Foredragsfestival i Aarhus 24-25. november 2018 med bl.a. Tor Nørretranders, Jesper Tynell, Anna Libak, Merete Pryds Helle og Jeanette Varberg

Foredragsfestival i Aarhus 24-25. november 2018 med bl.a. Tor Nørretranders, Jesper Tynell, Anna Libak, Merete Pryds Helle og Jeanette Varberg

14.06.2018


Det er snart 7 år siden, at RÆSON, Dansk Magisterforening og Clement Kjersgaard i Den Sorte Diamant lancerede Vidensfestival, som år efter år er udsolgt (2018-udgaven fandt sted i marts – men blev udsolgt i november!) Over weekenden 24-25. november 2018 lancerer vi et nyt projekt, med dobbelt så mange timer på programmet: Foredragsfestival, der finder sted i Stakladen i Aarhus.

Arrangementet er – præcis som Vidensfestival – bygget op om en række af landets dygtigste formidlere. Fra lørdag 10 til søndag 22 vil tilhørerne opleve ikke alene foredrag men samtaler, debatter og overraskelser i skiftende formater. Der veksles løbende mellem kortere og længere elementer, og en række af deltagerne møder og udfordrer hinanden undervejs. Man kan købe billet til lørdag, søndag eller (med rabat) til hele weekenden.

Initiativet er taget af Clement Kjersgaard, der grundlagde Vidensfestivalen – og også i Aarhus er han både programansvarlig og ordstyrer: “I vores tid går udviklingen i retning af, at de små fællesskaber taler med sig selv. Det er den logik, vi udfordrer med disse arrangementer – fordi vi bringer mennesker med vidt forskellige ekspertiser sammen. Tematisk spænder vores første Foredragsfestival i Aarhus endog meget vidt: Fra litteratur og poesi til arkæologi og klimaforskning, fra kønsroller og kærlighed til fremtiden for Europa”.

Fra programmet:
Lørdag er programmet med Jeanette Varberg, Anna Libak, Uffe Østergaard, Tor Nørretranders, Sana Marin Doost, Nils Kjærgaard, Lene Tanggaard, Lars Bukdahl, Andreas Lieberoth og Merete Pryds Helle. Søndag med bl.a. Jesper Tynell, Julian Christensen, Allan Olsen, Clement Kjersgaard og prof. MSO Jacob Friis Sherson. Kjersgaard er gennemgående ordstyrer på begge dage. (NB: Flere navne og detaljer tilføjes, og der er forbehold for ændringer)

Billetter:
– Billet til hele festivalen (lørdag 10-22 og søndag 10-22): 875 kr.
– Dagsbilletter til én dag (10-22) koster 495 kr. (det samme som Vidensfestival, der også varer én dag) [billet til lørdag eller billet til søndag]

Vi anbefaler, i lyset af erfaringerne fra Vidensfestival, at man bestiller billetter i god tid. PS: Den næste udgave af “Vidensfestival” i København finder sted lørdag 2. marts 2019 – for første gang i Musikkonservatoriets Koncertsal (klik her for at bestille billet)

Medvirkendeliste:
Allan Olsen, sanger
Tor Nørretranders, forfatter
Jesper Tynell, journalist og Cavlingvinder
Anna Libak, forfatter og journalist
Merete Pryds Helle, forfatter
Mikkel Andersson, medgrundlægger af RokokoPosten, kommentator og radiovært
Jeanette Varberg, arkæolog museumsinspektør (tidligere Moesgaard Museum, nu Nationalmuseet).
Uffe Østergård, professor, snart aktuel med bogen “Hvorhen Europa?”
Niels Kærgaard, professor, fhv. overvismand
Lars Bukdahl, anmelder og digter
Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd (lørdag)
Julian Christensen, ph.d.-studeende ( “Er der plads til fakta i politik?”, søndag eftermiddag)
Andreas Lieberoth, ph.d.-studerende (“Når noget bliver et spil”)
Jacob Friis Sherson, professor mso
Lene Tanggaard, professor, centerleder
Louise Nyholm Kallestrup, phd. om dommedag og trolddom
Clement Kjersgaard, tv-vært, bladmand mm