Asger Røjle Christensen i RÆSON SØNDAG: Nordkorea er endnu mere isoleret nu end før coronakrisen
14.08.2021
Det er om muligt endnu sværere end vanligt at få troværdige informationer fra verdens mest lukkede regime. Ikke desto mindre fortæller de seneste rapporter fra den sydkoreanske efterretningstjeneste om et land i dyb krise, hvor befolkningen sulter, og ikke engang den store leder, Kim Jong-un, er blevet vaccineret mod COVID-19.
I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen. I dag: Asger Røjle om Nordkorea efter coronakrisen. Sidste Søndag: Benjamin Cedric Larsen om kampen om fremtidens teknologi.
Af Asger Røjle Christensen, Tokyo
HAR NORDKOREA IGEN været gennem en bitter magtkamp internt i regimet, og er landets suveræne leder, Kim Jong-un, kommet styrket ud af den? Er der alvorlig sult i landet, og er forholdet til Kina igen anspændt? Hvor mange har egentlig været smittet med COVID-19? Nordkorea siger selv nul, med det tror de færreste på. Og hvorfor har Kim Jong-un tabt ti-tyve kilo – har han været alvorligt syg, eller er han begyndt at leve et sundere liv?
Nordkorea har alle dage været et vanskeligt land at følge med i og vide noget om med sikkerhed, men det er i det seneste år under coronakrisen blevet endnu mere udtalt
_______
Nordkorea har alle dage været et vanskeligt land at følge med i og vide noget om med sikkerhed, men det er i det seneste år under coronakrisen blevet endnu mere udtalt. Svarene på de ovenstående spørgsmål er sværere at finde – og sværere at være stensikre på.
Isolationen af Nordkorea er på sit højeste under pandemien
Landet er reelt blevet tømt for udlændinge, også på de diplomatiske poster. Senest er den indiske ambassade blevet midlertidigt lukket, og ambassadøren har forladt landet. End ikke diplomater fra Kina, Nordkoreas eneste store allierede i verden, kan få tilladelse til at rejse ind i landet.
Det giver selvfølgelig lidt færre risici for COVID-19-smitte, og det er da også den begrundelse, der gives fra regimet. Men det giver samtidig færre udsigtsposter i Nordkorea og dermed færre muligheder for at bringe information ind og ud af landet.
Nogle ildsjæle prøver ikke desto mindre stædigt og stabilt at følge med i de få informationer, der slipper ud, skabe struktur i dem og forstå så meget som muligt af landets udvikling – og dernæst rapportere om denne udvikling, også selv om vilkårene er blevet endnu vanskeligere.
Ikke alle rapporter om Nordkorea er lige uvildige. Der er alle mulige politiske bagtanker i disse rapporter, og forrest i den aktivitet har altid stået den sydkoreanske efterretningstjeneste, kendt som NIS (National Intelligence Service), som meget ofte har vidst mest, men også været mindst troværdige i, hvad de valgte at rapportere om og ikke rapportere om. Det ændrer dog ikke ved, at de sydkoreanske spioner har kanaler i nord, som andre ikke har, og at de derfor altid har haft stor indflydelse på andre Koreaeksperters analyser.
Hvis Kim Jong-un virkelig ikke er vaccineret, så er der ingen vaccinerede i Nordkorea
_______
Vaccinemangel hos selv Kim-familien
For nogle uger siden skabte det et vist røre, at NIS i en briefing med de sydkoreanske parlamentarikere gav den vurdering, at Kim Jong-un tilsyneladende ikke er blevet vaccineret mod COVID-19. Man må ellers gå ud fra, at han og hans nærmeste medarbejdere i regimet vil stå forrest i køen til at få et stik, når Nordkorea på et tidspunkt får skaffet vacciner til landet. Hvis Kim Jong-un virkelig ikke er vaccineret, så er der ingen vaccinerede i Nordkorea.
Denne vurdering blev lækket til offentligheden af en af de parlamentarikere, der deltog i briefingen. Det er helt normalt at den slags oplysninger om Nordkorea lækkes af parlamentarikere. Det er nærmest en del af ritualet ved den slags vurderinger.
I Nordkorea tester man relativt systematisk for COVID-19 og har ifølge regimets oplysninger stadig aldrig fundet et eneste smittetilfælde. Alligevel bruges den truende pandemi samt de hermetiske grænselukninger og interne rejserestriktioner, et veritabelt stavnsbånd, som regimet har mødt COVID-19 med, som officiel begrundelse for den økonomiske nedtur og den mulige hungerkatastrofe, der har ramt landet i det seneste år.
Derfor er det immervæk vigtigt for regimet at skaffe vacciner til landet. COVAX, den internationale organisation med tætte bånd til WHO, der forsøger at sikre en retfærdig fordeling af verdens vaccineressourcer, har tilbudt Nordkorea en leverance på to millioner Astra-Seneca-vacciner, som egentlig skulle være leveret i maj, men blev forsinket i flere omgange på grund af forhandlinger om vilkår. Nu har Nordkorea definitivt sagt nej tak til vaccineleveringen på grund af frygt for bivirkninger, lyder det fra den sydkoreanske tænketank, INSS (Institute for National Security Strategy), der er forbundet med efterretningstjenesten.
Vacciner fra det store naboland og den store allierede, Kina, har man heller ikke den store tiltro til i Nordkorea, så ifølge INSS arbejdes der på at skaffe de fornødne vacciner til såvel regime som befolkning fra Rusland.
”Folk er døende”, lyder det advarende fra Jiro Ishimaru fra organisationen Rimjingang, også kaldet AsiaPress, i den japanske by Osaka, som i årevis har rapporteret fra Nordkorea
_______
”Nordkorea synes at have en positiv vurdering af de russisk-producerede produkter, men beder om at få dem leveret helt gratis”, hed det ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap i en rapport fra INSS i sidste uge. Og det har lange udsigter.
Coronarestriktionerne i Nordkorea vil vare længe
En anden del af efterretningstjenestens briefing i parlamentet handlede om, at regimet i nord tilsyneladende gjorde sig umage for at undgå, at befolkningen får for store forventninger om snart at skulle vaccineres. Propagandaen handler stadig først og fremmest om, at man bør sikre sig i hverdagen gennem de samme gode antivirus-vaner som alle mulige andre steder. Mundbind, håndsprit, afstand og så videre. Samtidig skærper regimet grænsekontrollen ved grænsen til Kina endnu mere end tidligere for at hindre, at nogen ulovligt krydser grænsen.
Det skabte opsigt, da Kim Jong-un for få uger siden offentligt bebrejdede nogle stakkels embedsmænd, at de havde begået ”afgørende fejltagelser” i bekæmpelsen af den nye coronavirus, og at de var skyld i ”en stor krise”. Der blev i udlandet spekuleret i, om denne reference til ”en stor krise” skulle tolkes som en meget sen erkendelse af, at der faktisk har været konstateret smittetilfælde i landet – men det er ikke blevet underbygget af nordkoreanske kilder.
Tværtimod har Kim Jong-un i flere taler i de senere uger appelleret til befolkningen om at indstille sig på, at COVID-19-restriktionerne vil vare i lang tid, og at grænserne ikke vil blive genåbnet lige med det samme. Han lægger ikke skjul på, at dette er en tung byrde, og at de lukkede grænser allerede har haft ødelæggende konsekvenser for landets og dets borgeres økonomiske situation. Men der er ikke andet at gøre end at holde ud, lyder appellen fra Den Store Efterfølger.
Det blev også oplyst ved NIS-briefingen, at det egentlig havde været Kims mening at genåbne grænsen til Kina for vareimport i april måned, da COVID-19-situationen i regionen så relativt stabil ud. Men det blev opgivet igen, da de kinesiske leverandører ikke kunne stille de garantier for desinfektion og sikkerhed, som blev krævet fra nordkoreansk side.
Fødevarekrise og sult
Andre rapporter sandsynliggør, at landets selvvalgte isolation og lukkede grænser oven i mange års økonomiske sanktioner fra omverdenens side har skabt en så alvorlig fødevarekrise, at folk i de fattige egne i landet sulter. Ikke så slemt som i 1990’erne efter Sovjetunionens fald, hvor der var decideret hungersnød, men at folk sulter.
”Folk er døende”, lyder det advarende fra Jiro Ishimaru fra organisationen Rimjingang, også kaldet AsiaPress, i den japanske by Osaka, som i årevis har rapporteret fra Nordkorea på basis af uofficielle reportere i selve Nordkorea. Nordkoreanere, som risikerer deres liv ved at sende informationer ud af landet ved hjælp af indsmuglede kinesiske mobiltelefoner. ”Folk er døende på grund af mangel på mad og medicin”, siger Ishimaru til webmediet Asia Times.
Hans reportere har fortalt ham om en dramatisk forværring af situationen i løbet af den seneste måned. Han har spurgt dem, hvordan folk forsøger at løse problemerne, hvis de ikke har ressourcerne til at overleve:
”Når folk løber tør for kontanter, må de låne penge, ris eller majs af deres naboer og bekendte. Når det ikke længere kan lade sig gøre, må de pantsætte eller sælge deres husholdningsgoder. I vores nabolag ser vi ofte gældsopkrævere bryde ind og tage alle folks ejendele, selv deres kedler. Så er den eneste løsning tilbage at blive kriminel eller i kvinders tilfælde at prostituere sig. Til sidst må de sælge deres hjem”, beretter AsiaPress’ uofficielle reportere i Nordkorea.
Den desperate mangel på varer og ressourcer, som allerede inden coronakrisen var alvorlig grundet udenlandske sanktioner mod Nordkoreas opbygning af atomvåben, har i regimets øjne gjort en langt mere central statslig styring nødvendig
_______
Når det går så skidt med økonomien, giver det skår i Kim Jong-uns prestige som leder, for selv i et diktatur som Nordkorea går det op og ned med lederens legitimitet. Ved sin tiltræden for ni år siden slog Kim Jong-un sig op på at være den, der kunne skaffe økonomisk sikkerhed og velstand til sit folk – og han blev dengang ret populær på det.
Han satsede som bekendt for tre år siden en stor del af denne popularitet på en historisk åbning af sit land og dets økonomi i en række topmøder med Sydkorea og USA’s præsidenter, men i Nordkorea vil man nok sige, at især USA’s daværende præsident, Donald Trump, viste sig ikke at være villig til at gennemføre det forehavende, som han selv havde været med til at sætte i gang. Så det hele løb på pinagtig vis ud i sandet, og en rasende Kim Jong-un oplevede forløbet som en ydmygelse af både sig selv og sit land.
En tilbagevenden til den benhårde kommunisme
Derfor er han i bitterhed i de senere år vendt tilbage til en retorik – og en ført politik – med klare rødder i sin farfar og fars mere traditionelle kommunisme. Flere af de økonomiske liberaliseringer, som faktisk er gennemført under Kim Jong-un (og i en vis grad den sidste tid under Kim Jong-il), er blevet afskaffet igen. Den desperate mangel på varer og ressourcer, som allerede inden coronakrisen var alvorlig grundet udenlandske sanktioner mod Nordkoreas opbygning af atomvåben, har i regimets øjne gjort en langt mere central statslig styring nødvendig. Økonomiske og sociale reformer, som i de senere år har gjort det muligt for nogle borgere at blive langt rigere end andre, er afskaffet igen.
Kim Jong-un har ifølge den erfarne Nordkorea-iagttager Bradley Martin, der skriver i Asia Times, instrueret sine undersåtter i at ”vende tilbage til den socialistiske ortodoksi, som blev strengt håndhævet af hans farfar og far indtil 1990’erne, hvor folk sultede, så regimet blev tvunget til midlertidigt at overgive sig til markedsdannelser, privatiseringer og en kapitalisering af økonomien”.
”Stærke skridt blev taget efter 15.april, Kim Il-sungs fødselsdag”, fortæller AsiaPress’ skjulte reportere til Jiro Ishimaru. ”De er rettet imod at fjerne private forretninger fra det offentlige marked. Lige fra at sælge brød og bodhvede på gaden til at drive en privat restaurant i ens private hjem, er det at sælge produkter på gaden blevet komplet forbudt. Varerne konfiskeres uden nåde, hvis det opdages. Enhver forretning, som ikke er godkendt af myndighederne, er strengt forbudt”.
Man må være tålmodig og udholdende, skabe en uafhængig og selvforsynende økonomi og konsekvent fastholde Kim-familiens lederskab, hedder det i disse uger igen og igen i regimets taler og propaganda
_______
Hvis nordkoreanerne vil overleve de hårde tider under pandemien, er der kun et at gøre. Man må være tålmodig og udholdende, skabe en uafhængig og selvforsynende økonomi og konsekvent fastholde Kim-familiens lederskab, hedder det i disse uger igen og igen i regimets taler og propaganda. Erfarne iagttagere siger, at det lyder som et ekko af halvfjerdserne og firserne.
Kim Jong-uns mystiske vægttab
Ved flere af de offentlige optrædener i de senere uger har det været tydeligt, at Ri Pyong Chol, engang en af Kim Jong-uns nærmeste allierede og medlem af politbureauets magtfulde formandskab på fem mand, i den mest bogstavelige forstand er trådt nogle skridt tilbage på det politiske podium. Andre er blevet helt fjernet fra deres poster, hvilket ifølge de fleste iagttagere er udtryk for, at de over for Kim Jong-un har måttet tage skylden for den uheldige økonomiske udvikling.
Endelig forsøgte NIS i forbindelse med sidste uges briefing at affeje de mange spekulationer i alverdens medier om, at Kim Jong-uns tydelige vægttab skyldes, at han har været alvorligt syg. Han har haft en meget travl kalender og har styret timelange møder i forlængelse af hinanden. Samtidig er der ingen efterretninger om, at man skulle have importeret særlig medicin eller inviteret særlige lægelige eksperter til landet for at tilse ham.
Han var oppe på en vægt, måske 140 kilo, hvor de fleste læger ville råde enhver patient i hans højde og drøjde til at tabe sig, og det er formentlig det, han gennem en slankekur har gjort mellem februar og juni, mener man hos NIS.
De nordkoreanske medier har i det store hele blot ladet det ske uden at bemærke noget. Men en almindelig mand på gaden blev 25. juni citeret af Nordkoreas Centrale TV for at sige, at han var ”dybt berørt i hjertet” ved at se landets leder have tabt så megen vægt, og andre forbipasserende omkring ham var så berørte, at de fik tårer i øjnene.
Vægttabet er selvfølgelig godt for Kim Jong-uns helbred på kort sigt. Men politisk er det en medalje med en bagside, for det får ham til i mindre grad at ligne sin farfar, Nordkoreas stifter og første leder Kim Il-sung. En lighed, som hans rådgivere og propagandister i årevis har gjort deres bedste for at fremme. ■
Vægttabet er selvfølgelig godt for Kim Jong-uns helbred på kort sigt. Men politisk er det en medalje med en bagside, for det får ham til i mindre grad at ligne sin farfar, Nordkoreas stifter og første leder Kim Il-sung
_______
Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist, forfatter og analytiker med base i Tokyo, Japan. Han skriver jævnligt i danske medier, bl.a. RÆSON, arrangerer studieture og rejser i hele regionen. Han er forfatter til bl.a. Seikatsu – japansk hverdag og Undskyld på japansk – Japans fortid og nutid i krig og fred. Website: www.asgerrojle.com. ILLUSTRATION: Nordkoreas leder Kim Jong-un modtager klapsalve af militærledere i Pyongyang, Nordkorea, 24. juli 2021