Ruben Kidde (RV): De unges gymnasiekarakterer skal ikke afgøre alene, hvorvidt de får chancen på det rette studie – det skal også være deres karakter som menneske

Ruben Kidde (RV): De unges gymnasiekarakterer skal ikke afgøre alene, hvorvidt de får chancen på det rette studie – det skal også være deres karakter som menneske

27.07.2018


Stigende karakterkrav på universiteterne og regeringens karakterbonusser har skabt et tungt præstationspres, der gennemsyrer vores skole- og uddannelsessystem. Ønsker vi en bedre uddannelseskultur, skal vi genopfinde optagesystemet på de videregående uddannelser, så de unges talenter vurderes bredere end blot deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen.

Kommentar af Ruben Kidde, folketingskandidat og kommunalbestyrelsesmedlem (RV)

NÆSTEN 90.000 håbefulde unge har sendt deres ansøgning til de videregående uddannelser og venter nu på svar om, hvorvidt de er kommet ind på deres drømmestudie. Men hver fjerde vil natten til i morgen, lørdag den 28. juli, modtage et elektronisk afslag. Mange fordi de ikke lever op til de stigende karakterkrav, og samtidig udgør kvote 2-optaget på mange uddannelser kun ca. 10 pct. af pladserne.

De videregående uddannelser giver for lidt plads til unge, som ikke har et 12-tal i studenterhuen, men som alligevel har evnerne til at klare sig flot på et studie. Naturligvis er der ikke plads til alle på universitetet. Men at basere en så overvejende del af optaget på karakterer, som det sker for hovedparten af optaget på de danske videregående uddannelser, er for snævert.

Universiteterne er med få undtagelser meget karakterfikserede, på trods af at de selv bestemmer optageformen, og SRSF-regeringen i 2012 gav universiteterne mulighed for at øge kvote 2-optaget til over 10 pct. af studiepladserne. Det er de færreste uddannelser, der har taget muligheden til sig. Modsat har Københavns Universitet fx indført et minimumskrav på 6 på næsten alle uddannelser. Minimumskravet er ikke enormt højt, men det problematiske ligger i, at kravet både omfatter kvote 1 og kvote 2-ansøgere. Dermed lukker KU den kattelem, som hidtil har eksisteret for kvote 2-ansøgere, der har evnerne, men som af den ene eller anden grund er kommet dårligt igennem ungdomsuddannelsen. Sygdom, depression, tabet af en forælder eller andre livkriser i slutningen af teenageårene kan eksempelvis medføre, at uheldige elever kommer ukarakteristisk dårligt igennem ungdomsuddannelsen – og med KU-modellen bliver dette et kainsmærke senere i uddannelseslivet. Dermed er de med til at skabe et præstationspres allerede i gymnasiet, hvor jagten på høje karakterer kan give stress.

 

Desuden har karakterer en social slagside, hvor unge med lavtuddannede forældre har sværere ved at opnå høje karakterer end klassekammerater fra hjem med klaver
_______

 

Ungdommen fortjener et nyt optagesystem til uddannelserne, hvor vi ikke grovsorterer i håb og drømme på baggrund af tal og kommaer i et karakterblad. Alle, der har været til eksamen med svedige håndflader og nerverne uden på tøjet, husker, hvor stor en rolle held og marginaler kan spille. Man kan trække både lette og svære spørgsmål. Desuden har karakterer en social slagside, hvor unge med lavtuddannede forældre har sværere ved at opnå høje karakterer end klassekammerater fra hjem med klaver. Ikke fordi de er uintelligente, men fordi de har ringere mulighed for at få boglig sparring hjemmefra, hvilket kan aflæses på karaktererne.

Et karaktergennemsnit fra gymnasiet fortæller naturligvis en del om ens kvalifikationer. Jeg tror ikke på myten om 12-talspigen, der er dygtig til at gengive pensum, men ikke tænker kritisk. Mange dygtige og stræbsomme elever er fulde af kreativitet. Men karakterer er langtfra det eneste, der siger noget om ens evner og motivation for at klare sig godt på et studie. Universiteterne går glip af uslebne diamanter ved at fokusere ensidigt på karakterer. Det kan dreje sig om mennesker, der med særligt relevant erhvervserfaring eller frivilligt arbejde har vist, at de vil gå igennem ild og vand for at komme ind på deres drømmestudie. Den type studerende, som er ekstra motiverede for at fuldføre studiet og ved, hvad de vil bruge uddannelsen til på arbejdsmarkedet.

På gymnasierne fortæller eleverne selv, at de er bange for at række hånden op og stille ”dumme spørgsmål” af frygt for en lavere årskarakter. Det har hidtil været en velkendt ”finte”, at elever har spekuleret i deres gennemsnit ved at fravælge de sværeste højniveaufag i gymnasiet for så blot tage dem senere på et suppleringskursus, hvor karakteren ikke blev registreret. Gymnasiereformen, som trådte i kraft for 2017/18-årgangen, kom finten til livs ved at ændre reglerne, så karakterer i suppleringsfag nu tæller med i det karaktergennemsnit, der benyttes ved optagelse på en videregående uddannelse. En nødvendig ændring – men den afhjælper ikke frygten for at fejle blandt eleverne. Tværtimod.

 

Det har hidtil været en velkendt ”finte”, at elever har spekuleret i deres gennemsnit ved at fravælge de sværeste højniveaufag i gymnasiet for så blot tage dem senere på et suppleringskursus, hvor karakteren ikke blev registreret
_______

 

Mangfoldigheden ryger af skoleskemaet
En anden bivirkning ved at optage studerende primært på baggrund af karakterer er, at studerende med høje gennemsnit i høj grad samles på få populære uddannelser, hvilket går ud over mangfoldigheden. Der er en vis logik i, at man skal bruge sit gennemsnit til noget, som et lavere snit ikke kunne have opnået, og at uddannelser med høje adgangskrav fremstår mere attraktive, selvom det i virkeligheden kunne være, at et andet studie passede bedre til den enkelte. I Radikale Venstre tror vi på, at fremtiden bliver rigere, når uddannelserne giver plads til studerende i alle former, størrelser og farver. Det skal ikke kun være elitens børn, der mødes på statskundskab, medicin og jura – det begrænser både den sociale mobilitet og vores sammenhængskraft som land.

Universiteterne og Christiansborg har et fælles ansvar for at løse problemet. For karakterræset og konsekvenserne ved at træde ved siden af skaber en nulfejlskultur blandt eleverne, som er usund. Sidste år viste en undersøgelse, at 55 pct. af gymnasieelever har så højt et stressniveau, at det svarer til de 20 pct. mest stressede i befolkningen. Det er der overhovedet ikke noget at sige til, når antallet af uddannelser, hvor man skal have mindst 10 i gennemsnit for at blive optaget, er steget til 41 sidste år mod blot 10 i 2009. To uddannelser sprænger endda karakterskalaen med et snit på henholdsvis 12,2 og 12,3. Det kan lade sig gøre pga. regeringens karakterbonus, hvor unge kan gange deres karaktergennemsnit op, hvis de bevæger sig hurtigt videre på universitetet.

Uddannelsesminister Tommy Ahlers sagde sidste måned, at han er klar til at afskaffe karakterbonussen. Og regeringen har desuden igangsat et evalueringsarbejde, som afsluttes dette efterår, og skal se på, om der er gået inflation i karaktergivningen. Det er isoleret set et par fine tiltag – men hvis regeringen oprigtigt ønsker mindre stressede unge, kræver det et helt nyt optagesystem.

 

Så længe vi sikrer, at kriterierne for den individuelle vurdering er objektive, faglige og offentligt tilgængelige, giver dette – ift. karaktergennemsnittet – et langt mere præcist billede af, om ansøgeren er den rette til studiet
_______

 

I 2014 gennemførte det såkaldte Kvalitetsudvalg et 360 graders eftersyn af de videregående uddannelser og fremlagde i den forbindelse en række anbefalinger; bl.a. til et bedre optagesystem. Udvalget foreslog, at de videregående uddannelser ikke bør have karakterkrav, som er højere end 7, på deres kvote 1-optag. I stedet skal studerende i højere grad optages gennem prøver og individuelle samtaler. Uddannelsesinstitutionerne skal i den forbindelse selv fastlægge, hvilke konkrete kriterier de vil lægge vægt på i den individuelle vurdering af disse optagelsesprøver og samtaler. Jeg er enig med udvalget, for så længe vi sikrer, at kriterierne for den individuelle vurdering er objektive, faglige og offentligt tilgængelige, giver dette – ift. karaktergennemsnittet – et langt mere præcist billede af, om ansøgeren er den rette til studiet. Jeg tager også positivt imod de rektorer og erhvervsfolk, som forleden foreslog, at studerende skal vurderes på karakterer i de fag, der er relevante for deres studie frem for deres samlede karaktergennemsnit. Alle fag skal stadig følges aktivt, og forslaget medfører derfor ikke et nævneværdigt tab af almen dannelse på ungdomsuddannelsen. Til gengæld undgår vi situationen, hvor en dygtig ansøger kan blive afvist som ingeniør pga. en dårlig karakter i idræt.

Hovedargumentet imod at indrette systemet efter prøver og samtaler er, at det er dyrt at administrere. Men Syddansk Universitet er alligevel gået mod strømmen og har øget kvote 2-optaget markant de senere år. Deres erfaring er, at kvote 2-studerende er topmotiverede, har et lavere frafald, får gode karakterer og bidrager med anderledes perspektiver på uddannelserne. Naturligvis kræver SDU’s model flere administrative ressourcer, men til gengæld falder omkostningerne forbundet med frafald senere på studiet.

Uddannelse er for livet, og ungdommen fortjener, at vi tager optaget seriøst. Lad os skabe et fleksibelt system, så det ikke kun er de unges gymnasiekarakterer, der afgør, hvorvidt de får chancen på det rette studie – men det også kan være deres karakter som menneske. ■

 

Deres erfaring er, at kvote 2-studerende er topmotiverede, har et lavere frafald, får gode karakterer og bidrager med anderledes perspektiver på uddannelserne
_______

 



Ruben Kidde (f. 1986) er folketingskandidat for Radikale Venstre i København. Han repræsenterer også partiet i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, hvor han er gruppeformand og medlem af By- og Miljøudvalget samt børneudvalget. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Arbejdede 2011-2015 som politisk konsulent for den radikale folketingsgruppe på Christiansborg. ILLUSTRAION: Forelæsning på Copenhagen Business School den 27. marts 2015 [foto: Mathias Bojesen/Scanpix]