Steen Holm Iversen: Kære Jakob Ellemann, gentænk det borgerligt liberale projekt, og saml det op!

Steen Holm Iversen: Kære Jakob Ellemann, gentænk det borgerligt liberale projekt, og saml det op!

29.09.2019

.


“Det er i virkeligheden ikke ret svært. Hvis du påstår, at du er liberal, så opfør dig som en liberal. Det vil skabe en ny og samlende kraft. Det er ikke uden grund, at mange borgerligt liberale betragter sig selv som partiløse, hvis de da ikke har løst medlemskab i Radikale Venstre.”

Kronik af Steen Holm Iversen

Forleden så jeg, at Jakob Ellemann var citeret for at have sagt, at rød blok i 2016 lignede en usammenhængende plamage, modsat blå blok, der ifølge Ellemann, ”står utrolig samlet, når man sammenligner med [rød blok]”. Men netop billedet af en plamage er måske i virkeligheden en meget god betegnelse på det, der har kendetegnet blå blok siden folketingsvalget d. 5. juni.

Den blå blok har været forslået, forvirret og ikke mindst tavs. Det er i den grad til at overse, hvad man har hørt til de borgerlige partier siden valget.

Allerede d. 6. juni kort efter midnat udråbte medierne Mette Frederiksen som valgets klare vinder.

MAGSKIFTET VAR EN REALITET, hovedsageligt fordi Morten Østergaard allerede længe inden valget havde bekendt sig til rød blok, med et krav om et retnings- og regeringsskifte i udlændingepolitikken: Ikke flere øde øer, ikke flere børn på Sjælsmark, ikke flere burkaforbud, håndtryksritualer, eller uforståelige sager om børn, der adskilles fra deres familier og smides ud.

Denne politik er i den grad blevet personificeret af Inger Støjberg, Marcus Knuth og Martin Henriksen og det er i virkeligheden dét, som i den grad bliver den helt store sten i Jakob Ellemanns sko, nu hvor han indtræder i sin nye rolle som formand for Venstre.

Siden valget er det borgerlige Danmarks historie blevet omskrevet. VLAK-regeringen var en katastrofe, en latterlig parentes. Politikken blev dikteret af Dansk Folkeparti og af de evindelige skænderier imellem DF og Liberal Alliance. I bund og grund skulle regeringen aldrig have været dannet.

 

Siden valget er det borgerlige Danmarks historie blevet omskrevet. VLAK-regeringen var en katastrofe, en latterlig parentes. (…). I bund og grund skulle regeringen aldrig have været dannet
_______

 

Alle VLAK-regeringens økonomiske resultater er forduftet som dug fra solen, alle reformer af fx beskæftigelsespolitikken, er forsvundet fra den offentlige debat. Det til trods for at netop VLAK-regeringen ubestrideligt lykkedes med at gennemføre historiske skatte- og afgiftslettelser, øge arbejdsudbuddet og fastholde en høj vækst i Danmark. Alt er glemt og smidt i ”pyt-kassen” – selvom resultaterne vil tjene Danmark i årtier.

MEDIER OG KOMMENTATORER HAR KALDT VALGET d. 5. juni for et klimavalg. Det var da også ret åbenlyst for enhver, at klimaet blev et kærkomment emne i valgkampen for nogen men valget i juni var også et udlændingevalg, og det blev valget, hvor de borgerligt liberale vælgere for alvor sagde fra.

Der er ingen tvivl om, at VLAK-regeringen har stoppet den ukontrollerede tilstrømning af flygtninge og migranter til Danmark, men det har haft en høj pris.

Mange borgerligt liberale vælgere mener, at stramningerne er gået for langt. De mener, at den gennemførte politik har været direkte skadelig for Danmark. De er trætte af at skulle bøvle med myndighederne for at sikre deres medarbejderes opholdstilladelser, og dermed risikere at miste den arbejdskraft, de har brugt kræfter på at opkvalificere. De er kort sagt bekymrede for fremtiden.

Der blev sagt fra overfor Inger Støjbergs ”kageretorik”, stramningstællere, burkalovgivning og håndtryksritualer, som de opfatter som symbolske og som en fejring af andre menneskers ulykke. I mangel af andre steder gik de derfor til de radikale.

Ligeledes blev der sagt fra over for den stribe af sager, hvor mindreårige og unge blev trukket ud af deres uddannelser og placeret i udrejsecentre, for derefter at blive smidt ud af Danmark. Sagerne om ”Mint”, ”Thra” eller den såkaldte Nyborgsag, hvor en somalisk familie blev flået ud af job, gymnasie og skole og placeret i udrejsecenter Sandholm, har de ikke glemt.

 

De borgerligt liberale vælgere spørger sig selv: Hvorfor sende velintegrerede børn og unge ud af Danmark til en uvis fremtid i et fjernt land, som de ikke kender til eller har nogen familie i?
_______

 

Dette kan langt de fleste borgerligt liberale vælgere ikke se sig selv i, fordi de ikke betragter det som et udtryk for danske liberale værdier. De borgerligt liberale vælgere spørger sig selv: Hvorfor sende velintegrerede børn og unge ud af Danmark til en uvis fremtid i et fjernt land, som de ikke kender til eller har nogen familie i? Og hvorfor skille familier ad, som langt de fleste betragter som juridiske petitesser? Der er ikke noget svar at få, når de spørger politikere om, hvorfra de så skal skaffe arbejdskraft til deres landbrug, håndværksvirksomheder eller fabrikker.

VALGET I JUNI VAR IKKE KUN ET KLIMAVALG for disse vælgere. Det var et fravalg af Dansk Folkeparti, Stram Kurs og den gruppe af nationalkonservative politikere på højrefløjen, der har indledt en kulturkamp imod indvandringen, og har bidt på den fremmedfjendske retorik og højreorienterede propaganda om den forestående befolkningsudskiftning i Europa, som Pegida-bevægelsen stod fadder til i 2015. I disse vælgeres øjne, har denne gruppe infiltreret borgerligt liberale partier, og gjort det til en normalitet at omtale indvandringen og flygtningesituationen som en ”islamisk invasion” og ligeledes gjort det almindeligt at kalde andre mennesker for bl.a. snyltere, parasitter eller det der er værre på sociale medier. Det er denne indflydelse som i deres øjne har født diskussionen om ”midlertidighed” i opholdet i Danmark, føder behovet for opgøret med konventionerne, og som har lagt grunden for hjemsendelserne eller repatrieringer af familier der har været her i årtier.


Udlændingedebatten har forandret vores selvforståelse som nation, og denne gruppe af vælgere bryder sig ikke om det billede, som de står tilbage med. De er ikke uenige i, at udlændingepolitikken skal være både hård og stram – men den skal også være fair og så skal udlændingepolitikken være et udtryk for vores nationale menneskesyn.

Den skal belønne dem, der både kan og vil, men den skal også slå hårdt ned på dem, der ikke vil og på dem, der ikke respekterer vores værdier, vores kultur – dem, der ikke ønsker at tage Danmark til sig og dem som modarbejder vores demokrati, dets værdier, og som vil skabe et shariabaseret kalifat i Danmark. Udlændinge må godt være sig selv og dyrke deres egen kultur, men de skal også sætte pris på vores gæstfrihed og dæmpe deres kulturelle dyrkelse, på samme måde, som en række andre trossamfund har gjort det i årtier.

EFTER AT VENSTRE ER EKSPLODERET, i form af Løkkes dramatiske exit og Kristians Jensens følelsesladede afsked, står Jakob Ellemann – hvis han vil – med en helt unik og historisk mulighed for at samle det borgerligt liberale Danmark. Han kan genstarte det borgerligt liberale projekt, trække de frafaldne vælgere tilbage – for de er der – trods en fremgang på 9 mandater, så han om fire er klar til at feje Mette Frederiksen ud af statsministeriet. Det sker, efter hun forventeligt har haft ”succes” med at hæve både indkomstskatterne, topskatten og arvebeskatningen samt indført skat på finansielle transaktioner, der vil ramme de små pensionsopsparingerne hårdt. Den offentlige sektor er med garanti vokset sammen med det offentlige forbrug, alt imens man forsøger at løse klimakrisen med de samme virkemidler, som ikke har løst den i årtier og som er dømt til at mislykkes.

Tiden er til at sætte en borgerlig, men ikke mindst en liberal kurs, der kan vende den tendens, der har været dominerende igennem det sidste årti, hvor flere og flere partier er kommet til, og alle med stort set den samme og liberale økonomiske politik. Det er kun kommaer og parenteser, der skiller de borgerlige på deres økonomiske politik, socialpolitik og på områder som borgerrettigheder og udviklingen af velfærden. Det eneste, der for alvor skiller dem, er udlændingepolitikkens kant.

Det er i virkeligheden ikke ret svært. Hvis du påstår, at du er liberal, så opfør dig som en liberal. Det vil skabe en ny og samlende kraft. Det er ikke uden grund, at mange borgerligt liberale betragter sig selv som partiløse, hvis de da ikke har løst medlemskab i Radikale Venstre.

SÅ, KÆRE JAKOB ELLEMANN, gentænk det borgerligt liberale projekt, og få samlet de partiløse, og frafaldne borgerligt liberale til en ny og samlende kraft i dansk politik efter årtier i splittelsens tegn. Du kan vælge at rette fokus imod Dansk Folkeparti men du kan også vælge at rette fokus imod de 4pct. af vælgerne der valgte Morten Østergaard til. ■

 

Så, Kære Jakob Ellemann, gentænk det borgerligt liberale projekt, og få samlet de partiløse, og frafaldne borgerligt liberale til en ny og samlende kraft i dansk politik efter årtier i splittelsens tegn
_______

 



Steen Holm Iversen (f. 1964) er borgerlig og medlem af Varde Byråd som løsgænger. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto.