Lars Trägårdh om Sverige: Socialdemokraterna er så magtliderlige, at de i princippet vil opgive alle deres idéer for magten  

29.06.2021


“Hvis Socialdemokraterna bliver ved med at hutle sig frem og laver kompromiser til højre og venstre uden at have en klar position på noget, er der en fare for, at de taber valget til næste år, mens de borgerlige partier får lavet en aftale med Sverigedemokraterna. Og så kan man snakke om, at Socialdemokraterna virkelig vil ligge i den grav, de selv har gravet.”

Interview af Albert Søgaard Thomsen

DEN 21. JUNI blev der i den svenske Riksdag stemt et mistillidsvotum igennem over for den svenske statsminister, Stefan Löfven. Det er første gang i historien, at en svensk statsminister er blevet væltet af et mistillidsvotum. Det var en strid om frisættelse af huslejepriser, der i sidste ende fik Vänsterpartiet, der ligger på venstrefløjen, til at erklære mistillid til Löfven, og i samspil med den borgerlige alliance kom der flertal for mistillidsvotummet.

Den socialdemokratiske statsminister Löfven har siden 2018 dannet regering med Miljöpartiet og med Centerpartiet, Liberalerna og Vänsterpartiet som støttepartier. Fundamentet har dog været skrøbeligt og har primært kunnet lade sig gøre, fordi partierne ville ekskludere Sverigedemokraterna, der ligger på højrefløjen. Efter mistillidsvotummet har Liberalerna dog meddelt, at de er klar til at støtte en borgerlig regering. Spørgsmålet er, om der er ved at ske et nybrud i svensk politik, hvor Sverigedemokraterna i højere grad legitimeres, og hvad det i så fald betyder for Socialdemokraternas politiske linje.

RÆSON har talt med Lars Trägårdh om det potentielle nybrud i svensk politik. Han er svensk historiker og beskæftiger sig med relationen mellem stat og borger, den nordiske samfundsmodel og den svenske sociale kontrakt.

RÆSON: Det virker til, at Löfven kan fortsætte regeringen med et smalt flertal i parlamentet. Kan det lykkes?
TRÄGÅRDH: Hvis Löfven vil have en chance som regeringschef, har han brug for støtte fra både Liberalerna, Vänsterpartiet og Centerpartiet udover selvfølgelig Miljöpartiet og Socialdemokraterna selv. Socialdemokraterna har taget sig selv som gidsel, fordi de har allieret sig med Miljöpartiet og Centerpartiet, som er de to mest ekstreme partier – på hver deres måde. Miljöpartiet er meget ekstreme i forhold til spørgsmålet om åbne grænser, og Centerpartiet er meget ekstreme i forhold til spørgsmålet om en reformering af velfærdssystemet.

 

Spørgsmålet er, om vi vil se et skifte i det politiske landskab, så det i højere grad vil ligne det danske
_______

 

Og Socialdemokraterna er så magtliderlige, at de i bund og grund vil gøre alt. De vil i princippet opgive alle deres idéer for magten. Problemet er selvfølgelig, at de mister en masse støtte. De har mistet de arbejdere, der nu stemmer på Sverigedemokraterna, og de har tabt støtten fra Vänsterpartiet.

I 2018 gjorde Socialdemokraterna og de partier, de har samarbejdet med, et stort nummer ud af at sige, at de under ingen omstændigheder ville samarbejde med Sverigedemokraterna. Desuden meldte Centerpartiet så ud, at de heller ikke ville samarbejde med Vänsterpartiet, fordi de var for ekstreme.

Men her glemmer man, at det mest ekstreme parti formentlig er Centerpartiet, der er et neo-liberalt parti, og spørgsmålet om huslejepriserne er et eksempel på det. Centerpartiet er interesseret i markedsgørelse og privatisering. Så det er et fundamental retorisk brist, når Centerpartiet forestilles at være et midterparti.

Spørgsmålet, som nu er virkelig interessant, er, hvad der sker i forhold til Liberalernas syn på Sverigedemokraterna. Set fra en borgers perspektiv, er der i dag to vigtige problematikker i svensk politik.

Den ene problematik handler om velfærdsreformering. Sverige er ret ekstremt sammenlignet med Norge, Danmark eller Finland. Vi er gået ned ad en sti af markedsgørelse og privatisering af skoler, sundhedsvæsen og meget andet. Det ses ikke i samme grad i Danmark, Norge eller Finland.

Den problematik er Vänsterpartiet meget optaget af, fordi de ser privatiseringen som en neo-liberal revolution mod den sociale kontrakt, der i én eller anden grad ødelægger princippet om lige muligheder for alle.

Immigration er den anden problematik. I Sverige har Sverigedemokraterna i langt mindre grad været accepteret, end Dansk Folkeparti eller lignende partier har været det i Danmark eller Norge. Kritikken af migrations- og integrationspolitikken har været mere mainstream i Danmark og Norge.

Spørgsmålet er, om vi vil se et skifte i det politiske landskab, så det i højere grad vil ligne det danske.

RÆSON: Så hvis Löfven ikke får succes med at få Liberalernas støtte igen, så er alternativet måske, at vi kigger ind i en fremtid, hvor Sverigedemokraterna vil blive set som et legitimt parti i Sverige?
TRÄGÅRDH: Jeg tror faktisk, vi ser det allerede. Moderaterna og Kristdemokraterna har allerede accepteret Sverigedemokraterna. Nu ser vi Liberalerna gøre det samme. Så vi bevæger os meget tæt på et flertal. Og så er Centerpartiet jokeren for den klassiske borgerlige blok, fordi de ikke kan beslutte sig.

Og det er dét vi ser i den nuværende krise. Vi ser opstanden. Fra venstre side står Vänsterpartiet, som siger, at nok er nok, og at de er færdige med at lade sig behandle dårligt. De er en del af regeringens grundlag, men de har ikke haft noget at skulle have sagt.

 

De har gravet deres egen grav ret energisk i en del år nu, og det begynder at se ud som om, de er klar til at hoppe ned i graven
_______

 

Og fra den anden side ser vi, at Sverigedemokraterna bliver mindre og mindre ekskluderet. Så jeg tror, Sverige bevæger sig mod en mere dansk-lignende situation, hvilket jeg personligt mener er en god ting. Jeg tror, de andre nordiske lande har været bedre til at passe på den fundamentale sociale kontrakt, end vi har været i Sverige.

RÆSON: Tilbage i 2019 sagde du til Dagbladet Information, at Socialdemokraterna var gået ind i en selvmordsfase. Er det her resultatet af den selvmordsfase?
TRÄGÅRDH: Det begynder at se sådan ud, gør det ikke? De har gravet deres egen grav ret energisk i en del år nu, og det begynder at se ud som om, de er klar til at hoppe ned i graven.

RÆSON: Men nu ser det ud som om, at det måske kommer til at ende mere fredeligt ovenpå mistillidsvotummet end først forudset. Har Löfven ikke spillet sine kort rigtigt?
TRÄGÅRDH: Problemet er, at Socialdemokraterna vil blive ved med at grave deres egen grav. Fordi ingen af de her problemer vil gå væk, når de bliver ved med at indgå kompromisser med Centerpartiet om meget liberale reformer på den ene side og på den anden side indgår kompromiser med Miljöpartiet om migrationspolitik.

Jeg står for et stort studie om social tillid i Sverige, og de vigtigste problematikker i folks øjne er for tiden først og fremmest bandevold og dernæst utryghed. Og Sverige har jo lige nu de værste mordstatistikker i hele Europa.

Så der er en generel utilfredshed – både i forhold til velfærdsreformer – stigende ulighed og privatisering – og segregation af befolkningen, hvor særligt de fattige immigranter bor i udkanten af de store byer i ghettolignende områder.

Hvis Socialdemokraterna bliver ved med at hutle sig frem og laver kompromiser til højre og venstre uden at have en klar position på noget, er der en fare for, at de taber valget til næste år, mens de borgerlige partier får lavet en aftale med Sverigedemokraterna. Og så kan man snakke om, at Socialdemokraterna virkelig vil ligge i den grav, de selv har gravet.

Så det kan godt være, at Löfven vil få hutlet sig igennem indtil næste år, hvor der er valgt, men det vil være en kortsigtet succes, som vil gøre det værre på lang sigt.

Nogle ville argumentere for, at Socialdemokraterna virkelig har brug for en timeout – at de træder væk fra magten og finder ud af, hvem de er, og hvad de står for. Kan de give et bud på, hvor Sverige skal hen i fremtiden?

RÆSON: Er det en mulighed, at Socialdemokraterna laver samme højredrejning, som Socialdemokratiet i Danmark har gjort, for at stjæle vælgere fra Sverigedemokraterna?
TRÄGÅRDH: Absolut. Der er en fløj i Socialdemokraterna, der forstår, at de og Sverigedemokraterna konkurrerer. Socialdemokraterna var oprindeligt Folkhemmets parti. De havde en meget klar idé om, at de var venstreorienterede demokratiske nationalister. Sverigedemokraterna får ikke 20 pct. af stemmerne, fordi vi har en forfærdelig højreradikal racisme. Det er fordi, Socialdemokraterna har givet op på deres egen politik og skabt et vakuum for alle de folk, der faktisk stadig hepper på Sverige til EM.

Sverigedemokraterna bevæger sig hen mod en idé om at være et konservativt parti. De er begyndt at snakke om ting som køn og familie, og det kommer de aldrig til at vinde stemmer på. Sverige er et moderne land, hvor vi godt kan lide individualisme. Vi kan lide ligestilling og vil ikke sidde fast i en socialkonservativ forestilling om familieværdier. Sverigedemokraterna slår Socialdemokraterna på Socialdemokraternas trumfkort: nationen. Så de burde snakke mere solidaritet i velfærdsstaten. Så kunne de virkelig vinde stemmer. Så det interessante lige nu er, at både Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna laver fejl, og hvad der redder Socialdemokraterna lige nu er det faktum, at Sverigedemokraterna også er dumme.

 

Hvis jeg skulle rådgive Socialdemokraterna, ville jeg ikke rådgive dem til at blive mere som Sverigedemokraterna. Jeg ville rådgive dem til at gå tilbage til deres rødder og ikke tænke på Folkhemmet i en etnisk forstand
_______

 

RÆSON: Så Socialdemokraterna ville i bund og grund have ret meget at vinde rimelig nemt, hvis de slog sig lidt mere på deres traditionelle politiske holdninger og blev en anelse mere nationalistiske?
TRÄGÅRDH: Det tror jeg, og jeg tror også, det er lektionen fra Danmark. Socialdemokratiet i Danmark har spillet det kort. Og jeg tror sagtens, de kan gøre det samme i Sverige. Man kunne argumentere med, at det er vigtigt at have en social kontrakt.

RÆSON: Kan det ikke føre til udfordringer for Socialdemokraterna i deres samarbejde med Vänsterpartiet og Miljöpartiet, hvis de vælger at lave den bevægelse mod nogle traditionelle nationalistiske værdier?
TRÄGÅRDH: I 1990’erne, da der var debat om EU, var venstrefløjen imod medlemskab af EU. I venstrefløjens forståelse af den sociale kontrakt spiller staten en nøglerolle, og det er den fundamentale logik i den nordiske sociale kontrakt. Der er en alliance mellem stat og borger, som jeg kalder ”statslig individualisme”, og den går på, at vi som individuelle borgere bliver frigjort fra vores afhængighed af familien og det civile samfund og i stedet bliver maksimalt frie. Vi kan stole på statens institutioner, og dét er centralt i forhold til, hvad der skiller de nordiske lande fra resten af verden. Så venstrefløjen vil nok ikke lægge vægt på nationen som et etnisk fællesskab, men i stedet vil den lægge vægt på staten i relation til borgeren.

Problemet for Socialdemokraterna er, at neoliberalisterne er optaget af staten, fordi de vil have lavere skatter og mindre regulering. Imens er venstrefløjen begyndt at kritisere nationen og er blevet en form for post-nationalister.

RÆSON: I Danmark har Socialdemokratiet lagt en strengere linje over for immigranter, og hele debatten om immigranter er blevet hårdere. Kunne man forestille sig, at Socialdemokraterna i Sverige lavede samme bevægelse for at stjæle vælgere fra Sverigedemokraterna?
TRÄGÅRDH: I Danmark har man en meget grundtvigiansk, etnisk forestilling om det at være dansk, mens vi i Sverige har Erik Gustav Geijer. Han var historiker og liberal, og han var mere interesseret i ting som borgerskab og grundlov. Så jeg tror ikke, at vi vil se samme positionering fra det svenske Socialdemokraterna. Men du vil måske se, at de indrømmer, at Sverigedemokraterna havde ret, og at de undervurderede konsekvenserne af den integrations- og immigrationspolitik, der er blevet ført. Men man ser stadig på immigration som en ting, der kan være positiv for Sverige.

Hvis jeg skulle rådgive Socialdemokraterna, ville jeg ikke rådgive dem til at blive mere som Sverigedemokraterna. Jeg ville rådgive dem til at gå tilbage til deres rødder og ikke tænke på Folkhemmet i en etnisk forstand. De bør konstruere en idé om national identitet, som er baseret på en idé om forholdet mellem borger og stat, og så medfølger der et fokus på både rettigheder og ansvar.

RÆSON: Det ser ud som om, det ikke er muligt at lave en ny regeringskonstellation med opbakning fra både Vänsterpartiet og Centerpartiet. Tror du, Löfven kan have held med at lave en anden form for konstellation?
TRÄGÅRDH: Löfvens styrke er jo, at han er tidligere fagforeningsmand. Han er ikke en karismatisk taler, en brillant teoretiker eller en visionær politiker, men han er en rigtig god forhandler. Så man kan ikke dømme ham ude. Han får det fremstillet situationen således, at han er landsfaderen, mens de andre politikere er selviske og barnlige i en kritisk situation.

Så jeg ville ikke blive overrasket, hvis Löfven får succes med at lave en form for regering – måske en mindretalsregering. En af de interessante muligheder er, at Socialdemokraterna måske går i regering selv og så laver skiftende flertal om de politiske problematikker, som skal løses i løbet af det næste år, indtil der er valg.

RÆSON: Tror du, mistillidsvotummet har ændret noget fundamentalt i svensk politik?
TRÄGÅRDH: Der er i hvert fald historisk, at Vänsterpartiet sætter foden ned over for Socialdemokraterna. Det er ikke sket før. Og Vänsterpartiet har vundet en stor portion respekt fra folk, der ikke er en del af partiet.

Måske vil det her sætte reel politik tilbage i centrum. Måske vil det her være sandhedens time, hvor folk indser, at de politiske partier ikke blot er til for at få magt og sidde i en regering.

De er der faktisk for at løse problemer og skabe en bedre fremtid for borgerne. Og det betyder, at de er nødt til at ændre den måde, de har ageret på de seneste tre til fire år. ■

 

Måske vil det her sætte reel politik tilbage i centrum. Måske vil det her være sandhedens time, hvor folk indser, at de politiske partier ikke blot er til for at få magt og sidde i en regering
_______

 



Lars Trägårdh (f. 1953) er svensk professor i historie og civilsamfund ved Ersta Sköndal Bräcke University College og forsker i bl.a. svensk identitet og forholdet mellem stat og civilsamfund. Han er medforfatter til bogen ’Är svenskan människa?’ og tidligere medlem af fhv. statsminister Fredrik Reinfeldts Kommission for Sveriges Fremtid. ILLUSTRATION: Statsminister Stefan Löfven og undervisningsminister Anna Ekström ved Riksdagen efter mistillidsafstemningen, Stockholm, 21. juni 2021. [FOTO: Nils Petter Nilsson/TT/Ritzau Scanpix]