Kristian Jensen: Den kommende regerings vigtigste opgave er at sikre, at krig ikke igen udløser økonomisk krise i Danmark

23.04.2026

Danmark har i alt for lang tid været gidsler i oliestaternes magtspil. Det må slutte nu.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark

Danmark, Europa og verden er igen ramt at høje priser på olie og naturgas, kun fire år efter at Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine skabte den seneste energikrise. Til forskel fra 2022 er flere EU-lande – som Danmark, Sverige og Spanien – langt bedre rustet. Vi har øget vores egenproduktion af energi fra solceller og vindmøller og dermed gjort os mindre sårbare over for konsekvenserne af krige og uroligheder i oliestaterne.

Den vigtigste opgave for den kommende regering bliver at tage de næste skridt, så Danmark bliver helt fri af fossile brændsler. Det vil styrke vores sikkerhed og sænke omkostningerne til energi.

Regeringsforhandlingerne foregår samtidig med, at dieselpriserne sætter rekord, at flyselskaber taler om at rationere brændstoffet, og at statens eget selskab Energinet indrømmer at have groft undervurderet efterspørgslen på elnet. Der bliver med andre ord nok at tage fat på for en ny regering og en kommende energiminister.

Her er seks områder, som regeringen bør prioritere højt:

1. En elektrificeringshandlingsplan for Danmark

Danmark er stadig alt for afhængig af fossile brændsler. Det er kun ca. 22 pct. af vores samlede energiforbrug, som kommer fra elektricitet. Selv om vi er europamestre i at producere strøm fra vindmøller og solceller, ligger vi lavere end EU’s gennemsnit i forhold til at udskifte forbruget af olie og gas med grøn strøm.

Green Power Denmark har lagt en klar plan frem for at øge elforbruget til 60 pct. af energiforbruget. Den plan bør regeringen lade sig inspirere af. Det betyder bl.a. stop for brug af gas til privat opvarmning, øget fokus på el i transporten for både biler, lastbiler og færger samt en meget hurtigere omstilling af virksomhedernes produktion til at køre på elektricitet i stedet for naturgas.

2. Hurtigere udbygning af transmissionsnettet

Forudsætningen for at Danmark kan skifte til billig og grøn strøm er, at vi kan transportere elektriciteten fra vindmøller og solceller til forbrugerne. Jeg tror, at det er gået op for Folketinget, at Energinet har undervurderet opgaven, men der mangler fortsat handling for at få gang i byggeriet.

Regeringen bør ophæve den tunge kontrol af Energinets investeringer, mens Energinet skal fra fra en defensiv tilgang til at investere på forkant samt lægge langt flere kabler og bygge langt flere transformere. Forbruget skal nok følge med. De skal bruge strategisk placerede batterier til at aflaste spidsbelastningerne, og så skal Folketinget udnytte muligheden for at lave anlægslove, så byggeriet kan gå langt hurtigere.

3. Permanent lav elafgift

Alle private forbrugere fik fra nytår en lavere elregning, da elafgiften blev sænket til EU’s minimumsniveau. En almindelig husstand sparer kr. 3.600 årligt på afgiftslempelsen. Bl.a. derfor bør afgiftslempelsen gøres permanent. En lav elafgift giver en forholdsvis større lettelse for de mindste indkomster, og hele ideen om en afgift på strøm kommer fra en tid, hvor strøm blev lavet på svinende kul. I dag er det klimavenlige vindmøller og solceller, som producerer den største del af vores strøm – og derfor er afgiften forældet.

En permanent lav elafgift er en klog måde at reagere på de nuværende høje olie- og gaspriser, da det øger motivationen til at skifte det sorte ud med det grønne.

4. Strategi for energilagring og brug af batterier

I disse måneder får rigtig mange solcelleparker og vindmøller sat batterier op, så de kan gemme strømmen fra midt på dagen til om aftenen, eller fra stormvejr til vindstille. Dermed reducerer vi brugen af andre energikilder, og vi sikrer større investeringslyst i grøn energi.

Desværre fortolker kommunerne reglerne om batterier og energilagring alt for forskelligt. Nogle steder misforstår kommunerne helt behovet for at lagre energi – og forhindrer dermed at vi kan få maksimalt nytte ud af vindmøllerne og solcellerne.

I dag producerer vindmøller og solceller ikke optimalt fordi vi ikke har nok kapacitet til at gemme den strøm, som de producerer. Vores nabolande Tyskland og Storbritannien er langt foran og udnytter energien mere klogt. Storbritannien har for eksempelinstalleret over 7 GW storskala batterier. I Danmark er tallet lige nu under 0,5 GW. Der er brug for klare og enkle regler, som kommunerne skal følge, der hurtigt vil kunne bringe os på omgangshøjde med nabolandene.

 

Danmark er stadig alt for afhængig af fossile brændsler. Det er kun ca. 22 pct. af vores samlede energiforbrug, som kommer fra elektricitet
_______

 

5. National plan for grøn energi-industri

Der er omkring 33.000 ansatte i vindmølleindustrien i Danmark og over 107.000 i hele energisektoren. Det er primært faglærte og ufaglærte, og de fleste arbejdspladser ligger i Jylland eller på Fyn og uden for de store byer. Det er netop den type job, som rigtig mange partier, særligt Venstre, Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti taler om at fremme.

Desværre mangler der en plan for, at de mange små og mellemstore virksomheder kan udvikle og vokse i Danmark. Rundt om i Europa er tempoet i opstilling af vindmøller langt højere end i Danmark. Tyskland opførte sidste år 5.232 MW vindmøller på land. Det er 18 gange mere end i Danmark, når vi tager højde for landenes areal, og danske produkter og underleverandører er meget efterspurgte. Vi har brug for en klar ambition og plan for at eksportere endnu mere – og skabe flere job. Vilkårene for at drive, etablere eller udvide virksomheder bør være bedre. Det gælder også nogle af de følgeerhverv, der kan udnytte overskudsvarme fra brintproduktion (gartnerier, fødevareproduktion m.v.) og som gerne vil etableres sig ved siden af energiproduktionen – også selv om det ikke lige er i traditionelle industriområder.

6. Ny Power-to-X strategi og danskproducerede brændstoffer

For få år siden var der meget hype om brint og Power-to-X. I dag er hypen væk, men realiteterne står tilbage: Vi har danske virksomheder, som er i verdensklasse og klar til at producere brint til industrien, e-metanol til skibsbrændstof og e-ammoniak til grøn gødning for landbruget. Samtidig har den tyske regering afsat svimlende 10 mia. kr. til at støtte køb af brint fra Danmark.

Vores ambition er både at lave brint til tyske industrikunder og lave elektricitet om til brændstof til fly, færger og forsvaret. Mange danske flyrejsende og ferieglade turister risikerer at blive mødt af et aflyst fly til sommer, hvis konflikten i Mellemøsten trækker ud. Men Danmark har flere virksomheder, som fx European Energy, Skovgaard Energy og Arcadia eFuels, der er klar til at lave flybrændstoffer af dansk produceret strøm og CO2 fra biogasanlæggene. Inden for de næste 10 år kan vi gradvist begynde at sikre danskproduceret brændstof til kommercielle fly og til forsvarets jagere. Brændstoffet vil naturligvis være CO2-neutralt. 

Vi har i alt for lang tid været gidsler i oliestaternes magtspil. Det må slutte nu. Vi skal være helt uafhængige af energikriser skabt af tilfældige krige. Derfor skal vi bruge vores styrkeposition til at producere brændstof svarende til mindst halvdelen af vores eget forbrug inden for de næste 10 år. Vi har alle ingredienserne og viden til at producere. Det er alene et spørgsmål, om den en kommende regering har viljen til at udforme reglerne for fremtidens brændstof.

Vi skal også producere meget mere strøm i de kommende år. Derfor bør de tårnhøje politisk bestemte omkostninger til at etablere solceller og vindmøller på land sættes markant ned. Det skal være nemmere at bygge og at forny (repowering) eksisterende vindmøller, da det er en hurtig og billig vej til mere energi.

Mange ting er vigtige for en ny regering. Det ved jeg af egen erfaring. Men i den geopolitiske situation, vi står i, er der tre afgørende områder, som en regering skal sikre, at et land kan klare sig selv indenfor: sikkerhed/forsvar, fødevareproduktion og energi.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de to første, men vi kan nemt og enkelt gøre Danmark energiuafhængigt med billig, grøn og egenproduceret strøm. Det kræver blot, at vi holder op med at tøve og tvivle på vores egne evner og i stedet investerer, lovgiver og handler i samme retning, som vi har udstukket i de mange erklæringer, målsætninger og aftaler. ■

 

Vi har alle ingredienserne og viden til at producere. Det er alene et spørgsmål, om den en kommende regering har viljen til at udforme reglerne for fremtidens brændstof
_______

 

Kristian Jensen (f. 1971) er adm. direktør, Green Power Denmark. Tidligere Skatte-, Udenrigs- og Finansminister og medlem af Folketinget for Venstre 1998-2021, Særlig repræsentant i Udenrigsministeriet 2021-2022 og forfatter til bl.a. ”Kun en dråbe” udg. 2025 og ”I Danmarks tjeneste” udg. 2016.

ILLUSTRATION: Esbjerg, 6. marts 2026: Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger under valgkampen Mønstringshuset og opsætningen af vindmøller ved Esbjerg Havn [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Kirsten Biering i RÆSONs nye trykte nummer: Silhuet af en atomparaply

Mikkel Vedby Rasmussen er bogaktuel: Europa har valgt at ignorere, at Rusland kun kan kæmpe i Ukraine, fordi Kina hjælper dem

Christopher Arzrouni: Vil Løkke huskes som udenrigsminister eller som velfærdsarkitekt? Når han træffer valget, får Danmark sin regering

Marc Jacobsen og Jon Rahbek-Clemmensen i RÆSONs nye trykte nummer: Sådan vandt Danmark og Grønland første halvleg over USA. Hvad sker der nu?

Poul Fritz Kjær i det nye trykte nummer: Er Europa klar til den nye globale magtkamp?

Anders Puck i RÆSONs nye trykte nummer: Ukrainekrigen nærmer sig sandhedens time. Det bliver farligt for Europa – og for Danmark