23.04.2021

I RÆSONs nye artikelserie BOGAKTUEL spørger vi bogaktuelle forfattere ind til tankerne bag, inspirationen og motivationen for at skrive netop dén bog lige nu. Denne gang har vi talt med Pelle Dragsted, der 1. maj udkommer med bogen ”Nordisk Socialisme”.

Interview af Johannes Sartou

HVEM JEG ER
Pelle Dragsted, født 1975.

AKTUEL MED
Nordisk Socialisme – På vej mod en demokratisk økonomi, Gyldendal, 1. maj 2021.

KENDT FRA
Folketinget, hvor jeg først arbejdede som rådgiver, og siden blev valgt og fungerede som Enhedslistens Finans- og Erhvervsordfører.

Hvad skal læseren tænke efter første side?
What? En bog om en moderne, demokratisk socialisme! Det var på tide.

Hvad skal læseren tænke efter sidste side?
Socialisme kan faktisk lade sig gøre – det er ikke en fremtidsutopi, men noget vi allerede kender fra store dele af vores samfund. Lad os komme i gang.

Hvor længe har bogen været undervejs?
Tankerne bag bogen har været længe undervejs. Men fra det første bogstav blev sat, til det sidste manuskript er blevet afleveret til forlaget, er der gået 15 måneder, hvor jeg har arbejdet på bogen dagligt.

Tre bøger jeg gerne ville have skrevet
Thomas Piketty: Kapital og Ideologi

Kate Raworth: Doughnut økonomi

Erik Olin Wright: How to be an anticapitalist in the 21st Century

RÆSON: “Nordisk Socialisme” er et opgør med den binære tankegang, der præger venstrefløjen. På den ene side har socialdemokrater accepteret fortællingen om, at kapitalismen er afslutningen på historien, mens socialister har siddet fast i utopien om en forestående revolution.

Du foreslår en mellemvej, hvor kapitalismen ikke ses som et altomfattende system og socialismen ikke ligger på den anden side af revolutionen. Helt konkret kigger du på demokratisk ejerskab, som er særligt udbredt i Norden. Hvordan er det kimen til en ny demokratisk socialisme?
DRAGSTED: Den almindelige opfattelse af kapitalismen er, at den er lig med hele samfundet og hele økonomien. Vi lever i et ”kapitalistisk samfund” med en ”kapitalistisk økonomi”. Det er en hovedpåstand i min bog, at vi ved at opfatte kapitalismen som altomfattende og total bliver blinde for de dele af vores økonomi, som i højere grad ligner socialisme end kapitalisme.

Hvis du slår kapitalisme op i Den Store Danske, står der, at det er en produktionsmåde, hvor virksomheder og andre produktionsmidler er ejet af kapitalejere, der ansætter lønnet arbejdskraft og udveksler deres varer på markedet. Men tager vi et kig på økonomien – ikke mindst i de nordiske lande – så er der betydelige dele af økonomien, der dårligt passer ind i den definition. Det gælder hele vores andelssektor – fx Coop – eller vores forsyningssektor, som er ejet af kunderne. Det gælder også hele vores offentlige sektor og velfærd, som vi ejer i fællesskab som borgere. Over hver tredje af os går på arbejde i den offentlige sektor, og de ydelser, vi producerer, sælges ikke på et marked, men formidles gennem et solidarisk skattesystem.

 

Frem for at snævre grupper skal eje vores produktionsapparat, skal vi sprede ejerskabet ud og skabe et pluralistisk landskab af forskellige demokratiske ejerskabsformer
_______

 

Vi har altså en helt nærværende og virkelig erfaring med at drive dele af økonomien efter folkestyrets princip om én person, én stemme – uden at en lille elite skal tjene penge på vores arbejde. Det fungerer, og det har været med til at skabe nogle af de mest lykkelige og velstående samfund i verden. Det er denne ”virkeliggjorte socialisme”, vi skal bygge videre på og udvide. For selvom kapitalismen ikke er total, fylder den alt for meget i vores økonomi, og det har en række meget alvorlige konsekvenser.

Den driver konstant uligheden op, og den økonomiske ulighed omsætter sig til en ulighed i magt, som undergraver vores folkestyre. Det snævre kapitalistiske ejerskab gør det også svært for os at træffe de nødvendige beslutninger, der skal til for at løse klimakrisen, fordi alt for meget magt ligger hos mennesker, som ingen nogensinde har stemt på, og som tænker alt for snævert på kortsigtet økonomisk gevinst.

RÆSON: Du formulerer den nordiske socialisme gennem ti konkrete reformer. Hver især har de til formål at realisere din forståelse af et samfund som en hybrid mellem forskellige økonomiske produktionsmåder og demokratiske fællesskaber. Hvis det socialistiske alternativ – som du kritiserer venstrefløjen for ikke at have leveret – er en blandingsøkonomi, hvor dele styres af markedsmekanismer, mens andre styres af pluralistiske ejerformer, har du så ikke også accepteret kapitalismen som historiens endeligt?
DRAGSTED: Absolut ikke. Min vision er et samfund, hvor socialistisk, demokratisk ejerskab er lige så dominerende i økonomien, som det kapitalistiske ejerskab er i dag. Det vil skabe langt mere direkte demokrati – både når vi går hen på vores arbejdsplads, men også i samfundet som sådan.

De ti reformer, jeg foreslår, handler grundlæggende om to ting. For det første om at demokratisere ejerskabet af vores virksomheder, vores banker, vores jord og vores data. Frem for at snævre grupper skal eje vores produktionsapparat, skal vi sprede ejerskabet ud og skabe et pluralistisk landskab af forskellige demokratiske ejerskabsformer. Andelsselskaber ejet af kunder eller lokalsamfund og kooperativer, hvor medarbejderne selv ejer og styrer deres arbejdsplads, demokratisk styrede fonde, der opkøber og udlejer landsbrugsjorde, nye former for demokratisk offentligt ejerskab osv.

 

En virksomhed, der er ejet af medarbejderne, ville jo fx aldrig behandle de ansatte, som Nemlig.com gør, eller flytte arbejdspladser ud af landet
_______

 

Ved at demokratisere ejerskabet vil vi som borgere få langt mere indflydelse i samfundet og langt mere tryghed. En virksomhed, der er ejet af medarbejderne, ville jo fx aldrig behandle de ansatte, som Nemlig.com gør, eller flytte arbejdspladser ud af landet. Og når vi selv ejer vores banker, kan vi sikre, at de ikke investerer i produktion, der ødelægger vores klode, men i stedet sikrer finansiering til den grønne omstilling.

For det andet handler reformforslagene om at fortrænge markedskræfternes magt i samfundet til fordel for demokratiske beslutninger. Jeg foreslår fx, at vi tager nye områder ud af markedsøkonomien, sådan som vi allerede har gjort i Norden med vores sundhedsvæsen og uddannelsessystem. Det ejer og driver vi jo i fællesskab, og alle borgere har adgang til det uden at skulle betale for det.

Vi kunne fx tage tandpleje og psykologhjælp ud af markedet og forvandle det til rettigheder, som vi har adgang til uanset vores købekraft. For de områder, der stadig er markedsgjorte, foreslår jeg, at de omgives af en langt stærkere demokratisk planlægning. Rammerne og retningen for økonomien skal vi beslutte demokratisk, og så kan markedsmekanismerne fungere inden for de rammer. Klimaloven kan ses som et første forsigtigt eksperiment i den retning. Der har vi politisk sat et klart mål og erkendt, at det ikke kan overlades til markedskræfterne. De kan få lov at spille med – når det giver mening.

 

Socialdemokratismens store fejl var at opgive kampen om ejerskabet
_______

 

RÆSON: Marx og Engels konkluderede, at en ændring af ejerforholdene ikke var tiltrækkeligt til at gøre en ende på kapitalismens elendighed. I bogen deler du deres analyse af markedsøkonomiens skyggesider, men afviser deres planøkonomiske konklusion. Hvorfor?
DRAGSTED: I bogen vender jeg mig mod opfattelsen af markedsøkonomi og planøkonomi som to helt adskilte alternativer. I virkeligheden har der aldrig eksisteret en økonomi, der var enten helt markedsøkonomisk eller helt planøkonomisk. Alle økonomier har været hybrider mellem de to. Det gælder særligt de nordiske lande. Hele vores offentlige sektor er jo drevet planøkonomisk. Det er ikke markedskræfterne, men politiske beslutninger, der bestemmer hvilke operationer, der tilbydes på hospitalerne, og hvad der skal undervises i skolerne.

Jeg tror ikke på en total planøkonomi som den, man forsøgte at rulle ud i Sovjetunionen. Den centraliserer for meget magt til staten, den giver borgerne for lidt indflydelse på, hvad de ønsker at forbruge, og den viste sig også at være dårlig til at udvikle sig og innovere. Men jeg tror absolut heller ikke på total markedsøkonomi, som kan føre til måske endnu større problemer. I dag har vi overladt alt for meget magt til markedskræfterne, og derfor kan man sige, at der skal langt mere demokratisk planlægning og beslutningskraft ind i blandingsøkonomien.

RÆSON: Du afviser som sagt statssocialisme, og “Nordisk Socialisme” er dit bud på en tredje vej mellem det og ureguleret kapitalisme. Hverken socialisme eller kapitalisme er enten-eller – det er i stedet mere eller mindre. Mange af dine forslag minder umiskendeligt om det, socialdemokraterne kaldte ØD – økonomisk demokrati, som den yderste venstrefløj jo afviste i 70’erne. Hvordan adskiller nordisk socialisme sig nævneværdigt fra socialdemokratisme?
DRAGSTED: Socialdemokratismens store fejl var at opgive kampen om ejerskabet. Den socialdemokratiske model, da den var bedst i årtierne efter 2. verdenskrig, byggede på et kompromis, der grundlæggende sagde, at man lod kapitalejerne beholde ejerskabet til virksomhederne, og så deltes man om overskuddet gennem lønstigninger og omfordeling via et progressivt skattesystem. Men det viste sig at være et meget skrøbeligt kompromis.

 

Min bog handler grundlæggende om, hvordan vi kan flytte ejerskab og magt fra en lille gruppe til os alle sammen, så vi kan fuldstændiggøre demokratiet, som i dag i al for høj grad stopper ved indgangen til den økonomiske sfære
_______

 

Da oliekrisen ramte i 70’erne slog kapitalejerne tilbage, og siden har vi haft 40 års nyliberalisme, hvor mange af de rettigheder og den sociale tryghed, som almindelige mennesker havde opnået, er blevet rullet tilbage: Efterlønnen er væk, pensionsalderen sættes op, dagpengene er nedskåret. Afstanden mellem en tryg tilværelse og social deroute er blevet meget mindre, end den var dengang.

Hvis sociale fremskridt for det store flertal skal være stabile og holdbare, er vi nødt til at ændre mere grundlæggende ved den økonomiske magt – ellers vil vi altid være sårbare. Så min bog handler grundlæggende om, hvordan vi kan flytte ejerskab og magt fra en lille gruppe til os alle sammen, så vi kan fuldstændiggøre demokratiet, som i dag i al for høj grad stopper ved indgangen til den økonomiske sfære.

RÆSON: Bogen kredser, som titlen angiver, primært om de nordiske lande. Mange af de store spørgsmål, du søger at gøre op med, som ulighed, klimakrisen og den faldende opbakning til demokratiet, er jo i høj grad også internationale anliggender. Hvilken rolle spiller globalisme, EU og transnationale organisationer som IMF i den nordiske socialisme?
DRAGSTED: Der er ingen tvivl om, at mange af de problemer og udfordringer, vi står overfor, kræver internationale svar, og derfor er det afgørende at opbygge internationale alliancer samt bruge de institutioner, som allerede findes. Vi skal fx bruge EU til at sætte spørgsmålet om mere demokrati på arbejdspladserne og om den økonomiske ulighed på dagsorden – sådan som Piketty har foreslået.

Men der er også rigtig meget, vi kan starte på selv. Der er intet, der forhindrer os i at understøtte, at vi får mange flere medarbejderejede virksomheder eller begynder at bygge mange flere almene fællesejede boliger i stedet for at lade Blackstone og andre spekulanter overtage vores byer. Vi kan sagtens gå i gang med at skabe et mere socialistisk og demokratisk samfund. Der er ingen grund til at vente. ■

 

Vi kan sagtens gå i gang med at skabe et mere socialistisk og demokratisk samfund. Der er ingen grund til at vente
_______

Apropos denne artikel:

Jakob Sinding Skött i RÆSONs nye trykte nummer: Brexit dør ved daggry

Jacob Kaarsbo: Trumps hårde linje mod Rusland er et røgslør

Astrid Kjeldgaard-Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Tør Danmark vinke farvel til folkeretten?

Christian Bülow (DF): Vesten bør tage ved lære af Israels kamp for sikkerhed og frihed

Kira Marie Peter-Hansen (SF) om formandskabet: Tør Danmark vise vejen mod 90 pct. CO₂-reduktion?

Andreas Graae: Ruslands massive droneangreb tvinger os til at genopfinde vores luftforsvar