Fannie Agerschou-Madsen i RÆSON SØNDAG: Mohammed Bin Salman vil indgå en ny kontrakt med den saudiske ungdom – men kan den nye generation forandre landet?
11.07.2021
I Saudi-Arabien vil en ny generation ikke acceptere tingenes tilstand. Derfor lover kronprinsen Mohammed Bin Salman forandring, og han repræsenterer en reel mulighed for omfattende sociale reformer, der længe har ventet på sig. En ny kontrakt skal skrives mellem ungdommen og kronprinsen. Samtidig er mange saudiere meget bevidste om, hvilken skæbne, der venter kritikere.
I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen. I dag: Fannie Agerschou-Madsen om den saudiarabiske ungdoms forandringspotentiale. Sidste Søndag: Camilla T.N. Sørensen giver status på Kommunistpartiet i anledningen af 100-året for grundlæggelsen.
Af Fannie Agerschou-Madsen, DIIS og ekstern lektor på ToRS
26. FEBRUAR 2021 offentliggjorde CIA den længe ventede rapport om det bestialske mord på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, der fandt sted på det saudiske konsulat i Istanbul i 2018. Khashoggi skrev kritiske klummer for Washington Post, og CIA bekræftede i rapporten det, som stort set alle i forvejen var enige om i Vesten: At den saudiske kronprins Mohammed Bin Salman, populært forkortet MBS, måtte stå bag ordren om, at Khashoggi skulle likvideres. En så afgørende begivenhed kunne ikke forløbe uden hans vidende.
Et halvt år inden mordet på Khashoggi, rejste kronprinsen ellers på en charmeoffensiv til USA for at tiltrække investorer til sin økonomiske reformproces og sende signalet om, at der var nye boller på suppen i det olierige kongedømme: Saudi-Arabien skulle være kendt for andet end halshugninger, diskrimination af kvinder og opulent forbrug. Det kan dog vise sig, at hans indsats blev undergravet af ønsket om at lukke munden på den eksilerede kritiker, og det kan derfor ende med, at mordet har kostet Saudi-Arabien dyrt.
Moderne reformator eller konservativ tyran?
Efter mordet begyndte internationale medier at spekulere i, hvordan det ville påvirke landets relationer til sine vestlige allierede og fremtidige forretningsforbindelser. Første gang MBS optrådte internationalt efter mordet var ved G20-topmødet i Argentina otte uger senere. Her fremstod han usikker og få ledere var interesserede i at blive set sammen med ham. Kun otte måneder efter stod han dog igen mellem verdens mest magtfulde ledere ved G20-mødet i Japan og kindkyssede med den japanske premierminister Shinzo Abe, præsident Putin og præsident Trump.
Den kun 35-årige kronprins har skiftevis været inde i varmen og ude i kulden, siden han kom til magten i 2017. Mindre end et halvt år efter han blev udråbt som kronprins, gennemførte han i november 2017 det, han kaldte en ”omfattende anti-korruptionskampagne”. I en opsigtsvækkende – og meget mediedækket operation – blev højtstående prinser og forretningsfolk, der tidligere havde udgjort eliten i landet, fængslet på Ritz Carlton Hotel i Riyadh og fik deres finanser suspenderet. Den officielle forklaring var, at de hver især var under mistanke for korruption og bestikkelse, men det stod hurtigt klart, at det i langt højere grad handlede om at centralisere og cementere magten omkring kronprinsen og rydde potentielle udfordrere til tronen af vejen.
Vil de 70 pct. af befolkningen, der er under 35 år, kunne spejle sig i ham som leder? Mange unge giver udtryk for, at han kan forstå deres bekymringer og udfordringer i langt højere grad end de tidligere og ofte gamle magthavere
_______
Inden da havde mange vestlige medier og politikere haft travlt med at lykønske den unge, succesfulde kronprins med kometkarrieren. For New York Times lavede Thomas Friedman et interview med MBS, der blev bragt – over to sider – i Politiken. Her blev kronprinsen først og fremmest beskrevet som en ambitiøs, reformorienteret og moderne statsmand. Interviewet tegnede billedet af en af de mest socialt progressive ledere i regionen med ambitioner om at gøre op med religiøs ekstremisme og konservative sociale normer.
Men er reformprocessen kun et dække for at tiltrække vestlige investorer og skabe international opbakning i den geopolitiske kamp mod Iran? Nej, langt fra. Samtidig med at mange saudiere er meget bevidste om, hvilken skæbne, der venter kritikere, repræsenterer MBS stadig en reel mulighed for omfattende sociale reformer, der længe har ladet vente på sig i Saudi Arabien.
Den nye generation
Som søn af den nuværende konge Salman bin Abdulaziz Al Saud repræsenterer MBS landets nye generation. Siden etableringen af staten i 1932 har landet været ledet af først Kong Abdulazziz og siden af hans sønner. Den nuværende Kong Salman overtog magten i 2015, men han har rundet 85 år og har et skræntende helbred. MBS blev først udnævnt til forsvarsminister og har siden fået flere indflydelsesrige poster og endnu mere magt. Han anses i dag for landets de facto leder, og det er første gang i landets historie, at så meget magt er havnet i hænderne på en så ung mand.
Vil de 70 pct. af befolkningen, der er under 35 år, kunne spejle sig i ham som leder? Mange unge giver udtryk for, at han kan forstå deres bekymringer og udfordringer i langt højere grad end de tidligere og ofte gamle magthavere.
Med 76 pct. af den saudiske befolkning som aktive brugere, er YouTube den foretrukne platform, tæt fulgt af Instagram og Twitter. De fleste unge saudiere er berejste og veluddannede, mange fra udenlandske universiteter. Fx var der i 2019 alene i USA 60.000 saudiske studerende
_______
Den unge generation i Saudi-Arabien er både en kilde til store økonomiske udfordringer (det vender jeg tilbage til), men rummer også et potentiale for forandring og udvikling. Det er den første generation, der er helt igennem globaliseret. De er digitalt forbundet til verden omkring dem, og den saudiske befolkning er dem, der har det største forbrug af sociale medier i hele verden med et gennemsnit på mere end tre timer om dagen. Med 76 pct. af den saudiske befolkning som aktive brugere, er YouTube den foretrukne platform, tæt fulgt af Instagram og Twitter. De fleste unge saudiere er berejste og veluddannede, mange fra udenlandske universiteter. Fx var der i 2019 alene i USA 60.000 saudiske studerende.
Olieeventyr en saga blot
Saudi-Arabiens økonomi er dog presset. Efter et markant fald i olieprisen i 2014 varslede IMF tilbage i 2015, at landet kunne risikere at gå bankerot inden for fem år, hvis ikke lykkedes at diversificere økonomien væk fra afhængigheden af indtægterne fra olieeksporten, og prisen forblev lav. Når landet samtidig har en demografisk udvikling, der betyder at ca. 100.000 unge saudiere kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år, lægger det et enormt pres på staten for at skabe tilstrækkeligt med nye jobs. Det er en opgave, det endnu ikke er lykkes staten at klare.
Men udfordringerne for den saudiske økonomi kommer ikke som en overraskelse. Siden 1970’erne har diversificering af økonomien været en fast ambition i landets udviklingsplaner. Gentagne forsøg på at omstrukturere arbejdsmarkedet igennem en ”saudisering” af den private sektor har ikke haft nogen mærkbar effekt: Den saudiske arbejdsstyrke er fortsat primært ansat i den store offentlige sektor, mens den mere dynamiske private sektor stadig primært opererer med udenlandsk arbejdskraft.
Siden er antallet af migrantarbejdere steget støt – 90 pct. af dem er ansat i den private sektor, og de udgør i dag en tredjedel af befolkningen på 33 mio. Samtidig er ungdomsarbejdsløsheden blandt saudierne knap 30 pct
_______
Strukturen på arbejdsmarkedet stammer fra begyndelsen på olieudvindingen i 1930’erne. Her var det unge, saudiske mænd, der var ansat i olie- og byggeindustrien – og den hastige vækst stillede krav til etablering af infrastruktur som havne, veje og bebyggelse. Op igennem 1940’erne og 1950’erne rystede en række demonstrationer og strejker det dengang amerikanske olieselskab Aramco. Fra deres arbejdslejre havde mange ansatte haft udsyn til de nyetablerede, moderne villakvarterer, hvor amerikanere slappede af ved poolen eller holdt selskaber i deres sportsklubber. Deres utilfredshed mundede ud i krav om bedre arbejdsforhold og højere løn inspireret af de socialistiske ideer, der bl.a. kom fra Egypten og bredte sig til størstedelen af regionen, fx via den egyptiske radiokanal saut al-arab, ”Arabernes Stemme”.
Repressalierne var massive fra kongedømmet, der dannede fælles front med Aramco og fængslede lederne af strejkerne og forbød alle former for fagforeninger. Og for at undgå udviklingen af en arbejderklasse med skærpede politiske krav, begyndte den saudiske stat i stedet at importere migrantarbejdere, mens den saudiske arbejdsstyrke i stigende grad blev absorberet af den offentlige sektor. Siden er antallet af migrantarbejdere steget støt – 90 pct. af dem er ansat i den private sektor, og de udgør i dag en tredjedel af befolkningen på 33 mio. Samtidig er ungdomsarbejdsløsheden blandt sauderne knap 30 pct. (2019).
‘Vision 2030’
Som svar på de økonomiske udfordringer præsenterede MBS i 2016 den store reformplan ”Vision 2030”, der er blevet udviklet med støtte fra WTO og IMF og frembragt af internationale konsulentbureauer som McKinsey og Boston Consulting Group. Planen er et paradigmeskifte både socialt og økonomisk. Den vil afløse den sociale kontrakt, der har defineret relationen mellem stat og borger i Saudi-Arabien og varsler både nedskæringer i subsidier og velfærdsydelser til borgerne samt et opgør med garantien om ansættelse i den offentlige sektor. Den vil etablere en ny underholdningsindustri, investere i tech, grøn teknologi og etableringen af en turistindustri, hvor der bl.a. er planlagt opførelsen af luksusresorts langs Det Røde Hav.
Alligevel er der sket en markant forandring i landet de sidste fem år. Et skift som internationale iagttagere tilskriver ønsket om at tækkes potentielle udenlandske investorer og politiske alliancepartnere særligt i Vesten
_______
Børsnoteringen af en lille del af det nationale olieselskab Saudi Aramco skal være med til at finansiere reformerne, og helt centralt i planen stod ambitionen om at tiltrække udenlandske investorer til landet. Her opstod dog et paradoks. Flere statslige institutioner som Arbejdsmarkedsministeriet og Indenrigsministeriet forsøger ivrigt at skabe flere job til nyuddannede saudiere i den private sektor ved at begrænse udstedelsen af visa. Men netop den billige arbejdskraft, som udgøres af migrantarbejderne uden politiske eller sociale rettigheder, er en ting, mange internationale virksomheder anser som attraktivt. Det paradoks kan være en af årsagerne til, at det endnu ikke er lykkes Saudi-Arabien at ændre udviklingen på arbejdsmarkedet.
Alligevel er der sket en markant forandring i landet de sidste fem år. Et skift som internationale iagttagere tilskriver ønsket om at tækkes potentielle udenlandske investorer og politiske alliancepartnere særligt i Vesten.
Ungdommen som forandringspotentiale eller politisk trussel?
Under det arabiske forår i 2011 blev store dele af Mellemøsten ramt af protester. De omfattede brede dele af befolkningerne, men centralt stod ungdommen, der over en bred kam var utilfredse og protesterede mod undertrykkelse, korruption og uretfærdighed. Særligt stod kravet om værdighed, karama.
For at forstå det potentiale for forandring, ungdomsgenerationen i autoritære lande udgør, er det nødvendigt at gøre op med den dikotomiske forestilling om modstand som enten åbenlys konfrontation eller en fuldstændig underkastelse og accept
_______
Opstandene i Tunesien, Egypten, Libyen og Syrien har fået meget international opmærksomhed, men protesterne i Golflandene herunder Saudi-Arabien har ikke fået meget spalteplads, som løb de ud i det golde ørkensand. Der hersker mange fordomme om, at borgerne i de rige Golfstater er politisk apatiske og dovne som resultat af de mange velfærdsydelser og en dertilhørende svigende arbejdsmoral. Der er dog ikke noget, der tyder på, at borgerne i Saudi-Arabien ikke går op i politik – tværtimod. Trods forskellene landene imellem lider den saudiske befolkning under mange af de samme sociale og økonomiske problemer – og har da også ved flere lejligheder forsøgt at mobilisere sig og kræve flere civile og politiske rettigheder. 11. marts 2011 udråbte saudiske aktivister til ”Vredens dag” og indkaldte til demonstration. Nye grupper – Den Nationale Ungdomsbevægelse og Den Frie Ungdomsbevægelse – krævede ligesom deres medborgere i de andre arabiske lande et opgør med korruption, undertrykkelse og uretfærdighed. Protesterne indeholdt også et krav om frigivelse af politiske fanger og et fokus på den stigende ungdomsarbejdsløshed. Det lykkedes regimet at afværge oprøret, dels ved at fængsle alle, der opfordrede til protester og deltog i protesterne, og dels med rundhåndede velfærdsydelser og lønstigninger til en værdi af 130 mia. dollars.
Det understøttede en politisk strategi, hvor styret fremstillede demonstranterne som agenter for Iran og styrkede retorikken omkring sekterisk konflikt. ’Foråret’ blotlagde, hvordan en mobiliseret ungdom kan udgøre en politisk trussel for regimet. For at forstå det potentiale for forandring, ungdomsgenerationen i autoritære lande udgør, er det nødvendigt at gøre op med den dikotomiske forestilling om modstand som enten åbenlys konfrontation eller en fuldstændig underkastelse og accept.
Forandring kan komme nedefra, uden at det er foranlediget af politiske modstandsbevægelser eller græsrodsbevægelser. Ungdomsgenerationen kan udfordre sociale normer og konservative stereotyper, uden at de nødvendigvis kommer til at udgøre en politisk opposition. Samtidig kan forandring og sociale reformer også komme, uden at det medfører nogen grad af politisk pluralisme.
Det er en misforståelse, at ledere i autoritære regimer er ligeglade med, hvad befolkningen synes om dem og kun stoler på undertrykkelse og manipulation. Om end det er vigtige elementer for fastholdelsen af magten, er legitimitet også vigtig
_______
Det er i det lys, man også skal se den omfattende økonomiske og sociale reformproces, Saudi-Arabien gennemgår nu. Den unge befolkning står over for muligheder og nye grader af social frihed til at gå i biografen og til koncerter, ligesom opdelingen af kønnene i det offentlige rum heller ikke er lige så striks som for bare ti år siden. Den unge generation får muligheder, de tidligere generationer ikke har haft. Også selvom den saudiske befolkning må se langt efter både civile rettigheder – som ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til en fair rettergang – og politiske rettigheder som muligheden for at etablere politiske partier og fagforeninger.
Det er en misforståelse, at ledere i autoritære regimer er ligeglade med, hvad befolkningen synes om dem og kun stoler på undertrykkelse og manipulation. Om end det er vigtige elementer for fastholdelsen af magten, er legitimitet også vigtigt – selv for et autoritært styre som Saudi-Arabien: I 2018 lavede regeringen fx en opinionsundersøgelse, der fik massiv pressedækning i de saudiske nyhedsmedier. Den skulle afdække befolkningens opbakning til styret, hvilket undersøgelsen ikke overraskende viste, at der var. Det er svært at forestille sig, at unge saudiere vil kunne svare kritisk på den slags spørgsmål uden at frygte følgerne: 97 pct. svarede, at kronprinsen var en god og stærk leder. 90 pct. mente, at han førte landet i den rigtige retning og hele 92 pct. mente, at Vision 2030 ville blive en succes. Men det viser, at legitimitet og det at fremstå populær har stor betydning for Mohammed Bin Salman.
Der er netop kernen i den nye, sociale kontrakt mellem staten og befolkningen: Den unge generation bliver lovet mere social frihed og ubegrænsede fremtidsmuligheder, bl.a. i kraft af massiv statsstøtte til erhvervslivet og medindflydelse på udviklingen af landet, hvis ikke den stiller krav om politisk pluralisme
_______
Og myndighederne er i fuld gang med at føre Vision 2030 ud i livet: Underholdningsindustrien har fået et enormt boost, der har gjort Saudi-Arabien til et kulturelt trækplaster blandt Golflandene. Med åbningen af biografer i 2018, store kunst- og musikfestivaler og massive investeringer i uddannelse og entreprenørskab appellerer udviklingen til den store ungdomsgeneration. Planerne for den futuristiske kæmpeby Neom, der skal være baseret 100 pct. på grøn energi og tiltrække de mest innovative og progressive virksomheder fra hele verden, er et eksempel på de fremtidsmuligheder, det saudiske regime tegner for sin unge befolkning – vel at mærke: Hvis bare den forbliver loyal.
Der er netop kernen i den nye, sociale kontrakt mellem staten og befolkningen: Den unge generation bliver lovet mere social frihed og ubegrænsede fremtidsmuligheder, bl.a. i kraft af massiv statsstøtte til erhvervslivet og medindflydelse på udviklingen af landet, hvis ikke den stiller krav om politisk pluralisme. Forsøg på at engagere ungdommen og give dem en andel i udviklingen af landet ses fx, når unge entreprenører bliver hyldet til kæmpe messer arrangeret af MISK Foundation, der er en organisation etableret af MBS til at understøtte og investere i uddannelse og innovation. Start-up-hubs skyder frem i storbyerne Riyadh og Jeddah, og ifølge initiativet ”Made in Saudi”, der blev lanceret i marts 2021, er der ingen grænser for, hvad unge entreprenører kan opnå. Slogans som ”Think Global – Act Saudi” signalerer retningen. Ved at involvere ungdomsgenerationen og give dem en aktie i fremtidens Saudi Arabien får de også medindflydelse og agens som medborgere, tidligere generationer ikke har haft på samme måde – en strategi, der kan vise sig at skabe den fornødne opbakning til regimet.
Tidligere har den saudiske stats legitimitet været baseret på fremstillingen af en særlig national identitet. Den er forankret i fortællingen om Saudi-Arabiens historie og Al-Saud-familien som kernen i nationens udvikling. Ligeledes har kongefamiliens forbindelse til og alliance med de religiøse lærde, Ulama, og fremstillingen af Saudi Arabien som den sande beskytter af Islam været en vigtig kilde til legitimitet – både internt i landet og eksternt i regionen. På den måde – og kombineret med den legitimitet, staten har opnået gennem den omfattende fordeling af velfærdsydelser – har det autoritære regime været særligt overlevelsesdygtigt.
Kvinderne er blevet symbolet på reformprocessen og moderniseringen af de konservative, sociale normer. Det så man på forsiden af Vogue Arabia i juni 2018, hvor Prinsesse Hayfa Bint Abdullah Al Saud sidder henslængt bag rettet i en rød convertible iført høje hæle, hvidt tøj og læderhandsker midt i ørkenen
_______
Men den strategi til legitimitet og regimeoverlevelse er ikke længere holdbar. Det skyldes dels de økonomiske udfordringer og dels den store ungdomsgeneration, der ikke længere stiller sig tilfreds med de mange sociale begrænsninger.
Kvinder som kilde til legitimitet
På trods af, at kvinder stadig ikke er juridisk myndige i Saudi-Arabien og skal have en mandlig værge, har kvinders muligheder både socialt og på arbejdsmarkedet forandret sig. Opdelingen imellem kønnene er mindre tydelig nu end for bare fem år siden, og flere kvinder bor alene og arbejder på mere lige vilkår med mændene. I 2018 fik kvinder for første gang lov til at få et kørekort – ansporet af planen om at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Året efter fik kvinder lov til at få et pas og forlade landet uden først at skulle have en tilladelse fra deres mandlige værge. Der sker i sandhed væsentlige ryk disse år, uden at det indvarsler en demokratisk udvikling.
Men kvinderne er blevet symbolet på reformprocessen og moderniseringen af de konservative, sociale normer. Det så man på forsiden af Vogue Arabia i juni 2018, hvor Prinsesse Hayfa Bint Abdullah Al Saud sidder henslængt bag rettet i en rød convertible iført høje hæle, hvidt tøj og læderhandsker midt i ørkenen. Hele udgaven blev dedikeret til at hylde kvinderne i Saudi-Arabien og MBS’ reformer for kvinderne. Det vakte dog hed debat, da bladet udkom kun kort tid efter fængslingen af mindst 11 kvinder, der netop havde kæmpet for kvinders ret til at køre bil.
I 2016 blev en anden prinsesse, Reema Bint Bandar Al Saud, gjort ansvarlig for kvindesport – og det markerede et markant skift i kvinders mulighed for at dyrke sport. På blot seks år er kvinders deltagelse i sport steget med 150 pct. Det påvirker både folkesundheden og økonomien – i et land, hvor 50 pct. af befolkningen har været ekskluderet fra fitnesscentre og udelukket fra at deltage i sportsbegivenheder både som udøvere og som publikum.
På trods af den omfattende forandringsproces, er der ingen udsigt til, at befolkningen kan opnå hverken parlamentarisme eller ytringsfrihed i den nærmeste fremtid. Tværtimod vokser undertrykkelsen af de dele af befolkningen, der netop ytrer sig kritisk eller aktivt handler imod styret
_______
MBS ønsker at profilere sig som den ”reformprins”, fra hvem ikke kun ungdommen, men altså også kvinderne kan forvente muligheden for at deltage i samfundet på nye vilkår. Den tiltro kan han veksle til politisk legitimitet og dermed yderligere cementere sin magt i kongehuset, hvor han har centraliseret magten heftigt omkring sig. I første omgang med anti-korruptionskampagnen i 2017, siden ved flere tilfælde af rotationer i magtpositioner. I midten af marts 2021 førte endnu en såkaldt anti-korruptionskampagne til fængslingen af 214 personer, deriblandt ansatte i en række ministerier som indenrigsministeriet og sundhedsministeriet, samt den saudiske toldstyrelse og det nationale postbureau. På den måde har kronprinsen gjort op med traditionen for konsensusstyre inden for det 1000-mand store kongehus, hvor magten tidligere er blevet fordelt og balanceret imellem de forskellige grene af familien.
På trods af den omfattende forandringsproces, er der ingen udsigt til, at befolkningen kan opnå hverken parlamentarisme eller ytringsfrihed i den nærmeste fremtid. Tværtimod vokser undertrykkelsen af de dele af befolkningen, der netop ytrer sig kritisk eller aktivt handler imod styret. Som nævnt blev de kvinder, der aktivt deltog i kampagner for at få lov til at køre bil, fængslet i 2018, og unge mænd, der var med til at opfordre til demonstrationer i 2011, er blevet henrettet.
Ikke desto mindre står det klart, at det har fået en ny betydning at være ung, saudisk borger. Det ses på den måde, regimet taler om – og til – sin unge befolkning i både medierne og i de politiske reformer. Pludselig repræsenterer de fremtiden og mulighederne i landet. Samtidig udgør de også en trussel mod regimets overlevelse.
Hvis det lykkes MBS at give ungdomsgenerationen en oplevelse af agens og medindflydelse, kan regimet veksle det til legitimitet og på den korte bane have fundet en ny kilde til overlevelse. På et personligt plan vil det styrke MBS’ muligheder for at holde fast i den magtposition, han har konsolideret, siden han kom til i 2017. Spørgsmålet er, om det på den lange bane vil være nok for ungdommen, og om de på sigt vil kræve mere politisk medbestemmelse. ■
På et personligt plan vil det styrke MBS’ muligheder for at holde fast i den magtposition, han har konsolideret, siden han kom til i 2017. Spørgsmålet er, om det på den lange bane vil være nok for ungdommen, og om de på sigt vil kræve mere politisk medbestemmelse
_______
Fannie Agerschou-Madsen (f. 1986) er tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier og ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og redaktør på Babylon, Nordisk Tidsskrift for Mellemøststudier. [Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix]