25.03.2020

Antallet af intensivpatienter i Sverige bare stiger og stiger. Det gør de også i Danmark – og endnu hurtigere endda. Har danskernes ofre været nyttesløse? Imens skændes Sundhedsstyrelsen og regeringen videre om testpolitikken.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Onsdagens coronatal er ingen god nyhed for de danskere, som håber, at det hele snart er overstået. Antallet af registrerede smittede stiger med uændret hast, nemlig små ni procent pr. dag, antallet af indlagte stiger næsten dobbelt så hurtigt, og antallet af patienter på intensivafdeling stiger hurtigere endnu, nemlig med 25 procent pr. dag.

Hvad værre er: Det er voldsommere end i Sverige, som vi ellers har iagttaget med bekymret hovedrysten i ugevis, fordi landet ikke har gjort ret meget for at nedbringe den sociale kontakt i samfundet.

Det er efterhånden åbenlyst, at den danske testpolitik har været ujævn; i et supplerende notat, som Seruminstituttet offentliggjorde i dag, står der, at deri den forgangne weekend blev testet færre personer på grund af mangel på testvæsker. Jeg vil derfor ikke sammenligne antal konstaterede smittede i Danmark og Sverige, men antallet af hospitalsindlagte patienter.

At en patient må indlægges, er en form for hard fact, som ikke bør være påvirket af politiske valg eller mangel på test. Jeg ser kun på antallet af intensivpatienter, for Sverige offentliggør ikke tal for ”almindelige” indlagte. Jeg har samtidig omregnet de svenske tal, så de svarer til en befolkning af Danmarks størrelse – altså divideret med 10,1 millioner og ganget med 5,8 millioner.

 

Sverige har nøjagtigt det samme antal intensivpatienter som Danmark korrigeret for forskelle i befolkningernes størrelse – selv om Danmark har underkastet sig voldsomme indskrænkninger i det offentlige liv
_______

 

Den graf ser sådan ud – med en logaritmisk skala, hvor en ensartet procentstigning giver en ret linje:


Kurverne falder fuldstændig sammen; Sverige har nøjagtigt det samme antal intensivpatienter som Danmark korrigeret for forskelle i befolkningernes størrelse – selv om Danmark har underkastet sig voldsomme indskrænkninger i det offentlige liv.

Og det er såmænd værre endnu: De danske tal er nemlig statustal; de viser, hvor mange som aktuelt er indlagt på en intensivafdeling. Derfor kan kurven gå nedad, hvad den også gør 15. marts. De svenske tal er derimod akkumulerede; de viser, hvor mange som er eller har været på intensivafdeling. Udskrevne eller døde patienter trækkes altså ikke fra her. Så de svenske tal i grafen er nok lidt for store. Hvor meget de er for store, har jeg ingen anelse om. Men konklusionen er klar: Danmark har relativt flere coronapatienter i intensivbehandling end Sverige.

Det hører med til billedet, at Sverige faktisk er begyndt at øge indsatsen for at holde folk adskilt i det offentlige rum. Man opfordrer til distancearbejde, og fra i går blev det bestemt, at restauranter og barer kun må servere for siddende gæster – men buffet er stadig OK, bare der ikke bliver kødannelse. I Danmark er der som bekendt lukket for al servering.

Det er naturligvis ikke til at vide, hvordan det danske epidemiske forløb havde været, hvis vi ikke havde haft de skrappe restriktioner. Det er umuligt at udtale sig om, og billedet kan ændre sig de kommende dage, efterhånden som den danske nedlukning har haft længere tid til at virke. Men indtil videre tyder de faktiske patienttal ikke på, at vores restriktioner gør nogen forskel på det epidemiske forløb.

 

Min oversættelse er, at Sundhedsstyrelsen er uenig med både regeringen og WHO. Uenigheden må være meget voldsom, når Sundhedsstyrelsen ligefrem vælger at gentage sit synspunkt efter at være blevet offentligt irettesat af ministeren
_______

 

Samtidig kører der en efterhånden slet skjult konflikt mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen – om testpolitik. Jeg har tidligere omtalt, hvordan Sundhedsstyrelsen afveg fra WHO’s teststrategi, og efterhånden står det klart, at regeringen har været utilfreds med den tilbageholdende testpolitik.

Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm, har hævdet, at hans kontakter i WHO sagde, at deres opfordring til at ”teste, teste, teste” ikke var rettet mod Danmark, men helt ekstraordinært blev han reelt modsagt af sin minister: Tirsdag morgen sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i DR’s P1 (lyt fra 3.00:00), at WHO’s generaldirektør altså havde sagt noget andet til ham.

Denne offentlige diskussion mellem regering og embedsmænd underbygger ikke indtrykket af en fast hånd på rattet. Især ikke efter, at en anden medarbejder fra Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, på et pressemøde onsdag eftermiddag gentog påstanden om, at WHO’s anbefaling ikke var møntet direkte på Danmark; den skulle ”oversættes” til den nationale kontekst, sagde Probst.

Min oversættelse er, at Sundhedsstyrelsen er uenig med både regeringen og WHO. Uenigheden må være meget voldsom, når Sundhedsstyrelsen ligefrem vælger at gentage sit synspunkt efter at være blevet offentligt irettesat af ministeren. Uanset hvad sagkundskaben måtte mene, er det jo i sidste ende regeringen, der bestemmer. Sundhedsstyrelsens åbne oprør på onsdagens pressemøde er i hvert fald usædvanligt.

 

Antallet af konstateret smittede stiger nu med 20 procent pr. dag i Spanien, og antallet af døde stiger endnu hurtigere. Spanien er på vej mod italienske tilstande. Spørgsmålet er, om det stopper der
_______

 

Et par andre nyheder fra dagen:
Antallet af konstateret smittede stiger nu med 20 procent pr. dag i Spanien, og antallet af døde stiger endnu hurtigere. Spanien er på vej mod italienske tilstande. Spørgsmålet er, om det stopper der.

I USA er præsident Trump og Kongressens ledere blevet enige om en corona-hjælpepakke, som er den største i landets historie. 250 milliarder dollar skal bruges som ”helikopterpenge” til alle amerikanere, altså penge som bare udbetales, som blev de kastet ud fra en helikopter. Derudover er der lån til små virksomheder og virksomheder i særlige vanskeligheder, plus ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse. I alt skal pakken være på 2.000 milliarder dollar.

I Rusland er antallet af registrerede coronasmittede blevet tredoblet på en enkelt dag. Præsident Putin talte til nationen her til eftermiddag og erklærede næste uge for betalt ferie for alle, ligesom der bliver udbetalt ekstra børnepenge til flerbarnsfamilier og givet henstand med boliglån. Krisen rammer det russiske styre på et følsomt tidspunkt, da Putin er ved at forberede befolkningen på, at han regerer videre, selv om forfatningen ellers kræver, at han skal gå af, når hans nuværende valgperiode udløber i 2024. En forfatningsændring herom skulle have været til folkeafstemning den 22. april, men den bliver udskudt på grund af virusepidemien, sagde Putin i sin tale.

Og i Storbritannien frigiver myndighederne om få dage en hjemmetest, som folk kan købe hos Amazon; den kan angiveligt på 15 minutter fortælle, om man er smittet eller ej. ■

 

Krisen rammer det russiske styre på et følsomt tidspunkt, da Putin er ved at forberede befolkningen på, at han regerer videre, selv om forfatningen ellers kræver, at han skal gå af, når hans nuværende valgperiode udløber i 2024
_______

Apropos denne artikel:

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?