Jan Hoby: Jeremy Corbyn har, hvad Mette Frederiksen mangler. Solidaritet

Jan Hoby: Jeremy Corbyn har, hvad Mette Frederiksen mangler. Solidaritet

09.06.2017

.

Hvorfor formår Corbyn at begejstre de unge vælgere? Fordi han snakker om et bedre liv for alle, ikke kun for de få udvalgte. Corbyn skaber det håb, de danske Socialdemokrater savner. Hvad skal vi med Mette Frederiksen, når hun skaber had mellem fattige mennesker i stedet for solidaritet mod de rige?

Kommentar af Jan Hoby

Den samlede europæisk presse, smagsdommerne og magteliten har latterliggjort Jeremy Corbyn fra dag ét. Det startede i samme øjeblik, han med en jordskredsser blev valgt som Labours leder den 12. september 2015. Også de danske socialdemokrater har deltaget ivrigt i nedgørelsen af Jeremy Corbyn, anført af de unge løver fra netavisen PioPio og Peter Hummelgaard Thomsen. Fælles var, at de alle anså Labourlederen og hans venstrereformistiske politik for gammeldags overbudspolitik – og en sikker tabersag.

Sagen er bare, at uanset om Jeremy Corbyn bliver premierminister har han – præcis som Bernie Sanders – vist, at man kan skabe en politisk bevægelse ved at tale om velfærd, nationaliseringer og øget skat på de rige.

Vil man vinde et valg for alvor – og ikke bare for at erobre magten – så må man opnå vælgernes oprigtige opbakning. Det kan man kun, hvis man mener noget der er hjerteblod for vælgerne. Det har Corbyn gjort med stil og integritet. Han har på en og samme tid vækket klassehadet, håbet og troen på en mere retfærdig fremtid. Det er klassisk venstrepopulisme.

Findes der mon ikke en ærlig dansk socialdemokrat, som vil føre klassisk socialdemokratisk velfærdspolitik, og som kunne tænke sig at gøre Corbyn kunststykket efter? Jeg er ikke socialdemokrat, men det piner mig at være vidne til den langstrakte og pinefulde selvafvikling, som det danske socialdemokrati er i gang med.

Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen adskiller sig på ingen måde fra Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. Arkitekten bag alle de reformer, som betød alvorlige forringelser af kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og fleksjob, var Socialdemokratiets nuværende formand, Mette Frederiksen, i jobbet som beskæftigelsesminister i tidsrummet 2011-15.

Politikken er altså den samme – bare udført med lidt mere ordgas om velfærd. Hos dem er der ingen krav om nationaliseringer af transportsektoren, bedre sundhedsvæsen, skatter på de rige eller stop for profit på velfærd. Der er ikke et ord om fred, men kun støtte til mere krig og militær oprustning. Det er heller ikke hos Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, at man skal finde hjerterum for flygtninge eller fattige.

Mette Frederiksen har tvært om indledt en konkurrence med DF om at finde de næste overgreb og forringelser for mennesker, der på flugt har søgt hertil. Hvis de lærte af Corbyn, som altid sparker opad og aldrig nedad, så kan vi måske kende forskel på Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard. Det kan vi ikke i dag.

 

Ja faktisk er det svært at finde en dansk socialdemokrat, som støtter Corbyn. Det siger jo alt om Frederiksen, Sass Larsen og kompagni, at de ikke vil forbindes med Labourlederen, men hellere ser ham tabe og de konservative vinde.
_______

 

Hvorfor formår Corbyn at begejstre de unge vælgere? Fordi han snakker om et bedre liv for alle, ikke kun for de få udvalgte. Corbyn skaber håb, hvor Mette skaber tristhed, fordi hun og Socialdemokraterne intet perspektiv har for et bedre samfund. Corbyn har revitaliseret ideen om, at unge mennesker selv kan være med til at forme deres egen fremtid. Og de unge har i stort tal grebet muligheden. Ikke for selv at få en karriere som politikere, men ud fra den enkle ide, at man som demokratiske individer kan skabe noget stort i fællesskab.

De danske socialdemokratiske ledere har aldrig brudt sig om Corbyn. Ja faktisk er det svært at finde en dansk socialdemokrat, som støtter Corbyn. Det siger jo alt om Frederiksen, Sass Larsen og kompagni, at de ikke vil forbindes med Labourlederen, men hellere ser ham tabe og de konservative vinde.

Som fagforeningsleder ønsker jeg mig en dansk Corbyn. For hvad skal fagbevægelsen med Mette Frederiksen, når hun vil hæve pensionsalderen til 69 år? Når hun og Henrik Sass Larsen ikke vil afskaffe kontanthjælpsloftet? Når hun støtter økonomiaftalerne i kommuner og regioner, som betyder, at ansatte skal fyres, og de resterende skal løbe endnu stærkere, mens patienter og ældre får dårligere hjælp? Hvad skal vi med Mette Frederiksen, når hun skaber had mellem fattige mennesker i stedet for solidaritet mod de rige?

Eliten, også den danske, har gjort grin med og peget fingre af Corbyn. De har kolporteret utallige historier om hans snarlige fald og alle de forfærdelige ting, han vil gøre. De har som papegøjer gentaget smædekampagnerne fra Corbyns modstandere. Elitens arrogance gør mig vred. Ikke fordi de mobber Corbyn, men fordi de hader og håner hans vælgere. Eliten nægter at forstå, at millioner af almindelige mennesker ønsker sig MERE velfærd og gerne ser statslige alternativer til markedsliberalismen.

Nu peger alle de fingre på eliten selv. Det er nu på tide, at vi sætter fokus på jeres privilegier. Og ja, jeg vil gerne som Corbyn tage jeres privilegier og millioner fra jer. Ja, I skal beskattes hårdere. Ja, I skal opgive jeres våde drømme om et ureguleret marked. Ja, tiden er inde til et oprør nedefra, hvor vi smider alle de falske politikere på porten.

Det danske centrum-venstre har (til forskel fra den egentlige venstrefløj) aldrig været og bliver aldrig et projekt for almindelige mennesker. Jeg begræder ikke, at de selvdestruktivt afvikler deres muligheder. Jeg kommer ikke til at savne dem, for de har aldrig bidraget med andet end nedskæringer, privatiseringer og krige. Jeg vil hilse alle forsøg på en dansk udgave af Corbyn velkommen. De skal bare være ægte og ville noget andet end nødvendighedens politik. Der er kun en konklusion på den succes, Sanders og Corbyn har opnået, og det er et farvel til Mette Frederiksen.

ILLUSTRATION: Jeremy Corbin (DOMINIC LIPINSKI/PA) & Mette Frederiksen (Miriam Dalsgaard/Ritzau Foto)