generalsekretær, Andreas Kamm, påpeger, at Europa ikke kan tage imod 60 millioner flygtninge, og at konflikten skal løses i nærområderne. Jeg kunne ikke være mere enig. Europa kan umuligt give tag over hovedet til alle de mennesker, der ønsker at komme hertil. Derfor vil det være utopisk at love en lys fremtid og et job i Europa.

Vores svar på situationen skal gå ad fire spor.

FØRST OG FREMMEST skal vi holde tungen lige i munden, når vi diskuterer situationen og ikke lade følelserne tage over. I debatten er der nemlig en ganske væsentlig sondring at tage hensyn til – nemlig at de personer, der kommer til Europa, skal inddeles i tre forskellige grupper, og at disse grupper ikke skal behandles ens. Den første gruppe udgøres af politiske flygtninge, der er flygtet fra rædselsfulde regimer i eksempelvis Syrien og Irak, og som kan kategoriseres som flygtninge i optikken af FN’s Flygtningekonvention. Den anden gruppe udgøres af økonomiske migranter fra området syd for Sahara, og endelig er der gruppen af migranter fra Vestbalkan. Flygtninge skal have humanitær og hurtig hjælp, mens svarene til de økonomiske migranter skal være nogle helt andre. Disse migranter er på jagt efter en lysere fremtid, men den ligger i deres hjemlande på Balkan eller i Afrika.

Det er min forhåbning, at det også er gået op for Merkel og Hollande, at Afrikas fattigdomsproblemer ikke løses i Europa.
____________________

 

FOR DET ANDET skal vi have styr på Europas ydre grænse. Forud for det ekstraordinære Rådsmøde i Bruxelles betvivler den tyske kansler, Angela Merkel, styrken ved vores Schengen-samarbejde – altså de internt åbne grænser. Sagen er imidlertid den, at hvis vores ydre grænse og grænseagenturet Frontex havde tilstrækkeligt store muskler, så ville ingen betvivle styrken af de åbne grænser inden for Schengen. De sikrer helt almindelige borgere muligheden for at rejse frit – og det skal vi stå vagt om. Derfor skal vi styrke samarbejdet om Frontex, så musklerne bliver større og grænserne dermed sikre.

SOM DET TREDJE punkt skal vi sørge for, at de personer, der ikke har ret til at blive i Europa, hurtigt og effektivt bliver sendt retur til deres hjemlande. Heldigvis lyder der her nye toner fra Bruxelles, og selvom der er et stykke vej endnu, klinger disse toner bedre og mere ambitiøst end de hidtidige. De store medlemslande har nemlig bebudet en forbedret strategi i forhold til at kunne sende migranter hurtigere hjem. Det er min forhåbning, at det også er gået op for Merkel og Hollande, at Afrikas fattigdomsproblemer ikke løses i Europa. Udover en forbedret hjemsendelsespolitik, er forebyggelse af menneskesmugling på bordet.

Endelig – og som det fjerde punkt skal vi have et langt stærkere fokus på nærområderne. Det betyder, at det er på høje tid, at flere lande lever op til FN’s gamle målsætning om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand. Den sørgelige men faktuelle status er, at kun Danmark, Sverige og Holland lever op til forpligtelserne. Tænk engang hvilket bidrag vi kunne yde, hvis alle lande leverede, for så ville vi for alvor kunne yde en målrettet indsats i nærområderne til hjælp for millioner af flygtninge og migranter rundt omkring i verdens mest sårbare områder.

Situationen har ingen lette løsninger, men ved at tænke nye tanker, ved at holde tungen lige i munden og ambitionerne høje kan vi finde fornuftige svar.

[ILLUSTRATION: Keleti-stationen i Budapest, 30. august 2015. FOTO: EadaoinFlynn]