Deniz Serinci: I dag er det fem år siden, at IS traf den beslutning, der endte med at koste dem kalifatet. Men det havde horrible konsekvenser

Deniz Serinci: I dag er det fem år siden, at IS traf den beslutning, der endte med at koste dem kalifatet. Men det havde horrible konsekvenser

03.08.2019

.

IS’ massakre på yazidierne var den begivenhed, der fik Vesten til at gribe militært ind og nedkæmpe IS. Samtidig skabte det øget selvbevidsthed og omtale for yazidierne. Men hjemvendte yazidi-drenge kan blive fremtidens jihadister.

Af Deniz Serinci

I DAG, DEN 3. AUGUST, er det fem år siden, at Islamisk Stat (IS) invaderede byen Sinjar i det nordvestlige Irak og begik det, som FN har kaldt et decideret folkemord mod byens primære yazidi-befolkning.

Sinjar-massakren er vigtig, fordi den blev den konkrete anledning til, at Vesten gik militært ind i konflikten i Irak og begyndte at bombe IS. Det var en bombekampagne, der endte med at tilintetgøre IS’ selvudråbte kalifat. Derudover er Sinjar-massakren vigtig, fordi yazidierne blev den gruppe, der led mest under IS’ styre, og som stadig mærker konsekvenserne af jihadisternes forfølgelse. 360.000 ud af de anslåede 550.000 yazidier i Irak bor stadig i flygtningelejre fem år efter. De er desuden efterladt med hjemvendte yazidi-drenge, der er svære at reintegrere, fordi de udtrykker sympati for IS, og de står over for en lang genopbygning af deres minespækkede og ødelagte by Sinjar.

Endvidere leder de efter deres forsvundne familiemedlemmer. 6417 yazidier blev kidnappet i tiden under IS ifølge det irakisk-kurdiske Kontoret for De Kidnappedes Anliggender. Heraf savnes 2994 stadig. Over halvdelen af de kidnappede yazidier var kvinder og piger, hvoraf mange blev solgt som sexslaver.

Men hvorfor gik IS på den måde efter yazidierne i Sinjar? Det er der flere grunde til:

1) Dels ligger Sinjar strategisk vigtigt på grænsen mellem Irak og Syrien, hvor en vigtig forsyningsrute –ved navn hovedvej 47 – også ligger. Vejen kunne gøre det muligt at transportere våben og krigere mellem IS i Irak og Syrien og på den måde forbinde organisationens to hovedgrene.

2) Udover at tilbyde medlemmerne en månedsløn slog IS sig også op på at kunne tilbyde et frynsegode i form af fri sex. Her gav Sinjar en fordel. For byens indbyggere var for det meste ”vantro” yazidier, hvis støtte IS ikke behøvede. Organisationen kunne voldtage yazidierne uden at miste støtte blandt sunnimuslimer. Hvis IS derimod voldtog ”deres egne”, altså netop sunnimuslimske arabere, ville de risikere at fremmedgøre befolkningen. Det havde man lært af bitter erfaring: For ti år siden voldtog forgængeren for IS, Den Islamiske Stat i Irak (ISI), mange sunniarabiske kvinder. Det var en af grundene til, at sunni-samfundets støtte til ISI langsomt svandt. Nutidens IS har lært lektien og vil ikke gentage fortidens fejl.

IS har nemlig brug for sunnimuslimers opbakning og hævder at repræsentere dem (selvom de kun repræsenterer de mest ekstremistiske og voldelige sunnier). Derfor går det ikke at voldtage sunniaraberne. De, der tilslutter sig IS, kunne med yazidierne få sex og voldtage uden – med stor sandsynlighed – nogensinde at blive retsforfulgt for det. Som en IS-afhopper siger i min bog ”Slave i Islamisk Stat” (Gyldendal, 2017): ”[IS] gav mig et gratis hus, møbler, alt i huset – selv penge til at købe slavepiger.” For unge voldsparate mænd, der ser det som en reel mulighed at rejse til kalifatet, er sexslaver ikke et ringe lokkemiddel.

 

Ved at voldtage de ”vantro” håbede IS på at reproducere sig selv. Børn, der blev født som resultat af voldtægterne, ville blive opdraget efter den eneste lovlige religion, sunni-islam
_______

 

3) Derudover var der en økonomisk gevinst ved sexslaveri og kidnapning af yazidierne, både via afpresning, løsesummer og sexsalg. Da den danske fotograf Daniel Rye blev bortført af IS i 2014 og senere frigivet, anslås det, at IS fik flere millioner danske kroner i løsesum. Fremgangsmåden var den samme for mange yazidier: I juni 2016 sagde FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, at ”yazidierne i Irak har betalt 45 millioner dollars”, svarende til cirka 300 mio. danske kroner, i løsesum til IS. I sidste måned interviewede jeg en 30-årig yazidi-kvinde, der sagde, at hun i løbet af to år blev solgt otte gange. Hver gang tjente IS gode penge på hende.

FOR IS HANDLEDE SEXSLAVERIET ikke bare om sex og kynisk begær, men også om kontrol og etnisk udrensning. Ved at voldtage de ”vantro” håbede IS på at reproducere sig selv. Børn, der blev født som resultat af voldtægterne, ville blive opdraget efter den eneste lovlige religion, sunni-islam. Dermed fik man flere sunnimuslimer i området og færre vantro. Men i sine bestræbelser på at styrke sin magt i området ventede IS ikke på, at børnene blev født. Ud af de kidnappede yazidier var en del nemlig drengebørn, som blev sendt til våbentræning og indoktrinering.

Denne proces har IS tilsyneladende haft succes med. Det så jeg selv, da jeg for nyligt besøgte en 13-årig dreng, hvis mor var blevet solgt til sexslaveri. Drengen forsvarede IS overfor mig. Jeg talte også med lederen af ”Yazidiernes Hus” i Syrien, Sheikh Ziyad Evdal, der fortalte mig, at ”de fleste af de yazidi-drenge, der kom ud af IS i starten, var indoktrinerede.” Ifølge Bassam Johi, der leder dataafdelingen hos Kontoret for De Kidnappedes Anliggende Irak, blev over 300 yazidi-drenge trænet i militærlejre. Nogle børn menes sendt til fronten, hvor de angiveligvis døde. ”Andre sprængte sig selv i luften,” hævder Bassam Jouhi.

Desuden handlede sexslaveriet om at stigmatisere yazidierne og nedbryde dem psykisk. IS vidste, at der næppe findes en større nedværdigelsefor kvinder i denne patriarkalske del af verden end voldtægt. Ved at voldtage dem tog kvindernes sociale status i familien og samfundet i det hele taget stor skade. Voldtægt dehumaniserer kvinder i Mellemøsten, således at de bliver stemplet og isoleret: Få vil giftes med en kvinde, der er blevet voldtaget – om end der naturligvis også var mange yazidi-mænd, der efterfølgende støttede de voldtagne kvinder ved at lade sig gifte med dem. Ifølge en lokal universitetsundersøgelse af 416 kvindelige IS-overlevere mellem 17 og 75 år, foretaget i september 2018, følte 44,6 pct. af de tidligere slavekvinder sig ”helt udelukket som medlemmer af samfundet”. 32,3 pct. var bekymrede for ikke at kunne blive gift.

En voldtægt ydmyger også mændene i et patriarkalsk samfund, hvor det er mandens opgave at beskytte kvinderne. Når IS voldtog kvinderne, udstillede de mændene som nogle, der ikke formåede at beskytte deres koner og døtre. Det føles som en enorm krænkelse af mændenes ære. Massevoldtægt og sexslaveri var på den måde det ultimative værktøj for IS til at vise, at de havde magten.

 

Selv hvis IS aldrig havde terroriseret yazidierne, havde Vesten formentlig interveneret alligevel – men måske havde de tøvet, hvis IS havde været mindre kompromisløse
_______

 

Det fik det af betydning for kalifatet – og det kan det få af betydning i fremtiden
IS’ angreb på yazidierne var den konkrete officielle årsag til, at Vesten intervenerede mod terrororganisationen. Den 8. august 2014 erklærede USA’s præsident Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb i landet. ”I dag kommer Amerika til undsætning. Vi kan handle omhyggeligt og ansvarligt for at forhindre et potentielt folkemord,” sagde Obama.

Få timer efter begyndte USA at bombardere IS-stillinger tæt på Sinjar-bjerget. IS kontrollerede på sit højeste cirka 110.000 kvadratkilometer i området mellem Irak og Syrien. Samtidig regerede det over otte millioner indbyggere. I dag – fem år efter – er IS definitivt slut som et territorium, efter at de kurdiskanførte SDF-styrker i marts i år indtog byen Baghouz i Syrien, tæt på grænsen til Irak.

Selv hvis IS aldrig havde terroriseret yazidierne, havde Vesten formentlig interveneret alligevel – men måske havde de tøvet, hvis IS havde været mindre kompromisløse. Se blot på Vestens ”ligegyldige” reaktion overfor de øvrige islamistiske grupper i Syrien.

Men under alle omstændigheder ændrede massakren på yazidierne meget for den lille minoritet. IS’ forfølgelse gav yazidierne en international omtale, de ikke havde før. Før IS opstod, kendte de færreste i Vesten overhovedet yazidierne. Men nu, få år efter, har en tidligere sexslave fra IS, Nadia Murad, fået Nobels Fredspris 2018 og mødtes med USA’s præsident Trump i Det Hvide Hus.

Den øgede internationale bevidsthed om yazidierne gør det nemmere for dem at få deres ønsker ud over rampen. Og yazidierne ønsker først og fremmest beskyttelse. Det gjorde de også efter massakren i august 2007, hvor al-Qaeda i Irak slog hundredvis af yazidier ihjel. Men dengang var de ikke kendte i Vesten. Det er de nu, og det har gjort det nemmere at hjælpe dem, eksempelvis ved at tilbyde yazidier psykologbehandling i Tyskland, som siden oktober 2015 har taget imod 1100 yazidier.

Men den vestlige intervention fik ikke skabt mere selvstyre for yazidierne i Sinjar, sådan som flere yazidi-grupper advokerer for. Hverken centralregeringen i Bagdad eller den kurdiske selvstyreregering i Erbil er meget for at give yazidierne mere selvbestemmelse. Irakerne og kurderne siger, at det kan føre til en farlig opsplitning af henholdsvis Irak eller Kurdistan. Men blandt yazidierne er der alligevel opstået en øget bevidsthed om en særskilt identitet, hvor man i højere grad end før flager med sit eget hvid-røde flag og identificerer sig som yazidi fremfor kurder eller iraker i internationale sammenhænge.

Men selvom massakrerne skabte mere omtale og øget selvbevidsthed, så kan der også være tilbageslag. For mareridtet er ikke ovre for yazidierne. Deres hjemvendte drenge kan blive fremtidens jihadister, hvis ikke de bliver afradikaliseret. Dermed har IS – i hvert fald et stykke ad vejen – haft held med deres foretagende.

 

Mareridtet er ikke ovre for yazidierne. Deres hjemvendte drenge kan blive fremtidens jihadister, hvis ikke de bliver afradikaliseret
_______

 



Deniz Serinci (f. 1985) er journalist og forfatter til bl.a. bøgerne ”Kurdistan” (2018), ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan (2018) og ”Slave i Islamisk Stat, IS” (2017). Han er desuden redaktør på det dansk-kurdiske netmedie Jiyan.dk. ILLUSTRATION: En yazidi-kriger i Sinjar, 16. november 2015 [foto: Azad Lashkari / Reuters / Ritzau Scanpix]