16.03.2020

Jeg deler den folkelige erkendelse af, at regeringen står med svære beslutninger i real time. Men når det gælder grænselukningen, bør regeringen fremlægge sine antagelser om den smittebegrænsende effekt. Det er essentielt, hvis opofrelsen og opbakningen i befolkningen fortsat skal være stærk.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Anne Sofie Allarp

JEG ER FAKTISK INHABIL, når jeg skriver dette indlæg. For Rachel, min engelske veninde, skulle have besøgt mig sammen med sin mand i slutningen af denne måned, og jeg har set hende alt for lidt over årene. Jeg er inhabil, fordi mine unger er som to indespærrede pumaer efter tre døgn hjemme. De ville have bedre af at vise deres små, skarpe tænder nede ved deres spanske bedsteforældres pool, så længe skolen er lukket. Jeg er inhabil, fordi jeg har mest lyst til at tage den første og bedste færge til Norge eller køre op til Allarpshemmet i Skåne og gå en tur i de forfædrende skove. Og så er der selvfølgelig svenskeren ovre på den anden side af bron. Ham, der ligner et Astrid Lindgren-eventyr.

Men jeg har det helt fint med, at vi retter ind og begrænser kontakten med andre kraftigt lige nu. Den rette dosis samfundssind kommer med en tilsvarende dosis opofrelse, også her i familien. Jeg har som alle andre en stærk egeninteresse i dette her, men jeg anerkender kollektivet som et stærkere hensyn.

Jeg er også glad for, at det er en, der er så tør bag ørerne som Magnus Heunicke, der er sundhedsminister lige nu. For loven, der blev hastet igennem Folketinget for et par dage siden, er jo et opgør med et af de mest fasttømrede principper, der ligger til grund for det danske sundhedsvæsen, nemlig retten til at nægte en behandling. Med epidemiloven har sundhedsmyndighederne fået mulighed for at tvangsundersøge, tvangsbehandle, tvangsvaccinere og frihedsberøve folk ved at sætte dem i tvangskarantæne.

Der er langt derfra til det enkelte menneskes selvbestemmelsesret over egen skæbne og biologi. Men jeg har fuld tillid til, at regeringen forvalter sine afsindigt vidtrækkende beføjelser fornuftigt. Det er, hvad det er. Det må tage den tid, det skal tage. Og jeg er parat til – sammen med masser af andre selvforsørgende danskere – at tage en pæn del af regningen for, at vi kommer igennem det her.

 

Jeg forventer, at staten anlægger et proportionalitetsprincip i indgrebene i folks liv, sådan at hvis samme formål kan opnås med mindre indgribende midler, så er det selvfølgelig dem, der bliver brugt
_______

 

MEN SÅ FORVENTER JEG også, at de tiltag, der skal til, vil være klappet grundigt af med de eneste, der har nogen som helst forudsætning for at have bare et lille fodfæste i denne her proces: epidemiologerne. Og jeg forventer, at staten anlægger et proportionalitetsprincip i indgrebene i folks liv, sådan at hvis samme formål kan opnås med mindre indgribende midler, så er det selvfølgelig dem, der bliver brugt.  

I den henseende er grænselukningen, der blev annonceret fredag og implementeret med politi og militær lørdag, bekymrende. Det er bekymrende, at Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, på et pressemøde lørdag eftermiddag havde behov for at understrege, at det ikke var sket på hans anbefaling.

Det er bekymrende, at Statsepidemiolog Anders Tegnell fra den svenske styrelse Folkhälsomyndigheten overfor Politiken klart afviser, at beslutningen om at lukke grænsen kan hvile på et videnskabeligt eller vidensbaseret grundlag. Til Aftonbladet kalder Tegnell det direkte meningsløst at lukke grænsen.

Det er bekymrende, at tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith, også til Politiken, siger, at det er svært at forstå det træk fra den danske regering. Og at professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet i den Uafhængige Corona-update til journalist Asger Juhl lørdag eftermiddag siger, at ingen i hendes professionelle netværk kan forstå beslutningen ud fra sundhedsfaglige parametre, og at regeringen må have andre grunde til at tage det skridt. Professor og ekspert i virusepidemier Jens Lundgren fra Københavns Universitet til Politiken siger endda, at tidspunktet er forpasset, hvis en grænselukning skulle have nogen effekt.

 

Regeringen er ude og trække store veksler på danskernes økonomi og offervilje, og det er vigtigt at praktisere åbenhed og transparens
_______

 

STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN begrundede fredag grænselukningen med, at fortsat rejseaktivitet øger risikoen for fortsat smitte og kan underminere de forholdsregler, der allerede er taget. Men det står altså for regeringens egen regning – det læner sig ikke op ad sagkundskaben og strider i øvrigt imod både WHO’s og EU’s anbefalinger.

Samtidig vil den beslutning alene på kort sigt betyde tab i milliardklassen for Danmark. Feriehusudlejernes Brancheforening melder for eksempel om aflysninger af 1,4 millioner udenlandske overnatninger i feriehuse frem mod midten af april. Det er et tab på over en milliard kroner og 1200 arbejdspladser, vurderer foreningen.

Jeg deler den brede erkendelse af, at regeringen står med svære beslutninger i real time. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad de danske tiltag vil komme til at betyde for udviklingen af epidemien, men hvert menneskeliv, der bliver reddet, vil bringe ny offervilje og opbakning til eksisterende indgreb med sig – og det med rette.

Men regeringen bør fremlægge sine overvejelser, når det kommer til lukningen af grænserne. Både hvad angår regeringens antagelser om den smittebegrænsende effekt, og på hvilket fundament de antagelser hviler. Og hvad angår proportionaliteten af grænselukningen, og så bør regeringen genoverveje varigheden af tiltaget, især set i lyset af det faktum, at eksperterne ikke giver regeringen rygdækning til det. Regeringen er ude og trække store veksler på danskernes økonomi og offervilje, og det er vigtigt at praktisere åbenhed og transparens.

Det ville give fornyet respekt om og opbakning til regeringens arbejde i denne svære situation. For i sidste ende er regeringens tiltag alene så gode som den folkelige vilje bag dem. ■

 

Det ville give fornyet respekt om og opbakning til regeringens arbejde i denne svære situation. For i sidste ende er regeringens tiltag alene så gode som den folkelige vilje bag dem
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Hvad ønsker Iran og Israel at opnå?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Der er intet overraskende i, at klima nu kan være en menneskeret. Alligevel vil dommen i Strasbourg få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise