2. august udkommer “Latinamerika Nu” – køb den direkte fra os i dag og få den med det samme

2. august udkommer “Latinamerika Nu” – køb den direkte fra os i dag og få den med det samme

07.07.2021


Mandag 2. august udgiver RÆSON bogen “Latinamerika Nu”. Hermed tilfører vi det danske bogmarked en antologi, der dels giver et helt aktuelt overblik over en række lande i regionen, dels tjener som en samlet introduktion til kontinentets moderne historie. Hvert kapitel vil indeholde både et aktuelt og historisk rids over én af nationerne, foruden en række tematiske nedslag (om fx økonomi, demokratiets tilstand, sociale og kulturelle forhold, klima og fattigdom). I alt rummer bogen 12 kapitler over 396 sider (se listen nedenfor).

“I de første årtier af det 21. århundrede har Latinamerika set både demokratiske, sociale og økonomiske fremskridt – men det er alt sammen i opbrud. Coronapandemien har ramt kontinentet hårdt med store menneskelige omkostninger – og har forværret de demokratiske og økonomiske kriser på kontinentet” siger Marie Kolling, der er en af bogens to redaktører. Hun tilføjer: “Antologien vil vise omfanget og kompleksitet af disse omvæltninger – i en del af verden, der alt for ofte bliver overset i den danske nyhedsstrøm”.

Køber man bogen direkte fra RÆSONs Webbutik er prisen 349 kr. inkl. porto og ekspedition. Har du abonnement på RÆSON eller ÆRA tilbyder vi bogen til rabatpris: 249 kr. (spar 100 kr.).

“Latinamerika Nu” indgår i RÆSONs landeserie, der dermed kommer til at tælle foreløbig fire titler: VERDENS MAGTER (der udkom første gang i 2014, senest i 2017 og udgives igen i efteråret 2021) MELLEMØSTEN NU (hvis førsteudgave udkom i december 2019) samt “Kina – fortiden, nutiden, fremtiden”, der udkom første gang i 2019 og i efteråret 2021 også udgives i en ny udgave.

Marie Kolling er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og skriver selv bogens Brasilienkapitel. Bogens anden redaktør er Clement Behrendt Kjersgaard, der er udgiver af RÆSON.

INDHOLD

Brasilien: Marie Kolling
Venezuela: Peder Østebø
Argentina: Óscar Garcia Agustin
Colombia: Line J. Jakobsen, Julie Wetterslev og Nina Lendal
Equador: Stine Krøijler
Nicaragua: Helle Munk Ravnborg og Rikke Brandt Broegaard
El Salvador: Vladimir Douglas Pacheco Cueva
Bolivia: Maria Elena Ansotegui Martinez
Peru: Karsten Pærregaard
Cuba: Jan Gustafsson
Mexico: Helene Balslev Clausen
Chile: Helene Risør

ILLUSTRATION: Buenos Aires: Demonstration mod regeringens foreslåede reform af retssystemet, 27. august 2020 [foto: Roberto Almeida Aveledo/Zuma/Ritzau Scanpix]