Mikkel Vedby Rasmussen: Vil Rusland invadere Ukraine?

Mikkel Vedby Rasmussen: Vil Rusland invadere Ukraine?

12.08.2016

.

Vesten vil ikke have, at Rusland gør mere andre steder, men reaktionen på mere af det samme i Ukraine vil være ord snarere end handling. Holder Putin konfrontationen med Ukraine kort og undgår, at den breder sig, så vil konsekvenserne for Rusland næppe række ud over de sanktioner og den oprustning i NATO, som allerede er sket.



ANALYSE af Mikkel Vedby Rasmussen

OL burde efterhånden gøre Ruslands naboer nervøse. I 2008 gik Rusland i krig mod Georgien, mens Putin smilede til statslederne samlet til Legene I Beijing. I 2012 blev Putin genvalgt som præsident før Legene i London. Vinter-OL i 2014 blev præget af opgøret mod det gamle regime i Kievs gader (selvom dét mildest talt ikke var foranlediget af Rusland,).

Hvad vil 2016 byde på? Der er noget, som tyder på, at Rusland varmer op til et eller andet i forhold til Ukraine. Der er rapporter om troppebevægelser på den russiske side af grænsen. På et pressemøde 10. august udtalte Putin, at Ukraine havde sendt agenter til Krim og stået bag mordet på en separatistleder i det østlige Ukraine. Ifølge Putin viste det, at Ukraine var på konfrontationskurs (og han opfordrede USA og EU til at få regeringen i Kiev til at beherske sig). Som Ruslands-kenderen Anders Åslund påpeger er den sidstnævnte budskab måske det mest foruroligende. Kremls retorik er kendetegnet ved at beskylde alle andre for at gøre præcist det, som Rusland selv gør. Derfor kan Putins udfald ofte have bekendelsens skær.

Har Putin opgivet en fredelig løsning, fordi han siger Kiev har opgivet den? Under alle omstændigheder virker det i høj grad som om han vasker sine hænder inden operationen begynder.

 

Kremls retorik er kendetegnet ved at beskylde alle andre for at gøre præcist det, som Rusland selv gør
_______

 

Ålslund spørger, om Putin mon ønsker at styrke sin position til parlamentsvalget til september. Ikke så meget fordi der er tvivl om resultatet (valg er ikke overladt til tilfældighederne i Putins Rusland), men mere fordi Putin vil have brug for en national krise til at samle nationen, således at det vil fremstå som upatriotisk at stille spørgsmålstegn ved valghandlingen og dens resultat. Putin har gennem hele sin karriere spillet sikkerhedskortet i forbindelse med valg, spørgsmålet er om han gør det igen.

Sandheden er, at hvis Rusland virkelig ønsker en krig med Ukraine, så kan Rusland tage den.

Holder Putin konfrontationen med Ukraine kort og undgår, at den breder sig, så vil konsekvenserne for Rusland næppe række ud over de sanktioner og den oprustning i NATO, som allerede er sket. Hvis Rusland valgte en rask lille krig mod de baltiske lande eller på anden måde åbnede en ny front, ville Vestens reaktion formentlig være voldsom. Ved det nylige NATO-topmøde i Warszawa trak Vesten en tydelig linie i forhold til Rusland, men Ukraine lå ikke nødvendigvis vest for den line. Vesten vil ikke have, at Rusland gør mere andre steder, men reaktionen på mere af det samme i Ukraine vil være ord snarere end handling.

 

Vesten vil ikke have, at Rusland gør mere andre steder, men reaktionen på mere af det samme i Ukraine vil være ord snarere end handling
_______

 

For Ukraine har ikke gjort det nemt for sig selv. Reformerne er udeblevet og det er svært at forsvare landet som en forpost for vestlig civilisation, som skal støttes for enhver pris. Ydermere er de praktiske muligheder for at hjælpe landet mod fremrykkende russiske styrker få og små.

Det er ikke kun i Rusland, der er valg. Det amerikanske præsidentvalg giver Rusland en åbning. Putin har aldrig haft den store respekt for Obama, men føler at han har grund til at satse på Trump i stedet for Hillary. Hun har sammenlignet, hvad Putin gør i Ukraine og Syrien med, hvad Hitler gjorde i 1930’erne og dermed trykket på den store røde knap i vestlig sikkerhedspolitisk retorik: man skal ikke give efter for diktatorer. Hvis Putin skal handle imod amerikanske interesser, skal det være før hun bliver valgt.

 

Ukraine har ikke gjort det nemt for sig selv. Reformerne er udeblevet og det er svært at forsvare landet som en forpost for vestlig civilisation, som skal støttes for enhver pris
_______

 

Satser Putin på, at Trump vinder, vil det også være en fordel at have gjort det beskidte arbejde først, så Trump kan acceptere tingenes tilstand under overskriften ’en ny start’ i forholdet til Rusland. Netop afstanden mellem de to kandidaters Rulandspositioner gør situationen svær for Obama. Han kan ikke sige, at han handler i forventningen om, at Trump efter en sejr vil fastholde et nyt pres på Rusland. Derfor vil hans handlinger kunne ses som indblanding i valgkampen på et område, som selv amerikanske politikere plejer at holde ude af indenrigspolitik. På et tidspunkt hvor Obama soler sig i en ny popularitet i lyset af at begge hans potentielle efterfølgere opfattes som værre, har han ikke lyst til at være andet en ældre statsmand. Men Er begivenhederne slemme nok, vil valgkampen ingen forskel gøre for Obamas reaktion, med andre ord: hvis Putin kan holder sin krig lille, så kan han få lov til at føre den, mens valgkampen står på.

I Putins optik vil europæerne kunne bruges til at samle stumperne op efter et felttog. Når Putin har fået nok vil han ringe til Merkel og få hende til at arrangere en våbenhvile. Men efter at EU offentliggjorde en sikkerhedsstrategi, som undlod at tage Rusland alvorligt, så har Unionen sendt et tydeligt signal om, at der ikke er en samlet front overfor Rusland. Et signal som bliver forstærket af Brexit, der vil garantere at europæerne ledere er lige så optaget af deres egne forhold, som amerikanerne er det.

Putin har en muligheden for en kort krig mod Ukraine, hvis han ønsker det. Spørgsmålet er om de tidligere års OL er den bedste guide til om Putin vil tage chancen. Måske findes svaret på det næste russiske træk i Ukraine ikke i Luhansk, men i Aleppo. Med indsatsen i Syrien har russisk luftmagt givet Assads styrker det rygstød, som skulle til for at generobre det meste af det vestlige Syrien og dermed vinde borgerkrigen. Den model vil være fristende at anvende igen. ■

 

Med indsatsen i Syrien har russisk luftmagt givet Assads styrker det rygstød, som skulle til for at generobre det meste af det vestlige Syrien og dermed vinde borgerkrigen. Den model vil være fristende at anvende igen
_______

 

ILLUSTRATION: Putin [Polfoto]. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. I 2014-15 var han leder af Forsvarsministeriets Udviklingssekretariat. I 2014 var han hovedforfatter på rapporten om Ukrainekrisen og forandringen af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik på Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab. [http://cms.polsci.ku.dk/publikationer/ukrainekrisen-og-forandringen-af-dansk-forsvars–og-sikkerhedspolitik/]